I takt med at en tæt tåge har indhyllet store dele af Fyn her til morgen, har Fyns Politi udsendt en vigtig påmindelse til bilisterne via et opslag på det sociale medie X. Med tågen kommer nedsat sigtbarhed, og det stiller krav til bilisternes opmærksomhed og kørsel.
Politiet understreger betydningen af korrekt brug af køretøjets lys i tågefyldte forhold. I henhold til trafiklovgivningen er det påkrævet at tænde bilens baglys, når sigtbarheden er markant nedsat, som det er tilfældet i de nuværende vejrforhold på Fyn.
Der er tåge flere steder på Fyn lige nu. Husk i den forbindelse, at baglyset på bilen skal være tændt, hvis der er nedsat sigt. God lørdag. Mvh vagtchefen #politidk
Tidligere på ugen blev der indgået en ny trepartsaftal, der betyder flere milliarder ekstra i lønposen til offentligt ansatte, herunder SOSU’er. Direktør på Social- og Sundhedsskolen Fredericia – Vejle Horsens (SOSU FVH) ser dog ikke lønloftet som eneste løsning for at forstærke sektoren, der på sigt vil mangle arbejdskraft.
Jacob Bro reflekterer over de økonomiske og samfundsmæssige udfordringer forbundet med den nylige lønstigning for sundheds- og socialarbejdere. Han påpeger den delikate balance mellem økonomiske begrænsninger og anerkendelsen af deres afgørende rolle i samfundet.
– Realistisk set kan vi nok ikke matche den løn, jeg personligt mener, de fortjener. Med 90.000 ansatte i sektoren ville en sådan lønstigning være en omfattende økonomisk forpligtelse. Men det afgørende her er anerkendelse. Denne lønforhøjelse signalerer en øget opmærksomhed og værdsættelse af det vitale arbejde, de udfører. I sidste ende handler det ikke kun om penge; det handler om at anerkende deres uvurderlige bidrag til samfundet. Og selvfølgelig vil ingen klage over at modtage mere i løn, men det er den underliggende anerkendelse, der virkelig tæller, siger Bro.
Direktøren betoner betydningen af den nye trepartsaftale, ikke kun som et økonomisk løft, men også som en anerkendelse og statusforbedring for medarbejderne.
– At blive valgt til denne lønforhøjelsesgruppe er mere end et økonomisk løft; det er et tegn på anerkendelse og et løft i status for de involverede faggrupper, forklarer Jacob Bro.”At være udvalgt til denne lønforhøjelsesgruppe er mere end et økonomisk løft; det er et tegn på anerkendelse og et løft i status for de involverede faggrupper. Selvom denne lønforhøjelse ikke alene løser vores rekrutteringsudfordringer, bidrager hver lille forbedring. Mange små bidrag kan samlet set gøre en forskel, fortæller Jacob Bro.
Han reflekterer også over elevernes motivation for at vælge sundheds- og socialfagene.
– Jeg tror ikke, at mange af vores elever vælger deres fag på grund af lønnen. Selv med denne lønforhøjelse vil det fortsat være tilfældet. Men nogle vil måske blive tiltrukket af faget, ikke kun for lønnen, men også fordi jobbet og dets opgaver nu opnår en forhøjet status i samfundet, siger Jacob Bro.
Direktør Jacob Bro reflekterer over den potentielle langsigtede indvirkning af lønstigningen i sundheds- og socialsektoren, ikke kun for de nuværende medarbejdere, men også for fremtidig rekruttering.
– Det centrale her er den underliggende gevinst. Jeg håber inderligt, at denne lønforhøjelse vil have en afsmittende effekt – ikke for at øge antallet af elever på vores skole, men fordi hele sektoren står over for en akut mangel på arbejdskraft. Dette er den udfordring, vi aktivt skal bidrage til at løse. Det handler om at styrke sektoren som helhed, og jeg ser dette som et skridt i den rigtige retning, forklarer Bro.
Jacob Bro, direktøren for SOSU FVH, deler sine tanker om hvordan ændringer i lønstrukturen, specielt for elever, kan påvirke både rekrutteringen og den generelle opfattelse af faget i samfundet.”
