Cybertrusler og deres indvirkning på små virksomheder og privatpersoner

0

Cybersikkerhed er blevet en stigende bekymring i den digitale tidsalder, og flere og flere oplever, at deres sociale medieprofiler bliver hacket. AVISEN har talt med Niels Rasmussen, direktør i FairAdvice, om denne tendens og virkningerne på både privatpersoner og små virksomheder.

Fair Advise arbejder med cybersikkerhed og GDPR og hjælper med at beskytte mod sådanne trusler. Ifølge Rasmussen er der mange årsager til hacking, men i hans erfaring er det primært i relation til erhverv.

– Årsagen kan være mange, men i vores verden er det primært i relation til erhverv, siger han.

Et eksempel er en damefrisør, der oplevede, at hendes Instagram-profil blev hacket uden hendes vidende.

– Hun får hacket sin Instagram, uden at hun selv kan se det. Hackeren skriver så en række grimme opslag, herfra går hackeren videre til hendes erhvervs Facebook, hvor der er tilknyttet et betalingskort. Det er ofte for på en eller anden måde at få penge ud af de her folk, siger Niels Rasmussen.

Rasmussen påpeger, at omkring 60% af alle enheder i landet har en eller anden form for uønsket malware:

– Cirka 60 procent af alle enheder i landet ligger der en eller anden form for uønsket malware. Tit bliver det ikke brugt, men nogengange gør det, forklarer han.

Dette udgør en betydelig trussel, især for små virksomheder, der ofte ikke har tilstrækkelig IT-sikkerhed.

– Små virksomheder tror tit, at de ikke bliver ramt, men netop derfor bliver de ramt. For de har ikke nogen IT-sikkerhed, siger Niels Rasmussen.

Rasmussen nævner også et tilfælde, hvor togene blev forsinket på grund af et muligt cyberangreb.

– For et par måneder siden, holdt togene stille fra lørdag formiddag og til ud på eftermiddagen. Jeg skal ikke kunne sige, at det var det, der skete. Men jeg ved, at hacking i det her tilfælde kom ind via en underleverandør, siger Niels Rasmussen.

Formålet med at hacke privatpersoners profiler er ofte at få adgang til virksomhedsdata.

– Formålet er næsten altid håbet om, at den privatperson har eller får adgang til en virksomheds data. Når man er inde igennem Facebook, kan man ofte glide med videre frem, siger Niels Rasmussen.

Rasmussen understreger vigtigheden af at have en effektiv IT-sikkerhed for både små virksomheder og privatpersoner.

– Det er vigtigt at tage IT-sikkerhed alvorligt, uanset om man er en stor virksomhed eller en enkelt privatperson. Små virksomheder er særligt sårbare, fordi de ofte ikke har de nødvendige ressourcer til at beskytte sig mod cyberangreb, fortæller Rasmussen.

Cybertrusler og hacking er blevet en stadig større bekymring i den digitale tidsalder. Niels Rasmussen fra FairAdvice påpeger, at både små virksomheder og privatpersoner er i fare, og det er vigtigt at tage skridt for at beskytte sig mod potentielle angreb. Ved at investere i ordentlig IT-sikkerhed og være opmærksom på truslerne, kan man minimere risikoen for at blive ramt af cyberkriminelle.

Millioner til kommunebosser på himmelflugt

0

Lønningerne for topledelsen i Fredericia Kommune er blevet afsløret efter en aktindsigt, som AVISEN har opnået. Med 22 personer i topledelsen, når alle stillinger er besatte, er der stor interesse for at sammenligne lønningerne i Fredericia Kommune med andre kommuner i Danmark. På trods af krise i ledelseslaget med fejlslagne budgetter, så sørger kommunebosserne for at sikre deres egne millioner, der tages fra skatteborgerne.

Fredericia Kommunes topledelse har været i vælten på baggrund af de nylige afskedigelser af Camilla Nowak Kirkedal og Michael Maaløe. Men det er ikke kun de lukrative aftrædelsesordninger, der kan gøre kommunebosserne glade, mens de nyder vinen i de varme lande. AVISEN har undersøgt lønniveauet i Fredericia Kommune, og sammenlignet det med den generelle tendens i Danmark. I modsætning til de mange almindelige lønmodtagere i kommunen, så kan bosserne på rådhuset læne sig tilbage, for de er godt polstrede i hverdagen. Ledelse i Fredericia Kommune er nemlig dyr, for det sørger blandt andet DJØF for.

