Ny strategi skal styrke væksten i hele landet

0

Erhvervsminister Morten Bødskov har i dag præsenteret en ny strategi, der sætter retningen for arbejdet med at udvikle danske små og mellemstore virksomheder.

Globale spændinger og krig i Europa har medført en lang række udfordringer for det danske erhvervsliv, blandt andet pressede forsyningskæder, som har sat begrænsninger for væksten.

I Danmark udgør små og mellemstore virksomheder 99 pct. af alle danske virksomheder og har derfor en stor betydning for dansk innovation, udvikling og vækst.

For at fremtidssikre væksten og innovationen i danske SMV’er har erhvervsminister Morten Bødskov i dag præsenteret en ny strategi for Virksomhedsudvikling i Danmark.

Erhvervsminister Morten Bødskov:

– De danske SMV’er er rygraden i vores erhvervsliv. Det kræver et skrapt fokus. Med den nye strategi udstikker vi en klar og ambitiøs retning for virksomhedsudviklingen i hele Danmark. For nye vindere skal vokse frem, og de eksisterende virksomheder skal omstille sig til en ny virkelighed. Det skal vi hjælpe med. Strategien sætter retningen for SMV-rettede indsatser for i alt 2 mia. kr. over de kommende år. Det er derfor helt afgørende, at vi med strategien sætter de små og mellemstore virksomheder og iværksætterne behov i fokus – uanset hvor de er i landet, og hvor de er på deres udviklingsrejse. Det betyder vækst og arbejdspladser i hele landet og en fremtidssikring af dansk erhvervsliv.

Strategien centrerer sig om fire strategiske målsætninger, der skal drive indsatsen:

Understøtte virksomhedernes omstilling
Fremme danske styrkepositioner
Forenkle fremtidens erhvervsfremme
Tilbyde indsatser i hele landet
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses forperson Christian Motzfeldt

– Vi er stolte over at kunne præsentere en strategi, der står på en bred og fælles forståelse af, hvordan vi tager de næste skridt for at understøtte små og mellemstore virksomheder i Danmark. Vores mål er at skabe værdi for dansk erhvervsliv til gavn for os alle, og vi ser frem til at levere på strategien i tæt samarbejde med kæden af aktører inden for dansk virksomhedsudvikling.

Strategien danner rammen for arbejdet med at igangsætte indsatser for mere end 2 mia. kr. over de kommende år, bl.a. via udmøntning af de danske EU-strukturfondsmidler.

Endnu en storklub venter i Fredericia og Kolding

0

I denne sæson har AaB været at finde i landets næstbedste fodboldrække. Med weekendens resultater i Superligaen er det nu slået fast, at det til næste sæson bliver et andet hold med store traditioner. OB tager turen ned i NordicBet Ligaen.

Gennem årene har flere traditionsklubber med store budgetter været at finde i landets næstbedste fodboldrække. AGF har været nede at vende flere gange, og det samme har Vejle, som har store, stolte traditioner og et budget, der kan matche eksempelvis Silkeborg og Viborg. I de seneste år har flere andre af de traditionelle klubber også prøvet det. Først var det AaB, der rykkede ud af Superligaen i 2023, og senest i denne sæson har OB måtte sande, at de skal ned i NordicBet Ligaen, selvom de havde det sjette største budget i Superligaen, men bolden er rund, som man siger og derfor skal FC Fredericia og Kolding IF til næste sæson møde endnu et storhold i Danmarksturneringen. Der er glæde i Fredericia over, at store hold kommer forbi.

– Man kan sammenligne AaB og OB, og det vil skærpe interessen, når OB er i næstbedste række, fordi det er en kæmpe klub og fylder meget i fodboldhistorikken. Vi har mødt OB mange gange i pokalen, men aldrig i turneringen, så det er sådanne kampe, man ser frem til. Det bliver mere lokalt end AaB, da det er en halv times tid væk, så det er en kæmpe klub ved siden af os, som vil komme til at præge rækken, siger FC Fredericias direktør, Stig Pedersen.