– Vi har set en positiv forandring med indførelsen af en løngaranti for elever over 25 år, og vi håber at se denne ordning udvidet til at omfatte alle elever. En sådan ændring ville have en markant indvirkning. Når faget tilbyder en løngaranti, ændres dets status – det bliver mere attraktivt. Dette, sammen med den politiske opmærksomhed og de seneste handlinger, skaber en ny dynamik. Men udfordringen stopper ikke her; skolerne og arbejdsgiverne skal fortsætte med at tage handling. Vi mangler ikke politisk opbakning; det, vi virkelig behøver, er flere elever, flere medarbejdere, og en styrkelse af hele velfærdssektoren, fortæller Jacob Bro.
SOSU-direktøren understreger nødvendigheden af fortsat innovation og internt fokus inden for uddannelsesinstitutionerne for at tackle de aktuelle udfordringer i sektoren.
– Denne tilgang er en vital del af løsningen. Det er afgørende, at vi bevarer dette fokus. Vi fortsætter med at udvikle og implementere nye initiativer. Ofte er det mest effektivt at rette blikket indad, og det, vi kan gøre, er at sikre den højest mulige kvalitet i vores uddannelse. En del af denne proces er at styrke samarbejdet og rykke tættere sammen. Det er gennem sådanne samarbejder, vi kan udforme en uddannelse, der ikke blot imødekommer nutidens behov, men også ruste eleverne til fremtidens udfordringer, slutter Jacob Bro.
Helt som traditionen byder, kan store som små også i år samles om ’Disney Juleshow’, som DR viser juleaftensdag klokken 16.00. Bagefter fortsætter julehyggen med ny nordisk animation i ’Snebørnenes Juletime’.
‘Disney Juleshow’ er klar på DR1 og DRTV juleaftensdag klokken 16.00. Det fortæller Peter Rosberg, der er chef for publicering i DR.
Animation er en vigtig genre for os i DR, og vi er glade for, at vi kan forsøde den lange juleventetid både med ’Disney Juleshow’ og nu også ’Snebørnenes Juletime’
– For rigtig mange danskere er det en elsket juletradition at se showet. Derfor er vi utrolig glade for, at aftalen med Disney nu er faldet endeligt på plads, så alle danskerne kan være helt sikre på én af julens faste traditioner.
Ny juletradition med nordisk animation
Men ikke nok med det. Efter ’Disney Show’ og afsnit 24 af ’Det magiske tivoliteater’ viser DR, hvad Peter Rosberg håber bliver en ny, stærk juletradition foran tv. Det er ’Snebørnenes Juletime’, som blev vist første gang sidste år. Showet fortæller julehistorier af Nordens største forfattere og med velkendte figurer som Søren og Ludvig (fra ’Bjergkøbing Grand Prix’) og ’Lille Frø’, ’Svinedrengen’ og Mumitroldene i julede historier med masser af sne, hygge og helt særlig nordisk julestemning.
– Animation er en vigtig genre for os i DR, og vi er glade for, at vi kan forsøde den lange juleventetid både med ’Disney Juleshow’ og nu også ’Snebørnenes Juletime’. Showet leverer et stærkt alternativ af indhold og historier, der har afsæt i dansk og nordisk liv, sprog og kultur.
’Disney Juleshow’ siden 1967 Aftalen om visningen af ’Disney Juleshow’ forhandles ofte først på plads sidst på året som en del af en større aftale mellem Disney og DR.
DR har vist ’Disney Juleshow’ siden 1967. Traditionen tro indeholder det blandt andet de klassiske Disney-tegnefilm ’Plutos Juletræ’ med Mickey Mouse, Pluto og Chip & Chap, samt ’Anders Ands Sneboldkamp’ med Anders And, Rip, Rap & Rup. Showet byder som altid også på en overraskelse.