Lønningerne for kommunebosserne er:

NavnStillingLøn (DKK)
Camilla Nowak KirkedalKommunaldirektør137.516,78
Mette HeidemannDirektør for beskæftigelse og velfærd101.804,90
Michael Saabye MaaløeDirektør for børn, unge og kultur100.000,87
René OlesenDirektør for vækst, teknik og klima99.877,47
Nicolai Gjødsbøl ArvedsenStabschef for politik, strategi og jura86.110,68
Rune Wentzel HelmsChef for økonomi, personale og it82.537,49
Henriette Korf GraverenFagchef for social og handicap73.548,47
Magnus Kudahl te PasFagchef for dagtilbud, skole og fritid73.423,97
Signe Lunn WallsChef for senior og sundhed71.780,55
Bo ChristiansenChef for drift og service70.743,54
Lone Grangaard LorenzenChef for familie og børn69.916,60
Kasper Braatting FindahlKultur- og idrætschef69.215,81
Line Dudal LauridsenLeder for skole- og pædagogisk udvikling65.365,07
Rasmus Balder Holmgaard LarsenChef for Unge og Uddannelse65.365,07
Karina Vang Glud NielsenLeder for dagtilbud og læringsmiljø59.477,36
Ditte Sofie CramonSekretariatschef for sekretariat for beskæftigelse og velfærd61.118,09
Sara Louise AablingSekretariatschef for sekretariat for børn, unge og kultur61.630,02
Anja SchaumburgSekretariatschef for sekretariat for vækst, teknik og klima61.630,02
Min Guldberg ChristensenLeder for Fredericia Fritid52.819,26

Det samlede løntotal for de nævnte personer i topledelsen pr. 29. marts 2023 udgør dermed 1.493.072,98 kroner. Vær opmærksom på, at dette tal ikke inkluderer de tre vakante stillinger på det givne tidspunkt. Lønnen, der er nævnt, er inklusiv kompetencetillæg mv., men eksklusiv pension.

Generelle tendenser for lønninger i kommunernes forvaltninger

Lønningerne for topchefer og ledere i danske kommuner varierer, afhængigt af flere faktorer, herunder kommunens størrelse, geografiske placering, og ledelsesstruktur. Dog er det generelle lønniveau for kommunale ledere præget af overenskomster mellem Kommunernes Landsforening og forskellige fagforeninger, herunder DJØF, der er fagforening for mange topledere i det offentlige.

Ifølge Danmarks Statistik var den gennemsnitlige månedsløn for kommunale topchefer i 2021 103.400 kroner. Dette tal dækker over både kommunaldirektører og direktører for forskellige fagområder i kommunerne. Selvom der kan være betydelige forskelle mellem lønningerne for forskellige ledere, er det dog vigtigt at tage højde for de forskellige ansvarsområder og arbejdsopgaver, som de forskellige stillinger indebærer.

Sammenligning med Fredericia Kommune: Når vi sammenligner lønningerne i Fredericia Kommune med det generelle lønniveau for kommunale topchefer, kan vi se, at ex-kommunaldirektør Camilla Nowak Kirkedals løn på 137.516,78 kroner ligger over gennemsnittet. Ligeledes ligger lønningerne for de tre direktører i Fredericia Kommune også over gennemsnittet for kommunale topchefer.

Derimod er lønningerne for de øvrige ledere og chefer i topledelsen tættere på gennemsnittet eller endda under gennemsnittet, når vi sammenligner dem med de generelle tendenser for lønninger i kommunernes forvaltninger.

Gennem aktindsigten har AVISEN fået indsigt i lønningerne for topledelsen i Fredericia Kommune og sammenlignet dem med generelle løntendenser for kommunale ledere. Selvom lønningerne for kommunaldirektøren og direktørerne ligger over gennemsnittet, er der en mere jævn fordeling blandt de øvrige ledere og chefer i topledelsen.