At et hold med så stor økonomi rykker ned i NordicBet Ligaen, kan virke lidt uhørt, men ikke desto mindre er det nu sket flere gange for hold.

– Det har vi også prøvet med Vejle og AGF. Det er vilkårene i fodbold. Der er benhård konkurrence ned i rækkerne, og der står altid nogen klar til at overtage fra de andre. Der er mange ting, som kan gøre, at man ender, hvor man ender. Når man først bliver slået skæv, kan det ende galt som for OB. Det er ikke fordi, de ikke har et godt hold, men når man lagde det hele sammen, havde de ikke nok, siger Stig Pedersen.

Stor kamp, når OB kommer forbi

FC Fredericias direktør, Stig Pedersen kan glæde sig til billetsalget, når OB kigger forbi. Foto: AVISEN

Med OB’s nedrykning overlevede eksempelvis Lyngby. Det giver noget andet til en klub som FC Fredericia, at det er OB fremfor de kongeblå fra Lyngby.

– Det er en meget større kamp mod OB hjemme og ude end mod eksempelvis Lyngby. Mange fredericianere har et forhold til OB også, og det er en kæmpe klub, og vi har fine bånd til OB, forklarer Pedersen.

Stig Pedersen nævner selv, at OB er en meget større kamp end mod en knap så profileret nedrykker. Det giver en anden interesse for kampene, især dem på Monjasa Park.

– Vi ved godt, at når OB kommer her, så kommer der mange mennesker. Er vi dygtige nok, så får vi fire kampe mod dem, så det er også interessant for os. Det gør også, at når der kommer et stort hold, så er det ikke nogen, man bare kører forbi. Vi har slået AaB to ud af fem gange. Det viser også, at det ikke er let at være bedre end dem over en sæson, siger Stig Pedersen.

OB kommer med et markant højere budget end de øvrige hold i NordicBet Ligaen. Derfor er det todelt i forhold til, hvis det havde været en knap så stor klub, der rykkede ned i NordicBet Ligaen. På den ene side kommer FC Fredericia til at møde en attraktiv modstander, men på den anden side bliver det sværere at rykke op, hvis nu fredericianerne skulle ramme en sæson, hvor alt spiller.

– En ting er de store økonomiske muskler, men OB har sværere ved at trække de allerbedste til, da de bedste vil spille i den bedste række, og OB skal formentlig bygge noget op omkring det hold, de har i dag. Nogen vil komme ud, og nogen vil komme til, og vi kan være sikre på, at OB kan få sat noget sammen, som på papiret er meget stærkt. Når man rykker ned, føler man, at man skal vinde alle kampe og nok også ret klart. Det har drillet mange hold, at man ikke bare kommer ned og vinder det hele. De andre traditionsklubber har også bøvlet med det, men økonomien spiller også ind, slutter Stig Pedersen.

Der resterer endnu en runde af denne sæsons NordicBet Liga. For FC Fredericias vedkommende venter der søndag en hjemmekamp mod Hobro. Kolding IF møder SønderjyskE på udebane.

Syddansk Universitet og Kolding Kommune indgår partnerskabsaftale

0

Der er mandag den 27. maj 2024 givet håndslag på en styrket indsats imellem Kolding Kommune og Syddansk Universitet i arbejdet med at udvikle hele byen og det lokale arbejdsmarked samt gøre SDU’s campus til et endnu mere attraktivt sted at studere.

Syddansk Universitet og Kolding Kommune sætter skub i den fælles ambition om at understøtte Kolding som en attraktiv studieby og et stærkt SDU Kolding med relevante uddannelser, der imødekommer arbejdsmarkedets behov og efterspørgsel på arbejdskraft.

