En mand forsøgte torsdag at lave et røveri hos Lidl i Kolding.
En mand på 170-75 cm indfandt sig i Lidl på Vejlevej. Manden har sort hår, og var iført en sort hoodie og havde en blå maske for ansigtet.
Manden truede med en kniv, men han kom ikke afsted med et udbytte, oplyser Emil Jensen.
Efter at have været nyvalgt som partiformand for Nye Borgerlige er Lars Boje Mathiesen nu ikke længere i stillingen. Partiets organisatoriske næstformand, Jesper Hammer, har udsendt en mail til partiets medlemmer, hvor han meddeler, at Mathiesen har valgt at træde tilbage, samtidig med at han også er blevet ekskluderet fra partiet.
Da Lars Boje Mathiesen blev valgt som ny formand for Nye Borgerlige uden modkandidater den 7. februar 2023 i Fredericia, var der tale om taler og klapsalver, men også en trodsig stemning. Siden da har partiet oplevet interne problemer. Ifølge næstformand Jesper Hammer skyldes dette Lars Boje Mathiesens økonomiske krav til sin formandsposition, hvilket har ført til, at partiets hovedbestyrelse har valgt at fyre ham som formand og ekskludere ham fra partiet.
Lars Boje Mathiesen har ikke svaret på henvendelser, men Jesper Hammer bekræfter både mail og historie, hvor han slår fast, at de abnorme krav og et ultimatum er bag.
I mailen står der også, at Lars Boje Mathiesen mere eller mindre har valgt at sætte en pistol for panden på partiets hovedbestyrelse, hvorfor han nu er fortid.
Landet over stiger tomgangen for private boliglejemål, og i Region Syddanmark findes landets største stigning i dette kvartal. Det tyder på, at usikre økonomiske tider gør det sværere at leje private boliger ud. I Odense er tomgangen lavere end i resten af regionen, men i både trekantområdet og det resterende Syddanmark er den over landsgennemsnittet.
Boligtomgangen, der beskriver omfanget af ledige boliglejemål, er alene i det seneste kvartal steget med 0,9 procentpoint i Region Syddanmark for den private udlejning. Det er den største stigning på landsplan i dette kvartal, og det betyder, at tomgangen nu er på 4,8 procent i regionen, viser en ny opgørelse fra EjendomDanmark. Det landsdækkende gennemsnit, målt over de seneste 22 år, er på 3,3 procent.
Ifølge Morten Marott Larsen, underdirektør i EjendomDanmark, skyldes den mærkbare regionale stigning blandt andet tiderne:
– Tomgangen har over de sidste fire kvartaler været stigende i Region Syddanmark, men den er dog endnu ikke lige så høj som i Region Midtjylland og Region Nordjylland. Når det så er sagt, så kan vi med stigningen i regionen se, at befolkningen generelt bliver mere forsigtige med boligjagten i usikre tider. Lige nu er det sådan, at det nuværende regionale udbud af private udlejningsboliger, er stort nok til at dække hele den regionale efterspørgsel i Syddanmark.
I Odense er der kun tale om en lille stigning på 0,1 procentpoint, imens de store stigninger ses i trekantområdet og kategorien ”Øvrige Syddanmark,” der begge runder en boligtomgang på 5,5 procent. I Øvrige Syddanmark er det en årsændring på hele 3,1 procentpoint.
Stigning over hele landet
For hele landet gør det sig gældende, at tomgangen er steget med 0,6 procentpoint for den private boligudlejning i forhold til sidste kvartal. Det vil sige, at den nu er på 3,8 procent. Stigningen kommer i kølvandet på en lang periode, hvor lejeboligernes fleksibilitet har givet danskerne tryghed i en økonomisk usikker tid med energikrise og inflation.
– Selvom et usikkert ejerboligmarked generelt set har fået flere til at søge mod privat boligudlejning, så har det nu også fået flere til at vælge andre boligløsninger i den private udlejningssektor, siger Morten Marott Larsen, og uddyber:
– Man rykker måske tættere sammen på de kvadratmeter, der er til rådighed. Der er naturligvis fortsat brug for de private udlejningsboliger, men det ser ud til, at usikre økonomiske tider kan gøre det sværere at leje ud.