100 års Disney-musik
Udover ’Disney Juleshow’ kan musikken fra 100 års Disney-film opleves på DRTV og DR2 lillejuleaften fra klokken 20.00. Det er en optagelse fra DR Koncerthuset fra begyndelsen af december, hvor over 120 medvirkende sangere, musikere og solister var på scenen med en perlerække af de kendte Disney-kompositioner.
Ny juletradition på DR
Snebørnenes Juletime’ sendes den 24. december klokken 17.25 på DR1 og 25. december klokken 17.00 på Ramasjang samt på DRTV fra 24. december klokken 6.00.
Det er et nyt juleshow, der havde premiere i 2022, som fortæller julehistorier fra hele Norden, skabt af de bedste animationsstudier og bygget over nye og moderne klassiske nordiske julehistorier – fra Astrid Lindgren og Tove Jansson til Kjell Akrust og Jakob Strid.
Showet byder på helt nye animationsfilm:
’Da julen kom til Mumidalen’ fra Finland
’Rekorden’ – med Søren og Ludvig (fra Bjergkøbing Grand Prix) fra Norge
’Juleskoen’ – fra Island
’Lille Frø’ (af Jakob Strid) – fra Danmark
’Den bedste gave’ – fra Finland
’Svinedrengen’ (af H.C. Andersen) fra Danmark
’Ræven og Nissen’ (af Astrid Lindgren) fra Sverige
Fredericia Håndboldklub er over de seneste fem kampe det bedste hold i ligaen. Lørdag kan de konsolidere denne statistik, når holdet på udebane møder Skjern.
FHK er godt kørende, og det har udmøntet sig i en foreløbig andenplads i ligaen. Med en målsætning om at ende i top-4 i grundspillet, ser det pt. godt ud i forhold til at indfri klubbens ambitioner. Disse ambitioner hænger sammen med, at en top-4 placering i grundspillet vil give en placering, der gør, at klubben skal spille europæisk håndbold næste sæson.
For at ende i top-4 skal man have et højt bundniveau, og sådan et har FHK for tiden. De spillere, der blev hentet ind i sommer, har vist sig som de forstærkninger, de var bebudet som, og det bærer nu frugt. Som sæsonen skrider frem, vil holdet formentlig blive endnu bedre sammenspillet.
Med til historien om andenpladsen hører, at især GOG har underpræsteret. GOG er inde i den sværeste periode siden deres tilbagevenden til den danske liga i 2013. Holdet er inden lørdagens kampe i ligaen på sjettepladsen. Undervejs har der været uventede bump på vejen. Det er blevet til nederlag i egen hule til Ribe-Esbjerg, SønderjyskE og FHK, foruden en gedigen øretæve mod Aalborg. Derudover har fynboerne tabt til Ribe-Esbjerg og Nordsjælland på udebane. Under normale omstændigheder ville det ikke forekomme, da GOG, selvom de har sagt farvel til profiler, på papiret har et hold, som burde være med omkring top-2 i ligaen.
Det, der kendetegner et tophold, har GOG ikke formået at vise, og på den anden side har FHK vist det. Fredericianerne har vundet kampe, hvor man har siddet tilbage med fornemmelsen af, at de ikke ramte deres topniveau, men alligevel har sikret en sejr. Det skete eksempelvis i den seneste hjemmekamp mod Lemvig, som FHK vandt med 28-21 over. Siden den 26. september har FHK spillet ti kampe, og det er kun lykkedes Aalborg at sætte en stopper for Gudmundur Gudmundssons tropper. I den mellemliggende periode har FHK vundet på udebane mod blandt andet BSH og GOG, der er hold, som man må formode, FHK kommer til at kæmpe direkte med i tabellen.
Holder FHK det niveau over hele sæsonen, og måske får lagt lag på i takt med, at de nye spillere bliver endnu mere integreret, bliver Gudmundssons tropper ikke sjove at have med at gøre i slutspillet, hvor det hele skal afgøres. Er det tilfældet, er FHK godt på vej til at indfri deres ambitioner om at spille europæisk håndbold næste sæson, og svaret på den forvandling, som gør det muligt, er især eksemplificeret ved de to tilgange, Evgeni “Effe” Pevnov og Sebastian Frandsen. Pevnov kommer med stor erfaring fra Bundesligaen, og har en indstilling uden lige, der smitter af på alle, og samtidig har han et meget højt niveau i begge ender af banen. I målet har Frandsen vist sig som den forstærkning, som FHK håbede, han ville være. 15 kampe inde i sæsonen er Sebastian Frandsen, rent statistisk, rangeret som den næstbedste keeper i ligaen og overgåes kun af Niklas Landin, der er i en liga for sig.