Det sker med underskrivelsen af en partnerskabsaftale, der løber frem til 2028. Aftalen rummer fem mål med dertilhørende indsatser:

  1. SDU’s tilstedeværelse skal styrkes og rekrutteringen af studerende til SDU Kolding skal øges
  2. Rekrutteringen og fastholdelsen af internationale studerende skal styrkes
  3. En endnu bedre understøttelse af dimittenders overgang til arbejdsmarkedet
  4. Et styrket samarbejde med det lokale og regionale erhvervsliv i Trekantområdet og regionen
  5. Udviklingen af forsknings- og uddannelsesaktiviteter i Kolding skal understøttes med økonomisk bæredygtighed

Partnerskaber giver optimale betingelser for kvalitet og vækst

Ifølge rektor på Syddansk Universitet Jens Ringsmose blæser der positive vinde over uddannelsestilbuddene i Kolding Kommune, som nu forstærkes af en øget indsats overfor det lokale og regionale arbejdsmarked.

– Jeg er meget glad for, at vi har indgået en partnerskabsaftale med Kolding Kommune, så SDU fastholder og udbygger positionen som hele Region Syddanmarks universitet. Tankegangen med en tæt dialog mellem kommune, erhvervsliv og universitet har vi gode erfaringer med, og den er afgørende for, at vi kan skabe stor værdi for og med samfundet. Der er en meget positiv udvikling i Kolding, hvor vi har fået godkendt nye uddannelser – og der skal lyde en stor tak til Kolding Kommune for den store indsats hidtil og i arbejdet med den nye aftale, siger han.

Merete Dissing, der er kommunaldirektør i Kolding Kommune, udtrykker ligeledes begejstring over den nye aftale, som er med til at cementere det mangeårige tætte samarbejde omkring campus og Kolding som en attraktiv studieby.

– Jeg anser vores campusområde som én af Koldings helt centrale styrkepositioner og her er SDU selvfølgelig en nøgleaktør. Det er afgørende, at kommunens og regionens virksomheder fortsat kan rekruttere den nødvendige arbejdskraft – og derfor er vi meget begejstrede for, at der allerede efter sommerferien kommer nye, attraktive uddannelser til SDU i Kolding. Samtidig er det en stor glæde, at vi er enige om at arbejde for oprettelse af nye sundheds- og ingeniøruddannelser hos SDU Kolding i de kommende år, udtaler Merete Dissing.   

Løbende evaluering

Aftalen træder officielt i kraft d. 1. juni 2024 og udløber automatisk ved udgangen af 2028. Senest ved 2. kvartal 2028 træffes der en beslutning om, hvorvidt partnerskabsaftalen skal forlænges og/eller genforhandles.

Partnerskabsaftalen evalueres løbende i forbindelse med årlige møder mellem SDU og Kolding Kommune, hvor både rektor og kommunaldirektør deltager.

Compass Fairs ApS udvider med overtagelse af Kolding og Hedensted Messerne

0

Compass Fairs ApS, en førende arrangør af Bolig & Livsstilsmesser i mere end et kvart århundrede, er stolte over at annoncere den officielle overtagelse af boligmesserne i Kolding og Hedensted. Denne udvidelse styrker virksomhedens tilstedeværelse i Danmark og understreger vores forpligtelse til at levere førsteklasses messeoplevelser for både udstillere og besøgende.

Med mere end 25 års erfaring som arrangør af 11 succesfulde Bolig & Livsstilsmesser, er Compass Fairs ApS velkendt for deres evne til at skabe dynamiske platforme, hvor virksomheder kan præsentere deres nyeste produkter og tjenester til et målrettet publikum
som søger gode messetilbud, nyheder, inspiration samt gode tips.

Compass Fairs ekspertise inden for messeplanlægning sikrer en effektiv og engagerende tilgang til hvert arrangement, hvilket gør hver messe til en vigtig begivenhed for både udstillere og tusindvis af messegæster.

– Overtagelsen af messerne i Kolding og Hedensted er et naturligt skridt i vores strategi om at udvide og forbedre vores messeportefølje, siger Martin Boilesen, Messechef for Compass Fairs ApS. – Vi er begejstrede for at kunne tilføre vores ekspertise og passion for messearrangementer til disse to nye lokationer og ser frem til at byde velkommen til 2 travle messedage.

