Profil er retur: Min tro på overlevelse er styrket

Af

-

12:02 - 24. februar

Anders Holvad. FC Fredericia - Lyngby Boldklub. 23. september 2018. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Anders Holvad er retur i FC Fredericia efter en halvt års tid i færøsk fodbold. Nu er han småskadet, men hans første tid efter skiftet til den fredericianske klub har givet ham ekstra tro på, at holdet klarer skærerne i bunden af NordicBet Ligaen.

I nogle uger har Anders Holvad været ukampdygtig, og han er stadig ikke klar til at trække FC Fredericia-trøjen over hovedet igen i en officiel kamp, når FC Fredericia senere fredag møder Sønderjyske på udebane.

– Jeg har fået en lille forstrækning i hoftebøjeren, så det tager en uges tid endnu. Man vil gerne presse på ,men hvis det sprænger op tager det længere tid, så vi afventer lidt situationen, siger Holvad.

Anders Holvad efterlod FC Fredericia i toppen af tabellen i sidste sæson. Nu er situationen vendt på hovedet.

– Det er andre mekanismer nu. Det er nogle af gutterne, der skal hives lidt op. Der er mange gode spillere, men det er naturligt, at det er sværere når man har tabt en del kampe, siger Anders Holvad.

Fra Færøerne har den 32-årig Holvad kunnet følge FC Fredericia på afstand, hvor han i efteråret kunne notere fire sejre i NordicBet Ligaen til holdet.

– Jeg har haft en Viaplay-konto, hvor jeg har fulgt med. Det har været hårdt at se, hvordan det gik, men det sker, når der er så stor udskiftning på et hold, forklarer Anders Holvad.

Med hans eget exit fra FC Fredericia sidste sommer samtidig med, at Christian Ege også fandt nye græsgange, røg mange spillede kampe i FC Fredericia-trøjen ud. Dertil kommer salg af de offensive profiler Kristian Kirkegaard og Samson Iyede.

– Ege og jeg havde spillet mange kampe, og vores topscorere røg også. Det er også det, der spiller ind, og så en kombination af de to ting, men det er også tilfældigheder, fortæller Anders Holvad og kommer ind på, om noget har ændret sig i den tid han har været væk:

– Ege har altid været der, og han har altid fyldt meget, men ellers er der ikke den vilde forskel. Man kan dog godt mærke, at man har tabt mange kampe.

Holvad fik drømmen opfyldt om et udenlands ophold. Turen gik til den færøske klub Klasvik, men i januar fik han ophævet kontrakten. Han startede derfor ud med at træne i Aarhus Fremad inden, at han fik kontrakt i FC Fredericia.

– Da jeg kom hjem vidste jeg ikke, hvad jeg skulle. Jeg havde et godt forhold till Morten Dahm Kjærgaard deres træner og Ege, men så ringede Stig Pedersen, om det var en mulighed og det kunne jeg godt tænke mig. Nu vil jeg hjælpe holdet med at overleve, siger Holvad.

Pludselig var Holvad retur. Da han kom gående ind ad døren i klubben igen frembragte det en sjov reaktion i truppen.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

– Mange grinte lidt, da de så mig, men sådan er det. Det går hurtigt nogen gange i fodbold. Jeg er glad for at være her, og håber jeg kan komme på banen snart, forklarer Anders Holvad.

Med en 11. plads og nu to point op til overlevelse, er det ikke den mest optimale situation FC Fredericia er i, men Holvad ser gode muligheder for at overleve.

– Mulighederne er gode. Vi har gode spillere, så nu skal momentum vendes. Vinder vi først en kamp, så kan der komme en god stime. Jeg har stor tro på os selv, og havde jeg ikke det, og ikke troede på det, var jeg heller ikke skiftet hertil. Inden jeg kom havde jeg en tro på det, og den er kun blevet forstærket, siger Holvad.

I den første kamp mod Hillerød var der lagt op til, at nu skal bøtten vendes for FC Fredericia. Det skete ikke, og det endte i stedet med et nederlag på 2-0.

– Det er ikke optimalt, men jeg så lige en fem kampsprognose, og der er Hillerød bedste hold i hele rækken, så de er et godt hold. Det er klart, at vi havde håbet på noget andet, fortæller Holvad.

Der resterer fire kampe af grundspillet i NordicBet Ligaen, og efterfølgende venter der et nedrykningsspil. Her håber Holvad, at FC Fredericia får tur i den, og at der ikke bliver drama til det sidste.

– Det håber vi at undgå, slutter Anders Holvad.

