Udfordringerne for velfærdssamfundet består

0
(Foto: AVISEN)

Det er positivt, at regeringen med 2030-planen anerkender udfordringerne for velfærdssamfundet og lægger op til at tage tempoet ud af udhulingen af den offentlige velfærd. Men den grundlæggende diskussion om, hvad vi vil med vores samfundsmodel, udestår fortsat, lyder det fra KL.

Regeringen har tirsdag præsenteret sin 2030-plan, hvor den lægger op til, at prioritere 32 mia. kr. frem mod 2030 til velfærd. Det svarer til, at det offentlige forbrug næsten vil kunne følge med velstandsudviklingen, som tilfældet også var før finanskrisen.

KL’s formand Martin Damm ser positivt på, at regeringen med planen anerkender behovet for investeringer i velfærden for at bremse den udhuling af vores velfærdsmodel, som skiftende regeringer siden finanskrisen har haft ansvaret for.

Men ifølge KL-formanden udestår der stadig den helt grundlæggende diskussion om, hvordan velfærdsmodellen skal se ud fremover: Hvad skal der være på hylderne i den offentlige sektor? Hvor store forskelle vil vi acceptere? Hvad er balancen mellem kollektivet og civilsamfundet? Og hvor stor en del af den arbejdskraft, vi har til rådighed, kan være beskæftiget med pleje og omsorg.

– Vi står med en offentlig velfærd, der siden finanskrisen ikke har kunnet følge med velstandsudviklingen i samfundet. Derfor må medarbejderne i daginstitutioner, skoler, på plejehjem mv. hver dag lave hårde prioriteringer for at få enderne til at mødes. Det må vi også som kommunalpolitikere. Senest har vi endnu engang måtte lægge budgetter for det kommende år, hvor besparelser har været omdrejningspunktet, siger Martin Damm og fortsætter:

– Regeringens plan nedsætter tempoet lidt på de udfordringer, vi står med. Men det løser langt fra de grundlæggende dilemmaer, vi står over for i den danske velfærdsmodel. Vi kan ikke længere smøre smørret tyndere og tyndere ud. Det er vi nødt til at tale om. Elementerne i 2030-planen har det rigtige fortegn, men udfordringerne består.

Mangler konkrete tiltag til mere arbejdskraft

Manglen på arbejdskraft er en én af de centrale problemstillinger fremover, og her havde KL-formanden gerne set, at 2030-planen tog mere grundlæggende fat.

– Allerede i dag er manglen på arbejdskraft en kæmpe udfordring. Både på det private arbejdsmarked og på velfærdsområderne. Alene inden for social- og sundhedsområdet kommer vi til at mangle omkring 16.000 sosu’er frem mod 2030. Dén udfordring havde vi håbet, at regeringen tog mere konkret fat på at afhjælpe i 2030-planen, siger Martin Damm og fortsætter:

– Vi skal skrue på alle knapper, hvis vi skal skaffe nok medarbejdere til både det offentlige og det private arbejdsmarked. I KL har vi netop præsenteret et udspiltil, hvordan vi kan få flere udenlandske kollegaer ind på velfærdsområderne – dén vej er vi nødt til at kigge. Så skal vi også gøre mere for at øge incitamenterne til at blive længere på arbejdsmarkedet. Vi skal se på, hvordan civilsamfundet kan spille en større rolle, og vi skal have sat strøm til de nye teknologier, vi allerede ved, kan styrke velfærden. Der er nok at tage fat på, siger Martin Damm.

3F: 2030-plan er den største politiske prioritering af velfærd i årtier

0
Foto: Matthias Niels Runge Madsen, Fredericia AVISEN

Regeringens 2030-plan indeholder virkelig gode nyheder, mener 3F, der er rigtig glad for den nye kurs på velfærden men også, at de annoncerede forringelser af seniorpensionen opgives.

– Regeringens udmelding om et velfærdsløft på 32 milliarder kroner er en virkelig god nyhed for 3F’s medlemmer. Det er en helt ny, politisk retning og den største politiske prioritering af velfærden i mange, mange år. 2030-planen øger trygheden tryghed for danske lønmodtagere og indeholder ressourcer til den grønne omstilling. Det er jeg superglad for, siger forbundsformand Henning Overgaard.

SVM-regeringens 2030-plan betyder milliardinvesteringer i sundhedsvæsenet, i forsvaret, i uddannelse, i erhvervsskoler, i social sikkerhed mm.

