Regeringen og alle Folketingets partier har i dag indgået en ny flerårsaftale for domstolenes økonomi for 2024-2027. Med aftalen får domstolenes økonomi et historisk løft, der bl.a. skal vende udviklingen i domstolene med stigende sagsbehandlingstider, mangel på retssale og behov for styrket it-understøttelse. Som en del af aftalen implementeres en række anbefalinger fra Rørdam-udvalget og Retsplejerådet.
Justitsminister Peter Hummelgaard er sammen med alle Folketingets partier blevet enige om en ny flerårsaftale for domstolenes økonomi for 2024-2027. Domstolene er i dag udfordrede af stigende sagsbehandlingstider, mangel på retssale og ældre it-systemer, som betyder, at både borgere og virksomheder i dag venter længe på at få deres sag afgjort. Med den nye aftale vil regeringen og aftalepartierne give domstolene et historisk højt og tiltrængt løft med i alt ca. 2,3 mia. kr. over perioden, som skal understøtte en flerårig indsats for at håndtere domstolenes udfordringer.
Regeringen og aftalepartierne vil med aftalen styrke domstolenes sagsbehandling markant ved at give domstolene mulighed for at ansætte flest mulige dommere og et stort antal domstolsjurister og kontorfunktionærer.
Den nye flerårsaftale skal samtidig sikre flere og bedre retssale, så flere retter har de rigtige rammer til at behandle det stigende antal komplekse og langvarige straffesager med mange tiltalte. Aftalen skal også styrke domstolenes it-understøttelse til gavn for borgere og professionelle brugere.
Regeringen og aftalepartierne er hertil enige om at styrke domstolene i Grønland og på Færøerne for bl.a. at afhjælpe sagsophobning, lange sagsbehandlingstider og efterslæb i forhold til it-understøttelse.
Regeringen og aftalepartierne vil som led i aftalen gennemføre en række forenklinger af retsplejen på baggrund af anbefalinger fra Rørdam-udvalget og Retsplejerådet. Partierne er bl.a. enige om at forhøje nævningegrænsen fra 4 til 6 år og forhøje appelgrænsen for civile sager fra 20.000 kr. til 50.000 kr.
Justitsminister Peter Hummelgaard siger:
– Jeg er enormt glad for, at alle Folketingets partier står bag en meget solid flerårsaftale, som skal vende udviklingen ved domstolene. Det er ingen hemmelighed, at domstolene de seneste år bl.a. har været ramt af stigende sagsbehandlingstider. Det udfordrer retssikkerheden, for retssikkerhed er også at få sin sag afgjort inden for rimelig tid. Derfor har det været nødvendigt fra politisk side at tage ansvar. Med flerårsaftalen forpligter vi os til en flerårig indsats, hvor hovedfokus er at nedbringe sagsbehandlingstiderne. Det glæder mig også, at vi med flerårsaftalen tager initiativ til en styrkelse af domstolene i Grønland og på Færøerne.
Preben Bang Henriksen (V):
– De ventetider, vi ser i dag hos de danske domstole, er helt uacceptable og sætter i den grad spørgsmålstegn ved retssikkerheden i Danmark. Ventetiderne medfører, at både personer og virksomheder i væsentligt omfang afholder sig fra at søge en retslig afgørelse på evt. uoverensstemmelser. Mange har derfor ret, men får aldrig ret. Derfor er det glædeligt, at et stort flertal i Folketinget nu handler på problemet. Vi tilfører domstolene en stor økonomisk indsprøjtning og forhøjer dommernes afgangsalder, hvilket i sig selv burde medføre en væsentlig hurtigere sagsbehandling.
Men herudover foretager vi også væsentlige forenklinger af de regler i retsplejeloven, der i dag gør systemet trægt og langsomt. Det gælder ikke mindst ved tiltaltes udeblivelse fra retsmøder, hvor dommer, domsmænd, anklager, forsvarer mv. i dag i vidt omfang kan gå hjem med uforrettet sag. En regulering af appelgrænserne i såvel straffe- som civile sager vil samtidig lette presset på landsretterne, så retssager generelt kan færdigbehandles væsentlig hurtigere. Alt i alt en god dag for retssikkerheden og for danskerne.
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF):
– Det vigtigste i denne aftale er, at vi begynder genopretningen af domstolene og de lange sagsbehandlingstider. Det ærlige svar er nok, at det tager tid, fordi der er en øvre grænse for, hvor mange dommere det er muligt at uddanne i aftaleperioden. SF’s fokus har været, at der ikke fjernes flere funktioner fra landdistrikterne og de mindre byer. Borgeren skal ikke have længere til retten, og vi glæder vi os over, at landsretten på Nykøbing Falster er reddet, at vi nu kommer et skridt nærmere på at kunne beslutte en ny byret på Bornholm, og at der ikke lukkes bitingsteder. Det er vi lykkedes med.
Tobias Grotkjær Elmstrøm (M):
– Det er ingen hemmelighed, at det står skidt til med de danske domstole. Særligt sagsbehandlingstiderne er alt for høje. I dag er sagsbehandlingstiderne 255 dage for straffesager og 668 dage for civile sager. Det er simpelthen urimelige tal, der går udover alle involverede parters retssikkerhed.
