Cyklist kørte ind i parkeret bil

0
Foto: AVISEN

Haderslevvej i Kolding blev onsdag eftermiddag klokken 17:08 vidne til et uheld af den mere usædvanlige slags.

En 63-årig mand på cykel kolliderede med en parkeret bil grundet et øjeblik af uopmærksomhed. Cyklisten, som kom fra hændelsen med lette skader, blev efterfølgende sendt til tjek for at sikre, at alt var som det skulle være.

Champagne stjålet fra Sunset

0

Sunset Boulevard i Kolding oplevede en ubehagelig overraskelse torsdag klokken 01:45, da en indtrængen blev markeret af en knust rude.

Gerningspersonerne, som søgte ind på kontoret, lod til at have en forkærlighed for det boblende, idet de specifikt tog to flasker champagne med sig.

To æsler gik rundt på vejen

0
Foto: AVISEN

På en stille morgen langs Kolding Landevej blev trafikken uventet forstyrret af et par eventyrlystne æsler.

Det var omkring klokken 08:25 onsdag, da politiet blev alarmeret om de firbenede flanører nær Snoghøj. Med en patrulje på hastig udrykning, blev scenen opsat for en mulig trafikfarlig situation.

Men takket være en hurtig reaktion fra ejeren, der havde mistet sine to æsler, blev dyrene indfanget uden yderligere dramatik. Til både bilisters og æslernes lettelse, endte det hele uden sammenstød.

Høj aktivitet ved grænserne til Tyskland og Sverige

0

Trafikken vokser ved grænserne til Tyskland og Sverige, og begge steder overstiger den nu niveauet fra før coronapandemien. På Øresundsbroen har der aldrig været målt højere trafiktal.

Særligt mellem Danmark og Sverige er der sket et boom i trafikken.
Efter et par stille år med coronavirus og samfundsrestriktioner er der for alvor kommet gang i vejtrafikken over den dansk-tyske grænse og Øresundsbroen.

De seneste tal viser, at antallet af grænsekrydsninger nu ligger over niveauet fra før coronapandemien, og særligt mellem Danmark og Sverige er udviklingen markant. Her har sommeren budt på historisk høje trafiktal og den travleste måned nogensinde.

– Under pandemien skete der et drastisk fald i trafikken mellem Danmark og vores nabolande, og siden har grænsetrafikken befundet sig i en bølgedal. Nu er de sidste efterdønninger fra corona ved at være væk, og grænsetrafikken er tilbage for fuldt flor. Udviklingen er mest markant på Øresundsbroen til Sverige. En forklaring kan være den lave svenske kronekurs og en øget interesse for at holde ferie i nærområdet, siger ingeniør Christoffer Brinch-Pedersen fra Vejdirektoratets afdeling for trafikstatistik.

Øget aktivitet ved grænsen til Tyskland

Ved den dansk-tyske grænse har trafikken nu passeret niveauet fra før corona. Det skete i september, hvor der blev registreret 2,7 procent mere trafik end i september 2019.

Stigningen i den samlede vejtrafik ved den dansk-tyske grænse kan skyldes en øget aktivitet inden for turisme, grænsehandel og fritids- og pendlertrafik.

Ny rekord for trafik til og fra Sverige

Kaster vi blikket mod Øresundsforbindelsen mellem Danmark og Sverige, så steg trafikken i juli og august med henholdsvis 7,7 og 2,6 procent i forhold til de tilsvarende måneder i 2019. Det viser tal fra Sund & Bælt.

I juli blev broforbindelsen passeret af mere end 923.000 køretøjer, hvilket gør måneden til den måned med mest trafik på Øresundsbroen nogensinde. Derudover er tredje kvartal 2023 nu det kvartal i Øresundsforbindelsens levetid, hvor flest køretøjer har krydset grænsen mellem Danmark og Sverige.

Både ved grænserne til Tyskland og Sverige sker stigningerne til trods for et lavt niveau i lastbiltrafikken i sammenligning med tidligere år. Lastbiler udgør ellers den næstmest udbredte transporttype efter personbiler. Når der kører færre lastbiler mellem Danmark og vores nabolande end før pandemien, så skyldes det en mindre afmatning i transportbranchen.

