Lørdag morgen blev tre rumænske personer fremstillet i grundslovsforhør ved Retten i Kolding, efter de blev anholdt for tyveri. De tre, to kvinder på henholdsvis 30 og 42 år samt en 38-årig mand, er nu blevet varetægtsfængslet efter forhøret.
Hændelsen, der førte til deres anholdelse, fandt sted fredag morgen, hvor Sydøstjyllands Politi modtog en anmeldelse klokken 08.52. De tre rumænske statsborgere var involveret i et tyveri af to Grundfos pumper, som hver havde en værdi af 6000 kroner.
En 14-årig dreng, som var stukket af fra sit bosted i Holstebro, blev fredag klokken 19.55 tilbageholdt efter at have begået vold mod en uskyldig mand i Kolding Storcenter.
Omkring klokken 19.55 udførte den unge dreng en uprovokeret voldshandling, efter at have modtaget en opfordring fra en ven. Drengen slog en forbigående 38-årig mand fra Odense i nakken. Centerets vagter observerede dette hurtigt, og greb ind for at tilbageholde drengen.
Vagtchef Jesper Duus fra Sydøstjyllands Politi bekræftede, at den angrebne mand ikke led nogen skade.
Fredag eftermiddag var der et tabernakel mellem en gruppe unge mænd og drenge, der hurtigt eskalerede. Vidner rapporterede om synet af en pistol blandt de involverede.
Vagtchef Jesper Duus fra Sydøstjyllands Politi bekræftede, at politiet reagerede med et stort opbud, herunder hundepatruljer, efter at have modtaget anmeldelsen. Da politistyrkerne ankom til stedet, var de fleste af de involverede personer allerede forsvundet. Dog lykkedes det for politiets hundepatrulje at opspore den omtalte pistol, som viste sig at være en ufarlig gaspistol.
Gaspistolen var tidligere blevet brugt til at true andre i shoppingcentret. Efterforskningen førte politiet til en 16-årig lokal dreng fra Kolding, som blev identificeret og genkendt af vidner. Den unge mand er nu sigtet for at have fremsat truslerne.
Hendes Majestæt Dronningen vil tage ophold på Marselisborg Slot fra den 20. december, hvor hun vil tilbringe højtiden i selskab med sin nærmeste familie. Juleaften bliver en særlig begivenhed, idet Dronningen fejrer den med Kronprinsfamilien samt Deres Kongelige Højheder Prins Joachim og Prinsesse Marie og deres to børn.
H.E. Greve Felix vil slutte sig til den kongelige families julefestiviteter den 25. december. I modsætning hertil vil H.E. Greve Nikolai tilbringe julen i udlandet, væk fra den kongelige residens.
Under Dronningens ophold i Aarhus vil Marselisborg Slot være centrum for en række ceremonielle begivenheder. En af de mest iøjnefaldende vil være vagtskiftet ved Den Kongelige Livgarde, som finder sted hver dag kl. 12.00.
Dronningens ophold på Marselisborg Slot er en årlig tradition, som markerer en tid for familie og højtidelighed. Denne jul bliver ingen undtagelse, og den royale familie ser frem til at fejre højtiden sammen i slotets historiske og festlige rammer.
Det er godt for klimaet, og vi kan spare menneskeliv og nedbringe tilfælde af kræft, hjerte-kar og luftvejssygdomme ved at omstille arbejdsmaskiner fra diesel til el, viser ny analyse fra CO-PI. Landets største offentlige bygherrer går sammen og vil fremover efterspørge eldrevne maskiner.
Billede: Der er både klima- og sundhedsgevinster ved omstilling fra dieseldrevne til emissionsfrie arbejdsmaskiner. iStock
Mærkbart mindre CO2-udledning. Færre sygedage, hospitalsindlæggelser og dødsfald – og mindre støj.
I en helt ny analyse ‘Gevinster ved emissionsfrie arbejdsmaskiner’, som Center for Offentlig-Privat Innovation (CO-PI), har fået foretaget, sættes der for første gang tal på gevinster ved omstilling af arbejdsmaskiner fra diesel til el.
