20.8 C
Copenhagen
lørdag 12. juli 2025

Influent skal betale 50.000 kroner i bøde for skjult reklame

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

En influent med et meget stort antal følgere er blevet dømt til at betale en bøde på 50.000 kroner for at have overtrådt forbuddet mod skjult reklame.

Retten i Glostrup har dømt en influent til at betale en bøde på 50.000 kroner for ikke at have markeret opslag på Facebook og Instagram tydeligt som reklame. Det var Forbrugerombudsmanden, der politianmeldte influenten for overtrædelse af markedsføringslovens forbud mod skjult reklame.

Influenten er dømt for at have postet i alt 24 opslag på Instagram og Facebook med reklamer for tøj, som influenten fik gratis af virksomhederne. Influenten oplyste ikke tydeligt på opslagene, at der var tale om reklame, men havde alene tagget virksomhederne.

Straffesagen vedrørte ikke kunne markedsføring over for danske forbrugere, men også influentens markedsføring over for forbrugere i andre EU-lande.

Ved fastsættelsen af bødens størrelse har retten blandt andet lagt vægt på antallet af opslag og hvor længe, de var tilgængelige på de sociale medier. Retten nedsatte bøden, da forholdene er begået for 4 år siden, og det ikke skyldes influenten, at sagen først er afgjort nu.

Fire influenter har tidligere fået bøder for overtrædelse af forbuddet mod skjult reklame.

Forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen siger:

– Straffesagen understreger endnu en gang, at det skal fremgå meget klart, hvis en influent reklamerer for en virksomhed på et socialt medie. Følgerne må ikke kunne tro, at der er tale om personlige anbefalinger, når det faktisk er reklame.

– I denne sag blev influenten navnlig dømt for at reklamere over for forbrugere i andre EU-lande. Forbuddet mod skjult reklame gælder i hele EU, og vi håndhæver også forbuddet over for danske influenter, der reklamerer i andre EU-lande.

Lovgrundlag:
Ifølge markedsføringslovens § 6, stk. 4, skal erhvervsdrivende klart oplyse den kommercielle hensigt med enhver form for handelspraksis, herunder reklame.

Det betyder, at man skal oplyse det klart, hvis der er kommercielle interesser bag en omtale, så det er tydeligt for modtagerne. Det gælder, uanset om budskabet kommer direkte fra virksomheden selv eller bliver formidlet gennem for eksempel en influent.

I hjertet af Bogense: Den gamle købmandsgård, hvor historie og møbelforretning går hånd i hånd

0

I den gamle købmandsgård i Bogense, hvis historie strækker sig tilbage til begyndelsen af 1700-tallet, ligger en af Danmarks mest interessante møbelforretninger. Anders Madsen driver nu forretningen, som hans far og farfar grundlagde i 1969. Den tidligere købmandsbutik er i dag forvandlet til et unikt samlingspunkt for både lokale og besøgende, hvor handel med møbler går hånd i hånd med bygningens rige historie.

Anders Madsen har fokus på den personlige service og byder alle velkommen i en afslappet og inspirerende atmosfære. Forretningen henvender sig primært til en lidt ældre målgruppe, som ønsker at prøve produkterne, inden de køber dem, men de unge og online-shoppere er også velkomne. Med gratis levering og opsætning i hele landet er kundeservicen i top.

En del af oplevelsen ved at besøge Den gamle købmandsgård er at gå rundt og beundre den smukt bevarede bygning. Engang var stedet en turistattraktion, og nu er det et vartegn for Bogense by og en stolthed på Nordfyn. Overalt i forretningen er der spredt gamle og originale genstande, som bidrager til den hyggelige atmosfære.

Anders far, Svend Åge Madsen, kigger kort forbi og fortæller: – Der var engang. Møbelforretningen startede i forbutikken ud til Østergade i 1969. I starten var far og jeg helt benovet over alt det plads vi havde til møblerne i forbutikken (ca. 50 m²). Resten af købmandsgården lejede vi ud til Fyns korn. I dag fylder møblerne over 3000 kvm og er blevet til en elsket møbelbutik landet over.