Vejdirektoratet henter sine data om udviklingen i trafikken fra automatisk tælleudstyr, som er placeret i kørebanen på udvalgte lokationer rundt om i landet.

Renovering af Hylkedalbroen ramt af forsinkelse

0

Arbejdet på undersiden af Hylkedalbroen bliver forsinket i omkring et år på grund af uforudsete forhindringer for entreprenøren.

Renoveringsarbejdet på Hylkedalsbroen, der fører Sønderjyske Motorvej over Hylkedalen nær Kolding, er løbet ind i uforudsete forhindringer og bliver derfor væsentligt forsinket.

Arbejdet var oprindeligt planlagt til at blive afsluttet i midten af november i år, men opsætning og montage af stillads samt overfladebehandlingsarbejder har taget længere tid for entreprenøren end planlagt. Som en konsekvens heraf forventer Vejdirektoratet nu, at arbejdet vil komme til at vare frem til medio november 2024.

I hele udførelsesperioden vil byggepladsen forblive i brug for at muliggøre adgang til arbejdsområdet.

For trafikanterne på motorvejen/broen forventes arbejdet ikke at have indflydelse på trafikken. Trafikanterne på Hylkedalvej under broen vil til gengæld periodevis opleve, at et spor vil blive spærret, og at trafikken dirigeres via lyssignal forbi arbejdsområdet.

Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, arbejdet medfører.

Ny struktur skal forbedre brugeroplevelsen på sst.dk

0
Foto: AVISEN

Når du besøger Sundhedsstyrelsens hjemmeside, kan du fremover vælge, om du vil se indhold til borgere eller til fagpersoner. Det skal gøre det nemmere og hurtigere at finde den information, du ønsker.

Hjemmesiden sst.dk har i gennemsnit 15.000 daglige besøg og er dermed en central kilde til information på sundhedsområdet for både borgere og fagpersoner.

Under covid-19-epidemien var sst.dk en primær kilde til information om covid-19. Det har hjemmesiden stadig båret præg af efter epidemien, og det har derfor nu været nødvendigt at gentænke opbygningen på tværs af sitet.

Den nye opdeling af siden er baseret på en række brugertests, hvor en gruppe borgere og fagpersoner har kategoriseret og vurderet forskellige emnebeskrivelser.

– Brugertesten viste, at når man går ind på hjemmesiden som borger, er det, fordi man leder efter indhold, der relaterer sig til den livssituation, man står i. Det kan for eksempel være, at man er gravid, eller at man gerne vil drikke mindre alkohol. Derfor har vi lavet en ny navigation, der er baseret på livsstadier og -situationer. Testen viste samtidig, at fagpersoner har brug for lettilgængelige og præcise informationer, de skal bruge i deres arbejde, og derfor er informationen specifikt målrettet dem, siger Signe Breitenstein, der er kommunikationsrådgiver og projektleder for den nye hjemmeside.

Hjemmesiden er blevet delt op i indhold til dels borgere og dels fagpersoner. Alt indhold er blevet opdelt og omskrevet, og der er kommet et skarpere fokus på nyheder og aktuelle temaer. Derfor kan sider, som man er vant til at bruge, have skiftet udseende.

– Vi håber, at den nye opdeling af hjemmesiden vil gøre det nemmere at navigere og finde relevant information for begge målgrupper, siger Signe Breitenstein.

Vigtig økonomisk indsprøjtning til velfærden

0

Forbundsmanden for FOA glæder sig over, at regeringen vil løfte velfærden med 32 milliarder kroner frem mod 2030. At regeringen skrotter planer om at pille ved tilbagetrækningsordninger, får også smilet frem. Til gengæld er FOA kritisk over for regeringens skattereform.

Formanden for landets tredjestørste fagforening glæder sig over, at regeringen har taget det lange lys på og vil investere i fremtidens velfærd.

