Den kendte pizzakæde, Gorms er lukket. Det oplyser kæden på sin hjemmeside.
– Vi har lukket dørene til vores restauranter og pizzabarer. Døre til et livsprojekt. Til en familie og en holdånd, som lever og ånder for at skabe gode oplevelser. Vi har oplevet både op- og nedture, bygget venskaber og skabt arbejdspladser gennem snart 15 år. Men de seneste tre år har været nogle af de mest udfordrende og hårdeste i vores tid i branchen, og kulminerer nu da selskabet bag GORMS er gået konkurs, skriver de og slutter:
– Vi står tilbage med dyb ydmyghed og taknemmelighed overfor alle jer, som har bidraget og støttet os igennem årene. TAK for hvert et besøg. Hver en støtte og tillid gennem tiden. Kærlig hilsen Gorms-familien.
Det er kokken, Gorm Wisweh, der er manden bag kæden.
Fra et værksted er der stjålet en mini gummiged og og en ATV.
Vicepolitiinspektør Mikkel Ross oplyser, at der på Platinvej i Kolding har været indbrud på et værksted søndag klokken 02:00.
Man har klippet hul til en indhegning, og brudt en dør op til en lagerhal, hvorfra der er stjålet en Weidemann mini gummiged og en Polaris ATV 800 kubik.
En 19-årig mand fra Vamdrup har i weekenden fået en bøde for at urinere på åben gade.
Episoden fandt sted på Slotsgade i Kolding lørdag klokken 02:35, hvor en patrulje spottede, at manden stod og urinerede. Da man ikke må det fik han en bøde for det, oplyser vicepolitikommisær Mikkel Ros
Gør sammenhæng i sundhed til en patientrettighed og indfør en årlig helhedssamtale, foreslår Gigtforeningen
Selv den mest ressourcestærke gigtpatient risikerer at fare vild i sin rejse fra den ene ende af sundhedsvæsenet til den anden. Det viser en ny kortlægning af udredningen og behandlingen af en stor del af landets 700.000 gigtpatienter, som det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, har lavet for Gigtforeningen.
Kortlægningen består af en litteraturgennemgang, en række interviews med patienter og fagpersoner samt en spørgeskemaundersøgelse blandt flere end 600 gigtpatienter. Den konkluderer, at mange af patienterne oplever, at de selv må tage ansvar for at holde styr på aftaler og information, viderebringe information mellem fagpersoner og sikre relationen til fagpersoner undervejs i deres udrednings- og behandlingsforløb.
– Problemet opstår, når du som patient skal bevæge dig på tværs af specialer og sektorer, som rigtig mange gigtpatienter skal. Som sundhedsvæsnet er skruet sammen i dag, har ingen ansvaret for patientens samlede forløb, og konsekvensen af det bliver alt for ofte en forsinket behandling og forringet livskvalitet hos patienterne, siger direktør i Gigtforeningen, Mette Bryde Lind.
At have en fast kontakt blandt de mange fagpersoner, man som gigtpatient møder på sin vej, fremstår i undersøgelsen som en af de vigtigste faktorer for at få en oplevelse af et sammenhængende patientforløb. Men en del af patienterne oplever, at denne kontakt enten ikke eksisterer eller blot er sporadisk.
– Sammenhæng skal være en rettighed for patienten. Derfor foreslår vi konkret en årlig helhedssamtale til patienter med kronisk sygdom, hvor formålet med samtalen er at se det hele menneske og binde forløb på tværs af sundhedsvæsenet bedre sammen, siger Mette Bryde Lind.
– Hvis vi kan skabe bedre overblik og sammenhæng for patienten, kan vi også komme mange problemer i forkøbet. Uden sammenhæng halser vi hele tiden bagefter, og det taber både patienterne og sundhedsvæsenet på.
