En 27-årig mand fra Kolding blev visiteret ved Monjasa Park i Fredericia søndag klokken 14:15 efter at være blevet standset i en personbil og sigtet for at køre under påvirkning af narkotika.
Under visitationen blev der fundet hash beregnet til eget forbrug.
Læs også
Der har været indbrud i en Volkswagen personbil parkeret på Låsbygade i Kolding mellem lørdag kl. 21 og søndag kl. 10:10.
Bilen havde fået knust ruden i højre side, men der er ikke meldinger om, der er stjålet noget fra den.
KL fremlægger nu et nyt udspil med 11 konkrete anbefalinger til, hvordan vi får mere international arbejdskraft til at arbejde i den danske velfærd.
– I en situation, hvor vi står til at mangle titusindvis af ansatte, er det helt nødvendigt at få flere dygtige og motiverede udlændinge til at arbejde i Danmark, siger KL-formand Martin Damm.
Rekrutteringsudfordringerne i velfærden er alvorlige. Allerede i dag og problemet ser kun ud til at vokse. Alene på SOSU-området vil der mangle op mod 16.000 medarbejdere i 2030.
Skal det lykkes at skaffe flere medarbejdere til velfærden, er der brug for handling. Derfor offentliggør KL nu et nyt politisk udspil med 11 anbefalinger til, hvordan vi får mere international arbejdskraft til at arbejde i det danske velfærdssamfund.
– Hvis vi skal kunne levere en ordentlig, nærværende og omsorgsfuld velfærd til borgerne, har vi brug for nok medarbejdere. Så simpelt er det. I en situation, hvor vi står til at mangle titusindvis af ansatte på vores plejehjem, skoler, børnehaver og botilbud, mener vi derfor også, at det er helt nødvendigt at åbne for, at flere dygtige og motiverede mennesker fra andre lande kan arbejde i vores velfærdssamfund, siger formand for KL, Martin Damm.
De 11 anbefalinger i udspillet handler om, hvordan vi som samfund både kan blive bedre til at tiltrække, modtage og fastholde international arbejdskraft.
For eksempel anbefaler KL, at positivlisten for faglært arbejdskraft også bør afspejle medarbejderbehovet på velfærdsområderne, at retten til danskuddannelse bør forlænges og at uddannelse fremover bør tælle med i optjening af permanent ophold.
– Hvis vi skal lykkes med at få Maria fra Spanien, Heinrich fra Tyskland eller Paula fra Filippinerne til at arbejde i vores velfærd, er vi nødt til at vi kigge på indsatsen hele vejen rundt. For eksempel skal bureaukrati og rigide regler ikke står i vejen for, at dygtige og motiverede udlændinge hurtigst muligt kan komme i arbejde og blive værdsatte kollegaer på plejehjemmene, skolerne, botilbuddene og alle de andre arbejdspladser i velfærden, siger Martin Damm.
KL’s formand kommer også i forbindelse med udspillet med en klar opfordring til regeringen og Folketinget.
For manglen på medarbejdere i velfærden er så alvorlig, at er brug for handling nu og her.
– I kommunerne er vi klar til at tage ansvar, og mange steder har vi allerede værdifulde erfaringer med at tiltrække og ansætte internationale medarbejdere. Men vi har også brug for, at Christiansborg tager tyren ved hornene og hurtigst muligt får sat gang i konkrete tiltag. For gør vi ingenting, kommer vi til at mangle endnu flere medarbejdere til at levere den velfærd, borgerne med rette forventer at få. Og så frygter jeg rent ud sagt for vores velfærdssamfund, siger Martin Damm.
Der er allerede godt gang i salget til besøget af den populære duo, Popsi og Krelle, der gæster Fredericia næste søndag, når LECTURE byder velkommen til en hyggelig, festlig og musikalsk formiddag i Erritsø Idrætscenter.
Det er femte gang, at Popsi og Krelle rammer Fredericia og LECTURE, når de søndag fra 09.00-11.00 er at finde i Erritsø, Fredericia.
– Da vi første gang bookede Popsi og Krelle, var det fordi vi så noget jordnært, ærligt og menneskeligt ved de to kunstnere, der spiller populære børnesange. Vi så rigtigt. Hurtigt var den første koncert med duoen udsolgt, og vi lavede en aftale om, at de spillede en ekstra koncert i Fredericia samme dag, husker Maj-Britt Andreassen, eventchef hos LECTURE.