De mindste boliger har den laveste tomgang
Der er dog fortsat stor efterspørgsel på de mindste boliglejemål. Det vil sige boliglejemål, der arealmæssigt er mindre end 75 kvadratmeter. Tomgangsprocenten for disse boliger er den laveste med sine 3,1 procent, og generelt ses det, at boligtomgangen bliver højere, jo større arealet er. For de største boliglejemål, over 150 kvadratmeter, er niveauet på 5,7 procent.
– Det handler om, at der er blevet bygget for få mindre boliger, og at de mindste boliger er billigere, og derfor ikke lige så let påvirkelige, når økonomien er trængt. De bliver måske faktisk endnu mere eftertragtede, siger Morten Marott Larsen.
FN har vedtaget en ny aftale om at beskytte 30 pct. af det åbne hav, og vi har spurgt SDU’s havforsker Jamileh Javidpour, hvad det kommer til at betyde. Hun anbefaler at begynde, hvor biodiversiteten trues mest, fx ved undersøiske bjerge. Havets store dyr skal også have deres migrationsruter i fred, mener hun.
Halvdelen af kloden er dækket af åbent hav.
Det åbne hav er det internationale farvand, der ligger uden for de enkelte landets eksklusive økonomiske zoner, som strækker sig op til 200 sømil fra kysten.Den manglende jurisdiktion betyder, at alle nationer må fiske og færdes på det åbne hav.
Eftersom kun 1 pct. af det åbne hav i dag er underlagt en eller anden form for beskyttelse, har der hidtil været mere eller mindre frit slag derude. Men det ændrer sig med den nye aftale om beskyttelse af åbent hav, som er indgået af FN’s medlemsstater.
Kort om FN-aftalen
– Aftalens fulde navn er Agreement under the United Nations Convention on the Law of the Sea on the conservation and sustainable use of marine biological diversity of areas beyond national jurisdiction.
– Med aftalen forpligter medlemslandene sig til at udpege særligt beskyttede områder, såkaldte Marine Protected Areas, for at imødegå bl.a. tabet af dyreliv. Aftalen forpligter også medlemmerne til at dele det åbne havs genetiske ressourcer – det er fx brugen af havets planter og dyr til forskning og føde.
– Før traktaten kan træde i kraft, skal den formelt vedtages på et senere FN-møde og ratificeres af mindst seks 60 medlemmer.
– Vi har bedt biolog og havforsker Jamileh Javidpour fra Institut for Biologi på SDU om en vurdering af, hvad den nye traktat betyder.
Hun har ledet adskillige hav-ekspeditioner og forsker i marine dyr og deres leveforhold. I 2021 var hun medforfatter til en international opfordring i det ansete videnskabelige tidsskrift Science om at beskytte biodiversiteten i det åbne hav.
Det åbne hav understøtter vores planet på utallige måder: Det regulerer klimaet, det brødføder millioner af mennesker, og det bidrager med milliarder af dollars til den globale økonomi.
Alligevel er det fuldstændigt ubeskyttet og dermed sårbart overfor misbrug. Der overfiskes, og der miljøforgiftes, eksempelvis oliespild, plastikaffald og udledning af kemisk affald fra land.
Vi henter råstoffer som dybhavsmineraler, olie og gas på en måde, der ikke er bæredygtig. Sammen med klimaforandringerne og manglen på styring er det utrolig vanskeligt at beskytte det åbne hav effektivt. Det faktum, at vi ikke ved ret meget om det åbne havs økosystemer og biodiversitet er også en trussel.
Derudover kan områder med høj biodiversitet, såsom koralrev og mangrover, også have brug for akut beskyttelse. Det er f. eks. Sargassohavet og Koraltrekanten, der har en stor biodiversitet og samtidig trues af overfiskeri og klimaforandringer.
Det kan også være værdifuldt, at de forskellige lande og interessenter som fx NGO’er deler informationer med hinanden og koordiner deres indsatser for at beskytte den marine biodiversitet.
Det er dog vigtigt at understrege, at udpegning og forvaltning af marine beskyttede områder er en kontinuerlig proces, der kan påvirkes af ny videnskabelig viden, samfundsværdier og den politiske udvikling.
Så der kan sagtens komme forslag til nye eller udvidede områder nær Danmark i fremtiden. Men som sagt; det afhænger af faktorer som økologiske data og den offentlige mening.
Folketingets partier er blevet indkaldt til forhandlinger om en ny arbejdsmiljøaftale. Forhandlingerne begynder i næste uge.