Tal fra spørgeskemaundersøgelsen
– 45 % af patienterne med inflammatoriske gigtsygdomme og 59 % af patienterne med rygsygdomme oplever selv at bære ansvaret for deres udrednings- og/eller behandlingsforløb. – 53 % af patienterne med inflammatoriske gigtsygdomme og 66 % af patienterne med rygsygdomme oplever ikke at have fået forelagt en plan for deres udrednings- og/eller behandlingsforløb. – 21 % af patienterne med inflammatoriske gigtsygdomme og 42 % af patienterne med rygsygdomme oplever i høj grad at være belastet af at skulle stå for koordineringen mellem fagpersoner.
Trapholt Museum i Kolding, skal i år hylde Nanna Ditzel som ville være fyldt 100 år i 2023 og viser en bred vifte af udstillinger om moderne kunst, design og kunsthåndværk. Kommunikationschef Bettina Aude Parastar, dykker ned i hvordan museet fungerer, hvilket ansvar der påhviler dem og hvad vi kan se frem til det kommende år.
Museet har også en pågående udstilling af Malene Landgreen og planlægger en kommende udstilling med Kvium, som åbnes allerede næste uge. Trapholt er kendt for sin unikke identitet og for at holde sig ajour med aktuelle tendenser og emner af interesse for publikum, såsom teknologi og natur.
– Vi har store forventninger til den kommende udstilling med Michael Kvium og hans norske kollega. Vi har altid haft et godt samarbejde med Kvium og haft gode udstillinger med ham. Til september åbner vi det vi kalder, årets særudstilling, det er den som fylder størstedelen af museet, og skiftes hvert år. Tidligere har vi haft designudstillinger om Arne Jakobsen og Kay Bojesen, nu til september har vi den første kvinde, Nanna Ditzel, hun har virkelig fortjent noget shine, fortæller Bettina Aude Parastar.
Trapholt har et rul af designudstillinger og identitetsudstillinger, lige nu kan man opleve udstillingen “Connect Me” som handler om vores forhold til natur og teknologi.
– Med identitetsudstillingerne ser vi på hvad der sker i samfundet i den samtid som udstillingen laves i, hvad går danskerne og bokser med, hvad har de brug for at diskutere eller tænke over. Connect Me er et godt eksempel, den drejer sig om forholdet til hinanden, til naturen og teknologien. Tidligere så vi naturen som noget underordnet mennesket og teknologien, der ser vi mere i dag at det hele smelter sammen, mennesket har behov for naturen. Teknologien udvikler sig samtidig ind i kunsten, Vi ser kunst lavet med hjælp af kunstig intelligens, men ført af et menneskes hånd siger Bettina.
Ud over udstillingerne arbejder Trapholt med flere projekter, et af dem, sammen med Kolding kommune og musikskolen og biblioteket, som tager mennesker med psykiske udfordringer ind og giver dem ro til at fordybe sig i kunsten.
– Vi har grupper inde med mennesker som har det rigtig svært, det vil være stort for dem bare at komme ud af deres hjem og mødes med andre mennesker. Vi giver dem et fortroligt rum, lukket og uden forstyrrelser, isoleret kan de sammen med vores publikumsformidler Karen Beck lære at bruge kunsten. De får meditationsøvelser, lærer hvordan man kan finde ro gennem kunsten, flere af dem får det tydeligt bedre og med den samlede indsats kommer flere ud på arbejdsmarkedet bagefter forklarer Bettina Parastar.
Et museum for alle
Samfundet skal spejles i udstillingerne og generelt i huset, menneskets problemer skal tages op på lige fod med menneskets glæder. De besøgende er alle fra folkeskoleklassen til den demensramte borger. Hvordan når et Trapholt hele vejen rundt?
– Dem der ikke går på museum, hvorfor gør de ikke det, hvorfor har de ikke lyst? Det har vist sig at der er to hoved grunde til at, folk ikke sætter sig deres fødder på et museum. Første grund er at, man har haft en virkelig dårlig oplevelse på et museum fra barnsben af, som tages med ind i ungdoms- og voksenlivet. Hvis der ikke senere i dit liv, er nogen der tager dig med på museum, så holder du fast i den oplevelse fra da du var barn, siger Bettina.