Allerede dengang var Popsi og Krelle blandt de mest sete på YouTube blandt de danske børnefamilier, sidenhen har det taget fart med millioner af visninger, nye sange og ny underholdning. Også under coronakrisen måtte de gentænke deres koncept, og det førte til endnu flere visninger og downloads af den populære og velkendte musik.
– Søndag venter der endnu et show i Fredericia, og til de, der ikke har oplevet dem endnu, kan jeg sige, at det er underholdning til alle i alle aldre. Vi har naturligvis rigtig mange børn på besøg mellem 0-5 år, men ligemeget hvilken alder man har, så er det sange alle kan synge med på, og vi garanterer et hyggeligt show, hvor Popsi og Krelle helt sikkert giver sig god tid til hver enkel gæst.
Billetter kan købes på https://lecture.dk
FC Fredericia sikrede sig søndag eftermiddag en sejr på 1-0 i lokalopgøret mod Kolding. Med sejren holder FC Fredericia fast i tredjepladsen i Nordic Bet Ligaen.
Søndag eftermiddag var der lokalopgør på Monjasa Park. FC Fredericia tog imod Kolding IF i en vigtig kamp for begge hold. FC Fredericia skulle sørge for, at AaB og SønderjyskE i toppen af tabellen ikke stikker af. Kolding kæmpede for at holde sig i top-6, hvor de inden kampen indtog en sjetteplads efter Vendsyssels sejr lørdag mod B.93.
FC Fredericia var i kamp onsdag mod superligaholdet fra OB i pokalturneringen. Her spillede FC Fredericia fremragende og vandt sikkert 3-1. Det var lidt noget andet i dag. Hjemmeholdet leverede ikke samme kvalitet og aggressivitet, men tog dog en vigtig sejr. Til søndagens opgør var der 1.289 tilskuere mod 3.110 i onsdags.
Fra kampens start var det et toptændt Kolding-hold, der indtog Monjasa Park, men de manglede skarpheden foran mål, og havde svært ved at skabe chancer, selvom deres plan var klar: Lange bolde op til Thomas Mikkelsen, og så se, hvad der skete, eller et indlæg mod selvsamme Mikkelsen, der huserede i FC Fredericia fra 2013-15 inden, at han røg videre til OB. Mikkelsen endte dog med at spille en anonym kamp for Kolding.
Efter fire minutter slog udeholdet dog et godt indlæg i feltet, men der var ganske enkelt ingen til at tage imod i det lille felt. Seks minutter senere var det dog Mike Vestergaard, der skød på mål, men en FC Fredericia-spiller kastede sig heroisk foran skuddet, der blev sendt afsted fra kanten af feltet, og fik blokeret Vestergaard.
Efter et kvarter fik FC Fredericia sin første chance, men skarpheden manglede også her. Emilio Simonsen fik bolden i dybden, og modsat i venstre side var Frederik Christensen løbet med, og han fik bolden i fri position, så han kunne skyde på kassen. Skuddet manglede kvalitet, og med en kamp, hvor begge chancerne ikke stod i kø, var det med at have tur i den, når man endelig fik chancen.
Kvalitet manglede også FC Fredericias keeper, Frederik Mehder, i spillet med fødderne. Han lavede en fejlaflevering i opspillet, som gav Kolding en fri chance, men Mehder endte dog med at redde kastanjerne ud af ilden med en stor redning.
Nicklas Røjklær slog efterfølgende til i det 23. minut. Han brød selv spillet midt på banen og drev bolden frem mod Koldings mål. Han trak ind i banen og skød på mål mod det korte hjørne. Skuddet havde ikke meget fart på, men nok til at gå ind bag Koldings keeper Christoffer Petersen, der lignede en, som havde satset på et spark i det lange hjørne. Det skete ikke, og derfor så Petersen uheldig ud, da han blev fanget på det forkerte ben.
Generelt set så Petersen uheldig ud flere gange i kampen, specielt i forbindelse med dødbolde, hvilket også var tilfældet efter 38 minutter. To gange i træk kom han skidt ud, men FC Fredericia formåede ikke at udnytte situationen, selvom keeperen viste svagheder.
Inden pausen havde Adam Jakobsen muligheden for at fordoble føringen. Han fik bolden i feltet og sparkede på kassen, men i sidste øjeblik blev forsøget blokeret.
Dermed var stillingen ved pausen 1-0 i opgøret, der ikke var særligt velspillet, men hvor hjemmeholdet kendte sin besøgstid.
Anden halvleg lignede første. Fejlene i spillet med bolden var i fokus. Efter 50 minutter lavede hjemmeholdet en opspilsfejl, der gav gæsterne bolden, men Jesper Juelsgård nåede at få blokeret skuddet inden, at det kom tæt på Frederik Mehders mål.