15 færre for tidlige dødsfald
Gevinsterne er positive for klimaet: Hvis alle arbejdsmaskiner – små som store – er eldrevne i 2028, vil CO2-udledningen blive reduceret med 3,4 mio. ton.
Gevinsterne kommer også i form af færre sygedage, hospitalsindlæggelser og dødsfald:
Mindre luftforurening kan betyde 15 færre tilfælde af for tidlig død over ti år, viser den nye analyse.
– Vi vidste, at der var en klimagevinst. Men nu har vi også fået sat tal på de mange andre gevinster, vi kan høste ved, at arbejdsmaskiner omstilles fra diesel til el. Og der er god samfundsøkonomi ved at skifte grønt gear og komme op i fart. Men det kommer ikke af sig selv. Ingen bygherre eller leverandør kan gøre det hver for sig. Det kræver fælles vilje og handling i alle dele af værdikæden, siger Ole Bech Lykkebo, programchef i CO-PI.
Længere levetid og færre behandlingsomkostninger
CO-PI’s samfundsøkonomiske analyse er udarbejdet som del af skaleringsprocessen ’Sammen om emissionsfrie arbejdsmaskiner’, der er et partnerskab mellem 18 forskellige offentlige bygherrer fra hele landet, CO-PI, Gate 21 og We Build Denmark.
Formålet er at bane vej for en hurtigere omstilling fra diesel til emissionsfrie maskiner på offentlige anlægs- og byggepladser.
Analysen viser, at mindre luftforurening, som resultat af eldrevne arbejdsmaskiner, blandt andet kan bidrage til længere levetid, færre sygedage og færre behandlingsomkostninger i sundhedsvæsenet svarende til 1,9 mia. kroner.
Det hænger sammen med, at elmaskinerne vil give færre tilfælde af kræft, hjerte-kar- og luftvejslidelser.
Mærkbart mindre støj fra offentlige byggerier
For første gang nogensinde er der også sat tal på værdien af, at de eldrevne maskiner kan bidrage mærkbart til mindre støj ved boliger, der ligger i nærheden af bygge- og anlægspladser.
Gevinsten for hele samfundet er beregnet til 2,3 mia. kr.
– Tallene viser med al tydelighed, at støjplagede naboer til offentlige byggepladser får en mere tålelig tilværelse, når larmende dielelmaskiner udskiftes med mere støjsvage elmaskiner. Det giver også et bedre arbejdsmiljø for bygningsarbejderne, at de ikke skal råbe til hinanden for at overdøve dielsel-larmen, siger Ole Bech Lykkebo, programchef i CO-PI.
På 10 år er antallet af danskere, der lever med eller efter kræft, steget med knap 50 pct., viser nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen.
Sidste år blev der herhjemme registreret 47.514 nye kræfttilfælde, hvilket er det højeste antal nogensinde og en stigning på 0,8 pct. i forhold til året før.
Det viser Sundhedsdatastyrelsens rapport ‘Nye kræfttilfælde i Danmark 2022’, som netop er udkommet, og som bygger på tal fra Cancerregistret.
Antallet svarer til, at der hver eneste time i døgnet er fem mennesker, som får en kræftdiagnose i Danmark.
Ifølge de nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen var der ved udgangen af 2022 i alt 385.341 mennesker, som levede med kræft eller som tidligere havde fået en kræftdiagnose. Det er næsten 50 pct. flere end for 10 år siden.
Bedre opsporing og behandling
Udviklingen kan især forklares med, at befolkningen bliver ældre, og at sundhedsvæsenet hele tiden bliver bedre til at opdage og behandle kræft. Det forklarer Niels Kroman, cheflæge i Kræftens Bekæmpelse.
– Kræft er i overvejende grad noget, der rammer ældre, så når der kommer flere af dem i samfundet, vil der også komme flere kræfttilfælde.
