Trapholt Museum i Kolding, skal i år hylde Nanna Ditzel som ville være fyldt 100 år i 2023 og viser en bred vifte af udstillinger om moderne kunst, design og kunsthåndværk. Kommunikationschef Bettina Aude Parastar, dykker ned i hvordan museet fungerer, hvilket ansvar der påhviler dem og hvad vi kan se frem til det kommende år.

Museet har også en pågående udstilling af Malene Landgreen og planlægger en kommende udstilling med Kvium, som åbnes allerede næste uge. Trapholt er kendt for sin unikke identitet og for at holde sig ajour med aktuelle tendenser og emner af interesse for publikum, såsom teknologi og natur.

– Vi har store forventninger til den kommende udstilling med Michael Kvium og hans norske kollega. Vi har altid haft et godt samarbejde med Kvium og haft gode udstillinger med ham. Til september åbner vi det vi kalder, årets særudstilling, det er den som fylder størstedelen af museet, og skiftes hvert år. Tidligere har vi haft designudstillinger om Arne Jakobsen og Kay Bojesen, nu til september har vi den første kvinde, Nanna Ditzel, hun har virkelig fortjent noget shine, fortæller Bettina Aude Parastar.

Trapholt har et rul af designudstillinger og identitetsudstillinger, lige nu kan man opleve udstillingen “Connect Me” som handler om vores forhold til natur og teknologi.

– Med identitetsudstillingerne ser vi på hvad der sker i samfundet i den samtid som udstillingen laves i, hvad går danskerne og bokser med, hvad har de brug for at diskutere eller tænke over. Connect Me er et godt eksempel, den drejer sig om forholdet til hinanden, til naturen og teknologien. Tidligere så vi naturen som noget underordnet mennesket og teknologien, der ser vi mere i dag at det hele smelter sammen, mennesket har behov for naturen. Teknologien udvikler sig samtidig ind i kunsten, Vi  ser kunst lavet med hjælp af kunstig intelligens, men ført af et menneskes hånd siger Bettina.

Ud over udstillingerne arbejder Trapholt med  flere projekter, et af dem, sammen med Kolding kommune og musikskolen og biblioteket, som tager mennesker med psykiske udfordringer ind og giver dem ro til at fordybe sig i kunsten.

– Vi har grupper inde med mennesker som har det rigtig svært, det vil være stort for dem bare at komme ud af deres hjem og mødes med andre mennesker. Vi giver dem et fortroligt rum, lukket og uden forstyrrelser, isoleret kan de sammen med vores publikumsformidler Karen Beck lære at bruge kunsten. De får meditationsøvelser, lærer hvordan man kan finde ro gennem kunsten, flere af dem får det tydeligt bedre og med den samlede indsats kommer flere ud på arbejdsmarkedet bagefter forklarer Bettina Parastar.

Et museum for alle

Samfundet skal spejles i udstillingerne og generelt i huset, menneskets problemer skal tages op på lige fod med menneskets glæder. De besøgende er alle fra folkeskoleklassen til den demensramte borger. Hvordan når et Trapholt hele vejen rundt?

– Dem der ikke går på museum, hvorfor gør de ikke det, hvorfor har de ikke lyst? Det har vist sig at der er to hoved grunde til at, folk ikke sætter sig deres fødder på et museum. Første grund er at, man har haft en virkelig dårlig oplevelse på et museum fra barnsben af, som tages med ind i ungdoms- og voksenlivet. Hvis der ikke senere i dit liv, er nogen der tager dig med på museum, så holder du fast i den oplevelse fra da du var barn, siger Bettina.

– Den anden gruppe, som ikke kommer er dem som tænker at, de ikke er kloge nok til at gå på museum. Det kender jeg også selv, at skulle over og læse hvad der står på det lille skilt ved siden af billedet, for overhovedet at forstå det. Der har vi et vigtigt budskab, det er fuldstændig ligegyldigt hvad du ved, det handler slet ikke om hvad du ved, du skal bare mærke kunsten. Det er det samme vi bruger i vores forløb for stressramte, hvor man vælger et maleri, så sætter man sig foran det i 5 minutter uden andet, men bare kigger og lader tankerne flyde. Det er ligegyldigt hvad kunsterne vil i den her sammenhæng, det er din oplevelse alene der betyder noget, fortsætter hun.

Vi har travlt i vores hverdag, ikke engang når vi går på museum har vi tid har vi tid til det. Trapholt forsøger med deres identitet og en række udstillinger og aktiviteter, at kunne henvende sig til alle, også hvis man ikke bryder sig om museer eller tænker at man ikke forstår kunst.

– Det betyder ikke noget hvad du har af viden, hvad gør det ved dig når du fx går ind i et rum fyldt med farver, det er det, som betyder noget, slutter Bettina.

Hun opfordrer til at man kommer på museet og give det et forsøg, at man prøver at engagere sig i udstillingerne, der er ikke noget at forstå, kun det man selv har lyst til at forstå.