Kolding Messen afholdes i Sydbank Arena d.2.-3. november 2024 og Hedensted Messen afholdes i Hedensted centret d.18.-19. oktober 2025.
Messerne vil stå klar med mange lokale udstillere inden for boligforbedring, moderne indretning, delikatesser og livsstil. Vores messer er en unik mulighed for at virksomheder
kan vise flaget, få nye relevante leads samt booste salget.

Compass Fairs ApS ser frem til at byde både nye og tilbagevendende udstillere samt messegæster velkommen til disse spændende messer.

Sydøstjylland får ny politidirektør

0

Den 1. august 2024 tiltræder Henriette Rosenborg Larsen som ny politidirektør ved Sydøstjyllands Politi.

Rigspolitiet og Rigsadvokaten har i dag offentliggjort, at det bliver Henriette Rosenborg Larsen, der bliver den nye politidirektør i Sydøstjyllands Politi.

– Vi ser meget frem til at byde Henriette Rosenborg Larsen velkommen som ny politidirektør i Sydøstjyllands Politi. Hun kommer fra en stilling som statsadvokat hos Rigsadvokaten, og hun har også tidligere været bl.a. chefanklager ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Hun har derfor stor erfaring og et bredt kendskab til både politi og anklagemyndighed. Jeg ønsker hende held og lykke i stillingen og ved at både ledere og medarbejdere i politikredsen ser frem til samarbejdet, udtaler nuværende politidirektør Jørgen Abrahamsen.

Politidirektør Jørgen Abrahamsen går på pension, når hans kontrakt udløber den 31. juli 2024.

Jørgen Abrahamsen har været politidirektør i Sydøstjyllands Politi siden 2015.

Så mange sygedage har dit barns pædagoger om året

0

De seneste fire år er sygefraværet blandt pædagoger vokset. Ny CEPOS-analyse viser i hvilke kommuner, der er flest sygedage blandt pædagoger

I en ny analyse har CEPOS undersøgt sygefraværet blandt pædagoger, pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter. Analysen viser, at sygefraværet blandt pædagoger er vokset fra i gennemsnit 14,2 dage i 2020, til 18,6 dage i corona-året 2022 og til 16,9 dage i 2023.

Tendensen til stigende sygefravær ses også mere generelt. I 2019 var de kommunalt ansatte i gennemsnit syge 12,1 dage, mens det tal var vokset til 14,8 dage i 2023.

– Pædagogfaget er særligt i forhold til at blive udsat for smitte. Men det er bemærkelsesværdigt, at der er så stor forskel på pædagogernes sygefravær i de forskellige kommuner og i forhold til privatansatte pædagoger og lærere, der i snit havde 11 sygedage om året ifølge de seneste tal fra 2022. Det rammer forældre og børn, når sygefraværet er højt. Samtidig ved vi, at højt sygefravær ofte hænger sammen med dårlig ledelse, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Karsten Bo Larsen peger på, at fx kommuner som Ishøj, Lolland, Faxe og Gladsaxe med højt sygefravær blandt pædagoger kunne lære af kommuner som Lemvig, Skive, Hjørring, Viborg og Randers med lavere sygefravær. Analysen viser også, at samfundet kunne spare 2.050 pædagogstillinger svarende til 834 millioner kroner, hvis alle pædagoger havde lige så lavt sygefravær som i Lemvig.

– Vi har fulgt sygefraværet i det offentlige i mange år, og det er steget. Der er plejehjem og andre institutioner, der knækker koden til en løsning. Men det kræver en langsigtet og konstant indsats, siger Karsten Bo Larsen.

Tal for Fredericia, Middelfart, Vejle og Kolding fra 2019 til 2023

Fredericia13,6212,3615,0320,1016,80
Middelfart14,0215,2113,7919,0017,10
Vejle13,3313,7615,1017,8016,10
Kolding14,4714,8814,2416,7016,30

H.M. Dronningen er tildelt Storkommandørkorset af Dannebrogordenen

0

H.M. Kongen har i anledning af sin fødselsdag tildelt H.M. Dronningen Storkommandørkorset af Dannebrogordenen. Storkommandør er Dannebrogordenens højeste grad, som alene tildeles fyrstelige (kongelige) personer.