– Der er rigtig mange gode enkelt-elementer i planen, som peger frem mod et bedre samfund, siger Henning Overgaard.

3F’s forbundssekretær Lene Krabbe Dahl er især begejstret for, at regeringen har opgivet de annoncerede forringelser af seniorpensionen.

– Det manglede bare, siger Lene Krabbe Dahl

– De seneste tal viser, at 3.500 3F’ere modtager seniorpensionen. Der er tale om de mest nedslidte lønmodtagere, som ikke har et reelt alternativ, og som har slidt og slæbt på det danske arbejdsmarked. De er nu sikrede en ro omkring deres otium, siger Lene Krabbe Dahl.

– Jeg rigtig glad for, at regeringen har prioriteret at bruge den stærke økonomi til også at skabe tryghed for de mest nedslidte ved at bevare Seniorpensionen, som vi kender den i dag.

3F’s næstformand Tina Christensen er dog fortsat bekymret for, hvad der sker med tilbagetrækningsordningerne på sigt. Allerede i 2025 skal Folketinget som en følge af velfærdsforliget fra 2006 forhøje pensionsalderen således, at man skal arbejde til man bliver 70 år fra og med 2040.

– Det er hverken realistisk eller fair for vores medlemmer at blive mødt af en endnu højere pensionsalder. De fleste 3Fere starter tidligt på arbejdsmarkedet og har ofte fysisk hårdt arbejde. Skal de have mulighed for en værdig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet – inden de er slidt ned til sokkeholderne, er der behov for at udvide og forbedre Tidlig Pension [Arne-pensionen], siger Tina Christensen.

Uvished omkring hjernerystelse

0

Fredericia Håndboldklubs Thorsten Fries er stadig ude med en hjernerystelse, og dermed er han ikke i spil til torsdagens kamp mod TTH Holstebro. Der er dog fremgang at spore med keeperen.

Thorsten Fries kom til skade i hjemmekampen mod Ribe-Esbjerg den 22. september, og siden har han ikke spillet for fredericianerne. Han har siden været til stede ved en enkelt kamp, hvor han var i omklædningsrummet før en af kampene og overværede første halvleg, og han har også forsøgt at træne med i haltræningen, men det stoppede hurtigt, da han blev utilpas.

Siden har Thorsten Fries holdt sig i ro, og skansen i målet har derfor været overladt til Sebastian Frandsen, der skiftevis har haft de unge keepere Julius Fenger og Magnus Nyegaard med ved sin side, men som følge af deres unge alder, og at de ikke har prøvet kræfter med ligaen før, har Frandsen fået langt størstedelen af spilletid, og i de fleste tilfælde har det også rakt til en sejr alligevel. I perioden efter Thorsten Fries’ fravær har FHK kun indkasseret et enkelt nederlag på udebane til Aalborg, og ellers er der blevet til fem sejre.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Der kun dog opstå situationer, hvor Sebastian Frandsen, der også inden Fries’ skade, var førstevalget, har brug for en pause. Der ville FHK være bedre stillet med at kunne sætte Thorsten Fries på kassen, da han har vist sit værd i ligaen og i denne sæson er noteret for en redningsprocent på 32,7 procent, som er akkurat den samme procent, som Sebastian Frandsen står med – dog på væsentlig flere skud imod sig end Fries.

Tilbage i resten af 2023 venter der FHK otte kampe. Særligt én af dem er sæsondefinerende, da det er en pokalkvartfinale på hjemme mod Skanderborg AGF Håndbold. Den kamp spilles først den 21. december, men hvis det, at FHK ikke har to kompentente målmænd til rådighed, ender med at koste dem en plads i Final4, vil det være en skuffelse.

– Det går fremad med Thorsten, men det kommer til at tage den tid det tager. Man skal passe på med den slags skader, og vi tager derfor ingen chancer. Vi vil hellere være sikre på, at han er helt klar end vi smider ham for tidligt på banen, siger administerende direktør i Fredericia Håndboldklub, Thomas Renneberg-Larsen..

Han fortæller dog, at Fries er i bedring. Hvornår han er tilbage på banen kan han ikke spå om.