Igennem tiden har Anders Holvad spillet 142 kampe for FC Fredericia, hvor det er blevet til 35 mål og 18 assists. Det er blandt andet det den rutinerede spiller skal ind at hjælpe med i kampen om overlevelse i landets næstbedste fodboldrække.

1.600 ukrainske børn har fået idrætshjælp

Af

Redaktionen

-

11:23 - 24. februar

0

5464ca56-e306-4c4b-951e-3a4f17bfd0a0 — Fodboldskole for ukrainske børn i KFUMs Boldklub i Emdrup. Foto: DIF

DIF fik kort efter Ukraine-krigens udbrud en donation fra Grundfos Fonden til nytilkomne flygtninge. Siden da har DIF støttet 1.600 ukrainske flygtningebørn.

Bare tre uger efter, at Rusland invaderede Ukraine, donerede Grundfos Fonden fem millioner til DIF. Midlerne var øremærket idrætsforeningernes arbejde med nytilkomne flygtningebørn.

Et år efter krigsudbruddet har DIF via puljens midler støttet i alt 1.600 ukrainske flygtningebørn. Midlerne er blevet udbetalt på baggrund af ansøgninger fra idrætsforeningerne og er gået til blandt andet kontingenthjælp, idrætsudstyr, stævnedeltagelser, sociale aktiviteter og deltagelse på idrætsskoler i skoleferierne.

– Støtten fra Grundfos Fonden har gjort en stor forskel for en masse børn. Børn, der har fået vendt op og ned på deres liv, og som står i en utrolig sårbar situation. Da de flygtede, mistede de deres normale fællesskaber. Men i idrætten har de kunnet finde nye fællesskaber og få et afbræk i en udfordrende hverdag, siger Poul Broberg, der er chef for Public Affairs i DIF.

Puljen er ikke bare målrettet ukrainere, men alle nytilkomne flygtningebørn. Det seneste år er langt de fleste nytilkomne flygtningebørn dog kommet fra Ukraine, og derfor er midlerne primært gået til denne gruppe.

– I begyndelsen skete indsatsen primært ude på de forskellige modtagecentre. I mellemtiden er ukrainerne flyttet fra modtagecentrene og ud i lokalsamfundene. I dag bliver der søgt om hjælp til indsatser ude i de lokale foreninger, og at der er flere og flere foreninger, der søger midlerne. Det er meget positivt,” siger Poul Broberg.

Midlerne fra Grundfos Fonden administreres af DIF i regi af DIF get2sport, der er DIF’s mangeårige idrætsindsats i landets sociale boligområder.

Hvordan er det at være journalist?

Af

Mathilde Bramm

-

08:57 - 24. februar

0

Patrick Viborg Andersen er journalist for Fredericia Avisen til dagligt, men hvad indebærer jobbet som journalist egentligt ?

https://www.youtube.com/watch?v=a6YUlSFkC5c

Mange tror at man som journalist kun skriver om et emne, men sådan er det ikke ved de lokale aviser.

– Jeg er journalist her på AVISEN, hvor vi skriver om fire dækningsområder blandt andet fredericia, der skriver vi om alt fra den historiske landsoldater, renoveringer, men også om små lokale åbninger af butikker, Vi skriver lige fra Fredericia, Kolding, Vejle og Middelfart, men også om hvad der fx sker over på Christiansborg, forklarer Patrick.

Selvom man skriver om flere byer ad gangen, har Patrick stadig et speciale i en by.

– I Fredericia dækker jeg bredt, jeg skriver om alt lige fra en lille butiksåbning, hvad de laver her (på Landsoldatpladsen, red.), men også om de beslutninger de tager inde på rådhuset. Mit speciale er sport, hvor jeg så dækker byens forskellige sportshold, siger Patrick.

Mange unge har ofte drømmejobs men Patricks vej ind i journalistik er nok lidt mere speciel end andres.

– Et eller andet sted har jeg altid syntes, at journalistik har være rigtigt fedt, jeg kan huske at jeg i folkeskolen i 9 klasse, var på Jyllands Posten i Aarhus, som en skoleudflugt, hvor vi så hvordan det var at arbejde på en redaktion. Derfor var jeg allerede interesserede i det fra 9 klasse, fortæller Patrick og fortsætter :

– Da jeg så blev ældre der interesserede jeg mig stadig for sport som jeg stadig gør den dag i dag, der begyndte jeg så at skrive på en frivillig håndboldhjemmeside, så begyndte jeg så at få løn for det, der opdagede jeg så faktisk hvordan det er at være i branchen uden at have lavet noget som helst andet. Da jeg så var færdig med at få en uddannelse begyndte jeg på Universitetet. Efterhånden som jeg afsluttede min universitets uddanelse, spurgte Andreas så om jeg ville Arbejde på AVISEN, som han havde købt på daværende tidspunkt, på den måde er jeg kommet ind i branchen.