Nye medarbejdere opfordres til at snakke meget og fortælle historier om stedet, da det er den gode samtale og fortællingerne, der driver forretningen. Kunder kommer ikke kun for møblernes skyld, men også for at opleve historien bag den gamle købmandsgård.

Anders Madsen har drevet møbelforretningen i 20 år og har stor succes med at arrangere årlige begivenheder som Bogense by Night og Rosenfestival, der trækker tusindvis af besøgende til byen og forretningen. Selv julemanden har fundet et hjem på loftet i Den gamle købmandsgård, hvor han vækkes hvert år til december, men over hele året er der gang i byen og området:

– Der er 3-4 årlige arrangementer. Bogense by night, der er der fest i købmandsgården. Der stilles øl og vin op, og der er livemusik. Rosenfestival er en kæmpe sensation for byen, der kommer 30.000-40.000 mennesker igennem byen på grund af alle roserne. Der kommer flere foreninger og fortæller om roser hos den gamle købmandsgård, hvilket passer heldigvis med målgruppen, fortæller Anders Madsen.

Gennem tiden er Den gamle købmandsgård vokset fra et lille lokale til en elsket møbelforretning, der strækker sig over 3000 kvadratmeter. Med en unik kombination af historie, atmosfære og møbler er Den gamle købmandsgård i Bogense et besøg værd, mener Madsen:

– Vi lægger stor vægt på den personlige service. Vi har tid og indlevelse til præcis at leve op til folks behov, når det gælder handel med møbler. I Den gamle købmandsgård er vores vision at byde alle velkommen i en afslappet og inspirerende atmosfære siger Anders Madsen.

Mand sætter ild i eget skur med ukrudtsbrænder: Politi og brandvæsen advarer

0
Ukrudtsbrænder.

En hændelse på Nørregade i Vamdrup i Kolding fik uheldige konsekvenser, da en mand utilsigtet satte ild i sit eget skur, mens han benyttede en ukrudtsbrænder. Hændelsen fandt sted omkring kl. 16.35 og resulterede i, at manden blev sigtet under beredskabsloven.

Sydøstjyllands Politi og brandvæsenet benytter lejligheden til at opfordre haveejere til at udvise forsigtighed, når de bruger ukrudtsbrændere. Det er vigtigt at følge sikkerhedsanvisningerne og holde god afstand til brandbare materialer som træskure og hække.

Indbrud i Vamdrup-villa: Større pengebeløb stjålet

0

I løbet af torsdag nat og frem til lørdag kl. 18.15 blev en villa i Højvand Nord, Vamdrup i Kolding Kommune, ramt af et indbrud. Gerningsmændene formåede at skaffe sig adgang til boligen ved at opbryde en terrassedør og stjæle et større pengebeløb fra ejendommen.

Politiet arbejder på at efterforske sagen og indsamle spor fra gerningsstedet.

Spirituspåvirket bilist fra Egtved stoppet af hundepatrulje i Kolding

0

En hundepatrulje i Kolding kørte tidligt søndag morgen på Skovvangen, hvor betjentene omkring kl. 00.43 bemærkede en personbil, der slingrede usikkert på vejen. Bag rattet sad en 28-årig mand fra Egtved, som tydeligvis var påvirket af alkohol.

Politiet valgte at standse bilisten, og det viste sig hurtigt, at manden var spirituspåvirket. Manden blev derfor anholdt, og eskorteret til hospitalet for at få foretaget en blodprøve.

Jeg er blevet mor

0

Det er en enorm omvæltning når man får et barn, pludselig bliver to til tre og tre bliver til en familie. Tiøren er først faldet efter et par måneder for Stine Bjerre Mortensen, hun er blevet mor og hendes mand er blevet far. Siden 14. december 2022 har det været Carlo, som kom først.

TV2-værten Stine Bjerre Mortensen blev i december mor til sit første barn sammen med sin mand, håndboldspilleren, Casper U. Mortensen. De to bor sammen i Hamborg og har nu fået sønnen Carlo. Det har ikke været helt nemt for hende at finde sin vej i moderrollen. Det har taget hende et par måneder at føle sig tryg i sin nye rolle.

