FHK smed sejren i sidste sekund

0

FHK var foran 25-23, men fik ikke snøret sækken mod Mors-Thy. I stedet lykkedes det Mors-Thy Håndbold at udligne til 25-25 i sidste sekund.

FHK tog tirsdag aften imod Mors-Thy, der indtil for et par runder siden havde en topplacering i ligaen. Uden sejr i de tre seneste kampe er Mors-Thy nu gledet ned på femtepladsen, men det var ikke et ueffent hold, som FHK stod overfor. Til denne sæson har de oprustet med blandt andet Frederik Tilsted og Henrik Toft Hansen. Det fik FHK også at mærke i sæsonens første kamp mellem de to hold, da fredericianerne tabte 25-24.

Kampen startede i et meget langsomt tempo. Holdene havde svært ved at lirke defensiven op, og begge hold brændte også en del på målmændene. Det fik FHK dog løst ved at få kontramål, der sendte dem i front med 5-1 efter ni minutter. Det resulterede i kampens første timeout fra Mors-Thys Niels Agesen.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Timeouten benyttede FHK til at skifte ud. Anders Martinusen spillede, trods han var ramt af feber, og derfor kom Jonas Langerhuus på banen. Det var dog ikke en udpræget succes. Ikke kun grundet Langerhuus’ indsats, men fordi FHK i det hele taget lavede fejl på fejl, og samtidig brændte på Svend Rughave.

Mors-Thy kom på 7-7, og fik muligheden for at komme i front, men den mulighed greb de ikke. I stedet steppede FHK op, og endte med at gå til pause foran 12-10.

Anden halvleg blev en mareridtsstart for FHK, der gang på gang brændte i helt fri position på Rughave. Gæsterne fik udlignet, og det lykkedes dem at komme foran 16-12, inden FHK fik sat en prop i. Det blev forsøgt med syv mod seks, men det blev ikke løsningen. Spillet var for usikkert, og i stedet kom James Junior Scott på banen.

Franskmanden leverede det ene projektil efter det andet og fik skudt FHK tilbage i opgøret. Samtidig kom Thorsen Fries på kassen, og han fik med et par redninger gang i de 2.165 tilskuere i thansen Arena, der kunne se FHK reducere til 18-17. Udligningen kom til 21-21, og så var der ellers dømt feststemning i Fredericia, der kunne øjne et comeback og en sejr.

Føringen kom til 23-22 med syv minutter igen, og så begyndte det at dufte af en fredericiansk sejr, men Mors-Thy gav ikke op. De var bagud 25-23, og ved den stilling havde FHK to gange chancen for at komme foran med tre mål, men både Anders Martinusen og Reinier Taboada brændte.

adp-as.dk

I FHK’s sidste angreb blev der dømt for mange afleveringer, og derfor fik Mors-Thy chancen for at udligne. I kampens allersidste sekund fik Henrik Tilsted skudt bolden i kassen fra fløjen, og dermed endte kampen 25-25.

Trods pointtabet bevarer FHK andenpladsen. Næste gang de skal i aktion er på lørdag på udebane mod Ribe-Esbjerg, der tabte med 27-26 til Skanderborg AGF Håndbold.”

Live: FHK møder en af sæsonens overraskelser

0

FHK spiller klokken 18:30 på hjemmebane mod Mors-Thy Håndbold, der har været en af sæsonens helt store overraskelser. Vi er til stede og liveopdaterer fra kampen.

Børn og unge i fokus i ny samarbejdsaftale

0

Børn og unge får en særlig plads i det syddanske sundhedssamarbejde i de kommende fire år, ligesom forebyggelse kommer til at fylde meget. Sundhedsaftalen for 2024-2027 er nu godkendt af Region Syddanmark, de 22 syddanske kommuner og PLO-Syddanmark og træder i kraft 1. januar 2024.

Der skal gøres noget for at hjælpe de rekordmange børn og unge, som ikke trives mentalt. Samtidig skal der findes løsninger på, hvordan sundhedsvæsenet kan håndtere det stigende antal ældre mennesker og mennesker med kroniske sygdomme, som også har brug for hjælp.