– Stigningen skyldes også, at screening og diagnostik er blevet bedre og mere præcis. Vi fanger folk tidligere og giver dem større chance for at blive kræftfri. Både strålebehandlingen og den medicinske behandling er ligeledes blevet bedre, hvilket helbreder flere patienter, men også betyder, at dem, der har sygdommen, kan leve længere med den, siger han.
Vigtigt at værne om patientrettigheder
Også kræftpakkerne og reglerne om maksimale ventetider er medvirkende til, at flere i dag overlever kræft. Det er vigtigt at huske på i den aktuelle diskussion om at justere på kræftpatienters rettigheder, mener Kræftens Bekæmpelses adm. direktør Jesper Fisker.
– For blot et par årtier siden sejlede kræftområdet. Patienter døde, mens de stod på venteliste. Takket være bedre behandling og fordi behandlingen blev sat i system med bl.a. kræftpakkerne, er vi et helt andet sted i dag. Det er værd at huske på i den aktuelle diskussion.
– Det er vigtigt for os at værne om kræftpatienternes rettigheder, siger han og understreger, at Kræftens Bekæmpelse, der løbende bakker op justeringer af kræftpakkerne, forsat meget gerne være med til at se på, om noget kan gøres på en klogere måde til gavn for patienter og sundhedsvæsnet, siger han.
Flere kvinder lever med kræft
Ifølge de nye tal fik flere mænd end kvinder kræft sidste år. Der blev diagnosticeret 24.572 nye kræfttilfælde blandt mænd og 22.942 blandt kvinder. Men selvom antallet af nye kræfttilfælde er højest blandt mænd, lever flere kvinder end mænd med en kræftdiagnose.
– En forklaring på kønsforskellen kan være, at kvinder generelt lever længere end mænd, og at kvinderne har en højere overlevelse efter diagnosen inden for en del kræftformer. Kræftmønstrene for de to køn er forskellige, blandt andet har brystkræft en bedre prognose end for blot 10 år siden forklarer Niels Kroman.
Brystkræft er den hyppigste kræftform blandt kvinder. I 2022 levede 77.242 enten med eller efter sygdommen. Blandt mændene er prostatakræft den hyppigste kræftform, og i 2022 levede 48.801 mænd enten med eller efter sygdommen.
Rekordstore mængder regn i oktober og november har givet SOS Dansk Autohjælp travlhed med at hjælpe uheldige bilister med at komme fri af mudder.
Vejrudsigten indbyder til deja-vu med gentagne forudsigelser om regn, regnbyger, udbredt regn og risiko for skybrud. 2023 er godt på vej til at blive det vådeste år nogensinde i dansk vejrhistorie, og det afspejler sig i statistikken over, hvad danskerne har brug for vejhjælp til: Antallet af fritrækninger er strøget til vejrs.
I perioden 15. oktober til 15. november har SOS Dansk Autohjælp været ude og hjælpe med at trække biler fri af mudder 1.341 gange. I samme periode sidste år var tallet 758. Der er altså tale om en stigning på 77 procent.
– Det er fast arbejde, konstaterer vagtchef Anette Bjørn Juncher fra SOS Dansk Autohjælp.
Det våde efterår har gjort al kørsel på grusveje, markveje og skovstier til risikabel adfærd.
– Lige så snart man forlader de asfalterede veje, er der risiko for at køre fast, siger Anette Bjørn Juncher, der også maner til forsigtighed ved overhalinger på smalle landeveje, hvor der er risiko for at komme for langt ud i den bløde rabat.
Vær opmærksom på skovturen
Men det er ikke kun under kørsel, at bilister skal være opmærksomme på underlaget. SOS Dansk Autohjælp advarer mod at parkere bilen på græs, grus og i grøftekanter.
Mange danskere har en tradition for at køre en tur i skoven og samle mos og kogler til juledekorationer. SOS Dansk Autohjælp opfordrer til, at man tænker over, hvor man kører og stiller bilen fra sig, hvis man vil undgå at en hyggelig juleudflugt ender med behov for vejhjælp.