– De år, hvor det bare har været Casper og mig har været fantatiske, men nu er der bare en anden, der kommer først. I starten kunne jeg tage mig selv i at gå forbi ham og tænkte: “Fuck, jeg har også en baby – der ligger en baby der”, efter et par måneder sank det ordentligt ind og nu kan jeg slet ikke forestille mig et liv uden ham. Han får os til at grine hver dag, han er så sjov og så kærlig en baby, fortæller Stine.

Der er en tydelig stolthed og varme at spore, når hun taler om Carlo, hende og Casper har fundet noget nyt, der giver mening. Nu er hun igennem den første tid og elsker sin nye rolle overalt. Casper har været en stor støtte og de to er et godt hold, selv når nætterne bliver lange.

– Vi sad i aftes og talte om, hvor er det enestående, hvor giver han meget mening i ens liv, hvor bliver man hurtigt bevidst om, hvordan man prioriterer, hvad er vigtigt og hvad er ikke. Alene på de første tre måneder har jeg lært så meget om mig selv, lige nu er jeg bare i “boblen” og skal lære ham at kende, mens han lærer mig at kende og alt andet er ligegyldigt, siger Stine.

Selvom det er en helt anden hverdag, hvor den lille familie stadig lærer hinanden at kende så skal Stine tilbage på skærmen.

– Det har fungeret i mange år, at vi bor i udlandet, men nu er der en lille fyr med i ligningen, som skal prioriteres først, så det snakker jeg med min chef om, hvordan vi får til at hænge sammen. Planen er bestemt, at jeg skal starte igen, til efteråret, måske henover sommeren allerede.

– Det er ikke en hemmelighed, men måske jeg skal tilbage og lave Le Mans i juni. Det vil kræve, at jeg er væk fra Carlo i en fire dage, og det vil jeg kun kunne, hvis vi har hjælp fra familien. Det ved jeg, vi har, men det kræver samtidig, at han enten ikke bliver ammet mere eller, at han kan få flaske, hvilket vi slet ikke har prøvet endnu. Jeg har en god aftale med min arbejdsgiver, vi ser tiden an, fortsætter hun.

Den nye familie har for nyligt været en flyvetur til Rom, en disciplin der kan få de fleste småbørnsforældre til at rynke lidt på næsen.

– Jeg var både spændt og nervøs, især for flyveturen, om han ville skrige hele vejen, men han var virkelig en champ at rejse med, han var så nysgerrig og han var så glad, sov lange lure, det en mega god oplevelse, selvom han kun er knap tre måneder. Det er ikke så nemt at komme af sted, fordi det skal passe med Caspers kampe og træninger, nu var der lige fem dage, så måtte vi af sted, slutter Stine med et smil, der nyder det nye liv med Carlo og Casper.

– Der skal findes en løsning der gavner borgerne og sundhedssystemet

0

Regionrådet har den 24. april 2023 truffet en beslutning om at undersøge flere muligheder for organiseringen af betjeningen af lægevagten om natten. Dette sker ved at sende natbetjeningen i udbud og delvist udbud, samt ved at undersøge en tredje model. Carsten Sørensen (O) kommer med et bud på, hvilken model han helst ser.

Carsten Sørensen (O) deltog selv i forhandlingerne med PLO om lægevagtsaftalen. Han kan godt se en kombinationsudgave, hvor der laves et udbud, men hvor man samtidig undersøger muligheden for at bruge paramedicinere.

– Paramedicinerne er en længerevarende uddannelse, der kan meget. De varetager den udegående kørsel. Lægefaglig backup i form af video og telefonopkald,” forklarer Sørensen.

Han begrundede brugen af paramedicinere med, at de har travlt om dagen.

– Jeg så det som en samlet pakke. Jeg lytter til, hvis man føler sig overbebyrdet, som PLO mener de har været. Det optimale havde været at fortsætte med det system vi havde og havde moderniseret, og nu skal vi finde ud af, hvordan, siger Carsten Sørensen.

Carsten Sørensen erkender, at der er visse udfordringer forbundet med at implementere en ny model for lægevagten om natten.

– Der vil altid være nogle udfordringer, når man ændrer på etablerede systemer. Men vi må være villige til at tilpasse os og finde løsninger, der gavner borgerne og sundhedssystemet som helhed, siger han.

Sørensen mener, at det er vigtigt at fokusere på patienternes behov og sikre, at der er tilstrækkelige ressourcer til at imødekomme deres krav.