I det 55. minut forsøgte Kolding at vende kampbilledet med en tredobbelt indskiftning. Ind kom den over to meter høje Mathias Kristensen. Instruktionen fra Kolding-bænken lød: Spil lange bolde på “MK” (Mathias Kristensen, red.). Det våben forsøgte FC Fredericia at gardere sig imod ved at sætte rutinerede Jeppe Gertsen på banen i stedet for Mikkel Fischer. Straks efter Kristensen kom ind, fik han skudt på mål, men forsøget var lige på Mehder, og mere endte man ikke med at se til Mathias Kristensen, der er udlejet til Kolding fra Superliga-klubben Lyngby, hvor han ikke stod forrest i køen til spilletid.
Kolding blev ikke for alvor farlige, og dermed virkede indskiftningen fra FC Fredericia-træner Michael Hansen efter hensigten. Han satte arbejdshestene på banen, de holdt Kolding fra fadet, men til gengæld manglede kvaliteten på den sidste tredjedel af banen.
Gustav Marcussen, der ligeledes blev skiftet ind, var flere gange lige ved og næsten, men han scorede ikke. Tættest på var han i det 87. minut, da han trykkede af fra kanten af feltet, men Christoffer Petersen reddede forsøget, der var lige på målmanden. I stedet var Koldings Isak Tånnander tæt på at udligne minuttet efter, men bolden sneg sig forbi mål, og tættere på kom Kolding ikke.
I kampens overtid var det tætteste på et mål et langskud fra Nicklas Røjklær, som sparkede på mål fra midten af banen, da Petersen stod langt ude af sit mål, men bolden røg over mål. Mere skete der ikke i kampen, som endte 1-0 til FC Fredericia i lokalopgøret, hvor FC Fredericia endte med at køre en sejr hjem og tage vigtige tre point.
Kolding havde flere muligheder for at udnytte FC Fredericias opspilsfejl, men det gjorde det ikke. Den manglende skarphed endte med at koste dem et nederlag, og nu presses de for alvor af AC Horsens i kampen om at komme i top-6, der giver adgang til oprykningsspillet.
Resultatet betyder, at FC Fredericia indtager tredjepladsen med fire point ned til Hobro på fjerdepladsen, mens Kolding er på sjettepladsen med to point ned til AC Horsens på syvendepladsen.
Næste gang FC Fredericia skal i kamp er på fredag på udebane mod AC Horsens, mens Kolding på søndag tager imod Vendsyssel.
FC Fredericia og Kolding IF tørner søndag klokken 14:00 sammen på Monjasa Park. Vi er til stede og liveopdaterer fra lokalopgøret.
På Haderslevvej i Kolding var der sent lørdag aften et voldsomt færdselsuheld.
En 26-årig mand fra Svendborg mistede kontrol over sit køretøj i et venstresving og kolliderede næsten frontalt med en 41-årig mand fra Kolding. Vagtchef John Skjødt fortæller, at begge biler blev totaltskadet under den høje hastighed, men de involverede undgik fysiske skader.
En 51-årig kvinde blev lørdag aften anholdt på Koldingvej i Vejle for at køre under påvirkning af alkohol.
Kvinden blev standset klokken 22.11 og efterfølgende taget med til en blodprøve, hvilket vil afgøre omfanget af hendes påståede spirituspåvirkning, fortæller vagtchef John Skjødt fra Sydøstjyllands Politi
Seks unge mænd oplevede en skræmmende hændelse under deres sheltertur i Børkop Skov nær Sellerup Strand. Efter en aften med alkohol forsvandt en 26-årig mand fra gruppen, hvilket førte til en eftersøgning.
Den unge mand, der er en erfaren spejder, havde egentlig lagt sig til at sove, men blev væk noget tid efter. Da han ikke vendte tilbage efter halvanden time, slog hans bekymrede venner alarm klokken 04.06, og anmeldte det til politiet.
Vagtchef John Skjødt fra Sydøstjyllands Politi oplyser, at en mobilsporing og indsats fra hundepatruljer førte til, at manden blev fundet i god behold i en lysning i skoven. Manden, som var fra Aalborg og ikke kendte lokalområdet, blev genforenet med sin gruppe og sin kæreste.