– Den anden gruppe, som ikke kommer er dem som tænker at, de ikke er kloge nok til at gå på museum. Det kender jeg også selv, at skulle over og læse hvad der står på det lille skilt ved siden af billedet, for overhovedet at forstå det. Der har vi et vigtigt budskab, det er fuldstændig ligegyldigt hvad du ved, det handler slet ikke om hvad du ved, du skal bare mærke kunsten. Det er det samme vi bruger i vores forløb for stressramte, hvor man vælger et maleri, så sætter man sig foran det i 5 minutter uden andet, men bare kigger og lader tankerne flyde. Det er ligegyldigt hvad kunsterne vil i den her sammenhæng, det er din oplevelse alene der betyder noget, fortsætter hun.
Vi har travlt i vores hverdag, ikke engang når vi går på museum har vi tid har vi tid til det. Trapholt forsøger med deres identitet og en række udstillinger og aktiviteter, at kunne henvende sig til alle, også hvis man ikke bryder sig om museer eller tænker at man ikke forstår kunst.
– Det betyder ikke noget hvad du har af viden, hvad gør det ved dig når du fx går ind i et rum fyldt med farver, det er det, som betyder noget, slutter Bettina.
Hun opfordrer til at man kommer på museet og give det et forsøg, at man prøver at engagere sig i udstillingerne, der er ikke noget at forstå, kun det man selv har lyst til at forstå.
I ABC Lavpris på Industrivej i Vamdrup, Kolding Kommune, stjal tre personer en fyldt indkøbsvogn med indhold for 3600 kroner. Personalet fik fat i varerne men ikke gerningspersonerne, og derfor søger Sydøstjyllands Politi nu vidner i sagen.
Sydøstjyllands Politi modtog anmeldelsen lørdag klokken 18.54, efter at personalet havde indhentet gerningspersonerne, som efterlod vognen, og flygtede derfra.
I en kælderlejlighed på Østerbrogade i Kolding gik der lørdag brand i en emhætte, da en beboer forlod en pande med margarine på et tændt komfur.
Beredskabet ankom til stedet klokken 17.52, for at slukke det der viste sig at være en mindre brand. Der skete ingen yderligere skader på lejligheden, og der var heller ikke brug for evakuering af beboerne, fortæller vagtchef Jesper Duus på søndagens pressebriefing.
I dag lancerer Danmarks Statistik en ny, interaktiv læringsportal, ’Mit liv med statistik’, målrettet 7.-10. klasses elever. Den skal bl.a. gøre det spændende at arbejde med statistik på nye måder, men også ruste unge samfundsborgere til et nyhedsbillede og videnssamfund, som rummer misinformation og fake news.
Statistik er en grundpille i det moderne videnssamfund, som gør os i stand til at forholde os kritisk til alt fra ligestilling og grøn omstilling til folketingsvalg. Med en ny, interaktiv læringsportal målrettet udskolingselever og lærere vil Danmarks Statistik bidrage til både dannelse og uddannelse af fremtidens demokratiske borgere ved at bringe viden og statistik i spil.
”Vi ønsker at klæde de unge på til det samfund, de er en del af. Mange unge har hørt, at statistik er kedeligt. Den myte vil vi gerne gøre op med. Vi vil gerne vise de unge, hvordan de kan bruge statistik til at blive klogere og forholde sig kritisk til de mange tal, de møder i hverdagen,” siger rigsstatistiker Birgitte Anker fra Danmarks Statistik.
Fakta og fake news
Mange aktører leverer tal ind i den offentlige debat uden nødvendigvis at være underlagt krav til fx kvalitet og uafhængighed. Det kan bidrage til misinformation og fake news i det nyhedsbillede, som unge skal navigere i, og hvor sociale medier kan fylde meget.