– Det går fremad med Thorsten, men det er for tidligt at sige, hvornår han er klar igen. Den slags skader kan man ikke sætte tidshorisont på. Første skridt er, at vi får ham tilbage til træning, og så må vi se, hvordan han reagerer på det, når den tid kommer, forklarer Thomas Renneberg-Larsen.

adp-as.dk

I sidste sæson, da FHK fik Emil Tellerup skadet hentede man prompte en erstatning i form af Kim Sonne. Det er dog langtfra givet, at det sker igen i denne sæson.

– Vi kigger på, om muligheden byder sig, men det kræver, at den rette er ledig, og det er ikke bare lige til at hente en keeper midt i sæsonen, siger Thomas Renneberg-Larsen.

Kampen mellem FHK og TTH Holstebro finder sted torsdag klokken 19:00 i thansen Arena, og bliver uden Thorsten Fries på holdkortet. Hvornår han igen er det står hen i det uvisse.

Kvinde kørt på skadestuen efter solouheld

0

En 23-årig kvinde fra Vojens var involveret i et solouheld på motorvejen ved Kolding mandag.

Uheldet, som skete kl. 09:51, førte til trafikale udfordringer, da en skiltevogn måtte ud til stedet.

Kvinden blev efterfølgende kørt til tjek på skadestuen, men skaderne var ikke alvorlige.

Spar på vandet i Fredericia

0

TREFOR Vand opfordrer alle borgere i Fredericia-området til at spare på vandet. En skade på en hovedledning giver problemer med vandtrykket, og hvis alle skal blive ved med at have vand, er det nødvendigt, at den enkelte skruer ned for sit forbrug de kommende dage.

Det er især i de sene eftermiddagstimer og om aftenen, at der er et stort vandforbrug. Nu opfordrer TREFOR Vand til, at man så vidt muligt sparer på vandet for at sikre forsyning til alle. 

Læs også: Ingen vand flere steder i Fredericia

– Lige nu har vi ikke fuld vandforsyning i Fredericia, men vi vil meget gerne undgå, at nogen står helt uden vand. Derfor opfordrer vi kraftigt alle i Fredericia til at spare på vandet i dag og i de følgende dage, så vi i fællesskab kan sikre vand til alle. Man skal heller ikke begynde at fylde spande, dunke og badekar med vand. Det gør kun problemet større, understreger Charles Nielsen, direktør i TREFOR Vand.  

Mandag kl. 10.30 skete der en graveskade på en hovedledning, der forsyner Fredericia med vand. Vandforsyningen var i forvejen sårbar efter et større brud på ledningen ved Pjedsted den 8. oktober, og derfor oplever store dele af Fredericia lige nu lavt vandtryk.

– Det er vandtrykket, som er udfordret, og så vil man kunne opleve misfarvet vand i hanerne. Det opstår, når vi sender vandet rundt i ledningsnettet. Hvis vandet er klart, så er sikkert at drikke. Er det misfarvet, kan man hælde vandet op i en kande og lade farven falde til bunds. Man bør ikke drikke vand, som er synligt misfarvet, siger Charles Nielsen.   

Han understreger samtidig, at man skal undlade at lade hanen løbe, hvis vandet er misfarvet. Lige nu er fokus på at sikre, at der er vand til alle.

Også i Middelfart

Bruddet på vandledningen påvirker også vandforsyningen i Middelfart. Hvor mange især vil oplevet misfarvet vand i hanerne.

– Udfordringen er den samme i Middelfart, der bliver delvist forsynet fra Fredericia. Oplever man misfarvet vand skal man undlade at indtage det. Og så opfordrer vi også kunderne i Middelfart til at spare på vandet, så der er nok til alle, siger Charles Nielsen.  

TREFOR Vand arbejder på højtryk på at genetablere fuld vandforsyning i Fredericia og Middelfart. Forventningen er at der kan gå flere dage, inden alle igen har fuldt vandtryk.  

På trefor.dk kan du følge udviklingen, ligesom TREFOR Vand løbende orienterer via det sociale medie X under profilen ”TREFOR Driftovervågning” og i de lokale medier.

27-årig fundet i besiddelse af narko på fodboldstadion

0

En 27-årig mand fra Kolding blev visiteret ved Monjasa Park i Fredericia søndag klokken 14:15 efter at være blevet standset i en personbil og sigtet for at køre under påvirkning af narkotika.

Under visitationen blev der fundet hash beregnet til eget forbrug.

Læs også

Bilrude knust i Volkswagen

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

Der har været indbrud i en Volkswagen personbil parkeret på Låsbygade i Kolding mellem lørdag kl. 21 og søndag kl. 10:10.