Pevnov, Frandsen og de øvrige FHK-spilleres præstationer for tiden gør, at de er ligaens mest formstærke hold set over de seneste fem kampe, hvor de som det eneste hold i hele ligaen har gjort rent bord.
Lørdag har FHK chancen for at udbygge statistikken til seks sejre i træk, når de klokken 14:00 møder Skjern på udebane.
Jesper Juelsgård er alderspræsident i FC Fredericia, og hans karriere nærmer sig sin afslutning, men en pokalsemifinale kan være i vente, hvis fredericianerne bevarer deres føring fra den første kvartfinale mod Lyngby.
FC Fredericia overraskede i den første kvartfinale og vandt 3-2 over Lyngby efter at have været foran 3-0 undervejs. Selvom det var irriterende for Fredericia, at Lyngby fik reduceret, var det tydeligt, at fredericianerne var stolte af deres indsats.
Nu venter en returkamp på Lyngby Stadion, hvor alt stadig er muligt, og det var målet. Men med en dåbsattest, der siger 34 år, og 35 til januar, er det ved at være sidste chance, hvis Juelsgård skal opleve noget stort i pokalturneringen. Og det ville være stort, hvis FC Fredericia når semifinalen for anden gang i klubbens historie.
– Nu skal vi først nå dertil. Det vil være stort og sjovt på dette tidspunkt i min karriere. Men der venter en hård kamp på søndag, understreger Juelsgård.
Han ser, på trods af udsigten til en hård kamp, muligheder for at avancere.
– Chancerne er endnu bedre end før kampen. Det er ikke dårligt at være foran før en returkamp, så jeg ser gode muligheder, siger Juelsgård.
Da Lyngby reducerede til 3-2 med 20 minutter tilbage, kunne man frygte et stormløb mod FC Fredericias mål, men det skete ikke. Faktisk var FC Fredericia selv tæt på at øge til 4-2 i slutningen af kampen.
– Vi spillede os frem til gode situationer. Vi havde gode chancer i anden halvleg, men kom også lidt under pres, da deres fight intensiveredes. Vi forsøgte at spille vores spil, og vi mistede også bolden i farlige situationer, forklarer Jesper Juelsgård.
På søndag er der ingen tvivl. Lyngby vil angribe, da de skal indhente FC Fredericias føring. Det betyder dog ikke, at FC Fredericia vil gå på kompromis med deres spillestil, som ikke er defensiv.
– Overhovedet ikke, afslutter Jesper Juelsgård uden tøven.
Returkampen mellem FC Fredericia og Lyngby spilles søndag kl. 18:00.
I Kolding blev en cyklist tidligt fredag morgen påkørt af en lastbil på Lærkevej. Ifølge øjenvidner skete uheldet, da cyklisten svingede ud fra Nørremarksvej uden tilstrækkelig orientering, fortæller vagtchef Jeppe Tranum fra Sydøstjyllands Politi.
Han tilføjede herefter, at lastbilen ramte cyklisten, men at sammenstødet kun ledte til materiel skade, og at ingen personer kom til skade i ulykken. Politiet modtog anmeldelsen om hændelsen kl. 09.37 fredag morgen.
Sydøstjyllands Politi opretholder de fire nattelivszoner i henholdsvis Kolding, Vejle, Fredericia og Horsens. I nattelivszonerne må personer, der er idømt et forbud mod at deltage i nattelivet ikke færdes eller opholde sig i nattetimerne.
Sydøstjyllands Politi forlænger kredsens fire nattelivszoner i Kolding, Vejle, Fredericia og Horsens. Nattelivszonerne i de fire byer dækker områder, hvor mange mennesker går i byen. I Kolding udvides nattelivszonen med Låsbygade.