”Hvis vores børn og unge får mere viden om tal og statistik, vil det være vores bedste våben i krigen mod fake news. De vokser i dag op med et nyhedsbillede, som er fragmenteret og hurtigt, og det kan være svært at gennemskue, hvad der er sandt og falsk. Det er derfor vigtigt, at unge lærer at forholde sig til tal, og ved, hvor de kan finde solide fakta. Her bliver ’Mit liv med statistik’ et vigtigt bolværk, hvis nogen ønsker at sprede løgne,” siger digitaliserings- og ligestillingsminister Marie Bjerre.
“I en tid med fake news og skræmmende historier om krig i Europa og coronapandemien er det afgørende, at børn og unge har et troværdigt sted at gå hen og få viden. Derfor håber jeg, at man ude på skolerne vil bruge ‘Mit liv med statistik’ i undervisningen, så eleverne lærer at forholde sig kritisk til viden, og vi får vist dem, at statistik faktisk godt kan være sjovt og brugbart,” siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.
Stigende interesse fra skoler
Danmarks Statistik oplever en stigende interesse fra skoler for statistik og materiale, som kan bruges i undervisningen i skolen, og det imødekommer den nye, tværfaglige læringsportal ’Mit liv med statistik’.
Læringsportalen veksler mellem statistikopgaver og escape rooms i fiktive universer. Nogle temaer tager udgangspunkt i eleverne selv og sætter deres livssituation i perspektiv. Der er bl.a. opgaver om unges fritid og brug af internet og nyheder, udsatte børn, relativ fattigdom og sammenhæng mellem uddannelse, job og løn.
’Mit liv med statistik’ er fra i dag tilgængeligt på skolernes læringsplatforme. Læringsportalen kan også tilgås direkte fra Danmarks Statistiks hjemmeside på mitlivmedstatistik.dk. Projektet er udviklet i samarbejde med LegmedIt og Meebook og støttet af TrygFonden.
DMI har varslet tæt tåge i hele landet. Kan vare i op mod 48 timer.
Danmark vil opleve en periode med lun og fugtig luft i det kommende døgn. Dette vil resultere i dannelse af tåge flere steder på grund af den svage vind. Tågen kan blive tæt, og sigtbarheden kan falde til under 100 meter, som er den varslede grænse for tæt tåge.
Allerede i går aftes havde tågen bredt sig flere steder i landet, og nogle steder er sigtbarheden nu under 100 meter. Tæt tåge vil være til stede flere steder frem til søndag formiddag. Tågen forventes at lette i løbet af søndag formiddag, men den vil stadig hænge i luften flere steder og forårsage besvær størstedelen af dagen, især langs Vestkysten og Vadehavet. Tågen vil dog blive mindre tæt.
Natten til mandag vil der igen forekomme dis og tåge flere steder.
Sidst på dagen søndag forventes der at komme tåge og dis igen flere steder. Der vil dog strømme en smule tør luft ind over landet fra vest, natten til mandag. Som følge heraf vil landet muligvis være delt i to mandag morgen, med skyet men klart vejr i vest og fortsat dis og tåge i øst indtil ud på formiddagen.
HF og VUC i Fredericia tilbyder nu en ny uddannelse kaldet HF3, skræddersyet til elever med psykiske udfordringer, som har brug for mere støtte og struktur for at gennemføre deres uddannelse.
Udvidelsen er en del af skolens fortsatte bestræbelser på at imødekomme behovene hos flere elever og kunne omfavne flere forskelligheder.
– Skolen ser flere og flere elever i almindelige klasser, som har noget de kæmper med, på den ene eller anden måde. Det kan være helt konkrete diagnoser, det kan også være noget mere udefineret, i form af eksempelvis angst. Der manglede et tilbud til de her unge, som gerne ville en ungdomsuddannelse, men samtidig har det svært. De har brug for, at der bliver taget et ekstra hensyn hist og her, men vil gerne ende med samme resultat som alle andre. HF3 rummer alt det samme som den 2-årige uddannelse, man har bare længere tid til at komme igennem den, fortæller Kirstine Sofie Bay Sigaard Gammelgaard, Rektor på HF og VUC Fredericia.