Som advokat har jeg i årevis set, hvordan sagerne bliver trukket i unødigt langdrag. Som eksempel kan jeg nævne, at der i september 2022 landende en sag på mit skrivebord om grov vold. I dag, mere end et år senere, har vi stadig ikke hørt fra retten, hvornår sagen skal for en dommer. Det er selvfølgelig ikke godt nok. Det er krænkende for de involveredes retssikkerhed. Derfor er jeg en stolt politiker og ikke mindst advokat i dag, når vi med en bred flerårsaftale for domstolene, nu afsætter 2,3 milliarder kroner over perioden 2024-2027 for at kunne nedsætte sagsbehandlingstiderne ved blandt andet at ansætte flere dommere, forbedre faciliteterne og smidiggøre it-systemerne. Med aftalen sikrer vi danskernes retssikkerhed.
Betina Kastbjerg (DD):
– I Danmarksdemokraterne er vi glade for, at vi med aftalen sikrer flere midler, der kommer til at bidrage til at nedbringe sagsbehandlingstiden ved domstolene. For det er grundlæggende helt afgørende for retsfølelsen, at ofre udsat for kriminalitet ikke skal vente så længe på en afklaring af deres sag, som de alt for ofte skal i dag. Derfor er det godt, at vi nu giver domstolene den nødvendige økonomiske saltvandsindsprøjtning, der skal til, for at domstolene og deres mange dygtige ansatte får de bedste rammer til nedbringelse af sagsbehandlingstiderne. Samtidig er vi glade for, at vi er med til at sikre, at der fortsat vil være lokal adgang til retsvæsenet, således at vi sikrer balancen mellem land og by.
Steffen Larsen (LA):
– For Liberal Alliance har det været afgørende at finde nogle sunde balancer i forhold til retssikkerheden i denne aftale. Vi får med aftalen over tid sikret, at flere sager kan komme rettidigt igennem domstolene, at vi får ansat flere dommere og at en række af retsprocesserne bliver mere smidige, alt imens vi søger at begrænse, at den smidighed går for meget ud over retssikkerheden.
Mai Mercado (KF):
– Vi er et parti, der tager ansvar, og derfor er vi selvfølgelig med i aftalen. Det er vigtigt for retsfølelsen, at straffesager ikke bare parkeres på ventelister, men bliver behandlet hurtigst muligt, så ofre og pårørende kan komme videre. Når det er sagt, er vi meget opmærksomme på, at retssystemet hænger sammen på tværs af kriminalforsorg, politi- og anklagemyndighed og domstolene. Derfor kommer vi til at følge udviklingen nøje, så de styrkede domstole ikke bare skaber nye flaskehalse andetsteds – særligt hvad angår pladser og antallet af fængselsbetjente i fængslerne.
Rosa Lund (EL):
– For Enhedslisten er det vigtigt at sagsbehandlingstiderne i domstolene bliver nedbragt, og det håber vi at denne aftale kan sikre. Det er vigtigt for os, at vi følger udviklingen og evaluerer tiltagene, hvis det ikke virker, ligesom at det er vigtigt, at der løbende bliver sat nok penge af, hvis det skulle vise sig, at de midler, der er sat af, ikke er tilstrækkelige.
Zenia Stampe (RV):
– Vi er glade for, at der endelig bliver gjort noget ved de lange sagsbehandlingstider ved domstolene. Lange ventetider går både ud over retssikkerheden og retsfølelsen. Især de civile sager har været hårdt ramt, og selvom det ikke handler om højt profilerede straffesager, så kan der været meget på spil for helt almindelige mennesker.
Mette Thiesen (DF):
– I Dansk Folkeparti tager vi selvfølgelig ansvar for at sikre en kortere ventetid ved danske domstole. Det handler ganske enkelt om retssikkerhed for ofrene. Vi kommer også til at følge nøje med og konstaterer, at der ville være mindre ventetid og færre problemer i fængslerne med overbelægning – hvis man udviste mere konsekvent – og fratog statsborgerskabet fra dem, der ikke fortjener det. Denne aftale er dog et lille nødvendigt skridt, og det støtter vi selvfølgelig i Dansk Folkeparti.
Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen (ALT):
– I Alternativet er vi med i aftalen for at sikre, at sagsbehandlingstiderne ved vores domstole sænkes, så vi sikrer større retssikkerhed. Samtidig har det været vigtigt at sikre bitingsteder i hele landet, for ikke at skabe en større geografisk ulighed. Aftalen indeholder en række forenklinger i retsplejen, dem følger vi tæt gennem evaluering, for at være sikker på, at forenklingerne ikke skader borgernes retssikkerhed.
Pernille Vermund (NB):
– De lange og stigende sagsbehandlingstider i de danske domstole har længe været et problem og til stor gene for både borgere og virksomheder. Det udfordrer retssikkerheden, hvilket er helt uacceptabelt. Det er ikke sådan lige at rette op på problemerne, medmindre der bliver et flertal i Folketinget, som vil indrette samfundet mindre regeltungt og løse udlændingepolitikken fra bunden. Men forhåbentligt vil denne aftale, der giver et historisk og tiltrængt løft til domstolene og har et hovedfokus på at nedbringe sagsbehandlingstiderne, være med til at vende udviklingen til det bedre. Derfor er vi i Nye Borgerlige glade for at være en del af aftalen.
Bjørn Brandenborg (S):
– Det her er en vanvittig vigtig aftale, som vi er meget glade for i Socialdemokratiet. Vores domsstolssystem har længe været presset med lange sagsbehandlingstider til følge. Det er ikke tilfredsstillende. Hverken for de danske borgere, som kan opleve det svært ved at få prøvet sin sag, eller for den generelle retssikkerhed. Med denne nye, brede og flerårige aftale får vi nu taget ordentligt fat om udfordringerne ved domstolene, så vi kan få nedbragt de lange sagsbehandlingstider.