Fredericia Kommune er et eksempel på, hvordan lønningerne for topchefer og ledere varierer afhængigt af deres ansvarsområder og arbejdsopgaver, men også hvor vigtigt det er at tage højde for lokale forhold og strukturer, når man sammenligner lønninger mellem kommunerne. Kommunen har været igennem en ledelsesmæssig krise, der indtil videre har strakt sig over knap 3-4 år. Netop nu er byrådet i Fredericia Kommune ved at evaluere strukturen, og man er samtidig på jagt efter en ny kommunaldirektør, der kan sætte en ny retning for ledelsen af de knap 4500 medarbejdere.

KIF tabte nøgleopgør

0

I en afgørende kamp i håndboldens slutspil stod Ribe-Esbjerg og KIF Kolding over for hinanden. Matematisk set var det ikke vind eller forsvind for begge hold, men rent sportsligt var det klart, at taberen af kampen ville få svært ved at kvalificere sig til DM-semifinalen. Kampen endte med en 28-26 sejr til Ribe-Esbjerg, hvilket skabte en vanskelig vej frem for KIF Kolding.

Ribe-Esbjerg startede kampen stærkt og kom hurtigt foran 4-1. KIF-træner Kristian Kristensen valgte at tage en tidlig timeout for at forsøge at samle sine tropper. Dette viste sig at være en god beslutning, da KIF fik kæmpet sig tilbage og kom foran 6-5 efter ti minutter. Thomas Boilesen stod bag nogle af de gode aktioner, der bidrog til den positive udvikling for KIF.

Ved pausen havde KIF Kolding formået at skabe en lille fordel ved at gå til pause foran 16-13. En af de store forskelle i første halvleg var indsatsen fra Rasmus Døssing, der kom ind i målet for KIF og tog godt fra.

I anden halvleg fortsatte KIF med at lægge pres på Ribe-Esbjerg og kom foran 21-17 efter 42 minutter. Dette resulterede i, at Ribe-Esbjerg forlangte en timeout. Det hjalp dog, da de kæmpede sig tilbage og reducerede forskellen til 21-19. Desværre for dem misbrugte de to chancer for at komme endnu tættere på KIF.

Efter 48 minutter førte KIF stadig 23-20, men holdet begyndte at vise tegn på træthed i angrebet. Det gav Ribe-Esbjerg mulighed for at komme tilbage i kampen. Sune Iversen fra Ribe-Esbjerg udlignede til 23-23 efter 52 minutter på en kontra. KIF forsøgte at tage en timeout for at genfinde momentum, men Ribe-Esbjerg fortsatte deres imponerende comeback og kom foran 24-23.

Til sidst endte Ribe-Esbjerg med at vinde kampen 28-26 og dermed sætte en stor stopper for KIF Koldings drømme om DM-semifinalen. KIF Kolding må nu kæmpe hårdt for at bevare håbet om en plads i semifinalerne, mens Ribe-Esbjerg har styrket deres position.

Vanvidskørsel i Kolding: 27-årig mand sigtet for hensynsløs kørsel og besiddelse af narkotika

0
Foto: AVISEN

En 27-årig mand fra Kolding er blevet sigtet for vanvidskørsel og besiddelse af narkotika, efter han torsdag aften kørte med dobbelt hastighed og overtrådte i alt syv røde lys. Hændelsen udspillede sig i Koldings gader og førte til en intens politijagt, der endte ved Skovparken i Kolding.

Eftersættelsen tog sin begyndelse på Fynsvej, hvor en politipatrulje fik mistanke om den 27-årige fører. Manden og hans passager forsøgte at flygte fra stedet, men føreren blev anholdt, mens passageren formåede at slippe væk. Under den hæsblæsende biljagt kastede de to mænd ting ud af bilvinduet, som politiet senere indsamlede.

På vejen fandt politiet en pose med 0,3 gram kokain, og under visitationen af den anholdte mand blev der fundet yderligere 44,56 gram hash på ham. Den 27-årige mand er nu sigtet for vanvidskørsel samt besiddelse af narkotika.

Børn i dagplejen bliver snydt for minimumsnormeringer

0

Mens vuggestuebørn fra næste år højst må være tre om én voksen, kan kommunerne fortsat placere fem børn hos én dagplejer. Men så højt et antal rammer omsorgen til børnene, viser ny undersøgelse.