Kirstine Sofie Bay Sigaard Gammelgaard, Rektor på HF og VUC Fredericia. Foto: AVISEN
HF3-uddannelsen, der planlægges over tre år i stedet for to, giver eleverne ekstra tid til at lære samtidig med at de bliver støttet af klassementorer, der kan hjælpe dem med eventuelle problemer. Undervisningen er bygget op omkring en bestemt struktur og et mål for hver time, lærerne tilgodeser elevernes individuelle behov, samtidighed med at eleverne får hjælp til at planlægge deres dag og hjemmearbejde.
– Man vil opleve, at der ganske enkelt er færre ugentlige lektioner på HF3 end på den ordinære HF, eksempelvis er den matematiske undervisning spredt over to år på HF3, hvor den kun strækker siger over ét år på en almindelig HF. Ansøgning foregår dog helt som de andre uddannelser på optagelse.dk, her kan man så fortælle om, hvorfor det er HF3 man gerne vil gå på, de enkelte ansøgere vurderes også enkeltvis så det forsikres, at eleverne får det rigtige tilbud, som passer dem, uddyber Kirstine.
HF og VUC Fredericia. Foto: AVISEN
På HF og VUC ser man frem til at kunne tilbyde HF3-udannelsen til elever, der har potentiale til at gennemføre en HF-uddannelse, men som tidligere har haft begrænsninger på grund af psykiske udfordringer.
– Udover, at der er en mentor til stede i timen, som kan springe til, hvis der er noget eleven ikke forstår eller har brug for, tilknyttes der også en overordnet mentor til den enkelte elev. Denne bidrager med struktur og planlægning, men lige så meget den faglige-sociale udvikling, som især er en del af det at uddanne sig. Helt enkelt, en der taler med eleven om deres dag, om deres hjemmearbejde, om de føler de kan komme i mål med det, ellers lægges der en strategi for at det kan lade sig gøre på anden vis, forklarer Kirstine Gammelgaard.
HF3-uddannelsen er en stor sejr for eleverne, som nu kan få hjælp til at gennemføre deres uddannelse og på sigt forfølge deres drømme om eksempelvis en videregående uddannelse. Erfaringer fra andre skoler viser, at HF3 virkelig gør en forskel for de unge, som via mentorordninger og en mere overskuelig fordeling af undervisningen, gør hverdagen med psykiske udfordringer på en ungdomsuddannelse mere holdbar.
POLITI. Mandag formiddag måtte Sydøstjyllands Politi rykke ud til Kolding Sygehus i forbindelse med en urolig patient. Episoden fandt sted klokken 11.58.
Arno Rindal Pedersen...
POLITI. En politibetjent fra Sydøstjyllands Politi blev søndag aften ramt af knivstik i maveregionen i forbindelse med en politiforretning i Kolding. Politibetjenten blev efterfølgende...
KRIMI. Søndag klokken 12.34 blev Sydøstjyllands Politi kaldt til et færdselsuheld i krydset mellem Jens Holmsvej og Fynsvej i Kolding. Her havde en bilist,...
TRAFIK. Et uheld på E45 Sønderjyske Motorvej giver søndag eftermiddag lange køer for bilister mellem Kolding og Vejle. Ifølge Vejdirektoratet er det strækningen fra...
POLITI. Sydøstjyllands Politi har søndag givet en opdatering på sagen om den voldsomme eftersættelse, der fandt sted lørdag aften den 13. september gennem Kolding...
KRIMI. Søndag morgen blev Sydøstjyllands Politi kaldt ud til en opsigtsvækkende hændelse på Eliassensvej i Kolding, hvor en bil lå omvendt på taget foran...