Formålet med nattelivszonerne er at gøre det mere trygt at gå i byen.
Forlængelsen træder i kraft den 23. december 2023 og er gældende i to år med mulighed for forlængelse.
I Vejle er nattelivszonen afgrænset af Vissingsgade, Jernbanegade, Havnegade/Kirkegade og Grønnegade.
I Horsens drejer det sig om området afgrænset af Farvergade, Kildegade, Skolegade, Kippervig, Søndergade, Hestedamsgade og Allégade.
I Kolding er nattelivszonen afgrænset af Akseltorv, Markdannersgade, Fredericiagade, Jernbanegade/Buen, Munkegade, Klostergade, Helligkorsgade, Rendebanen, Bredgade, Raadhusstræde, Nicolaiplads og Låsbygade.
I Fredericia er nattelivszonen afgrænset af Jyllandsgade, Købmagergade, Oldenborggade og Vendersgade.
Nattelivszonerne gælder for ovennævnte gader, samt gaderne inden for afgræsningen – herunder også fortove, pladser, vejarealer og andre offentligt tilgængelige steder.
Nattelivszonerne offentliggøres allerede nu, da der er frist for offentliggørelse på minimum 14 dage før ikrafttrædelsen.
Udvidelse af nattelivszone i Kolding
I Kolding bliver nattelivszonen udvidet med Låsbygade. Udvidelsen sker på baggrund af tilfælde af personfarlig kriminalitet i nattelivet i Låsbygade, der grænser op til den eksisterende nattelivszone.
En betydelig bøde og fængselsstraf
Det er den dømtes eget ansvar at holde sig orienteret om hvor i landet, der er oprettet nattelivszoner, og det har mærkbare konsekvenser, hvis man vælger at bryde sit opholdsforbud.
Hvis man løber ind i politiet i en nattelivszone eller på en beværtning, mens man er idømt et opholdsforbud, kan det i førstegangstilfælde medføre en bøde på 10.000 kr. Og sker det flere gange, vil straffen som udgangspunkt være 30 dages fængsel.
FC Fredericia skriver kontrakt med 24-årige Mattias Lamhauge frem til sommeren 2026, som kommer til fæstningsbyen fra B36 Thorshavn på Færøerne.
. Vi har hentet Mattias på en permanent aftale i 2.5 år frem til sommeren 2026. Mattias er første målmand i B36 Thorshavn og på detf færøerske landshold, og han er fredag aften blevet kåret til årets målmand på Færøerne. Vi har fulgt Mattias i lang tid, og vi glæder os utrolig meget til at få ham ind i truppen, hvor han skal danne målmandspar med Frederik Mehder, siger direktør Stig Pedersen.
Mattias har i 2023 spillet seks kampe for det Færøerske landshold, blandt andet i mod Polen, Tjekkiet og Albanien.
I samme ombæring siger FC Fredericia farvel til Jeppe Højbjerg, hvis aftale udløber ved årsskiftet.
– Der skal lyde stort tak til Jeppe for at træde til og yde et fantastisk stykke arbejde i dagligdagen hen over de sidste par måneder., siger Stig Pedersen.
Torsdag meddelte skoleleder på Erritsø Fællesskole, afdeling Bygaden, John Jensen, i en besked på Aula, at de er bekendt med, at flere elever på skolen har prøvet at tage stoffer. En forælder kalder skolen et epicenter for narko i Erritsø-området.
Der er kommer mange reaktioner efter, at avisen torsdag eftermiddag kunne berette om narkobekymring hos skolens ledelse. Flere forælder med børn fortæller, at det er kendt blandt en del, at der er problemer med narkotika på skolerne i Fredericia, og ikke kun på Erritsø Fællesskole, afdeling Bygaden. En forælder, der ønsker at være anonym, og som har et barn på skolen, siger, at narkoproblemerne i Erritsø er i en omkreds fra skolen og hen til Møllebo Allé ved ungdomsboligerne.