Tirsdag den 14. marts begynder de politiske forhandlinger om en ny arbejdsmiljøaftale i Beskæftigelsesministeriet.
Regeringen lægger op til en historisk høj bevilling til Arbejdstilsynet og indsatsen mod social dumping og arbejdslivskriminalitet. Derfor prioriterer regeringen i alt ca. 1,3 mia. kroner over perioden 2023-2026 til en ny arbejdsmiljøaftale.
En stærk indsats kræver samtidig stabilitet omkring de økonomiske rammer. Derfor prioriterer regeringen, at der fra 2027 og frem afsættes godt 200 mio. kroner varigt til indsatsen.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:
– Vi skal under ingen omstændigheder acceptere hverken usikre eller utrygge arbejdsvilkår for lønmodtagere i Danmark. Vi ser stadig store udfordringer i arbejdsmiljøet, og alt for mange kommer til skade af at passe deres arbejde. Det må og skal vi kunne gøre bedre.
– Det er i samarbejdet mellem ledelse og de ansatte, at det forebyggende arbejde skal folde sig ud og virke, så vi undgår nedslidning, sygdom og ulykker. Regeringen vil sikre, at Arbejdstilsynet har ressourcer til at understøtte virksomhederne i dette arbejde og de fornødne muskler til at være der, når reglerne ikke bliver overholdt.
– Et arbejdsmarked med ordnede forhold kommer os alle til gavn – både lønmodtagerne, arbejdsgiverne og samfundet som helhed. Social dumping og arbejdslivskriminalitet truer derimod fællesskabet og forhindrer fair konkurrence. Hvis vi skal den grove udnyttelse af arbejdstagere til livs, som vi desværre stadig ser for mange tilfælde af i Danmark, er vi nødt til at fastholde og styrke indsatsen. Det lægger vi op til at gøre med denne aftale.
Trods underskud ved halvåret nåede Middelfart Sparekasse et overskud før skat på 75,1 mio. kr. i 2022.
Det begyndte skidt og sluttede godt.
Det er den korte version af regnskabsåret 2022 i Middelfart Sparekasse. Hvor første halvår var præget af tab på obligationsbeholdningen på grund af de hastigt stigende renter, så blev andet halvår præget af øgede indtægter. Og bundlinjen endte altså i et plus på 75,1 mio. kr. før skat på koncernniveau.
– Isoleret set er et resultat i den størrelsesorden ikke tilfredsstillende, og det står heller ikke mål med vores forventninger ved indgangen til 2022. Når det er sagt, så jeg er rigtigt godt tilfreds med vores andet halvår, hvor vi har øget indtægterne, uden udgifterne er fulgt med i samme tempo. Samtidig har vores kunder det bredt set godt, så vi er heller ikke ramt af tab og nedskrivninger. Samlet set vil jeg kalde 2022 for et acceptabelt år – omstændighederne taget i betragtning, siger Martin Baltser, adm. direktør i Middelfart Sparekasse.
Toplinjen – netto rente- og gebyrindtægtere – steg med 12,3 procent i 2022 til 692,3 mio. kr. Det skyldes i særdeleshed to ting: Stor aktivitet med omlægning af realkreditlån i særligt første halvår, hvor mange boligejere udnyttede de stigende renter til at opkonvertere fastforrentede realkreditlån for at nedbringe restgælden. I andet halvår har øgede renteindtægter været drivkraft en i fremgangen på toplinjen. Det skyldes i nogen grad, at udlånet er steget med 6,3 procent i 2022. Men rentestigningerne i andet halvår 2022 spiller også ind.
– De stigende renter betyder, at ingen kunder længere betaler negative indlånsrenter
i Middelfart Sparekasse. Det betyder også, at indlån nu igen er en indtægtskilde for os – man kan sige, at vi er ved at vende tilbage til normalbilledet, hvor pengeinstitutter kan tjene penge på både ind- og udlån. Indlån har ikke været nogen god forretning for os i årene med negative renter, siger Martin Baltser.
Kunderne mærker til gengæld de stigende renter på deres låneprodukter, hvor renten steg flere gange i 2022 i takt med, at centralbankerne hævede renten.
– Det er nu, at vi skal vise, at vi har rådgivet vores kunder godt, så de ikke havner i store problemer på grund af de stigende renter. Indtil videre ser vi ikke ind i større tab hos kunderne. Så længe vi ikke kommer til at opleve arbejdsløshed i større stil, så skal langt de fleste nok klare skærene, siger Martin Baltser.