– Regeringen poster mange, nødvendige penge i velfærden. De falder på et tørt sted. Alle, der har ører og øjne, kan se hvor presset vores velfærd er blevet, og hvor hurtigt personalet løber i vores ældrepleje, dagtilbud, sundhedsvæsen og i psykiatrien. Det her er en vigtig og nødvendig indsprøjtning til vores velfærd. Det fortjener ros, siger Mona Striib, forbundsformand i FOA.

Regeringen har netop fremlagt sin 2030-plan, hvor det fremgår, at man vil afsætte 32 milliarder kroner til den offentlige velfærd i de kommende år.

Mona Striib, der bl.a. repræsenterer offentligt ansatte i landets kommuner og regioner, bider særligt mærke i, at regeringen ikke kun afsætter midler til at dække det såkaldte demografiske træk – at befolkningen bliver ældre og der kommer flere børn – men i sin 2030-plan forpligter sig på, at velfærden skal følge med velstanden.

– Det er vigtigt. Når vi som samfund bliver rigere, forventer vi også bedre velfærd. Det er samtidig på sin plads at understrege, at der fortsat vil være udfordringer – både på det kommunale og regionale område, hvor varslede besparelser skaber store huller. Her ser vi i FOA frem til at indgå drøftelser om, hvordan vi løser udfordringerne, siger Mona Striib.

Hun glæder sig over, at regeringen dropper sine planer på tilbagetrækningsområdet.

– Regeringen har lyttet. Det betyder, at vi ikke vil se de forringelser af tilbagetrækningsordningerne, som mange har frygtet. Det giver ro omkring lønmodtagernes tilbagetrækningsmuligheder, og det er vigtigt. Nu ser vi frem til, at en permanent trepart bl.a. skal drøfte spørgsmålet om tilbagetrækning, siger Mona Striib.

En betydelig del af regeringens 2030-plan handler om skat. Her vil regeringen lette personskatten med 10 milliarder med effekt fra 2025. Men lønmodtagere påvirkes vidt forskelligt afhængig af indtægt. Det påpeger FOAs forbundsnæstformand, Thomas Enghausen. Han savner balance i skatteforslaget.

– Skattelettelsen vil især gavne de rigeste grupper i vores samfund. Almindelige FOA-medlemmerne kommer næppe ikke til at mærke meget til det, da det kun betyder få hundrede kroner om måneden i mindre skat. Selv om regeringen har tænkt på enlige forsørgere, så er den samlede profil skæv set med FOAs øjne. Argumentet for skattelettelser er at skaffe arbejdskraft. Men det er svært at få øje på effekten for nogle af de medarbejdergrupper, vi har mest brug for i vores velfærd, siger Thomas Enghausen.

Kolding Kommune har forlænget dispensationen for anvendelse af Posthuset på Banegårdspladsen i yderligere 3 år

0

Kolding Kommune har netop forlænget dispensationen for anvendelse af Posthuset på Banegårdspladsen i yderligere 3 år – indtil udgangen af 2027.

Posthuset danner i dag rammerne for ca. 20 virksomheder, hvoraf ca. halvdelen er socialøkonomiske virksomheder, og den anden halvdel arbejder hen på at blive det.

Forlængelsen har en stor betydning for disse virksomheder og ikke mindst for Kolding. Det iværksættermiljø, der har sit daglige virke på Posthuset, høster anerkendelse fra hele landet, fordi Kolding har prioriteret at skabe rammerne for et innovativt miljø, som er målrettet socialøkonomiske virksomheder eller virksomheder, der ønsker at blive det.

Formanden for Social- og Arbejdsmarked, Villy Søvndal udtaler;

– I Social- og Arbejdsmarked er vi begejstrede over, at vi har fået en 3-årig forlængelse, der tillader Posthuset at fortsætte med at fungere som epicenter for et dedikeret socialøkonomisk fællesskab. Et sådant iværksættermiljø er sjældent, og det er jeg glad for, at vi i Kolding prioriterer, udtaler Villy Søvndal.

De socialøkonomiske virksomheder på Posthuset bidrager også aktivt til byens liv ved at arrangere vejfester og pop-up arrangementer. Derudover er der med kommunens nye budget lagt planer om at udvikle en ”verdensmålsplads” med fokus på bæredygtighed, midlertidige initiativer og aktiviteter, i samarbejde med Posthusets mange virksomheder.