Inden Dannebrogordenen blev åbnet for kvinder i 1951, var det kutyme, at dronninger fik tildelt Storkommandørkorset som en særlig gestus. Det skete første gang, da Frederik 6.’s enke, dronning Marie Sophie Frederikke blev tildelt Storkommandørkorset af Christian 8. i 1840. Herefter blev Christian 8.’s enkedronning Caroline Amalie tildelt Storkommandørkorset i 1865 af Christian 9., som også tildelte sin egen dronning Louise Storkommandørkorset i 1883. Dronning Alexandrine blev tildelt Storkommandørkorset af sin søn, Frederik 9. i 1948, og Dronning Ingrid blev tildelt Storkommandørkorset på Frederik 9.’s fødselsdag i 1959.

Der er i dag syv Storkommandører af Dannebrogordenen. Udover Kongen og Dronningen bæres Storkommandørkorset af H.M. Dronning Margrethe, H.K.H. Prins Joachim, H.K.H. Prinsesse Benedikte, Sveriges konge Carl 16. Gustav og Norges konge Harald 5.

H.M. Dronningens Storkommandørkors har tidligere været båret af Prins Henrik. Efter en nænsom restaurering og omchiffrering, hvorved H.M. Kongens brillanterede monogram er blevet sat på korset, er det blevet overrakt til Dronningen af Kongen i anledning af Kongens fødselsdag. Til ordenen hører også Dannebrogordenens bryststjerne.

Live: FHK spiller første DM-finale

0

Klokken 16:00 går det løs i Sparekassen Danmark Arena, hvor Fredericia Håndboldklub spiller den første DM-finale mod Aalborg Håndbold.

Ny arena til FHK’s store ambitioner?

0

Fredericia Håndboldklub har en ambition om at blive dansk mester senest i 2029, og til næste sæson kan klubben stå over for at spille i Champions League, men det bliver udenbys, da thansen Arena ikke opfylder kravene. En ny arena er derfor en nødvendighed, hvis byens håndboldflagskib skal spille i postnummeret 7000.

Fredericia Idrætscenter fik en stor renovering og stod topmoderniseret i 2018. Særligt facaden og arenaen fik et stort løft, men allerede nu seks år senere er Fredericia Håndboldklub ved at vokse sig ud af rammerne, og det giver en potentiel problematik frem mod næste sæson.

FHK har kvalificeret sig til DM-finalen, og dermed er der potentielt Champions League på programmet til næste sæson. Det kan enten ske ved at vinde mesterskabet eller ansøge om et wildcard i tilfælde af sølv, og historisk set har dansk håndbold stået med gode kort på hånden i den henseende, og det er derfor forventeligt, at FHK vil være en seriøs bejler. Ikke mindst grundet Gudmundur Gudmundsson som træner og de ellevilde fans, som klubben.

Sådan så det ud, da FHK indviede thansen Arena. Foto: AVISEN

Der er bare et problem. thansen Arena opfylder ikke tilskuerkapaciteten til Champions League, hvor kravet er, at man skal have plads til 4.000 tilskuere, og med 2.400 pladser, skal der altså yderligere 1.600 til. Det er ikke bare sådan til at trylle frem henover sommeren, hvis det skulle blive tilfældet, at FHK skal spille med i det allerfineste selskab. Samtidig har FHK slået fast, at klubben ikke kommer til at benytte sig af Sydbank Arena i Kolding, da det er lokalrivalernes hjemmebane. Derfor skal der formentlig kigges mod Odense.

For at undgå det scenarie på sigt, også taget i betragtning at FHK har ambitioner om at vinde DM-guld senest i 2029, vil en ny arena i Fredericia derfor være en noget nemmere løsning, der vil kunne holde FHK inden for postnummeret 7000, hvis der skal spilles Champions League.

– Vi må tage et skridt ad gangen. Vi kan ikke trylle en Champions League-hal frem til i morgen. Det bliver formentlig i Odense, vi skal spille. FHK er i en liga, hvor vi skal tale sammen om, hvad vi gør nu og i fremtiden, siger Kultur- og Idrætsudvalgsformand, Peder Tind (V).