Han medgiver, at nogle bliver meget hårdt ramt af stigende energipriser, stigende
renter og den høje inflation.
– Vi er tæt på kunderne, og vi er klar til at hjælpe – under forudsætning af, at kunderne også selv bidrager, siger Martin Baltser.
At kunderne fortsat har noget at stå imod med ses af Sparekassens indlån, som steg med 11 procent til 13 mia. kr. i 2022.
Tab på obligationsbeholdningen
Mens indtægterne er steget, så har den del af Sparekassens overskudslikviditet, som er placeret i obligationer, kostet mærkbare tab i 2022. Kursreguleringerne er negative med 90,7 mio. kr. i 2022.
– Jeg vil kalde begivenhederne i 2022 for en finansiel 100-års-hændelse. Selv om vi kun har placeret en mindre del af vores overskudslikviditet i obligationer – konservativt placeret ovenikøbet – så kunne vi ikke gardere os mod tab, konstaterer Martin Baltser.
Så solid som aldrig før
Mens det resultatmæssigt var et år på det jævne, så kan Martin Baltser glæde sig over, at Middelfart Sparekasse rent kapitalmæssigt står meget solidt. NEP-kapitalprocenten
er 26,8 ultimo 2022 – en stigning på 3,1 procentpoint på et år. Kapitaloverdækningen er nu på 10 procentpoint, og egenkapitalen har rundet 1,9 mia. kr.
– Kapitalopbygning har været et fokuspunkt for os i flere år. Det har været nødvendigt
for at kunne følge med de nye kapitalkrav, der er kommet til og løbende indfases. Vi står nu et meget komfortabelt sted, og det giver os simpelthen større frihed til at iværksætte nye tiltag og måske tænke mere offensivt, siger Martin Baltser og nævner en aktuel bred rekrutteringskampagne som eksempel.
– Vi har det bedste image blandt medarbejderne i Finanssektoren, og skulle der gå dygtige folk rundt og drømme om at blive en del af Middelfart Sparekasse, så har vi rum til at tage dem ind. Vi skal kunne fastholde og tiltrække de dygtigste medarbejdere – det er vejen til høj kundetilfredshed, siger Martin Baltser.
2023 indledt med en ny sammenlægning
I 2022 faldt sammenlægningen af Folkesparekassen og Middelfart Sparekasse
endeligt på plads, og i januar 2023 offentliggjorde Fanø Sparekasse og Middelfart Sparekasse en sammenlægning, der formelt faldt på plads i februar.
– Vi har i mange år udvidet forretningen via organisk vækst. I de seneste år med
først corona-krise og siden energi- og inflationskrise oplever vi, at det er blevet sværere at tiltrække nye kunder. Også af den grund er vi glade for, at andre sparekasser ser vores vej, når de søger en sammenlægningspartner, siger Martin Baltser.
Resultatmæssigt vil de otte kolleger og ca. 3.200 kunder fra Fanø Sparekasse bidrage positivt til Middelfart Sparekasses resultat allerede i 2023, da sammenlægningen
sker med regnskabsmæssig virkning fra 1. januar 2023.
Samlet set forventer Middelfart Sparekasse i 2023 et resultat før skat på koncernniveau på 175-200 mio. kr.
Rigtig mange danskere skynder sig ind på Skats hjemmeside, når der åbnes for årsopgørelsen for at se, om de skal have penge tilbage eller ej. I den forbindelse bør du også tjekke for fejl og glemte fradrag, og derfor har Spar Nord og BDO lavet en tjekliste med de fradrag, du bør kigge efter i sømmene.
Når Skat åbner for årsopgørelsen, hvilket i år officielt sker den 13. marts, sidder rigtig mange danskere sædvanligvis i kø for at se, om de skal have penge tilbage i skat. Mange risikerer dog at snyde sig selv for flere tusinde kroner, hvis de ikke også tjekker årsopgørelsen for fejl og ikke mindst glemte fradrag:
– Uanset om det ser ud til, at du skal af med penge eller får et beløb tilbage fra Skat, er det vigtigt at tjekke din årsopgørelse. Både i forhold til at se efter, om der har sneget sig fejl ind i opgørelsen, men naturligvis også for at sikre, at du har medregnet alle dine fradrag. Der kan nemlig være en væsentlig sum at hente, hvis du mangler et eller flere fradrag, fortæller investeringskonsulent i Spar Nord Karsten Brøndum Idskov.