I Medie og journalist branchen er arbejdstiderne ofte meget svingende arbejdstider, det betyder at man dermed ikke kan sikre sig at se en serie på sofaen hver aften.

– Når der sker noget så skal jeg på arbejde, man kan ikke sige at jeg kun har en 37 timers arbejdsuge som i de fleste andre brancher, hvis der sker noget klokken 20 om aftenen så sker der noget klokken 20 om aftenen, så det er ikke bare noget med at møde klokken 08:00 på kontoret og vente på, at der sker noget, fortæller Patrick og fortsætter :

– Der er meget svingende arbejdstider, nogle uger er der 20 timers arbejde, hvor der så i andre er 50 -60 timers arbejde. Så man skal være indstillet på, at man ikke bare kan sige til kæresten eller ægtefællen derhjemme, at man er hjemme klokken 20 i aften, for der kan nå at ske noget, så man skal ikke hænge sig op på, at man har fri hver aften, forklarer Patrick.

Dermed kan man konkludere, at det fede ved journalistik, for Patrick er, at man kan dykke ned i emner, som man synes er interessante. Bagsiden af medaljen er, at man ikke har fri hver aften.

Et år med krig kan få livslange konsekvenser for børn

Af

Andreas Andreassen

-

06:25 - 24. februar

0

Ukraine - Unicef pm — On 21 December 2022, 8-year-old Eldar poses for a photograph in the war-affected city of Irpin, Kyiv region, Ukraine. His family, which includes parents, grandmother and seven children, is one of those who had their apartment and small family business destroyed. They now live in the Dubky modular town, a complex built for internally displaced people who lost their homes due to the war. The arrival of winter made temporary housing unsuitable for children. Due to the lack of electricity, the houses are cold. Temperatures can drop to 8 degrees on the worst days, while humidity is high and condensation forms. There is so much water on the mattresses in the beds that it drips down to the floor, forming puddles. Eldar and his 10-year-old sister Milena continue to study online despite these difficulties. However, when the power goes out, so does the Internet, and the children cannot access their classes. Milena does not like this format of education. She misses school and would like to go there even despite the cold. “I like going to school. Even though there are air raids now and you must go to the basement. Even if it's cold at school, I still really want to be there, not to sit online”, she says. Eldar, on the contrary, enjoys distance learning. During air raids, all pupils have to go to the school basement, which serves as a bomb shelter. Eldar feels uncomfortable when everybody is gathered and making noise there. Both he and his sister want the war to end and to return home. Full-scale war and attacks continue across Ukraine, causing widespread power, water and services outages impacting the lives of children and their families as sub-zero winter temperatures set in. UNICEF and partners are working around the clock to scale up life-saving programmes for children and their families inside Ukraine. This includes providing over 280,000 children with learning supplies, over 1.7 million children and caregivers with mental health and psychosocial support, and distri

Ukraines børn har i dag gennemlevet 365 dage med vold, traumer og tab. Krigen har sendt millioner af børn på flugt, frarøvet dem deres skolegang og påvirket deres psykiske trivsel. Krigen risikerer at få livslange konsekvenser for en hel generation.

Otte millioner mennesker har det seneste år forladt Ukraine. Langt størstedelen af dem er kvinder og børn. Børn på flugt er blandt de allermest sårbare grupper i verden. Særligt dem der flygter uledsagede eller bliver adskilt fra deres familie undervejs. Børn, der rives væk fra deres base, er i risiko for vold, overgreb og udnyttelse, og de går glip af vigtige år på skolebænken.

– Jeg er netop kommet hjem fra Rumænien, hvor jeg har jeg mødt børn, der har forladt alt, hvad de kender og er trygge ved, for at komme i sikkerhed. Det er klart, at sådan en flugt påvirker børns mentale trivsel, men vi ved også, at der er risiko for, at børn bliver udnyttet og bliver ofre for menneskehandel, når der pludselig hersker undtagelsestilstand omkring dem. Det er en stor prioritet for UNICEF at gribe børn i sådanne situationer. Blandt andet ved at være til stede ved grænseovergangene, siger Susanne Dahl, generalsekretær i UNICEF Danmark, der blandt andet har besøgt nogle af de modtagecentre, som UNICEF driver sammen med andre partnere ved grænsen til Ukraine.