Når loven om minimumsnormeringer til januar træder i kraft, er 0-2-årige børn i daginstitutionerne sikret, at de i gennemsnit ikke er mere end tre børn om én voksen. Men loven omfatter ikke dagplejerne, og det skal laves om, mener formand for Pædagogisk Sektor i FOA, Kim Henriksen.

– Vi indfører minimumsnormeringer for at sikre pædagogiske dagtilbud af høj kvalitet. Det har børn i dagplejen også krav på, men de er blevet fuldkommen overset, og får ingen glæde af det, når loven træder i kraft til næste år. Det går ikke. Selvfølgelig skal der også indføres minimumsnormeringer for de små 30.000 børn, som er indskrevet i dagplejen, siger sektorformanden.

FOA har fra starten kæmpet for at få dagplejen med i aftalen om minimumsnormeringer, men er blevet afvist. I dag gælder et loft på fem børn per dagplejer. Men det er et barn for meget, mener Kim Henriksen.

– Loftet på fem børn er komplet forældet og fra en tid, hvor en stor del af børnene var i børnehavealderen og ikke under tre år som i dag. Dagplejerne bør højst have fire børn. Det vil svare til normeringskravet i vuggestuer på højst tre børn per voksen, fordi børnene i dagplejen til gengæld er sammen med den ene og samme voksne dagen igennem, siger Kim Henriksen.

I dag har 8 procent af dagplejerne fast fem børn og dermed ”fyldt op” på alle pladser. Men at have fem børn indskrevet betyder, at dagplejerne har mindre tid til omsorg til børnene. Det mener hver tredje gælder i ”høj” eller ”meget høj grad”. Lige så mange mener, det gælder i ”nogen grad”, mens kun 13 procent mener, det slet ikke er tilfældet.

Samtidig mener mere end hver anden dagplejer, 54 procent, at de i nogen, høj eller meget høj grad oplever mindre trivsel hos børnene, når de har fem børn fast. Mere end hver tredje angiver også, at de i høj eller meget høj grad har mindre tid til aktiviteter med børnene, som ligger ud over at dække børnenes basale behov. Også dagplejere, der har færre end fem børn fast indskrevet, kan nå op på at have fem børn hos sig enkelte dage eller i perioder. Det sker, når de får et gæstebarn eller to ekstra fra kolleger, som er syge, på kursus eller ferie.

– Dagplejen ligger i top, når det handler om forældres tilfredshed, fordi det er et tilbud af høj kvalitet i dag. Det skal det for børnenes skyld gerne fortsætte med at være, siger Kim Henriksen.

Også af hensyn til dagplejerne er der behov for minimumsnormeringer. For undersøgelsen viser også, at dagplejerne selv tydeligt mærker en større fysisk belastning og et højere stressniveau, når de har fem børn.

– Allerede nu mangler vi mange steder landet over dagplejere. Frem mod 2030 får vi brug for at tiltrække 5.000 nye dagplejere, fordi børnetallet stiger og en del af dagplejerne går på pension. Skal vi lykkes med det, skal vi gøre arbejdet som dagplejer mere attraktivt og sikre, at arbejdspresset ikke bliver for stort, fordi de skal drage omsorg for for mange børn ad gangen, siger Kim Henriksen.

Bred politisk aftale om at afskaffe af uddannelsesparathedsvurderingen

0

Eleverne i 8., 9. og 10. klasse skal ikke længere vurderes på deres uddannel-sesparathed forud for optagelse på en ungdomsuddannelse. Det har rege-ringen og Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige indgået en aftale om.

Uddannelsesparathedsvurderingen (UPV) er blevet en bureaukratisk og ressourcekrævende proces, som hverken gavner eleverne eller bidrager tilstrækkeligt til at afklare deres uddannelsesvalg.

Derfor er regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og aftalepartierne enige om at afskaffe uddannelsesparathedsvurderingen.

Det betyder, at eleverne ikke længere skal vurderes på deres sociale, personlige samt praksisfaglige forudsætninger, når de skal optages på en ungdomsuddannelse.

Samtidig ophæves kravet om, at alle elever i folkeskolens 8.-10. klasse skal arbejde med en studievalgsportfolio. Det fremgår af den politiske aftale, at den nye ordning træder i kraft med virkning fra skoleåret 2024/2025.