Søndag d. 9. juni 2024 skal danskerne til stemmeurnerne igen. Valget har fået en del medieopmærksomhed op mod det Konservative Folkepartis landsmøde, men ikke for valgets spændende og vigtige indhold, men på grund af et personligt opgør i den konservative top. Men EU-valget er meget mere end personer. Det er for en stor del af dansk lovgivnings vedkommende et afgørende valg. Det vedrører ikke kun store dagsordener og strategier, det vedkommer os alle – helt ned i køledisken i Netto eller i arbejdsvilkårene for den enkelte.
Mere end hver ottende lov der bliver vedtaget i Folketinget er direkte implementeringer af de regler og love der udstikkes fra EU. Op imod 58 procent af den danske lovgivning er på den ene eller den anden måde bundet op til EU, viser tal fra 2015 lavet af Tænketanken Europa. Det virker som en høj andel, dels fordi EU har en stor påvirkning på det danske lovgivningsarbejde og dels fordi der i Danmark allerede er fastsat love og regler på en række områder, som EU også beskæftiger sig med, således forordningerne fra EU kun får en ganske begrænset betydning i praksis for dansk ret. Men alt andet lige, så har EU en kolossal betydning for, hvordan lovgivningen i Danmark ser ud.
Ca. 1.387.132.200.000 kr. Så mange penge er der for år 2023 planlagt at bruge i EU. Til sammenligning omsatte Carlsberg for 70 milliarder kroner i 2022, svarende til fem procent af EU’s budget. Det er altså en stor mastodont, der har stor indvirkning på ikke blot dansk lovgivning, men også dansk økonomi. I 2022 modtog dansk landbrug lige knap seks milliarder danske kroner i landbrugsstøtte fra EU, blot for at nævne en branche, hvor EU er med til at sikre overlevelsen.
Når der næste år i juni skal afholdes valg til Europa-Parlamentet, så er alt ikke som vi kender det fra dansk politik. Ganske vist er partierne der stiller op i hovedtræk de samme, men når de først bliver valgt ind i Europa-Parlamentet, er det helt anderledes. Ikke fordi der ikke er partier, men fordi det vi i Danmark definerer som forskellige partier, i parlamentet er medlemmer af de samme partier. Tag bare gruppen Renew, der ikke blot huser Venstre, men også Radikale Venstre og senest Moderaterne. Det er uvist om også Liberal Alliance ønsker at indtræde i den gruppe eller om de ønsker at gå en mere EU-skeptisk vej.
Socialdemokratiet sidder sammen med de øvrige europæiske socialdemokrater, dog skal man her være opmærksom på, at danske socialdemokrater ikke er nær så venstreorienterede som nogle af deres sydlandske kollegaer. Som i alle partier er der stor uenighed fra den ene fløj til den anden, men i Europa-Parlamentet er forskellene lidt større end vi er vant til. Christel Schaldemose har vist sig at være en dygtig politiker i sin egen gruppe – og vellidt bredt i parlamentet. Derfor har hun være chefforhandler på store aftaler, en opgave der kun tilfalder de mest magtfulde i grupperne.
Det samme gør sig gældende for Morten Løkkegaard i Venstre og deres Renew-gruppe. Og noget vi sjældent hører om, hendes store medieopmærksomhed til trods, så har Pernille Weiss fra Konservative et meget magtfuldt mandat som eneste dansker i den store EPP-gruppe. Weiss har leveret politisk håndværk langt over hendes enlige danske mandat i gruppen.
Så er der højrefløjsgruppen ID, som er en yderst EU-kritisk gruppe (dog ikke den mest yderligtgående). Her har Dansk Folkeparti fundet sig til rette. På den modsatte fløj er Greens, der rummer SF’s to mandater, og gruppen med det mundrette navn GUE/NGL har Enhedslisten Nikolaj Villumsen som medlem. På venstrefløjen har danskerne også flere gange markeret sig som chefforhandlere på større politiske opgaver.
Da Storbritannien meldte sig ud af EU gav det Danmark en ekstra plads i Europa-Parlamentet. Det betyder, at der lige nu sidder 14 danskere. Ved det næste valg skal der findes 15 – og der bliver hård kamp om pladserne. Alle partierne der er valgt i Folketinget lige nu har præsenteret deres spidskandidater, med undtagelse af Nye Borgerlige og Alternativet. Dog forventes det, at Alternativets spidskandidat snart falder på plads.