– Posthuset er et fremragende eksempel på, hvad der kan opnås, når kommune og erhvervslivet samarbejder. De socialøkonomiske virksomheders tilstedeværelse i Posthuset har en positiv indvirkning på os alle, fordi de deltager aktivt i lokalsamfundet og bidrager til at skabe liv i byen, afslutter Villy Søvndal.

Regeringen: Endnu flere penge til iværksætteri

0
Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

Dansk konkurrenceevne er i verdensklasse. Selvom udgangspunktet er godt, så vil regeringen styrke betingelserne for virksomhedernes udvikling endnu mere. I 2030-planen er der derfor afsat én milliard kr. årligt fra 2030 til iværksætterindsatser.

Virkeligheden har de seneste år ændret sig for danske virksomheder, hvor uro på markederne og pressede forsyningskæder er en del af hverdagen. Heldigvis er fundamentet stærkt. Igen i år blev dansk konkurrenceevne kåret som verdens bedste, og dansk økonomi er solid. Men regeringen vil understøtte, at der i fremtiden er endnu bedre betingelser for at starte og drive
virksomhed i Danmark.

Derfor vil regeringen give et markant løft til iværksætterindsatser. På finanslovforslaget for 2024 har regeringen allerede foreslået at sætte i alt 1,5 mia. kr. af i 2024-2027. Med 2030-planen har regeringen nu annonceret, at man vil afsætte 1 mia. kr. årligt fra 2030. Den konkrete indfasning frem mod 2030 vil blive fremlagt som en del af regeringens kommende iværksætterstrategi.

Erhvervsminister Morten Bødskov siger:

– Dansk erhvervsliv er stærkt. Men vi må ikke læne os tilbage i sædet. For vi skal følge med udviklingen. Det betyder bl.a., at vi skal have flere iværksættere, for de er afgørende for, at vi får mere vækst og innovation. Vi har i forvejen afsat i alt 1,5 mia. kr. til de danske iværksættere fra 2024 og tre år frem. Nu vil vi sætte endnu flere penge af. Fra 2030 vil vi nemlig sætte 1 mia. kr. årligt af til iværksætterindsatser. Det er en kæmpe saltvandsindsprøjtning – og der er brug for det. For vi skal styrke iværksættermiljøer i hele landet, få flere kvinder til at gå iværksættervejen og sikre, at nye forretningseventyr får et rygstød på deres vækstrejse.

Regeringens 2030-plan Danmark rustet til fremtiden har blandt andet fokus på et stærkt dansk erhvervsliv. 2030-planen indeholder følgende prioriteringer, der understøtter et stærkt dansk erhvervsliv:

– Regeringen vil præsentere en ny iværksætterstrategi, hvortil der prioriteres 1 mia. kr. årligt fra 2030 – ud over de i alt 1,5 mia. kr., der er afsat i 2024-2027 med regeringens forslag til finanslov for 2024.

– Regeringen vil fremlægge en globaliseringsstrategi for dansk erhvervsliv.

– Regeringen vil understøtte eksisterende og udvikle nye danske styrkepositioner. Det skal blandt andet ske gennem målrettet brug af vækstplaner og på et fundament af gode, generelle rammevilkår, herunder som led i en kommende globaliseringsstrategi.

– Regeringen ønsker at prioritere 250 mio. kr. årligt i 2024-2027 til kvanteteknologi, og 100 mio. kr. årligt frem mod 2027 til en forlængelse af life science-strategien.

– Det er en prioritet for regeringen, at dansk erhvervsliv har gode rammer for at levere på den stigende globale efterspørgsel efter teknologier til den grønne omstilling. Regeringen arbejder for at styrke rammerne for produktion af grønne teknologier i Danmark, og fremme danske interesser i udviklingen af EU’s grønne industripolitik.

– Regeringen vil nytænke og prioritere i erhvervsstøtten, så danske virksomheder understøttes bedst muligt og samfundet får mest værdi for pengene.