Derfor har Region Syddanmark, de 22 syddanske kommuner og Praktiserende Lægers Organisation i Syddanmark (PLO-Syddanmark) nu givet hinanden håndslag på en fælles sundhedsaftale, som ifølge regionsrådsformand og formand for Sundhedssamarbejdsudvalget (SSU) Bo Libergren (V) er utroligt vigtig:

– For at kunne løse de udfordringer, vi står med, kræver det mere end nogensinde før, at vi arbejder tæt sammen og tænker os som ét samlet sundhedsvæsen. At vi i samarbejde finder nye måder at løse opgaverne på, ikke mindst når det gælder børn og unge. Derfor er jeg rigtig glad for, at alle tre sektorer – region, kommuner og almen praksis – er med i aftalen i år, og at vi har kunnet blive enige om de ambitiøse mål, som aftalen indeholder.

Sundhedsaftalen 2024-2027 blev godkendt af de tre parter på et møde i SSU 11. december 2023.

Børn og unge i fokus

Der har været stor enighed blandt de tre parter om at have et særligt fokus på børn og unge i den nye sundhedsaftale. To ud af fire underliggende visioner har derfor med børn og unge at gøre. Dels ønsker aftaleparterne at forbedre børnenes og de unges trivsel, dels ønsker de at have et særligt fokus på sundhedsfremme og forebyggelse hos børn og unge.

Borgmester i Haderslev Kommune og næstformand i SSU Mads Skau (V) glæder sig over, at børnene og de unge har fået så stor en plads i aftalen:

– Vi oplever desværre flere og flere børn og unge, som ikke trives mentalt, og det går i mange tilfælde ud over deres uddannelse – for det er svært at lære og udvikle sig, hvis ikke man har det godt. Dårlig mental trivsel har store negative konsekvenser for de unge både socialt, uddannelsesmæssigt og arbejdsmæssigt. Derfor er det så afgørende, at vi sammen får sat ind og hjulpet dem så tidligt som muligt. 

Patienterne skal opleve et mere sømløst sundhedsvæsen

De to øvrige underliggende visioner i sundhedsaftalen har fokus på at forbedre overgangene for patienterne, når de for eksempel bliver udskrevet fra sygehuset og overgår til kommunal hjemmepleje, og på at styrke sammenhængen i patientforløbende på tværs af sektorerne.

Og det er noget, Birgitte Ries Møller, formand for PLO-Syddanmark, anser som et vigtigt område:

– Der er et stort potentiale i at forbedre overgangene mellem regionerne, kommunerne og os som praktiserende læger. Selvom vi har arbejdet med det i mange år, så er vi ikke i mål. Derfor er vi glade for at være med i aftalen og bakker fuldt ud op om indsatsen for at skabe et mere sømløst sundhedsvæsen for patienterne.

Sundhedsaftalen 2024-27 er sendt til formel godkendelse i Sundhedsstyrelsen og træder i kraft 1. januar 2024. 

20-årig kvinde blev ubehøvlet efter butikstyveri

0
(Foto: Avisen)

Et butikstyveri fandt sted mandag aften i Lidl på Vejlevej i Fredericia, hvor to personer blev involveret i tyveriet af en robotstøvsuger samt to indkøbsposer fyldt med diverse varer.

Tyveriet blev opdaget omkring klokken 18:58, og politiet blev hurtigt tilkaldt til stedet. Ifølge døgnrapporten modtog de en anmeldelse om butikstyveri, hvor det samlede tab blev anslået til omkring 5.500 kroner. Da politiet ankom, tilbageholdt de to personer, der var impliceret i tyveriet. Imidlertid var den ene part, en 20-årig kvinde fra Aarhus, ikke medgørlig og skabte uro på stedet.

Kvinden blev derefter anholdt og taget med i patruljevognen til videre afhøring. På vej til politistationen fortsatte kvinden med at opføre sig ubehøvlet, hvilket resulterede i en yderligere sigtelse for fornærmende tiltale.

Hvad er hemmeligheden bag FHK’s forsvar?

0

Fredericia Håndboldklub har ligaens bedste forsvar. Kigger man på de øvrige hold i ligaen, er det fredericianske mandskab det hold, der har lukket færrest mål ind. 433 mål har de indkasseret i 16 kampe, hvilket er seks færre end Aalborg. Men hvad er hemmeligheden bag? AVISEN har spurgt den tyske stregkæmpe Evgeni Pevnov om, hvad hemmeligheden bag er.