– Hvis du tager en radius på to-tre kilometer fra skolen, så har du indrammet området med narko i Erritsø. Det er et slags epicenter, siger han bekymret.
Den anonyme forælder har snakket længe med sine børn over tid, og mener ikke at det er et nyt problem, selvom skoleledelsen først har gjort opmærksom på det nu. Samtidig er han dog glad for, at det nu kommer frem:
– Det er foregået i flere år, og det er unge helt ned til 13-14 år, der er involveret. Det foregår i bunden af Møllebo Allé ved ungdomsboligerne, og en enkelt gang har jeg sågar set, at der er blevet handlet på Erritsø Bytorv, hvor det var tydeligt, hvad der foregik, siger forælderen.
I disse måneder er problemerne taget til i Erritsø. Det skyldes, at de unge ikke længere hænger rundt udenfor i det centrale Fredericia, hvor særligt Østerstrand er et af de foretrukne steder at handle i sommermånederne.
– Her om vinteren foregår det på skolerne, og det er over én kam. Om sommeren foregår det på Østerstrand og nærområdet, i parkeringshuset og lignende steder. Det de gør, er at de sender en masse unge til at holde øje, og så snart SSP triller forbi, så er alt væk, fortæller forælderen.
For flere er det kommet som et chok, at der er narkotikaproblemer på en folkeskole, men forælderen mener ikke, at det er en overraskelse:
– Dem, der siger, de ikke ved noget, lyver. Alle på skolerne helt ned til 7. klasse ved det. De handler puffbars på Bygaden, der er hovedsædet for det, siger forælderen, der peger på, at der på Erritsø Fællesskole, afdeling Bygaden, ikke er tale om hårde stoffer, men mildere ting som puffbars:
– Men hvis du vil have hårdere ting, kan du nemt finde coke, amfetamin og lignende inde i byen. Det er meget bekymrende. Og man kan finde ud af det, hvis man kan tale åbent med sine børn.
På det overordnede plan mener forælderen, at man kan dele narkotikaproblemerne op i Fredericia. Der er Korskærparken, skolerne med de unge, og så er der midtbyen. Det er kendte problemer, men det får sjældent omtale. Derfor kritiserer den anonyme forælder også, at det bliver præsenteret som noget nyt:
– Dem i byen er i 20’erne og 30’erne og er danskere, og så er der de unge, der om sommeren kommer på Østerstrand og holder technofest til langt ud på natten, og så er der dem i Korskærparken, som ikke et etnisk danskere. Skolen skriver, som om det ikke er sket før, og det passer ikke. Det er sket i flere år – og det ved børnene også godt, slutter forælderen.
Professor Jan Hartvigsen fra Syddansk Universitet deltager i WHO’s arbejdsgruppe: ”I Danmark er rygsmerter årsag til 38% af alle førtidspensioner. Vi skal derfor opgradere indsatsen for rygsmerter – specielt for ældre”.
En ekspertgruppe under WHO med deltagelse af Jan Hartvigsen fra Syddansk Universitet har formuleret fire nye grundprincipper for behandling af mennesker med kroniske rygsmerter. Der er i anbefalingerne et særligt fokus på ældre. Foto: Pexels/Kindel Media I dag løfter Verdenssundhedsorganisationen (WHO) sløret for en ny og banebrydende vejledning inden for behandlingen af rygsmerter.
Vejledningen bygger på helt opdaterede videnskabelige synteser og retter særlig opmærksomhed mod en voksende global udfordring. Som noget nyt har gruppen under WHO formuleret fire grundprincipper for behandling af mennesker med kroniske rygsmerter.
Professor Jan Hartvigsen fra Syddansk Universitet (SDU) har spillet en nøglerolle i arbejdet med de fire nye grundprincipper og tilhørende anbefalinger vedrørende behandlinger. Målet har været at gøre retningslinjerne for behandling mere praktisk anvendelige i hverdagen.