Derfor har Spar Nord og BDO lavet en tjekliste over de væsentligste fradrag, som du måske har glemt, eller som du skal være særligt opmærksom på netop i år.
– En stor gruppe danskere kan se frem til højere fradrag, da satserne som noget særligt blev reguleret i løbet af indkomståret som følge af de stigende benzinpriser, hvilket kun er tredje gang på 30 år. Det vil således være ærgerligt at gå glip af fradraget, hvis du har pendlet og endda har haft højere udgifter til brændstof, siger chefkonsulent hos BDO Henning Boye Hansen, og han tilføjer:
– Uanset hvilket transportmiddel du har benyttet dig af – også bus, tog og cykel – kan du få fradraget, der udgør 2,16 kroner per kilometer for al kørsel mellem 24 og 120 kilometer, hvorefter fradraget er 1,08 kroner per kilometer. Sidstnævnte gælder dog ikke i såkaldte yderkommuner, hvor du får 2,16 kroner per kilometer, selvom du har kørt over 120 kilometer.
– Der kan være flere danskere, som allerede har glemt alt om håndværkerfradraget efter afskaffelsen – men det er værd at huske fradraget, som maksimalt udgør 12.900 kroner per person, og dermed kan ægtefæller og samlevere opnå et fradrag på samlet set 25.800 kroner, siger Henning Boye Hansen og tilføjer:
– Servicefradraget kan du opnå for arbejde udført i hele 2022, og her kan du få et fradrag på op til 6.400 kroner per person, så hvis du har en samlever eller ægtefælle, er det maksimale fradrag 12.800 kroner.
– Efter et turbulent aktieår vil dette fradrag være relevant for mange private investorer. Det er nemlig muligt at fratrække tab på aktier, der er købt på et reguleret marked – og hvis du ikke har haft nogle af disse, kan du trække tabet fra i fremtidige gevinster, siger Karsten Brøndum Idskov og tilføjer:
– Her skal man blot bemærke, at Skattestyrelsen skal have oplysningerne fra din bank eller dig. Derfor bør du kigge efter, om tabet er registreret i skattemappen.
– Det kan være, at du i årets løb har doneret beløb i forbindelse med indsamlinger, og så kan du få fradrag for beløbet, hvis organisationen er godkendt af Skattestyrelsen. Dog kan du ikke selv indberette det. Det skal den velgørende organisation gøre – og af den grund er det en god idé at tjekke efter, om det nu også er med på årsopgørelsen, fortæller Henning Boye Hansen.
– Du får helt automatisk fradrag, hvis betalingen foregår via Udbetaling Danmark. Betaler du på anden vis, har du til gengæld selv ansvaret for at få det med i årsopgørelsen. I den sammenhæng er det også værd at huske, at du kan få fradrag, når du betaler for udgifter i forbindelse med dit barns dåb eller konfirmation, hvis dit barn ikke bor hos dig, siger Henning Boye Hansen afsluttende.
Efter nogen tid uden har energiselskabet EWII nu ansat ny pressechef. Ann Katrine Warren, bringer en bred vifte af kommunikation og journalistik til bordet.
Med en baggrund som journalist og kommunikationskonsulent, har Ann tidligere specialiseret sig i, journalistik, PR og sociale medier.
De seneste 6 år har Ann Katrine Warren været ansat hos KALB som kommunikationskonsulent, hun tiltrådte som pressechef hos EWII og TREFOR d. 1. Marts 2023, tidligere sad Anya Palm på den post, men hun har siden 1. januar været kommunikationschef for Haderslev Kommune.
– Jeg kommer hertil og kan bruge både, min baggrund som journalist, men samtidig min tid i mediebranchen, når jeg skal navigerer det her område og glæder mig bare helt vildt til at få EWII og TREFOR ud over rampen. Gøre os, nærværende for den almindelige dansker, men lige så meget fra et virksomhedsperspektiv, sørge for at vi er til stede, fortæller Ann Katrine Warren, til AVISEN.
Ann har indgående kendskab til pressens arbejde, og kan uden tvivl bidrage positivt i rådgivningen af virksomheden.
Hun er uddannet journalist ved Danmarks Medie og Journalisthøjskole i Aarhus, har tidligere skrevet for JydskeVestkysten, med hendes store kendskab til branchen må hun siges at være et nyt aktiv for EWII og TREFOR.