I det nuværende parlament fordeler de danske mandater sig således:
Venstre: 3 mandater
Socialdemokratiet: 3 mandater
SF: 2 mandater
Radikale Venstre: 2 mandater
Konservative: 1 mandat
Enhedslisten: 1 mandat
Dansk Folkeparti: 1 mandat
Moderaterne: 1 mandat
Selvom det ved det kommende valg er et ekstra mandat at kæmpe om, så er der mange partier om buddet. Ser man på meningsmålinger ift. Folketinget, så er der flere af partierne der skal kigge sig over skulderen, før de erklærer deres mandater som sikre. Selvom der ikke er en direkte sammenhæng mellem hvad danskerne stemmer til folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg, så kan det kommende valg med stor sandsynlighed ses som en slags ”midtvejsvalg” for særligt den danske regering.
Som beskrevet tidligere har også grupperne i parlamentet en stor betydning for, hvordan de danske mandaters indflydelse kommer til at være. Der er ikke meget ved at være mange danskere i én gruppe, hvis ikke man eksempelvis får plads i de afgørende grupper, som for eksempel Pernille Weiss’ plads i den konservative EPP-gruppe. Derfor er det ikke alene spændende hvilke danske partier der finder vejen til Bruxelles, men også hvilke grupper de placerer sig i, når de ankommer. De fleste partier har allerede nu meldt meget klart ud hvor de står, men særligt for meningsmålingernes højdespringere Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne er der ikke meldt noget ud endnu.
Som beskrevet har EU en stor indflydelse på den danske lovgivning. En stor del af den danske lovgivning implementerer på den ene eller den anden måde noget, som er besluttet i Bruxelles. Det er ikke nødvendigvis tilfældet, at EU direkte dikterer hvad der skal stå i lovgivningen eller hvordan den skal udmøntes i en dansk kontekst, men det sker oftest, at EU sætter rammerne hvor det så er op til Folketinget at beslutte, hvordan man lever op til rammerne.
Et eksempel er øremærket barsel til mænd. Det har været en heftig politisk diskussion i Danmark, på Christiansborg og efterfølgende ude i det danske land, da den danske model for øremærket barsel skulle implementeres.
Men hvordan foregår sådan en proces egentlig? Da forhandlingerne i EU i 2019 blev afsluttet og et resultat kom frem, fik Folketinget til opgave at implementere reglerne i en dansk kontekst. Men den del, er næsten den mindste del af hele processen. For forud for de politiske forhandlinger i Bruxelles hører en lang række af processer i EU, der skal klares inden der ligger en aftale – og inden de enkelte medlemsstater kan sætte deres eget aftryk.
Det starter med en af to ting: (1) enten fremsætter EU-kommissionen et forslag til et direktiv, som sidenhen skal forhandles, eller også (2) fremsætter Europa-Parlamentet en såkaldt ”egen-initiativ-rapport”, hvor de peger på en konkret problemstilling, som de vil have EU-kommissionen til at handle på. Derfra skal der indledes forhandlinger institutionerne imellem. Det ender som oftest med trilog-forhandlinger, hvor Europa-Parlamentet, EU-kommissionen og ministerrådet sidder i samme rum og forhandler på livet løs. EU-rådet er der hvor repræsentanter for medlemslandenes regeringer deltager med mandater fra deres hjemlige parlamenter. I den konkrete sag med øremærket barsel har de danske ministre i årevis kæmpet for, at EU ikke skulle blande sig i den danske barselslovgivning. De har altså gjort hvad de kunne for at stoppe lovgivningen – men som det er i politik, så er veto-ret ikke noget der er særligt udbredt. Derfor blev der, den danske modstand til trods, vedtaget en lovgivning på området.
Det er på ingen måder en forhastet beslutning, tværtimod. Det er en lovgivning der har været år undervejs, og som selv efter sin vedtagelse i EU i 2019 fortsat havde år til at være fuldt implementeret i EU’s medlemsstater. Det har været igennem omfattende processer, både fagligt og politisk, inden det nu mærkes for alle nye forældre i Danmark, at en del af den samlede barsel nu ikke længere er til fri fordeling, men i stedet øremærkes til fædre.
Dette er blot et eksempel på, hvordan EU’s lovgivning påvirker den enkelte dansker. Der er mange tilfælde af mindre lovgivning, der finder vej til Danmark – og til mediebilledet. De fleste har nok hørt om reglerne for kanel i kanelsnegle eller om de krumme agurker. Det kan virke som vanvid og gak for de fleste, men bag de mange clickbait-historier i medierne bliver der også vedtaget en masse lovgivning, som har stor indflydelse på den enkelte dansker. Det betyder altså noget hvordan Danmark agerer i EU. Ikke kun i ministerrådet. Men så sandelig også i Europa-Parlamentet, hvor vi som danskere direkte kan være repræsentanter til. Der er valg d. 9. juni 2024, hvor 15 danskere skal vælges.