Peder Tind: Arkivfoto: AVISEN

Peder Tind er selv til stede til hovedparten af FHK’s hjemmekampe. Han er passioneret omkring byens sports- og kulturliv, som han favner så meget, han kan. Tind slår dog fast, at det ikke er lige til at bevillige kommunale midler til en ny arena.

– Kæmpe cadeau til FHK, og det sætter Fredericia på danmarkskortet, og jeg indgår gerne i en dialog og set med FHK’s briller. Omvendt er det en kendt sag, at servicerammen er presset, så vi ikke har midler til at smide mange millioner efter en ny arena endnu, og det ved FHK også godt. Så vi skal finde en dialog, hvor vi skal se, hvad der kan lade sig gøre. Uanset om vi finder et beløb, står der ikke en hal klar om et år. Vi skal have briller på til et længere perspektiv. Som FHK selv har sagt, er gået hurtigere, end de havde regnet med, og vi skal sætte os ned og høre om deres planer, forklarer Peder Tind.

DMI varsler lokale skybrud og torden

0

Søndag forventes en kombination af varm og fugtig luft at skabe ideelle betingelser for dannelse af regn- og tordenbyger over Danmark.

Ifølge meteorolog fra DMI, Lars Henriksen er der risiko for, at nogle af bygerne bliver så kraftige, at de opfylder kriteriet for skybrud, hvilket betyder mere end 15 mm regn på 30 minutter.


– De kraftigste byger forventes især at ramme området fra Sønderjylland og nordpå, over den vest- og centrale del af Jylland til Thy. Derfor er der udsendt varsel om skybrud og torden for dette område, gældende fra søndag middag kl. 12:00 til søndag aften kl. 21:00. I dette tidsrum kan der stedvis forekomme torden og skybrud med 15-25 mm regn på blot 30 minutter, skriver han.

Resten af landet, bortset fra Bornholm, kan også opleve regn- og tordenbyger. Dog er det usikkert, om bygerne bliver så kraftige, at der bliver tale om egentlig skybrud. Henriksen forklarer:

– Derfor er der udsendt en DMI-risiko for skybrud og torden, med lokalt potentiale for 15-25 mm regn på 30 minutter.

Atmosfæren over Danmark er meget “eksplosiv” det kommende døgn, hvilket betyder, at byger pludseligt kan opstå og hurtigt blive ganske kraftige, skriver DMI.

Stoppet i rutinekontrol: Kørte uden kørekort

0
KRIMi. En rutinemæssig kontrol endte med en sigtelse, da politiet torsdag eftermiddag standsede en personbil i krydset mellem Paabyvej og Vejlevej i Bramdrupdam. Klokken 16.48...

Brand i industribygning på Kolding Havn: Røgen driver ind over byen

0
KRIMI. Der er onsdag udbrudt brand i en industribygning på Kolding Havn. Politi og brandvæsen er til stede, og røgen fra branden driver mod...

Politiet før Grøn Koncert og Vorbasse Marked: Pas på hinanden i heden

0
VEJRET. Sommeren mener det alvorligt i denne uge. DMI har udsendt varsel om hedebølge fra onsdag til fredag, og varmen rammer på et tidspunkt,...

Én ransagning blev til to: Politiet fandt stoffer, våben og 218 puffbars

0
KRIMI. To ransagninger i Kolding gav tirsdag politiet fangst i form af hash, hundredvis af tabletter, peberspray og ammunition. En 26-årig mand og en...

Politiet fortsætter jagten på elløbehjulene: Nu er tre standset uden hjelm

0
KRIMI. Efter flere sager med børn på ulovligt hurtige elløbehjul har politiet fortsat opmærksomheden rettet mod de tohjulede. Tirsdag blev tre førere standset, fordi...

Borgmester om Lillebæltsforbindelsen: »Vi skal ikke sidde på hænderne og vente«

0
Trafikken hen over Lillebæltsbroen vokser, og om få år bliver trængsel en daglig diskussion. Det mener Peder Tind, der vil have et stærkt fællesskab...