– Vi skal sørge for, at vores sundhedssystem er i stand til at imødekomme de skiftende behov i samfundet og tilbyde den bedste service og pleje til alle borgere, uanset om det er om dagen eller om natten, siger han.

Han understreger også betydningen af samarbejde og kommunikation mellem forskellige aktører i sundhedssystemet.

– Det er afgørende, at vi arbejder sammen og kommunikerer effektivt med både læger, paramedicinere og andre sundhedsprofessionelle for at sikre, at vi alle arbejder mod samme mål – at levere den bedst mulige sundhedspleje til borgerne, siger Carsten Sørensen.

For at opnå en vellykket implementering af en ny model for lægevagten om natten opfordrer Sørensen til grundige analyser og evalueringer af de forskellige muligheder.

– Vi skal nøje overveje og evaluere de forskellige løsninger, der er tilgængelige, og vælge den model, der bedst opfylder borgernes behov og sikrer en effektiv og bæredygtig drift af lægevagten om natten, siger han.

Carsten Sørensen slutter med at udtrykke sin tillid til, at en passende løsning vil blive fundet, og at lægevagten om natten Carsten Sørensen slutter med at udtrykke sin tillid til, at en passende løsning vil blive fundet, og at lægevagten om natten vil fortsætte med at yde en høj kvalitet af pleje og service til borgerne.

– Jeg er sikker på, at vi vil finde en løsning, der bedst muligt opfylder borgernes behov, og at lægevagten om natten vil fortsætte med at være en vigtig del af vores sundhedssystem, siger Sørensen.

Hjemtagning af lægevagten om natten: Det er ikke groet i vores have

0

Regionrådet har den 24. april 2023 truffet en beslutning om at undersøge flere muligheder for organiseringen af betjeningen af lægevagten om natten. Dette sker ved at sende natbetjeningen i udbud og delvist udbud, samt ved at undersøge en tredje model. Et stort flertal i regionsrådet stemte for forslaget, heriblandt SF og Enhedslisten, som dog stemte imod at sende den samlede lægebetjening om natten i udbud.

Jette Damsø Henriksen (A), medlem af regionsrådet, har udtalt sig om sagen og giver udtryk for en pragmatisk tilgang til spørgsmålet om organiseringen af lægevagten om natten.

– Det er ikke groet i vores have, at vi skulle tage den hjem, det er en del af forhandlingen. Hvis vi tog den hjem om natten, så kunne vi lave en god aftale på det eksisterende. Det er en mulighed og en udfordring, siger Jette Damsø Henriksen.

Henriksen anerkender, at beslutningen nu er truffet, og ser dette som en mulighed for at finde den bedste løsning for lægebetjeningen om natten, hvad enten det indebærer en hjemtagning, en blanding af egen drift og en ekstern leverandør eller noget helt tredje.

– Men nu er det besluttet, derfor ser jeg det som en mulighed for at man hjemtager det, eller laver en blanding af at vi selv klarer noget og at en ekstern leverandør også tager noget. Det er dog ikke ukompliceret, siger hun.

Henriksen påpeger, at der skal være fokus på at sikre tryghed og kvalitet for borgerne i forbindelse med organiseringen af lægevagten om natten.

– Inden vi får lavet udbudsmaterielt skal vi være sikre på at alle kan føle sig sikre i det. Det er en mulighed for at tænke nye tanker, siger Jette Damsø Henriksen.

Hun understreger også, at opgaverne om natten kan være anderledes end dem om dagen, hvilket kan have betydning for, hvordan lægevagten skal organiseres.

– Måske der ikke er så meget tryk på om natten, men det er muligvis de lidt tungere opgaver der ringes med, spørger Jette Damsø Henriksen.

Jette Damsø Henriksens udtalelser viser en åbenhed over for forskellige løsninger og en forståelse for, at der ikke nødvendigvis er én rigtig måde at organisere lægevagten om natten på. Det er vigtigt at finde den bedste model, der kan sikre tryghed og kvalitet for borgerne samt tage højde for de særlige udfordringer, der kan opstå i forbindelse med natarbejde.