Bilen havde fået knust ruden i højre side, men der er ikke meldinger om, der er stjålet noget fra den.

KL i nyt udspil: Sådan sikrer vi mere international arbejdskraft til velfærden

0
(Foto: AVISEN)

KL fremlægger nu et nyt udspil med 11 konkrete anbefalinger til, hvordan vi får mere international arbejdskraft til at arbejde i den danske velfærd.

– I en situation, hvor vi står til at mangle titusindvis af ansatte, er det helt nødvendigt at få flere dygtige og motiverede udlændinge til at arbejde i Danmark, siger KL-formand Martin Damm.

Rekrutteringsudfordringerne i velfærden er alvorlige. Allerede i dag og problemet ser kun ud til at vokse. Alene på SOSU-området vil der mangle op mod 16.000 medarbejdere i 2030.

Skal det lykkes at skaffe flere medarbejdere til velfærden, er der brug for handling. Derfor offentliggør KL nu et nyt politisk udspil med 11 anbefalinger til, hvordan vi får mere international arbejdskraft til at arbejde i det danske velfærdssamfund.

– Hvis vi skal kunne levere en ordentlig, nærværende og omsorgsfuld velfærd til borgerne, har vi brug for nok medarbejdere. Så simpelt er det. I en situation, hvor vi står til at mangle titusindvis af ansatte på vores plejehjem, skoler, børnehaver og botilbud, mener vi derfor også, at det er helt nødvendigt at åbne for, at flere dygtige og motiverede mennesker fra andre lande kan arbejde i vores velfærdssamfund, siger formand for KL, Martin Damm.

Kræver indsats vejen rundt

De 11 anbefalinger i udspillet handler om, hvordan vi som samfund både kan blive bedre til at tiltrække, modtage og fastholde international arbejdskraft.

For eksempel anbefaler KL, at positivlisten for faglært arbejdskraft også bør afspejle medarbejderbehovet på velfærdsområderne, at retten til danskuddannelse bør forlænges og at uddannelse fremover bør tælle med i optjening af permanent ophold.

– Hvis vi skal lykkes med at få Maria fra Spanien, Heinrich fra Tyskland eller Paula fra Filippinerne til at arbejde i vores velfærd, er vi nødt til at vi kigge på indsatsen hele vejen rundt. For eksempel skal bureaukrati og rigide regler ikke står i vejen for, at dygtige og motiverede udlændinge hurtigst muligt kan komme i arbejde og blive værdsatte kollegaer på plejehjemmene, skolerne, botilbuddene og alle de andre arbejdspladser i velfærden, siger Martin Damm.

Klar appel til Christiansborg

KL’s formand kommer også i forbindelse med udspillet med en klar opfordring til regeringen og Folketinget.

For manglen på medarbejdere i velfærden er så alvorlig, at er brug for handling nu og her.

– I kommunerne er vi klar til at tage ansvar, og mange steder har vi allerede værdifulde erfaringer med at tiltrække og ansætte internationale medarbejdere. Men vi har også brug for, at Christiansborg tager tyren ved hornene og hurtigst muligt får sat gang i konkrete tiltag. For gør vi ingenting, kommer vi til at mangle endnu flere medarbejdere til at levere den velfærd, borgerne med rette forventer at få. Og så frygter jeg rent ud sagt for vores velfærdssamfund, siger Martin Damm.

Om en uge kommer de

0

Der er allerede godt gang i salget til besøget af den populære duo, Popsi og Krelle, der gæster Fredericia næste søndag, når LECTURE byder velkommen til en hyggelig, festlig og musikalsk formiddag i Erritsø Idrætscenter.

Det er femte gang, at Popsi og Krelle rammer Fredericia og LECTURE, når de søndag fra 09.00-11.00 er at finde i Erritsø, Fredericia.

– Da vi første gang bookede Popsi og Krelle, var det fordi vi så noget jordnært, ærligt og menneskeligt ved de to kunstnere, der spiller populære børnesange. Vi så rigtigt. Hurtigt var den første koncert med duoen udsolgt, og vi lavede en aftale om, at de spillede en ekstra koncert i Fredericia samme dag, husker Maj-Britt Andreassen, eventchef hos LECTURE.