I lørdags vandt FHK 30-26 på udebane mod Skjern. Sejren var ikke på noget tidspunkt i fare i anden halvleg. Efter kampen var smilene store i FHK-lejren. “Alt for ham (AVISENs udsendte, red.),” sagde Evgeni Pevnov, da FHK’s holdleder Klaus Bernhardt gik ind for at hente stregspilleren i omklædningsrummet, da han skulle stille op til interview.

Pevnov spillede hovedparten af de 60 minutter på banen, hvor det endte med at blive til en sikker sejr.

– Vi lavede flere mål end de andre, svarede Pevnov og brød ud i grin på spørgsmålet om, hvorfor FHK vandt kampen.

Seriøsiteten kom dog hurtigt tilbage til Evgeni Pevnov.

– Vi var meget koncentrerede og fokuserede. Vi havde lyttet til Gudmundurs råd før kampen. Det var ikke nemt, men vi blev ikke overrasket over, hvad Skjern gjorde i løbet af kampen, forklarede Pevnov.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Pevnov forblev i den ærlige tone. Han blev forholdt til, at FHK vandt deres sjette kamp i træk, og uden at fortrække en mine sagde han:

– Jeg tænker ikke over det. Vi gør det godt, men helt ærligt, så kigger jeg på næste kamp. Vi skal kigge på fremtiden, og er allerede fokuseret på næste kamp, sagde Evgeni Pevnov.

Så du kigger heller ikke på tabellen, hvor I er nummer to?

– Nej, lød det prompte fra Pevnov.

AVISEN oplyste derefter Evgeni Pevnov om, at Aalborg samtidig med FHK’s kamp mod Skjern, havde tabt 35-34 til Ribe-Esbjerg.

– Oh, nice, sagde Pevnov, der dog ud fra hans mindset ikke kunne bruge det til særlig meget:

– Jeg kigger på det fra kamp til kamp. Næste kamp er mod Mors-Thy, og den fokuserer jeg på, sagde Evgeni Pevnov.

Sidst FHK spillede mod Mors-Thy var den 17. september. Ved den lejlighed tabte FHK 25-24. Dermed er der lagt op til en revanche i thansen Arena tirsdag aften.

– Vi går ind til alle kampe for at vinde, jeg tænker ikke over, vi tabte deroppe, sagde Pevnov.

http://adp-as.dk

En ting, som tyskeren dog gerne vil forholde sig til, er FHK’s forsvar. Hvad er det, der fungerer så godt i FHK’s forsvar, og hvad er hemmeligheden bag den bastion, som der er opbygget?

– Lasse Balstad og jeg har en god relation. ‘Balle’ er meget hurtig, og på den måde komplementerer vi hinanden godt. Vi har en plan med det, som vi gør, og derudover har vi to dygtige keepere, sagde Evgeni Pevnov.

Der er kampstart mellem FHK og Mors-Thy tirsdag klokken 18:30.

Danmark sikrede sig førstepladsen i mellemrunden

0
Foto: Lars Møller

I en spændende og afgørende gruppefinale ved håndbold-VM mandag aften, sikrede Danmark sig en imponerende sejr over Tyskland med en endelig score på 30-28. Denne sejr betyder, at Danmark nu står som vinder af mellemrundepuljen og er klar til kvartfinalen, hvor de skal møde Montenegro.

Kampen startede med en fremragende præstation fra det danske hold, især i angrebet, hvor Anne Mette Hansen virkelig skilte sig ud med sit storspil. Hendes indsats var central for Danmarks spil og bidrog betydeligt til holdets pauseføring på 15-13.

I løbet af anden halvleg formåede Danmark at udbygge deres føring, hvor de på flere tidspunkter var foran med fire mål. Dette skabte en vis afstand til det tyske hold, som trods ihærdige forsøg ikke kunne indhente danskerne.

Sejren på 30-28 efterlader ingen tvivl om Danmarks styrke og præstation i denne vigtige kamp. Med denne sejr går Danmark nu ind i kvartfinalerne med stor selvtillid og ser frem til deres næste udfordring mod Montenegro.