– Jeg er meget glad for, at vi nu afskaffer bureaukrati i folkeskolen, så lærerne kan bruge tiden på at undervise og være sammen med eleverne. I de kommende måneder vil regeringen tage initiativ til at drøfte afslutningen af skolen og fagene. Det vil blandt andet ske i regi af Sammen om Skolen, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye, Socialdemokratiet.

– Alle duer til noget, man skal bare finde ud af, hvad det er. Det lærte Ole Lund Kirkegaard os i sin bog om Gummi-Tarzan. Nu gør vi op med den uddannelsesparathedsvurdering, der modsat hensigten endte med at føles netop som en stempling af vores unge ved at vurdere dem ikke kun fagligt, men også socialt og personligt. Og det blev endnu et lag bureaukrati ud over skolerne. Det og studievalgsportfolioens bureaukrati afskaffer vi nu til gavn for lærerene, hverdagen på skolerne og ikke mindst eleverne, siger Astrid Krag, Socialdemokratiet.

– Venstre har i lang tid kæmpet for, at vi skal se på, hvad unge mennesker uddannelsesmæssigt er parat til, fremfor at stemple dem som ”parate” eller ”ikke-parate”. For Venstre tror på, at alle kan noget, og at dette skal være udgangspunktet for skolernes vejledning. Med denne aftale fjerner vi derfor uddannelsesparathedsvurderingen og styrker i stedet vejledningen for de unge. Aftalen betyder endda, at vi kan fjerne unødvendigt bureaukrati for 24 mio. kr., som vi kan bruge på at investere i vejledning til de unge. Samlet set er det en god aftale for os, der ønsker mere fokus på den enkelte unge og mindre bureaukrati, men i særdeleshed er det en god aftale for de unge i udskolingen, siger Anni Matthiesen, Venstre.

– I Moderaterne mener vi, at alle elever er parate til en eller anden form for uddannelse. Det er der ingen grund til at påtvinge lærerne at give en bureaukratisk vurdering af. Med aftalen tager vi et skridt i retning af at frigive tid til det, der har værdi i skolen. Mindre meningsløst bureaukrati, mere undervisningskvalitet og vejledning, siger Rasmus Lund-Nielsen, Moderaterne.

– Det er meget vigtigt for SF, at man nu skrotter uddannelsesparathedsvurderingen. I årevis har tusindvis af unge hvert år følt, at de dumpede i livet, fordi de fik at vide, at de hverken havde personlige, sociale eller faglige kompetencer. Nu skrotter vi nogle af de bureaukratiske spindelvæv, som de unge skal mase sig igennem i slutningen af folkeskolen og styrker vejledningen i stedet. Forhåbentlig vil det øge de unges trivsel, siger Jacob Mark, Socialistisk Folkeparti.

– For Danmarksdemokraterne er det afgørende, at vi endegyldigt kommer af med begrebet ’ikke-uddannelsesparat’ og sikrer, at udgangspunktet for skole- og vejledningsindsatsen er, at alle elever kan noget. Derfor glæder det os, at aftalen specificerer, at kommunerne og skolerne skal tilrettelægge en bred vejledningsindsats, der har fokus på erhvervsskolerne og bakkes op af konkrete initiativer, som tager udgangspunkt i elevens faglige motivation, forudsætninger og ønsker for fremtiden. Ingen børn må efterlades på perronen, og derfor skal alle have forudsætninger for at påbegynde og gennemføre uddannelse eller beskæftigelse, når de forlader skolen, siger Karina Adsbøl, Danmarksdemokraterne.

– For Liberal Alliance er det selvfølgelig vigtigt at undgå unødvendige dokumentationskrav. Ved at fjerne uddannelsesparathedsvurderingen og kravet om studievalgsportfolioen, får lærerne mere tid til eleverne. Endnu vigtigere er det, at man som elev i folkeskolen ikke længere skal vurderes på sin person, men udelukkende på ens faglighed. Vi skal væk fra abstrakte krav i skolen. Denne aftale er et godt skridt i den rigtige retning, siger Helena Artmann Andresen, Liberal Alliance.

– Det er godt, at unge ikke længere skal vurderes ud fra uklare kriterier ved deres person, men kun på deres faglige forudsætninger for at starte på en ungdomsuddannelse. Nu gør vi skolen mindre bureaukratisk og sikrer mere tid til lærernes kerneopgave. Samtidig ønsker vi, at regeringen hurtigst muligt indkalder til forhandlinger om at sikre bedre overgange fra skole til ungdomsuddannelse ved at hæve karakterkravet til gymnasiet, siger Lise Bertelsen, Det Konservative Folkeparti.