Her er SOS Dansk Autohjælps bedste råd til at undgå at køre fast:
– Vær opmærksom på, hvor du parkerer. Grus og jord kan være blødt og vådt
– Vær forsigtig ved overhalinger på smalle veje
– Tag dig i agt for grusveje, markveje og skovstier
Ny rapport viser, at størstedelen af danskerne ønsker at forebygge overvægt – særligt med fokus på de yngre generationer.
Knap ni ud af 10 danskere er enige eller overvejende enige i, at det er vigtigt at forebygge overvægt. Det viser en ny rapport om danskernes viden om og holdninger til overvægt og sundhed, som Kræftens Bekæmpelse, Sundhedsstyrelsen, Diabetesforeningen, Hjerteforeningen og Nationalt Center for Overvægt står bag.
Overvægt øger risikoen for en række sygdomme, som diabetes, muskelskeletlidelser, hjertekarsygdomme og flere former for kræft. Det er derfor positivt, at danskerne synes, at det er vigtigt at forebygge overvægt – også gennem lovgivning, mener organisationerne bag rapporten.
Rapporten viser f.eks., at omkring to ud af tre danskere mener, at der bør lovgives om en begrænsning af reklamer for mad- og drikkevarer med et højt indhold af fedt, sukker eller salt, som er målrettet børn og unge under 18 år.
Fokus på børn og unge
Tre ud af fire danskere mener, at det er en god idé, at fysisk aktivitet i højere grad indgår som en del af skoledagen med henblik på at fremme sundheden. Knap to ud af tre mener, at der gennem lovgivning bør tilbydes sund og gratis mad i daginstitutioner og i folkeskolen.
– Overvægt i barndommen øger risikoen for overvægt i voksenlivet betragteligt. Derfor er det glædeligt, at danskerne viser stor støtte og opbakning til strukturelle tiltag, der beskytter børn og unge, siger Natasha Selberg, chefkonsulent i Hjerteforeningen.
Diabetesforeningen og Kræftens Bekæmpelse bakker op.
Overvægt rammer socialt skævt
I Danmark lever 53 pct. af alle voksne med overvægt, og 18,5 pct. lever med svær overvægt. Blandt børn i skolealderen er forekomsten af overvægt, inkl. svær overvægt, 17 pct. i indskolingen, 22 pct. i mellemskolingen og 20 pct. i udskolingen.
Mange undersøgelser viser, at langt flere børn og unge af forældre med lav indkomst og kort uddannelse eller grundskoleuddannelse lever med overvægt. Forskning viser, at strukturelle forebyggelsestiltag i folkeskole og daginstitution ikke kun er med til at fremme sunde vaner, men også bidrager til at reducere social ulighed i sundhed.
Næsten tre ud af fire danskere mener, at det er en god idé, at børn og unge af forældre med lav indkomst kan få tilskud til at deltage i idrætsaktiviteter i fritiden.
Strukturel forebyggelse fremmer sundhed
Tallene fra rapporten afspejler, at danskerne synes, det er vigtigt at indføre forebyggelsestiltag, der kan reducere forekomsten af overvægt og fremme folkesundheden generelt.
– Det er positivt, at folk forstår vigtigheden af strukturel forebyggelse og vores omgivelsers betydning. Det er et vigtigt signal, at mange af de adspurgte danskere bakker om forskellige tiltag, der kan forebygge overvægt, samt sikre et sundt miljø og fremme sundheden for alle børn og unge, fortæller Jens Meldgaard Bruun, lægefaglig leder i Nationalt Center for Overvægt.
Overvægt i Danmark
– Blandt børn i skolealderen er forekomsten af overvægt, inkl. svær overvægt 17 pct. i indskolingen, 22 pct. i mellemskolingen og 20 pct. i udskolingen.
– I Danmark lever 53 pct. af alle voksne med overvægt, og 18,5 pct. lever med svær overvægt.
– Overvægt hos voksne øger risikoen for type 2-diabetes, mindst tre former for hjerte-kar-sygdomme, mindst 15 former for kræft, søvnapnø, ledsmerter i vægtbærende led, psykosociale problemer og reproduktionsproblemer. De fysiske og psykosociale konsekvenser stiger i takt med stigende grad af overvægt.