Krigen har skabt en national uddannelseskrise

I alt har flere end fem millioner ukrainske børn fået afbrudt deres skolegang som konsekvens af krigen i Ukraine. Det skyldes, at tusindvis af skoler er blevet beskadiget eller ødelagt. Online undervisning er i mange tilfælde ikke en mulighed på grund af strømafbrydelser i store dele af landet. Samtidig anslås det, at to ud af tre børn, der er flygtet ud af Ukraine, ikke er indskrevet i modtagerlandets uddannelsessystem.

– Uden adgang til uddannelse vil en hel generation af børn fra Ukraine vokse op uden de færdigheder, de har brug for, for at klare sig i livet og indfri deres drømme for fremtiden. Skolerne er også et enormt vigtigt rum i forhold til at hjælpe børn med at bearbejde de grusomheder, de har oplevet det seneste år. Her er de tæt på kompetente og fortrolige voksne, og de oplever en grad af normalitet. Alt sammen noget der er vigtigt under krige og konflikter, siger Susanne Dahl.

Ubearbejdede traumer stjæler børns fremtid

Krigen har haft ødelæggende virkninger på børns psykiske trivsel. UNICEF anslår, at mindst halvanden millioner børn har fået alvorlige psykiske mén af deres traumatiske oplevelser det seneste år. Denne gruppe risikerer blandt andet alvorlig depression, angst og PTSD. Hertil kommer hundredtusindvis af øvrige børn, der også er traumatiseret, men hvor tilstanden forventes at være mere forbigående.

– Alle børn har ret til at vokse op i sikkerhed og med lige muligheder. Og det har krigen i Ukraine sat totalt over styr for millioner af børn. Hvis ikke de får bearbejdet deres traumer, kan det få livslange konsekvenser. Ukraines børn har desperat behov for stabilitet, beskyttelse og psykosocial støtte. Mere end noget andet har de desperat brug for fred, siger Susanne Dahl.

Et år med krig kan få livslange konsekvenser for børn

Af

Andreas Andreassen

-

06:25 - 24. februar

0

Ukraines børn har i dag gennemlevet 365 dage med vold, traumer og tab. Krigen har sendt millioner af børn på flugt, frarøvet dem deres skolegang og påvirket deres psykiske trivsel. Krigen risikerer at få livslange konsekvenser for en hel generation.

Otte millioner mennesker har det seneste år forladt Ukraine. Langt størstedelen af dem er kvinder og børn. Børn på flugt er blandt de allermest sårbare grupper i verden. Særligt dem der flygter uledsagede eller bliver adskilt fra deres familie undervejs. Børn, der rives væk fra deres base, er i risiko for vold, overgreb og udnyttelse, og de går glip af vigtige år på skolebænken.

– Jeg er netop kommet hjem fra Rumænien, hvor jeg har jeg mødt børn, der har forladt alt, hvad de kender og er trygge ved, for at komme i sikkerhed. Det er klart, at sådan en flugt påvirker børns mentale trivsel, men vi ved også, at der er risiko for, at børn bliver udnyttet og bliver ofre for menneskehandel, når der pludselig hersker undtagelsestilstand omkring dem. Det er en stor prioritet for UNICEF at gribe børn i sådanne situationer. Blandt andet ved at være til stede ved grænseovergangene, siger Susanne Dahl, generalsekretær i UNICEF Danmark, der blandt andet har besøgt nogle af de modtagecentre, som UNICEF driver sammen med andre partnere ved grænsen til Ukraine.

Krigen har skabt en national uddannelseskrise

I alt har flere end fem millioner ukrainske børn fået afbrudt deres skolegang som konsekvens af krigen i Ukraine. Det skyldes, at tusindvis af skoler er blevet beskadiget eller ødelagt. Online undervisning er i mange tilfælde ikke en mulighed på grund af strømafbrydelser i store dele af landet. Samtidig anslås det, at to ud af tre børn, der er flygtet ud af Ukraine, ikke er indskrevet i modtagerlandets uddannelsessystem.

– Uden adgang til uddannelse vil en hel generation af børn fra Ukraine vokse op uden de færdigheder, de har brug for, for at klare sig i livet og indfri deres drømme for fremtiden. Skolerne er også et enormt vigtigt rum i forhold til at hjælpe børn med at bearbejde de grusomheder, de har oplevet det seneste år. Her er de tæt på kompetente og fortrolige voksne, og de oplever en grad af normalitet. Alt sammen noget der er vigtigt under krige og konflikter, siger Susanne Dahl.

Ubearbejdede traumer stjæler børns fremtid

Krigen har haft ødelæggende virkninger på børns psykiske trivsel. UNICEF anslår, at mindst halvanden millioner børn har fået alvorlige psykiske mén af deres traumatiske oplevelser det seneste år. Denne gruppe risikerer blandt andet alvorlig depression, angst og PTSD. Hertil kommer hundredtusindvis af øvrige børn, der også er traumatiseret, men hvor tilstanden forventes at være mere forbigående.