– I Enhedslisten har vi længe kæmpet mod uddannelsesparathedsvurderingen, der har stemplet børn og unge som ikke-uddannelsesparate. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu afskaffer UPV’en endegyldigt, og dermed også den følelse af nederlag og pres den har medført for rigtig mange børn og unge. Det er vigtigt i en tid med stigende mistrivsel. I Enhedslisten mener vi generelt, at tests og vurderinger skal fylde langt mindre i børn og unges hverdag, og at vejledning og feedback skal fylde langt mere. Det her er et vigtigt skridt i den rigtige retning, siger Mai Villadsen, Enhedslisten.

– Jeg er simpelthen så glad for, at det nu bliver slut med, at elever i 8. klasse skal vurderes. Det har virkelig ikke gjort noget godt for nogen. For mig og Radikale Venstre er det et vigtigt første skridt til, at folkeskolen kommer til stå i sin egen ret, hvor eleverne kan blive opslugt af noget, der er større end dem selv, i stedet for at hele udskolingen handler om at skulle videre. For at komme derhen skal lærerne have mulighed for at udvikle en ny måde at afslutte skolen og fagene på, og jeg er derfor særligt glad for, at ministeren har tilkendegivet, at det er noget, vi senere skal kigge på, siger Lotte Rod, Radikale, Radikale Venstre.

– Dansk Folkeparti støtter afskaffelsen af UPV’en og afbureaukratiseringen af folkeskolen. Jeg sender også en venlig tanke til Venstres tidligere folketingsmedlem Stén Knuth, der i sin tid med et beslutningsforslag tog det op i folketingssalen og dermed banede vejen for denne aftale, siger Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti.

– I Alternativet er vi glade for, at vi nu afskaffer uddannelsesparathedsvurderingen, som har haft en negativ indvirkning på elevernes trivsel og været udskældt af både lærere, elever og forældre. Børn skal mødes med en anerkendende vejledning, hvor der tages højde for den enkeltes behov, trivsel og drømme, og fokus skal være på at hjælpe dem godt videre i livet efter afslutningen på grundskolen, uanset uddannelsesvalg, siger Helene Liliendahl Brydensholt, Alternativet.

– Alle elever kan noget, og alle elever er parate til noget efter grundskolen. Det glæder os derfor i Nye Borgerlige, at vi nu afskaffer den bureaukratiske, nedværdigende og mere eller mindre ubrugelige uddannelsesparathedsvurdering, som eleverne indtil nu har været underlagt forud for optagelse på en ungdomsuddannelse, siger Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige.

Forud for den politiske aftale har en arbejdsgruppe bestående af parterne i Sammen om Skolen og Danske Gymnasier, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier og FGU Danmark udarbejdet en rapport med anbefalinger til, hvad der kan erstatte uddannelsesparathedsvurderingen.

De politiske drøftelser i forbindelse med aftalen har taget afsæt i arbejdsgruppens anbefalinger.

Sammen om Skolen er regeringen, Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen, KL, Danske Skoleelever, Skole og Forældre, BUPL og Børne- og Kulturchefforeningen.

Færre unge søger ind på erhvervsuddannelserne i Trekantområdet

0

Kun 20,7 procent af de unge i Trekantområdet søger ind på en erhvervsuddannelse efter folkeskolen. Det er færre end i de tre foregående år. I 2022 var andelen af unge der søgte ind på en erhvervsuddannelse 22,5 procent. Udviklingen er bekymrende, mener DI Trekantområdet, fordi virksomhederne i området har brug for kvalificeret arbejdskraft.

– I DI Trekantområdet havde vi håbet på, at søgningen til erhvervsuddannelserne ville stige i år. Manglen på kvalificeret arbejdskraft er markant hos rigtigt mange virksomheder lige nu. Men vi må desværre konstatere, at det går den helt forkerte vej med de unges valg af uddannelse. Jeg tror desværre at det kan få store konsekvenser for vores virksomheder, siger formanden for DI Trekantområdet, Carsten Kind, adm. dir. i Interacoustics A/S i Middelfart.