Allerede dengang var Popsi og Krelle blandt de mest sete på YouTube blandt de danske børnefamilier, sidenhen har det taget fart med millioner af visninger, nye sange og ny underholdning. Også under coronakrisen måtte de gentænke deres koncept, og det førte til endnu flere visninger og downloads af den populære og velkendte musik.

– Søndag venter der endnu et show i Fredericia, og til de, der ikke har oplevet dem endnu, kan jeg sige, at det er underholdning til alle i alle aldre. Vi har naturligvis rigtig mange børn på besøg mellem 0-5 år, men ligemeget hvilken alder man har, så er det sange alle kan synge med på, og vi garanterer et hyggeligt show, hvor Popsi og Krelle helt sikkert giver sig god tid til hver enkel gæst.

Billetter kan købes på https://lecture.dk

FC Fredericia sled sejren hjem i lokalopgør

0

FC Fredericia sikrede sig søndag eftermiddag en sejr på 1-0 i lokalopgøret mod Kolding. Med sejren holder FC Fredericia fast i tredjepladsen i Nordic Bet Ligaen.

Søndag eftermiddag var der lokalopgør på Monjasa Park. FC Fredericia tog imod Kolding IF i en vigtig kamp for begge hold. FC Fredericia skulle sørge for, at AaB og SønderjyskE i toppen af tabellen ikke stikker af. Kolding kæmpede for at holde sig i top-6, hvor de inden kampen indtog en sjetteplads efter Vendsyssels sejr lørdag mod B.93.

FC Fredericia var i kamp onsdag mod superligaholdet fra OB i pokalturneringen. Her spillede FC Fredericia fremragende og vandt sikkert 3-1. Det var lidt noget andet i dag. Hjemmeholdet leverede ikke samme kvalitet og aggressivitet, men tog dog en vigtig sejr. Til søndagens opgør var der 1.289 tilskuere mod 3.110 i onsdags.

Fra kampens start var det et toptændt Kolding-hold, der indtog Monjasa Park, men de manglede skarpheden foran mål, og havde svært ved at skabe chancer, selvom deres plan var klar: Lange bolde op til Thomas Mikkelsen, og så se, hvad der skete, eller et indlæg mod selvsamme Mikkelsen, der huserede i FC Fredericia fra 2013-15 inden, at han røg videre til OB. Mikkelsen endte dog med at spille en anonym kamp for Kolding.

Efter fire minutter slog udeholdet dog et godt indlæg i feltet, men der var ganske enkelt ingen til at tage imod i det lille felt. Seks minutter senere var det dog Mike Vestergaard, der skød på mål, men en FC Fredericia-spiller kastede sig heroisk foran skuddet, der blev sendt afsted fra kanten af feltet, og fik blokeret Vestergaard.

Efter et kvarter fik FC Fredericia sin første chance, men skarpheden manglede også her. Emilio Simonsen fik bolden i dybden, og modsat i venstre side var Frederik Christensen løbet med, og han fik bolden i fri position, så han kunne skyde på kassen. Skuddet manglede kvalitet, og med en kamp, hvor begge chancerne ikke stod i kø, var det med at have tur i den, når man endelig fik chancen.

Kvalitet manglede også FC Fredericias keeper, Frederik Mehder, i spillet med fødderne. Han lavede en fejlaflevering i opspillet, som gav Kolding en fri chance, men Mehder endte dog med at redde kastanjerne ud af ilden med en stor redning.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Nicklas Røjklær slog efterfølgende til i det 23. minut. Han brød selv spillet midt på banen og drev bolden frem mod Koldings mål. Han trak ind i banen og skød på mål mod det korte hjørne. Skuddet havde ikke meget fart på, men nok til at gå ind bag Koldings keeper Christoffer Petersen, der lignede en, som havde satset på et spark i det lange hjørne. Det skete ikke, og derfor så Petersen uheldig ud, da han blev fanget på det forkerte ben.

Generelt set så Petersen uheldig ud flere gange i kampen, specielt i forbindelse med dødbolde, hvilket også var tilfældet efter 38 minutter. To gange i træk kom han skidt ud, men FC Fredericia formåede ikke at udnytte situationen, selvom keeperen viste svagheder.

Inden pausen havde Adam Jakobsen muligheden for at fordoble føringen. Han fik bolden i feltet og sparkede på kassen, men i sidste øjeblik blev forsøget blokeret.

Dermed var stillingen ved pausen 1-0 i opgøret, der ikke var særligt velspillet, men hvor hjemmeholdet kendte sin besøgstid.