Transportminister Thomas Danielsen mødes med Kolding Kommunes borgmester Knud Erik Langhoff, viceborgmester Birgitte Munk Grunnet og formand for plan- og teknikudvalget Jakob Ville for at drøfte mobiliteten på motorvejen ved Kolding
Det er svære udfordringer med tung trafik, der præsenteres for transportminister Thomas Danielsen (V), når han møder Kolding Kommunes borgmester Knud Erik Langhoff, viceborgmester Birgitte Munk Grunnet og formand for Plan og Teknik Jakob Ville torsdag den 9. marts kl. 15.30.
Mødet finder sted i Fredericia på Trinity Hotel (hvor Trekantområdets borgmestre er samlet til møde). Kolding Kommune har fået en halv times møde med ministeren. Og her bliver han præsenteret for de udfordringer, der er med tiltagende trængsel på E45 i området ved Danmarks mest centrale motorvejskryds, nemlig rundt om Kolding.
– Vi har bedt om et møde med ministeren, og jeg er meget glad for, at vi nu får mulighed for at fortælle ham om de trafikale udfordringer, der er her ved Kolding. Vi har en vital placering for trafikken i hele landet, fordi det er her, de to hovedfærdselsårer E45 og E20 krydser hinanden. Derfor er øgede trafikmængder i Kolding ikke bare et problem for os lokalt, men for hele Danmark, påpeger borgmester Knud Erik Langhoff.
Særlige udfordringer ved afkørsel Kolding S
Ved mødet med ministeren vil der især blive zoomet ind på de udfordringer, der er ved til- og afkørsel Kolding S, som leder trafikken til og fra Tankedalsvej.
Anlægget og ramperne er ikke dimensioneret til den mængde af trafik, der benytter afkørslen i dag. I myldretiden holder bilerne i kø helt ud på motorvejen for at komme op på Tankedalsvej. Og i fremtiden bliver udfordringerne endnu større. En bedre tilkørsel til E45 kan bidrage til at fremtidssikre trafikafvikling og fortsat erhvervsudvikling i området.
– Vi ser ind i stærkt øgede trafikmængder. Både ved Tankedalsvej og på motorvejsnettet som sådan. Derfor er det vigtigt at få udbygget både Tankedalsvej og motorvejen ved afkørsel Kolding S, så der bliver plads til mere trafik. Og da begge veje tilhører staten, er det Vejdirektoratet, der skal prioritere ombygningen af Kolding S-tilslutningen. På mødet vil vi forklare ministeren, hvorfor det er vigtigt, at dette projekt kommer med i anlægsprioriteringerne, pointerer udvalgsformand Jakob Ville.
De politiske identiteter er under forandring. Folketingsvalgets resultat, dannelsen af flertalsregeringen, regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” og de første politiske armlægninger i og uden for Folketingssalen viser tydelige tegn på en forandring i det politiske landskab mellem regering og opposition. En forandring, hvor mistilliden og magtspillet mellem de politiske aktører desværre har fået fornyet kraft. En konfrontatorisk ”enten er du med os eller imod os” holdning er vokset frem med WOKE-lignende tendenser, som en krise-elskende og sensationslysten presse velvilligt stiller spalteplads, lyd og billeder til rådighed for. Kun troværdighed og ordentlighed kan genoprette den nødvendige sammenhængskraft mellem samfundets aktører. Det handler denne uges artikel om.
Troværdighed
I Det Ønskede Samfund ser vi troværdighed som en kolossal styrke for sammenhængskraften i og udviklingen af vores samfund. Troværdighed handler om at tage ansvar på sig i de roller, vi har påtaget os i det samfund, vi lever i. Det handler om at være åben og gennemsigtig i ens handlinger overfor sig selv og andre, så alle forstår og fornemmer dine bevæggrunde for den kommunikation og adfærd du har og udviser i alle mulige situationer. Du kan ikke ikke-kommunikere, for tavshed eller fravær sender også signaler til din omverden og til dig selv.
Et sundt demokratisk samfund lever af magthavernes troværdighed og borgernes tiltro til politikernes og myndighedernes beslutninger og adfærd. Det vil i bund og grund sige, at når borgerne oplever, at der er en helstøbt sammenhæng mellem det, de (politikere, journalister og myndigheder) siger, og det de rent faktisk gør, ja, så styrker de deres troværdighed. Og det er præcis det, vi har brug for netop nu.