– Regeringen arbejder aktivt for at nedbringe mængden af byrder på erhvervslivet og sikre et bedre samarbejde mellem offentlige myndigheder og erhvervslivet.

– Regeringen vil fortsætte arbejdet med automatisering af bogførings- og regnskabsprocesser. Blandt andet gennem automatisk erhvervsrapportering, der skal understøtte, at erhvervslivet og samfundet kan realisere det fulde potentiale på op mod 3 mia. kr. årligt.

– Regeringen ønsker at forbedre den effektive konkurrence til gavn for produktiviteten, væksten og forbrugerpriserne. Konkret ønsker regeringen at indføre: 1) Et nyt markedsefterforskningsværktøj 2) En call-in option i forhold til skadelige fusioner 3) En ændring af principper for bødeberegning ved overtrædelse af konkurrenceloven.

– I juli vedtog International Maritime Organization en ambitiøs målsætning om klimaneutral global skibsfart i eller omkring 2050. Danmark vil i lyset af klimastrategien arbejde for at fastholde og udbygge sin styrkeposition som grønt foregangsland på det maritime område.

Dansk Metal: Plads til både velfærd og skattelettelser

0

Regeringens nye 2030-plan viser, at der er plads til både velfærd og skattelettelser. Det er gode nyheder for lønmodtagerne.

Regeringen ønsker at investere massivt i velfærden de kommende år. Konkret vil regeringen bruge 32 milliarder kroner på mere velfærd frem mod 2030, og det glæder forbundsformand i Dansk Metal, Claus Jensen:

– Velfærden får en meget tiltrængt vitaminindsprøjtning, og pengene falder på et tørt sted for vores sundhedsvæsen, psykiatri og uddannelser. Siden 2010 har den stigende velstand i samfundet ikke smittet af på kvaliteten i vores velfærd. Det gør regeringen nu op med, til glæde for ikke mindst vores ældre og børn, siger Claus Jensen.

Udover de 32 milliarder kroner til velfærd, er der også afsat 6,75 milliarder kroner til skattelettelser.

– Dansk økonomi har aldrig stået stærkere. Historisk har vi været nødt til at vælge mellem velfærd eller skattelettelser. Men vi står i en unik situation, hvor der er plads til begge dele. Så det er godt, at regeringen hæver beskæftigelsesfradraget, så lønmodtagerne kan beholde flere af deres egne penge, siger Claus Jensen.

Dansk Metal roser, at regeringen samtidigt har besluttet at droppe planerne om at forringe seniorpensionen.

SFs omstridte rådgiver trækker sig efter en uges pres

0
Thomas Nystrøm stopper som særlig rådgiver for SF-formand og økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr. Det meddelte han selv i et opslag på Facebook...

Tidligere FHK-anfører takker af: »Jeg har virkelig prøvet«

0
SPORT. En af de mest karismatiske skikkelser i nyere fredericiansk håndbold har valgt at stoppe. Målmanden Emil Tellerup, der i fem sæsoner var anfører...

Tumult ved Banegårdspladsen: Kniv på 23 centimeter og peberspray i spil

0
KRIMI. To 17-årige er blevet sigtet efter en voldsom episode ved Banegårdspladsen i Kolding onsdag eftermiddag. Det begyndte med, at to mindre grupper af unge...

Indbrud i villa i Taulov: Tyve stjal håndtaske og pung til 11.000 kroner

0
KRIMI. En villa på Taulov Kirkevej i Taulov fik onsdag besøg af indbrudstyve. Indbruddet skete i løbet af dagen, i tidsrummet fra klokken 06.00 til...

Mand sigtet for vold på Taulov Station: Kastede sten og slog ventende passager i...

0
KRIMI. En 38-årig mand er blevet sigtet for vold efter en episode på Taulov Station på Taulov Bygade onsdag eftermiddag. Det skete omkring klokken...

Søns behov banede vej for prisvindende Kolding-virksomhed

0
Koldingvirksomheden Bellyfood er kåret som Årets Handiprenør 2026. Prisen, der uddeles af Nordea, hylder iværksættere, som kombinerer innovation med et ønske om at gøre...