Regionrådets beslutning om at sende natbetjeningen i udbud og delvist udbud samt undersøge en tredje model er et skridt i retning af at finde den optimale løsning for betjeningen af lægevagten om natten. Det er afgørende, at regionrådet og de involverede parter arbejder sammen om at finde en model, der både tilgodeser patienternes behov og sikrer en effektiv og bæredygtig drift af lægevagten.

Som Jette Damsø Henriksen pointerer, er det vigtigt at tænke nye tanker og ikke låse sig fast på én bestemt model. I stedet bør man udnytte den nuværende situation til at undersøge forskellige løsninger, der kan bidrage til at forbedre betjeningen af lægevagten om natten og samtidig opretholde et højt niveau af tryghed og kvalitet for borgerne.

I denne proces er det vigtigt at inddrage erfaringer fra både hjemtagning og outsourcing af lægevagten, så man kan finde frem til en model, der tager højde for de særlige udfordringer og krav, der er forbundet med natarbejde i sundhedssektoren. Det er også afgørende at lytte til både læger og patienter for at få et indblik i, hvad der fungerer godt og mindre godt i det nuværende system.

I sidste ende er målet at finde en løsning, der sikrer en effektiv og tryg betjening af lægevagten om natten, samtidig med at der tages højde for de særlige udfordringer, der kan opstå i forbindelse med natarbejde.

Kolding Kommune reviderer samarbejdet i Trekantområdet for at opnå besparelser og større effektivitet

0
ET ÅR MED FÆRRE BILSKADER: Coronarestriktionerne har betydet færre biler på vejene, og det har bl.a. bidraget til et fornuftigt regnskab hos GF TrekantOmrådet.

Kolding Kommune har i den seneste tid evalueret deres samarbejde inden for Trekantområdet Danmark. Kommunen har opdaget, at der er en del overlap i ydelser modtaget gennem Trekantområdet, Business Kolding og Erhvervshus Syd. Dette har ledt til en række budgetnoter og overvejelser om, hvordan man bedst udnytter ressourcerne og samarbejdet.

Kommunen ser fortsat værdi i samarbejdet om branding og fælles henvendelser til regeringen, men mener, at der er behov for en tilpasning, så samarbejdet passer bedre til de forskellige kommuners behov. Et af de områder, der foreslås ændret, er samarbejdet omkring sport og kultur. Kolding Kommune mener, at de kan finde kommuner, der passer bedre til deres behov i disse områder, end de nuværende samarbejdspartnere i Trekantområdet.

Borgmester i Kolding, Knud Erik Langhoff (C). Foto: AVISEN

Borgmesterens anbefaling er at slanke samarbejdet og fremover kun samarbejde om opgaver, der omfattes af den fælles kerne af opgaver. Dette betyder, at sport event fravælges fra 2024, hvilket giver en besparelse på kontingentet på knap 0,3 mio. kr. og sammen med en generel besparelse beløber det sig i alt til godt 0,5 mio. kr. i besparelse i 2024.

– Kolding har ved sidste budgetnøde lavet nogen budgetnoter, og en af dem indeholder, at vi skal finde ud af, om vi betaler for flere ydelser på samme tid. Nogle af de ting vi får gennem Trekantområdet, får vi også i Business Kolding eller Erhvervshus Syd. Vi skal kigge på, hvad vi egentlig har brug for. Vi har brug for branding og at kunne være samlet, når vi henvender os på borgen, men med kultur tror vi godt, vi kunne finde nogle kommuner, der måske passer os bedre end lige de 7 her. Nogle gange får vi henvendelser til sport og kultur fra forskellige aktører, som måske ikke henvender sig til Trekantområdet. Så derfor vil vi gerne prøve at tage den del selv og se, om det ikke kan lykkes, oplyser borgmester i Kolding Kommune, Knud Erik Langhoff.

Kultursamarbejdet foreslås også fravalgt. På grund af en eksisterende 4-årig kulturaftale med Kulturministeriet, lægges der først op til, at Kolding Kommune udtræder af kultursamarbejdet pr. 1. januar 2025. Dette giver samlet set en besparelse på godt 1,3 mio. kr. fra 2025.

Besparelserne kan anvendes til at realisere omstillingsmålet for 2024-2027, mens et eventuelt overskud kan reserveres i en pulje til senere disponering under erhvervspolitik.