– Alle børn har ret til at vokse op i sikkerhed og med lige muligheder. Og det har krigen i Ukraine sat totalt over styr for millioner af børn. Hvis ikke de får bearbejdet deres traumer, kan det få livslange konsekvenser. Ukraines børn har desperat behov for stabilitet, beskyttelse og psykosocial støtte. Mere end noget andet har de desperat brug for fred, siger Susanne Dahl.

300 millioner kroner i inflationshjælp til økonomisk udsatte børnefamilier

Af

Redaktionen

-

23:02 - 23. februar

0

Økonomisk udsatte børnefamilier får en ekstraordinær inflationshjælp på 7.500 kr. hvis familien har et barn. Inflationshjælpen udbetales til 40.500 børnefamilier og hjælper 65.100 børn.

Regeringen er sammen med Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet blevet enige om en aftale, som udmønter 300 mio. kr. i inflationshjælp til de børnefamilier, der står i en særlig udsat økonomisk situation på grund af de stigende priser. Aftalen følger op på aftalen om inflationshjælp, der blev indgået den 10. februar 2023, og hvor der også blev afsat 100 mio. kr. i 2023 til tiltag i civilsamfundsorganisationer, som er målrettet økonomisk trængte børnefamilier.

Inflationshjælpen er et ekstraordinært og skattefrit beløb til alle børnefamilier i kontanthjælpssystemet og børnefamilier, hvor mindst én af forældrene er i ressourceforløb eller jobafklaringsforløb og modtager ressourceforløbsydelse.

Inflationshjælpen afhænger af antal børn og aftrappes for hvert barn. Børnefamilier med ét barn modtager 7.500 kr., børnefamilier med to børn modtager 3.750 kr. for det andet barn, og børnefamilier med tre børn modtager 2.250 kr. for det tredje barn.

Pengene udbetales i to rater og modregnes ikke i øvrige offentlige ydelser. Den første halvdel af beløbet udbetales senest i juni 2023 og anden halvdel udbetales primo august 2023.

Aftalen ventes at hjælpe ca. 65.100 børn fordelt på ca. 40.500 familier.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen:

– Inflationen har ramt mange børnefamiliers økonomi, og der vil være familier, som har svært ved at få pengene til at slå til på grund af de høje priser. Der er risiko for, at den stigende inflation kommer til at gå ud over børnene, og derfor er dagens aftale vigtig. For de seks aftalepartier har det været vigtigt, at vi målretter hjælpen til de børnefamilier, der trænger mest. Og at hjælpen kan komme ud så hurtigt som muligt. Det leverer vi med denne aftale.

Beskæftigelsesordfører for Venstre, Christoffer Melson:

– Vi er glade for, det er lykkedes at lande en aftale, der kommer et meget større antal børnefamilier, end der hidtidigt har fået hjælp, til gavn. Derudover har det været vigtigt for Venstre, at pengene er et engangsbeløb, der ikke bliver udbetalt på en måde, hvor familierne mister penge, hvis en eller begge forældre kommer i arbejde. For Venstre er det nemlig afgørende, at det altid kan betale sig at tage et arbejde.

Beskæftigelsesordfører for Moderaterne, Jeppe Søe:

– Vi synes, vi med aftalen er landet lige præcist der, hvor pengene ikke mister deres værdi i bureaukratiske processer. Pengene kan komme hurtigt ud at virke meningsfyldt – og hvor det hjælper de familier, der konkret har et behov.

Beskæftigelsesordfører for Socialistisk Folkeparti, Karsten Hønge:

– I dag sætter vi et plaster på såret i de børnefamilier, som har mindst, og som har sværest ved at klare de stigende priser. Det er på høje tid, og det sker med et beløb, som kan mærkes. SF er stærk tilhænger af det børnetilskud, som et flertal desværre har afskaffet. Familierne mangler nu penge, og det rammer hårdt i mange familier. Med inflationshjælpen ser det en anelse lysere ud.

Beskæftigelsesordfører for Radikale Venstre, Katrine Robsøe:

– Jeg er glad for, at vi har lavet en aftale, der kommer de fattigste børn i Danmark til gode. Mange af de familier der i forvejen har mindst, er ekstra hårdt ramt af inflationen og har derfor også ekstraordinært brug for en hjælpende hånd. For Radikale Venstre har det været vigtigt, at hjælpen går målrettet til de familier, der har allermest brug for hjælpen, og at den selvfølgelig uddeles på fuldstændig objektive kriterier.