Danmark lever ikke op til WHO’s principper
I rapporten anbefaler eksperterne en markant forandret tilgang til behandling af kroniske rygsmerter. En tilgang, som vi i Danmark ikke automatisk lever op til:
– I Danmark skal vi tage os sammen for at leve op til de principper for behandling, som nu er formuleret af WHO, fortæller professor Jan Hartvigsen fra SDU’s Center for Sundhed i Muskler og Led ved Institut for Idræt og Biomekanik.
– For eksempel har vi danskere ikke lige adgang til de behandlinger, der bliver anbefalet, og vi har i det danske behandlingssystem ikke en ordentlig koordinering af vores indsats over for mennesker med rygsmerter. Det kan vi ikke være bekendt, siger han.
WHO’s retningslinjer lægger vægt på fire grundlæggende principper:
Holistisk tilgang: Behandlingen skal tage højde for den enkeltes personlige og sociale kontekst. WHO fokuserer på at betragte mennesker som helheder, ikke blot som patienter med en dårlig ryg. Lige adgang uanset økonomisk status og alder: WHO understreger behovet for lige adgang til behandling, især for ældre mennesker, der ofte overses og diskrimineres i sundhedssystemet. Empatisk kommunikation: Sundhedspersonale skal lytte, udvise empati og undgå stigmatiserende sprogbrug. Mennesker med rygsmerter bør defineres af, hvad de kan i stedet for, hvad de ikke kan. Integreret og koordineret indsats: WHO opfordrer til en sammenhængende indsats på tværs af sundhedssektorer, så al informationen om patienterne når ud til alle relevante. Dette er især vigtigt hos ældre med flere samtidige sygdomme. Der skal være større fokus på ældre
Stigningen i antallet af ældre over hele kloden har fået WHO til at rette særlig opmærksomhed mod denne gruppe.
– WHO har specielt fokus på ældre mennesker ganske enkelt fordi, vi bliver flere og flere ældre og gamle over hele kloden. Samtidig har ældre ofte mere komplekse helbredsproblemer end yngre, siger Jan Hartvigsen.
– For alle anbefalinger har vi derfor specifikt vurderet, om en behandling er egnet til ældre. Forskningen tyder på, at ældre med kroniske rygsmerter ikke bliver tilbudt de bedste behandlinger, man kan sige, at de bliver diskrimineret. Det skal vi være opmærksomme på og rette op på, understreger Jan Hartvigsen.
Mangel på forskning i rygsmerter
– Vi evaluerede i alt 37 behandlinger, og vi fandt flere, hvor der ikke var nogen som helst forskning, der kunne hjælpe med at bestemme, om behandlingen hjælper eller er skadelig, fortæller Jan Hartvigsen
– Derfor er der behov for meget mere forskning inden for området, specielt forskning, der siger noget om, hvordan vi bedst behandler mennesker med kroniske rygsmerter, der samtidig har andre sygdomme, siger Jan Hartvigsen.
Om WHO’s arbejdsgruppe
WHO’s rapport hedder “WHO Guideline for the non-surgical management of chronic primary low back pain in adults in community and primary care settings.”
En international ekspertgruppe har i de sidste 3 år samlet og analyseret den nyeste videnskabelige evidens indenfor behandling af rygsmerter. Gruppen bestod af 25 videnskabelige eksperter, klinikere og patienter fra hele verden, der har arbejdet sammen under WHO’s ledelse. Jan Hartvigsen er eneste dansker i gruppen og har skrevet baggrundsdokumentet for retningslinjerne. Anbefalingerne er de første nogensinde vedrørende rygsmerter fra WHO.
KRIMI. Sydøstjyllands Politi gennemførte torsdag og natten til fredag en færdselsindsats i Kolding, der endte med en stribe sigtelser for blandt andet spirituskørsel, kørsel...
POLITIK. Rema 1000 Udvikling har ønsket at åbne en dagligvarebutik på 1.200 kvadratmeter på hjørnet af Kolding Landevej og Tingvejen i Taulov. Forvaltningen i...
KRIMI. En 38-årig mand fra Hviderusland blev tirsdag aften pågrebet af en butiksdetektiv i SuperBrugsen på Nørregade i Vamdrup. Sagen kom til politiets kendskab...