Venstre: Kolding er det optimale valg for IT- og ingeniøruddannelser

0
Foto: Frank Cilius

Venstres Jakob Ville fra Venstre mener, at Kolding er det bedste sted at placere nye IT- og ingeniøruddannelser i Trekantområdet. Han ser frem til tilbagemeldingen fra Uddannelses- og Forskningsministeriet og understreger, at Kolding allerede har de nødvendige faciliteter og et velfungerende studiemiljø.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har kortlagt behovet for STEM/IT-uddannelser i Trekantområdet og konstateret, at unge i den sydlige og vestlige del har relativt få muligheder at vælge imellem. Ville mener, at Kolding er en oplagt placering, da det vil skade andre uddannelsesbyer mindst og samtidig opfylde virksomhedernes ønsker om høj kvalitet og et attraktivt uddannelsesmiljø.

Kortlægningen viser, at studenter i Trekantområdet ofte flytter væk for at tage en IT- eller ingeniøruddannelse. Ved at placere uddannelserne i Kolding vil det være lettere at tiltrække og fastholde studerende samt imødekomme virksomhedernes behov for kvalificerede medarbejdere.

Jakob Ville fremhæver også, at Kolding er bedre placeret end konkurrerende byer som Vejle. Kolding har en central beliggenhed og god adgang til offentlig transport, hvilket er vigtigt for studerende. Han understreger, at beslutningen om placering ikke kun skal handle om, hvem der har den største check, men om, hvor det giver mest mening.

– Vi er spændte på tilbagemeldingen fra ministeriet. Når man ser på placeringen af IT- og ingeniøruddannelser, står det klart, at Kolding er det oplagte valg. Selvom vi konkurrerer med Vejle, har Kolding både plads, studiemiljø og beliggenhed for at imødekomme behovene. I modsætning til Vejle, hvor uddannelserne ville ligge uden for byen, har Kolding en central placering, hvor studerende nemt kan komme til campus med tog. Vi har både de eksisterende faciliteter og mulighed for at bygge nyt, men beslutningen skal ikke kun handle om den største check – det skal handle om, hvad der giver mest mening for studerende og virksomheder, siger Jakob Ville.

Virksomheder i Trekantområdet har også bidraget til kortlægningen og påpeget, at der er stor mangel på medarbejdere med videregående kompetencer. Deres ønske om nye uddannelser med høj kvalitet og attraktive uddannelsesmiljøer stemmer overens med Jakob Villes argumenter for at placere IT- og ingeniøruddannelserne i Kolding.

Læs også

Uheld skaber lange køer: Storebæltsbroen spærret mod Sjælland

0
TRAFIK. Sommerferien er i fuld gang, og det mærkes nu tydeligt på de danske motorveje. Flere uheld på E20 skaber lørdag eftermiddag omfattende trafikale...

»Drop detailstyringen – giv plads til flere speciallæger«

0
Politisk detailstyring kan spænde ben for både patienter og læger, således også for speciallægeuddannelser. I årevis har ministerier og regioner fastlåst antallet af hoveduddannelsesforløb...

Mistillidsvotum, Mette Frederiksen og en manglende stemme: En hektisk uge i EU-Parlamentet

0
POLITIK. Der har været travlhed og drama i Europa-Parlamentet i Strasbourg i denne uge, hvor politiske dagsordener kolliderede, og en dansk MEP fik sig...

Fem tyske turister kæntrede med speedbåd – helikopter sendt til stedet

0
KRIMI. Det skulle have været en hyggelig sejltur på vandet ud for Hejls, men aftenen fik pludselig en brat afslutning for fem tyske turister,...

Indbrud opdaget halvanden måned for sent: Havetraktor og værktøj for 96.000 kroner væk fra...

0
KRIMI. Det er ikke hver dag, politiet modtager anmeldelser om indbrud, der fandt sted for flere uger siden. Men netop sådan en usædvanlig anmeldelse...

Skal du på ferie? Tjek passet i dag, siger politiet

0
REJSER. Sommeren er højsæson for rejser, men også for ubehagelige overraskelser ved gaten. Sydøstjyllands Politi minder derfor alle borgere om at få tjekket gyldigheden...