Beskæftigelsesordfører for Alternativet, Helene Liliendahl Brydensholt:

– Det har været afgørende for Alternativet at få inflationshjælpen ud til de mest trængte børnefamilier, uanset hvor de bor, og hvor de kommer fra i verden. De familier, der får en økonomisk håndsrækning, har svært ved at få enderne til at mødes pga. de stigende priser, og det har derfor været vigtigt for os at få pengene ud til dem hurtigst muligt.

Beskæftigelsesordfører for Socialdemokratiet, Jens Joel:

– For os handler det om at sikre de mest økonomisk udfordrede børnefamilier en hjælpende hånd i svære tider med høje priser på varme, mad og meget andet. Det er jeg glad for er lykkes i en bred aftale.

Alle skal have ret til en konto og adgang til deres penge

Af

Karina Lorentzen Dehnhardt

-

22:07 - 23. februar

0

Af gruppeformand for SF, Karina Lorentzen, Sindalvej 4. 6000 Kolding

Hvad ville du gøre, hvis banken opsagde din konto i morgen og alle andre banker sagde nej til, at du kunne oprette en ny?

Det er et problem. For ingen kan klare sig uden en bankkonto i dagens Danmark.

Alligevel vil ingen banker give 47-årige Casper en konto, så han kan ikke få udbetalt sin kontanthjælp, I et år har han ikke haft en konto og må stjæle mad for at overleve. Selvom kommunen har 60.000 kroner af hans penge stående.

Casper fik opsagt sin bankkonto med 14 dages varsel, fordi de troede, han var involveret i hvidvask. Det er han ikke. Men seks andre banker har også vendt tommelfingeren ned.

Det gør mig altså vred, at bankerne ikke vil leve op til loven. De SKAL sikre, at udsatte kan få noget så simpelt som en bankkonto.

Derfor er jeg glad for, at erhvervsministeren nu vil tage det her op med bankerne. Ellers havde jeg hanket op i ham.

Har du oplevet lignende problemer?

Verdens bedste cykelryttere kører igennem Middelfart og Kolding

Af

Patrick Viborg Andersen

-

15:52 - 23. februar

0

Cecilie Uttrup Ludwig får til sommer mulighed for at genvinde Tour of Scandinavia og denne gang på hjemmebane. Igen i år køres løbet med etaper i Norge og Danmark. Hvor det sidste år var første etape, der kørte på dansk asfalt, bliver det i år i stedet de to sidste etaper. Det betyder, at vinderen af løbets anden udgave skal findes i Danmark.

De største kvindelige cykelstjerner spurter i mål i Haderslev søndag den 27. august efter at have cyklet mere end 700 kilometer fra Mysen i Norge. Tour of Scandinavia er den eneste afdeling af UCI’s World Tour i Norden. Der er ingen tvivl om, at tilskuere langs ruterne får fest og farver og mulighed for igen at opleve cykelsportens intense drama ligesom ved både sidste års udgave og ved Tour de France-starten.

Gennem flere år har Danmark positioneret sig som et af verdens bedste cykelnationer og destinationer. Med Tour of Scandinavia til sommer holder Danmark sig i førerfeltet og den helt unikke, danske cykelkultur får igen et udstillingsvindue til resten af verden. Sommerens afsluttende etaper er tilrettelagt således, at både ryttere og tilskuere får de bedste betingelser: flade, hurtige strækninger, bakker og sving og afslutningsvist en bjergspurt, som ligger rigtigt godt til ryttere som Cecilie Uttrup Ludwig.

I dag blev ruterne til dette års Tour of Scandinavia offentliggjort på et pressemøde, som Danmarks Cykle Union sammen med de danske start- og målbyer, Trekantområdet Danmark og Sport Event Denmark havde inviteret til.

5. etape, lørdag d. 26. august: Herning-Herning

For første gang skal der køres en enkeltstart i Tour of Scandinavia. Det bliver en 16,4 km lang rute med start og mål i centrum af Herning. Det er en rute, der kommer de stærkeste temporyttere til gode, men det er ikke nok kun at være skarp på de lange lige strækninger, for kilometerne inde i Herning centrum byder også på tekniske passager, som stiller krav til rytterne. På de tekniske passager kan der både vindes og tabes vigtige sekunder i kampen med uret, men de største tidsforskelle vil opstå på de lige strækninger nord for Herning.