Der har i flere år været fokus på at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse. Der har da også været en svag stigning i Trekantområdet de senere år. Men nu går det altså den forkerte vej.

– Virksomhederne i Trekantområdet mangler i den grad kvalificeret arbejdskraft. Uden dygtige unge faglærte bliver det svært at nå målsætningerne indenfor f.eks. den grønne omstilling. Derfor vil vi gerne opfordre til at politikerne både lokalt i kommunerne, og på Christiansborg, nu sætter fuld fokus på at styrke erhvervsuddannelserne. Der skal investeres markant i erhvervsuddannelserne. Der er virkeligt brug for en samlet indsats for at få flere til at tage en erhvervsuddannelse, siger Carsten Kind.

Ser man nærmere på tallene for kommunerne i Trekantområdet, så er der forholdsvis store forskelle.

I Kolding kommune er det således kun 16,7 procent af de unge der søger ind på en erhvervsuddannelse efter folkeskolen. I Fredericia, Middelfart og Vejle kommuner er der derimod ca. 21-22 procent af de unge der vælger en erhvervsuddannelse.

Men både Kolding, Fredericia og Middelfart kommuner har oplevet et markant fald i forhold til året før. I Fredericia var der således 26,9 procent af de unge der valgte en erhvervsuddannelse i 2022. Men i år er det tal faldet til 22,2 procent

På landsplan er der 19,4 procent af de unge der vælger en erhvervsuddannelse efter folkeskolen.

Ville om politisk træffetid: Muligheder og udfordringer

0
Foto: Frank Cilius

Kolding Kommune har introduceret politisk træffetid, hvor borgere får mulighed for at møde og tale med politikere uden tilmelding. Denne artikel fokuserer på Jakob Ville, formand for Plan og Teknik i Kolding Kommune, og hans syn på denne nye form for dialog mellem politikere og borgere.

Jakob Ville (V), formand for Plan og Teknik, har bemærket, at træffetiderne har fået en blandet modtagelse. Selvom konceptet er godt og giver borgere en nemmere adgang til politikerne, har succesen været varierende.

– Det er ikke fordi jeg arbejder langsomst. Men det er hos mig, der kommer kø. Mit område betyder noget for folk. Mange borgere vil tale om lokalplan, primært i går om cykelstier, siger Ville.

Han forklarer, at borgere ofte ønsker at diskutere vigtige emner som lokalplaner og cykelstier, men at nogle af dem kan være meget direkte. Ville mener, at det er vigtigt at sortere det larmende fra og fokusere på substansen i borgeres input.

Ville påpeger også, at træffetiderne kan være meget formelle, hvilket kan påvirke, hvordan borgerne engagerer sig med politikerne. Han mener, at der er et potentiale for at forbedre træffetiderne ved at gøre dem mere afslappede og imødekommende.

Ville afslutter med at sige, at ideen om politisk træffetid er god, men at det har haft en spredt succes. Kommunen vil evaluere træffetiderne efter det fjerde arrangement for at afgøre, om de skal fortsætte i 2024.

I sidste ende afhænger fremtiden for politisk træffetid i Kolding Kommune af, hvordan man kan forbedre og tilpasse konceptet, så det bedst muligt opfylder borgernes behov og skaber en effektiv dialog mellem politikere og borgere.

KIF har ny stregspiller på plads

0

KIF Kolding styrker truppen med stregspiller Jonas Tidemand, der har underskrevet en treårig kontrakt med den danske håndboldklub. 28-årige Tidemand, der kommer fra Sporting CP til sommer, har tidligere optrådt for Ribe-Esbjerg HH og Skjern Håndbold, inden han i 2021 rykkede til Portugal.

KIF Håndbold Elite A/S har udsendt en pressemeddelese, hvori cheftræner Kristian Kristensen udtalte sig om den nye signing.

– Jonas er en fremragende stregspiller med alsidige kompetencer både på og uden for banen. Vi har haft en god rekrutteringsproces, og vi glæder os til at implementere Jonas i vores meget kompetente gruppe, siger Kristensen.

Jonas Tidemand selv er begejstret for sit skifte til KIF Kolding og ser frem til at bidrage til holdets succes.