Jublende direktør: Det er en vanvittig bedrift

0
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

FC Fredericia sikrede sig søndag aften en plads i pokalsemifinalen. Det er anden gang i den fredericianske klubs historie. Dagen derpå har klubbens direktør, Stig Pedersen, skulle forstå realiteten.

Armene var ikke til at få ned for FC Fredericia, der vandt returkampen mod Lyngby med 1-0 og dermed vandt 4-2 samlet over det sjællandske Superliga-hold. Derfor var det også med smil på læben, at Stig Pedersen mødte ind på kontoret mandag morgen.

– Det var en af de gode dage. Det er en vanvittig bedrift, at vi kan spille os blandt de sidste fire i pokalturneringen. Vi skal lige synke det – det er virkelig stort at gå så langt for en klub som vores, når man ser hvor vi er til dagligt og måden det sker på. Det er ikke tilfældigt, siger Pedersen.

Da FC Fredericia 2017/18-sæsonen kom i semifinalen var turneringsformen en anden. Dengang blev både kvartfinalen og semifinalen spillet over ét opgør – det er ikke tilfældet mere, hvor der er returopgør i både kvartfinalen og semifinalen.

– Det er ikke gjort lettere for et hold som vores. Vi har ikke prøvet det med to kampe før. Det er klart, at når man kigger på de to kampe, var vi bedre end Lyngby i begge kampe. Kampen i går blev de ramt af en udvisning, inden vi nærmest kom i gang. Vi spillede noget af det bedste fodbold, og samtidig kunne de ikke presse os. Vi forsvarede os med bolden hele vejen igennem. Det er tilfredsstillende at slutte et flot flot år. Vi har vundet flere kampe end vi plejer. Det er på grænsen til, hvad man kan forvente af en klub som vores. Nu ser vi frem mod semifinalerne og spændende kampe i NordicBet Ligaen, hvor vi gerne vil med i oprykningsspillet, fortæller Stig Pedersen.

Det er dog ikke fordi den helt stor sidegevinst er kommet endnu rent pengemæssigt. Skal FC Fredericia ud at lave mange penge på pokalturneringen kræver det en plads i finalen.

– Der er ekstra indtægter, og det kommer også an på, hvor mange der køber billetter mod Silkeborg. Vi sætter dem til salg snart. Det er klart, at hvis der kommer mange mennesker, så er der en del penge i det fra kamp til kamp, men den store gevinst er Parken. Der er millioner på spil, hvis der er tæt på fuldt hus, siger Stig Pedersen og konstaterer:

– Pokalturneringen lever et stille liv indtil finalen rent økonomisk. Der havde været udsolgt mod FCK eller Brøndby, og det havde givet noget på bundlinjen.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Kigger man på FC Fredericia mulige modstandere i semifinalen var der FC Nordsjælland, AGF og netop Silkeborg. Af dem er Silkeborg det hold, der er placeret lavest i tabellen af dem. Derfor var det på papiret den bedste sportslige lodtrækning.

– Vi skal møde et hold, der lige har slået FCK ud. Det er ligegyldigt, hvem vi har mødt af de tre, så ville vi være underdogs. Vi har vist os godt frem, og nu er der lang tid til april, så der kan ske meget. Det knald eller fald, og en enkelt hændelse kan ændre det hele som mod Lyngby, siger Stig Pedersen.

Selvom der nu venter en stor oplevelse med en semifinaleplads, så vil FC Fredericia-direktøren mere nu, når muligheden byder sig.

– Nu har vi prøvet semifinalen, så nu vil vi i finalen. Så det er fint med Silkeborg. Vi ville gerne have haft hjemmebane i første kamp, men vi giver den et skud. Vi har ikke haft en let vej, slutter Stig Pedersen.

Dansk turisme får millionindsprøjtning

0

Regeringen er sammen med et bredt flertal af Folketingets partier blevet enige om at afsætte over 40 mio. kr. til nye initiativer, der skal styrke turismeudviklingen i hele landet og særligt uden for de større byer.