Anden halvleg lignede første. Fejlene i spillet med bolden var i fokus. Efter 50 minutter lavede hjemmeholdet en opspilsfejl, der gav gæsterne bolden, men Jesper Juelsgård nåede at få blokeret skuddet inden, at det kom tæt på Frederik Mehders mål.

I det 55. minut forsøgte Kolding at vende kampbilledet med en tredobbelt indskiftning. Ind kom den over to meter høje Mathias Kristensen. Instruktionen fra Kolding-bænken lød: Spil lange bolde på “MK” (Mathias Kristensen, red.). Det våben forsøgte FC Fredericia at gardere sig imod ved at sætte rutinerede Jeppe Gertsen på banen i stedet for Mikkel Fischer. Straks efter Kristensen kom ind, fik han skudt på mål, men forsøget var lige på Mehder, og mere endte man ikke med at se til Mathias Kristensen, der er udlejet til Kolding fra Superliga-klubben Lyngby, hvor han ikke stod forrest i køen til spilletid.

Kolding blev ikke for alvor farlige, og dermed virkede indskiftningen fra FC Fredericia-træner Michael Hansen efter hensigten. Han satte arbejdshestene på banen, de holdt Kolding fra fadet, men til gengæld manglede kvaliteten på den sidste tredjedel af banen.

Gustav Marcussen, der ligeledes blev skiftet ind, var flere gange lige ved og næsten, men han scorede ikke. Tættest på var han i det 87. minut, da han trykkede af fra kanten af feltet, men Christoffer Petersen reddede forsøget, der var lige på målmanden. I stedet var Koldings Isak Tånnander tæt på at udligne minuttet efter, men bolden sneg sig forbi mål, og tættere på kom Kolding ikke.

https://www.fksslamson.dk/

I kampens overtid var det tætteste på et mål et langskud fra Nicklas Røjklær, som sparkede på mål fra midten af banen, da Petersen stod langt ude af sit mål, men bolden røg over mål. Mere skete der ikke i kampen, som endte 1-0 til FC Fredericia i lokalopgøret, hvor FC Fredericia endte med at køre en sejr hjem og tage vigtige tre point.

Kolding havde flere muligheder for at udnytte FC Fredericias opspilsfejl, men det gjorde det ikke. Den manglende skarphed endte med at koste dem et nederlag, og nu presses de for alvor af AC Horsens i kampen om at komme i top-6, der giver adgang til oprykningsspillet.

Resultatet betyder, at FC Fredericia indtager tredjepladsen med fire point ned til Hobro på fjerdepladsen, mens Kolding er på sjettepladsen med to point ned til AC Horsens på syvendepladsen.

Næste gang FC Fredericia skal i kamp er på fredag på udebane mod AC Horsens, mens Kolding på søndag tager imod Vendsyssel.

SFs omstridte rådgiver trækker sig efter en uges pres

0
Thomas Nystrøm stopper som særlig rådgiver for SF-formand og økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr. Det meddelte han selv i et opslag på Facebook...

Tidligere FHK-anfører takker af: »Jeg har virkelig prøvet«

0
SPORT. En af de mest karismatiske skikkelser i nyere fredericiansk håndbold har valgt at stoppe. Målmanden Emil Tellerup, der i fem sæsoner var anfører...

Tumult ved Banegårdspladsen: Kniv på 23 centimeter og peberspray i spil

0
KRIMI. To 17-årige er blevet sigtet efter en voldsom episode ved Banegårdspladsen i Kolding onsdag eftermiddag. Det begyndte med, at to mindre grupper af unge...

Indbrud i villa i Taulov: Tyve stjal håndtaske og pung til 11.000 kroner

0
KRIMI. En villa på Taulov Kirkevej i Taulov fik onsdag besøg af indbrudstyve. Indbruddet skete i løbet af dagen, i tidsrummet fra klokken 06.00 til...

Mand sigtet for vold på Taulov Station: Kastede sten og slog ventende passager i...

0
KRIMI. En 38-årig mand er blevet sigtet for vold efter en episode på Taulov Station på Taulov Bygade onsdag eftermiddag. Det skete omkring klokken...

Søns behov banede vej for prisvindende Kolding-virksomhed

0
Koldingvirksomheden Bellyfood er kåret som Årets Handiprenør 2026. Prisen, der uddeles af Nordea, hylder iværksættere, som kombinerer innovation med et ønske om at gøre...