– Jeg har valgt KIF Kolding, fordi de er på vej tilbage som en del af toppen i dansk håndbold. Jeg regner med og glæder mig til at kunne bidrage til en i forvejen stærk trup, siger Tidemand.

Den erfarne stregspiller ser også frem til at bringe sin styrke og kampånd til holdet.

– Samtidig glæder jeg mig til at kunne bidrage med noget fight, hårdt forsvarsspil og samtidig til det offensive spil i form af blandt andet kontrafasen, udtaler han.

Jonas Tidemand er bevidst om den stigende opbakning i Kolding og glæder sig til at spille i Sydbank Arena.

– Jeg har fulgt med på sidelinjen, og man kan mærke den øgede opbakning i Kolding, så jeg ser frem til at spille i Sydbank Arena, afslutter han.

Villy Søvndal om politisk træffetid: Nærhed og direkte dialog i Kolding Kommune

0
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia Avisen

Kolding Kommune har introduceret politisk træffetid, der giver borgere mulighed for at tale med politikerne uden tilmelding. Villy Søvndal (SF), formand for Social og Arbejdsmarked, deler sine oplevelser og synspunkter om denne form for direkte dialog mellem politikere og borgere.

Villy Søvndal har haft positive oplevelser med politisk træffetid og mener, at det er vigtigt at kunne tale med forskellige repræsentanter. Han nævner et eksempel på et møde, hvor borgere udtrykte ønske om at flytte nogle aktiviteter over i en lokal hal, men pladsen var begrænset, og der var ikke plads til en trampolin.

– Det giver rigtig meget at tale med forskellige repræsentanter, blandt andet var der flere, der godt kunne tænke sig at flytte nogen aktiviteter over i hallen. Blandt andet var der ikke plads til en trampolin, siger Søvndal.

Han bemærker også, at nogle borgere havde kontakt med ukrainere, som de gerne ville hjælpe med at finde arbejde.

Søvndal understreger vigtigheden af at kunne henvende sig direkte til de enkelte udvalgsformænd og påpeger, at byrådet er mere end en borgmester. Han mener, at nærheden i lokalpolitik gør den spændende og værdifuld.

– Byrådet er mere end en borgmester, derfor giver det rigtig god mening, at man kan henvende sig til de enkelte formænd på de her møder, så man kan gå direkte til kilden, siger Søvndal.

Søvndal fremhæver, at han taler og har møder med borgere hver eneste dag, og politisk træffetid er et godt eksempel på dette.

– Det her er et godt eksempel på det. Det er noget af det bedste ved det hele, konkluderer Søvndal.

Villy Søvndals positive oplevelser og synspunkter om politisk træffetid i Kolding Kommune viser, at denne form for direkte dialog mellem politikere og borgere kan være givende og fremme en bedre forståelse mellem parterne.

Profiler kan være fortid i ligaklub

0
KIF Kolding står til en større spillerrokade midt i sæsonen. Ifølge flere kilder har flere profiler fået besked på, at de kan søge efter...
Foto: Salling Group.

Netto, Bilka og føtex lancerer nyt blandingskød med kylling og okse

2
Fra næste uge vil et nyt kødprodukt kunne findes på hylderne i Netto, Bilka og føtex. Det drejer sig om en blanding af hakket...

Søn afværger svindler under forsøg på kontaktbedrageri

0
Torsdag eftermiddag klokken 14.00 blev et ældre par på en adresse i Søgade i Kolding mål for et forsøg på kontaktbedrageri. En mand udgav...

Lørdag stemmer DBU Jylland om kønsidentitet i breddefodbold

0
Lørdag skal DBU Jylland tage stilling til et forslag, der potentielt kan ændre rammerne for breddefodbolden i Danmark. Afstemningen, som foregår på lokalunionens delegeretmøde,...

17-årig badede – så kom en fremmed ind og brugte toilettet

0
Onsdag klokken 12.30 i Vonsild, Kolding Kommune, fik Sydøstjyllands Politi en noget usædvanlig anmeldelse. En 17-årig dreng, der var alene hjemme og i bad,...

Pokemon-tyveri i Føtex Kolding Syd

0
Sydøstjyllands Politi rykkede torsdag aften ud til Føtex Kolding Syd på Industrivej, hvor en mand forsøgte at stjæle Pokemon-spil for 1.317 kroner. Hændelsen fandt...