Dansk turisme er igen i år på rekordkurs med rigtig mange gæster fra både ind- og udland og turismebranchen har gennem de seneste årtier udviklet sig til en dansk styrkeposition, som skaber arbejdspladser og vækst både i og uden for de større byer.

Den udvikling vil regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier (S, V, M, SF, DD, RV, DF og Å) styrke med over 40 mio. kr. Midlerne skal gå til at sætte yderligere gang i udviklingen af kyst- og naturturismen og på at få mere gang i turismen uden for højsæsonen – særligt uden for de større byer. Der afsættes ligeledes midler til at tiltrække flere udenlandske turister ifm. cykelevents i Danmark.

Erhvervsminister Morten Bødskov siger:

– Dansk turisme er kommet stærkt tilbage efter coronakrisen, hvor rekordmange gæster de seneste år har lagt vejen forbi Danmark. Vi har fundamentet på plads, men vi skal fortsat udvikle turismen. Vi kan se, at flere og flere søger mod de naturnære oplevelser bl.a. ved vores kyster, og at udenlandske gæster i højere grad ser mod Danmark, når de planlægger deres ferie. Derfor giver vi nu sammen med et bredt flertal af Folketingets partier over 40 mio. kr. til indsatser, som skal understøtte den gode udvikling særligt uden for de store byer og uden for højsæsonen. For turismen er mere end oplevelser og gode minder, det betyder også vækst og arbejdspladser i hele landet.

Fra årets begyndelse til og med september har der aldrig været så mange overnattende gæster i Danmark. Det er særligt de udenlandske turister, der driver udviklingen. Der har været en stigning på 4,3 pct. i antallet af udenlandske overnatninger i perioden sammenlignet med samme periode sidste år.

KL-udspil: Sundhedsvæsenet skal tættere på dig og mig

0

Vi skal prioritere sundhedsvæsenet uden for sygehusene, sikre bedre adgang til læger og medarbejdere tæt på borgerne, gøre borgerne til aktive medspillere i deres eget sygdomsforløb og ikke mindst styrke sundhedsklyngerne med flere opgaver og økonomi. Sådan lyder det i et nyt KL-udspil.

Tiden er kommet til at vende sundhedsvæsenet på hovedet. Efter årtiers massive prioritering af de specialiserede sygehuse, er det nu de nære sundhedstilbuds tur. Kun sådan kan vi løse de store udfordringer, som sundhedsvæsenet i dag står over for, og sikre, at alle borgere får et sundhedstilbud tilpasset deres behov.

Sådan lyder det i et nyt KL-udspil ”Sundhed for de mange – Et sundhedsvæsen tæt på dig og mig”, som spiller ind i Sundhedsstrukturkommissionens arbejde.

– Vi har i to årtier centraliseret behandlinger og skabt et specialiseret sundhedsvæsen for de få. Men vi har ikke samtidig styrket tilbuddene til de mange – altså dem med en eller flere kroniske sygdomme, de skrøbelige ældre og mennesker med psykiske lidelser. Dem, der lever med sygdom i hverdagen. Her slår vores sundhedsvæsen simpelthen ikke til i dag. Det er derfor løsninger for dem, vi skal have for øje, når vi tegner stregerne for fremtidens sundhedsvæsen, siger KL’s formand Martin Damm.

– I dag tilbringer de færreste lang tid på sygehusene. Heldigvis. Mange flere går på arbejde, er sammen med deres familier og lever et langt liv uden for sygehuset – med deres sygdom. Dét skal vi blive langt bedre til at imødekomme. Og dét gør vi ved at styrke de nære sundhedstilbud. Vi har talt om det år efter år efter år. Men aldrig gjort noget ved det. Nu må tiden altså være kommet til det nødvendige kursskifte, siger KL’s næstformand Jacob Bundsgaard.

Sundhedsklyngerne er løsningen

Sammenhæng er nøgleordet, hvis vi skal lykkes med en bedre behandling til de borgere, der går på tværs af sygehuse, praktiserende læger og de kommunale tilbud. En sammenhæng, som det trods utallige forsøg ikke er lykkedes at skabe tidligere. Hverken med den nuværende struktur eller i den tidligere med amter, der havde det samlede ansvar for sundhedsopgaven. Eller ved hjælp af økonomiske incitamenter som den kommunale medfinansiering eller nærhedsfinansieringen.