Rytterne starter én efter én på Tinghuspladsen ligeud for Herning Bibliotek. De første meter af ruten køres gennem Østergade, inden rytterne drejer til venstre op gennem Kousgaards Plads og igen til venstre af Nygade. De første 3 km køres i Herning by, inden rytterne kommer uden for bygrænsen og kører mod nord på en lang lige strækning på 2 km. Lige før Gullestrup drejes til venstre på en let kuperet strækning ind mod Tjørring, inden der igen køres mod Herning midtby ad Vesterholmvej, og rytterne passerer mellem Holing Sø og Fuglsang sø. På denne ca. 5 km lange strækning vil rytterne få det maksimale ud af den aerodynamiske position, da det er en højhastighedsstrækning. Disse store veje fortsætter ind igennem Herning, indtil rytterne rammer opløbsvinget ved Bethaniagade og Mindegade. De sidste 300 m op mod Torvet er let stigende, og her vil rytterne komme til at presse de sidste kræfter ned i pedalerne, inden målstregen passeres på Torvet.

6. etape, søndag d. 27. august: Middelfart-Kolding-Haderslev

Den afsluttende etape af Tour of Scandinavia begynder i Middelfart. Byen er fast vært for Fyn Rundt, og så sent som i 2020 var byen tillige vært for de danske mesterskaber i landevejscykling.

Efter en lille rundtur i kommunen, hvor bl.a. byen Strib besøges, kører feltet over den gamle Lillebæltsbro, og snart er de fremme ved etapens første bakkespurt på Nr. Stenderupvej lige ud for Birkemose Golfklub.

Efter 45 km af dagens 144 km rammes Kolding by. Ruten passerer bl.a. forbi det 750 år gamle Kolding Hus, som i dag er et moderne museum. Videre sydpå mod etapeafslutningen kommer feltet forbi Skamlingsbanken, Christiansfeld samt Vojens. Fra Vojens går det direkte til Tørning Mølle, hvor bjergkonkurrencen endeligt skal afgøres, da det er her, at den sidste bjergspurt er indlagt. Efter Tørning Mølle er der blot 6 km, til feltet rammer den knap 11 km lange rundstrækning. Rundstrækningen skal gennemkøres tre gange, og selve den 800 m lange målbakke skal nok skabe spænding over, hvem der vinder den prestigefulde sidste etape.

Lokalpolitisk glæde

Borgmester i Middelfart Kommune, Johanes Lundsfryd, glæder sig til at vise Middelfart frem.

– Med Tour of Scandinavia får vi i Middelfart besøg af et cykelløb på højeste niveau, og dermed verdenstoppen inden for cykling. Løbet er et fantastisk udstillingsvindue, der giver os mulighed for at vise Middelfart frem for omverdenen. Samtidig bliver starten af den afsluttende etape en spændende sportsoplevelse, hvor borgere og gæster kan opleve verdensstjerner på nært hold. Vi glæder os rigtig meget til at opleve Tour of Scandinavia i Middelfart, siger lundsfryd

Formand for Sundhed og Fritid i Kolding Kommune, Birgitte Kragh, siger følgende:

– Vi glæder os til, at vi endnu en sommer kan invitere til cykelfest. Sidste år, da Tour de France-feltet kørte gennem Kolding Kommune, kunne vi se en overvældende interesse for cykelsporten i vores lokalområde. Og vi håber på at se rigtig mange mennesker, når det denne gang er nogle af verdens bedste kvindelige cykelryttere, som kommer forbi.

Inflationshjælp på 75 millioner på vej til de mindre købmænd i små byer

Af

Maj-Britt Andreassen

-

15:44 - 23. februar

0

Ny midlertidig støtteordning skal hjælpe de små købmænd, bagere og slagtere i de mindre lokalsamfund gennem direkte støtte og hjælp til at investere i grønne energiforbedrende tiltag.

Inflationen og de høje energipriser kan mærkes rundt om i hele landet. Og det gælder især de mindre lokalsamfund.

Derfor blev der med Aftale om inflationshjælp af 10. februar 2023 afsat 75 mio. kr. til en midlertidig støtteordning til mindre købmænd og andre energiudsatte fødevareforretninger såsom bagere, slagtere mv., som er beliggende i mindre byer.

Den nærmere udformning af ordningen er nu også faldet på plads, hvor det bliver muligt for købmænd m.v. at søge om støtte, hvis de lever op til en række kriterier, herunder at de skal være beliggende i byer med under 2.500 indbyggere og være ramt af høje energipriser.

Herudover bliver det muligt at søge om støtte til energiforbedrende tiltag så som nye kølemontre.