Ordentlighed
At være et ordentligt menneske, er et menneske, som udlever de værdier og normer, som vi – i det samfund vi lever i – er enige om og i fællesskab har valgt at stræbe efter. Det afhænger af, hvor vi bor, og hvad vi er blevet en del af. Det ser vi tydeligt i den verden, som vi netop nu oplever omkring os.
Det ordentlige menneske er også kendetegnet ved en lyttende adfærd til andre mennesker, en næstekærlighed og imødekommenhed, også overfor den værste modstander, også selv om det er i politisk eller militær sammenhæng. At udvise respekt for det enkelte menneske er det ordentlige menneskes forudsætning, men du skal ikke nødvendigvis acceptere et andet menneskets holdninger og adfærd.
Det ordentlige menneske giver sit eget liv værdi ved at give andre menneskers liv værdi. Det ordentlige menneske er åben og står ved sine handlinger og kan begrunde sin adfærd ud fra sine værdier. Det ordentlige menneske holder ord og kan erkende sine fejl og italesætte dem, når de opstår, og ikke mindst lære af dem, så de ikke opstår igen. For ordholdenhed betyder ikke, at vi ikke kan ændre vores holdninger, skifte mening og synspunkter. Naturligvis kan vi det, for vi bliver forhåbentligt hele tiden klogere på den verden, vi lever i og inspireret af de mennesker, vi omgås. Afgørende er det dog, at vi er åbne og ærlige omkring disse holdningsskift. Dette gælder især mennesker, der for en tid er tillagt en hvilken som helst form for magt – det vil sige os alle. Om du er forældre, ven, arbejdskollega, leder, politiker eller allerhøjest i magthierarkiet.
Det ordentlige menneske vedstår sin egen tvivl og usikkerhed. For det ordentlige menneske er følelsen af tvivl og usikkerhed en helt naturlig del af menneskelivet. Det betyder blot, at der er behov for at søge efter flere data og informationer, der erstatter den opståede tvivl og usikkerhed, så nye gode valg og beslutninger igen kan træffes og gennemføres.
Sammenhængskraften
Hvedebrødsdagene efter Folketingsvalget er ovre, og det er på tide, at alle samfundets aktører påtager sig deres nye ansvar og identiteter, som valgresultatet de facto efterlader.
De toneangivende arbejdsmarkedsparter ser ud til at have fundet ”DUR-modellen”. De har påtaget sig et ansvar for både for egne rækker og for fællesskabet og godt i gang med at skabe overenskomstløsninger, der ser ud til at tilgodese alle involverede parter. Gennem deres konkrete adfærd og løsninger har de udvist troværdighed og ordentlighed og derigennem styrket den danske model.
Flertalsregeringen har med regeringsgrundlaget taget fat om nældens rod i det moderne danske samfund. Ikke kun ved at sige som drengen i H.C. Andersens eventyr om Kejseren ”at han har jo ikke noget tøj på”, knejse og gå videre. Nej. Regeringen er med regeringsgrundlaget kommet med deres bud på vejen frem mod et bedre velfærdssamfund og vigtige skridt i retningen af et bæredygtigt velfærdssamfund. Retningen kan vi være enige eller uenige i.
Men det at tage det politiske ansvar på sig og søge, gennem et demokratisk flertal, at lede samfundet i den retning, man selv er overbevist om er den rigtige, må – neutralt betragtet, alt andet lige – styrke Regeringens troværdighed og ordentlighed. Det skal naturligvis gøres medinddragende, som det er skrevet i regeringsgrundlaget. Rettidig medinddragelse af alle berørte parter er, som vi tidligere har skrevet om, en klar forudsætning for den nødvendige ordentlighed og det nødvendige medejerskab.
Vi savner den tilsvarende troværdighed og ordentlighed hos flertallet i den politiske Opposition og hos nogle af de sekundære arbejdsmarkedsparter. Deres debattone har længe overvejende været i ”MOL”, kun ”Rasmus-modsat” og ikke budt på bæredygtige alternativer, som reelt kan udfordre flertalsregeringens forslag.
Et sundt demokrati med en flertalsregering kræver en kompetent, visionær og udfordrende Opposition, der ligesom flertalsregeringen finder sin egen nye identitet i det nye politiske landskab.