Derfor er vi nødt til at gå nye veje – og den nye vej hedder sundhedsklyngerne, mener KL. En ny struktur med stærkere og mere forpligtende sundhedsklynger end dem, vi har i dag.

– Stærkere sundhedsklynger skal slå bro over sundhedsvæsnet berygtede Bermudatrekant, hvor borgere risikerer at falde igennem netop på grund af det delte ansvar mellem almen praksis, sygehusene og de kommunale indsatser. Vi skal styrke det entydige ansvar, så det ikke længere kan betale sig at suboptimere i hvert sit system. I stedet skal vi finde de mest effektive og gode løsninger til gavn for borgerne, siger Martin Damm.

Derfor skal sundhedsklyngerne have flere muskler i form af økonomi og flere opgaver.

– Ved at samle ansvaret for økonomi og de sundhedsopgaver, der går på tværs, i klyngerne, kan vi sikre, at borgerne bliver mødt tidligere i deres sygdomsforløb, vi kan give et tilbud tilpasset den enkeltes behov og med den enkelte som aktiv medspiller, vi kan sikre adgang til læger – vel at mærke i hele landet. Og vi kan sikre, at sundhedsvæsenet bliver for de mange og til det meste, siger næstformand Jacob Bundsgaard.

Dennis Storgaard tiltræder som erhvervsrådgiver i Middelfart Sparekasse

0
(Foto: Thomas Lægaard / Fredericia AVISEN)

Middelfart Sparekasse har netop annonceret ansættelsen af Dennis Storgaard som ny erhvervsrådgiver ved deres hovedsæde i Middelfart. Storgaard, 40, bringer en omfattende erfaring inden for den finansielle sektor, hvor han har været aktiv siden 2005.

I løbet af sin karriere har Storgaard opnået betydelige erfaringer, især i Fynske Bank, hvor han har haft roller som filialdirektør i Fredericia og erhvervskundechef i Kolding. Hans primære opgaver i Middelfart Sparekasse vil omfatte daglige aktiviteter i erhvervsafdelingen på Havnegade 21.

Storgaard understreger betydningen af kunderelationer i sit arbejde og ser frem til at opbygge stærke bånd med virksomhedsejere i regionen. Han fremhæver også vigtigheden af et godt samarbejde med kolleger og deling af succeser.

Ud over sit professionelle arbejde er Storgaard også aktiv i lokalsamfundet, især gennem engagement i forskellige foreninger relateret til hans børns sportslige aktiviteter og et medlemskab i et jagtkonsortium.

Dennis Storgaard bor i Erritsø med sin hustru og to børn og ser frem til at bidrage til Middelfart Sparekasses fortsatte vækst og succes.

11-årig kørte i forkert vejside og ramte bil i kryds

0
KRIMI. En 11-årig dreng kørte torsdag eftermiddag på sin cykel i krydset mellem Vejlevej og Esbjergvej i Kolding, da han kørte ind i en...

Mange mobiltelefoner i hænderne under færdselsindsats: 12 bilister og cyklister blev taget

0
KRIMI. Sydøstjyllands Politi gennemførte torsdag og natten til fredag en færdselsindsats i Kolding, der endte med en stribe sigtelser for blandt andet spirituskørsel, kørsel...

Rema 1000 får afslag i Taulov: Kommunen frygter for Skærbæks nye butik

0
POLITIK. Rema 1000 Udvikling har ønsket at åbne en dagligvarebutik på 1.200 kvadratmeter på hjørnet af Kolding Landevej og Tingvejen i Taulov. Forvaltningen i...

Fire unge mænd dømt for 30 indbrud i Jylland og på Sjælland

0
KRIMI. Fire unge mænd, tre på 22 år og en på 23 år, blev onsdag ved Retten i Kolding kendt skyldige i indbrud af...

Tyveri for 60 kroner blev til en regning på 1.000: Mand taget i SuperBrugsen

0
KRIMI. En 38-årig mand fra Hviderusland blev tirsdag aften pågrebet af en butiksdetektiv i SuperBrugsen på Nørregade i Vamdrup. Sagen kom til politiets kendskab...