– Vi står i midt i en energikrise og det kan mærkes i hele landet – og især hos de mindre lokalsamfund. I mange små byer er det nemlig den lokale købmand, bager eller slagter, der er samlingspunktet. Derfor er det vigtigt, at vi styrker de små bysamfund. Nu har vi sammen med et bredt flertal i Folketinget fået lavet en god ordning, som netop giver en tiltrængt hjælpende hånd til dem, der er ramt af stigende energipriser, siger erhvervsminister Morten Bødskov.

– Jeg er glad for, at vi nu har en aftale om, hvordan vi kan give de små butikker i landdistrikterne en håndsrækning i en tid med inflation og høje energipriser. Vi ved, at det er helt afgørende for mange små lokalsamfund rundt omkring i Danmark, at de kan holde liv i deres lokale butikker, tilføjer minister for kirke, landdistrikter og nordisk samarbejde, Louise Schack Elholm.

Link til fakta om støtteordningen til mindre købmænd m.v.

Praktik som folkeskoleelev – skal man bare kigge de voksne over skulderen?

Af

Mathilde Bramm

-

15:43 - 23. februar

0

Mange folkeskoleelever oplever at skulle i praktik, men hvordan er det at være på prøve i arbejdsmarkedet.

Olivia Lage Frank og Kamilla Juul Hansen er begge i praktik som grafiske designere ved Reklamebureauet Hegnet, som er beliggende i Kolding.

– Vi har hele ugen igennem været i gang med at redesigne indpakningen af et produkt efter eget valg, hvor vi så begge to skal fremlægge og reklamere for de færdige produkter på fredag, fortæller Kamilla og fortsætter :

– Jeg har valgt at redesigne en normal Aqua d’or iste dåse, og Olivia redesigner en pose med planteprotein, siger Kamilla.

På trods af at de unge finder praktikstederne, får de så noget ægte arbejde, hvor man kan fornemme hvilken betydning et job har.

– Det er rigtigt hyggeligt at være i praktik her. Der er tilpasse mængder af arbejde, mens det også er afslappet. Praktikken giver rigtig gode muligheder for, at man kigge nærmere på et job som man overvejer i fremtiden, forklarer Olivia.

Mange unge danskere finder det uoverskueligt at få et job, ja helt generelt bare arbejdsmarkedet, men hvad kan det ændre at komme i praktik ved virksomheder.

– Vi tænker, at man automatisk får mere erfaring, det kan så gøre, at det er nemmere at få et job i fremtiden, fordi et job nemlig kan virke uoverskueligt. Så at prøve det, og at du kan få et slags indblik i hvordan et job fungerer, tror vi vil hjælpe en hel del, fortæller Kamilla og Olivia.

Pigerne havde personligt nemt ved at søge og få et praktiksted. Sådan er historien dog ikke for alle unge, det kan være så uoverskueligt at finde et praktiksted, at de helt dropper praktikken.

-Det kan være svært for folk, som ikke finder det nemt at tage ansvar, eller hvor den unge skal finde stederne helt alene pga at forældrene ikke kan hjælpe, forklarer Olivia.

Selvom der er nogle elever der ikke kan overskue praktikken, ser man langt flere succeshistorier med folk som får praktikpladser, der tager sig af eleverne og sørger for, at de har noget at lave og kan mærke det virkelige arbejdsliv.

KOLDING

Profil er retur: Min tro på overlevelse er styrket

1.600 ukrainske børn har fået idrætshjælp

Hvordan er det at være journalist?

Et år med krig kan få livslange konsekvenser for børn

Et år med krig kan få livslange konsekvenser for børn

300 millioner kroner i inflationshjælp til økonomisk udsatte børnefamilier

Alle skal have ret til en konto og adgang til deres penge

Verdens bedste cykelryttere kører igennem Middelfart og Kolding

Lokalpolitisk glæde

Inflationshjælp på 75 millioner på vej til de mindre købmænd i små byer

Praktik som folkeskoleelev – skal man bare kigge de voksne over skulderen?

42 valgplakater revet ned

Allan Olsen: »Jeg kan ikke andet»

Lastbil kørte ind i havareret vogn på motorvejen – chauffør sigtet...

Nye regler skal bane vej for flere lokale fritidsjob til unge

Nye tømmedage på vej i Kolding når affaldsbeholderne tages i brug

Venstre vil nedbringe ventetiden hos speciallæger – 125 millioner kroner og 25 nye praksisser...

Sverige: Verdensklasse velfærdsøkonomi under konjunkturpress

Bil snurrede rundt efter sammenstød med lastbil i Kolding – tredje bil ramt i...

Lang kø på E45 og E20 tirsdag morgen – uheld spærrer spor ved Kolding

Skinnebrud rammer togtrafikken – alle regionaltog aflyst mellem Fredericia og Aarhus H