– Overvægt og især svær overvægt hos børn og unge er kædet sammen med en lang række fysiske og psykosociale konsekvenser, heriblandt forhøjede niveauer af metaboliske risikofaktorer såsom forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol i blodet, lavere livskvalitet, negativt selvværd, herunder isolation, samt psykiske effekter af mobning, søvnforstyrrelser m.m.
Mange særdeles hårdføre planter, fx quinoa, er dækket med mærkelige ballonlignende ’blærer’, som man i 127 år har troet er dem, der beskytter planterne mod tørke og salt. Men det gør de slet ikke, afslører forskningsresultater fra Københavns Universitet. De såkaldte blæreceller tjener et helt andet vigtigt formål, som betyder, at man nu formentlig vil kunne krydse sig frem til endnu mere hårdføre quinoa-planter. Det kan give quinoa en større global udbredelse som bæredygtig afgrøde.
Under mikroskopet ligner den lidt en vandballon. Eller et stykke glaskunst. Men faktisk er det en såkaldt blærecelle. Og hvad er den så god for, tænker du nok. Men det er du ikke den eneste, der ikke ved. Selv de klogeste hoveder inden for plantebiologi har nemlig i 127 år troet, at de væskefyldte blærer, der dækker blade, blomsterstande og stængler hos en række hårdføre planter, er noget helt andet, end hvad de nu viser sig at være.
Opdagelsen er sket takket være et nyt stykke forskning fra Københavns Universitet, som faktisk endte med det stik modsatte af, hvad forskerne forventede. Og den nye indsigt kan formentlig bruges til at booste udbredelsen af en særlig næringsrig og klimarobust afgrøde.
– Quinoa er blevet udråbt som fremtidens afgrøde, fordi den både er rig på proteiner og meget tolerant over for tørke og salt og dermed klimaforandringer. Videnskabsfolk har troet, at hemmeligheden bag quinoas tolerance er de mange blæreceller, som sidder på overfladen af planten. Dem har man indtil nu antaget fungerer som en slags opsamlingsbeholdere for salt og som depoter for vand. Men det gør de slet ikke, kan vi påvise, siger professor Michael Palmgren fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab.
Bolværk mod skadedyr
En forskergruppe anført af den ph.d.-studerende Max Moog og hans vejleder Michael Palmgren gik for tre år siden i gang med at nærstudere blærecellerne på quinoa-planter på måde, som aldrig før er blevet anvendt. Håbet var at forstå de mekanismer i planten, der gør den robust over for salt og tørke.
Til det formål dyrkede forskerne mutantplanter uden blæreceller for at kunne sammenligne dens reaktioner på salt og temperatur med reaktionerne hos vilde quinoa-planter med mange blæreceller.
Forskerne fandt til deres overraskelse ud af, at blærecellerne ingen positiv indflydelse har på plantens tolerance over for salt og tørke. Tværtimod ser det ud til, at de svækker tolerancen. I stedet er blærecellerne et bolværk mod skadedyr og sygdomme.
– Både når vi hældte saltvand på planten uden blæreceller, og når vi udsatte den for tørke, klarede den sig mod forventning strålende. Så der var et eller andet galt. Vi kunne derimod se, at den blev angrebet af små insekter – i modsætning til planterne med blæreceller. Der gik det op for mig, at blærecellerne måtte have en helt anden funktion, fortæller Max Moog, der nu er postdoc ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab og førsteforfatter til studiet, der er udgivet i tidsskriftet Current Biology.
Da forskerne analyserede, hvad der gemmer sig inde i blærecellerne, fandt de heller ikke salt som forventet – heller ikke selvom de tilførte planten ekstra salt. I stedet er der stoffer, som frastøder ubudne gæster.
– Vi opdagede, at blærecellerne både fungerer som et fysisk og kemisk forsvarsværk mod skadedyr, der vil æde planten. Når små insekter og mider trasker rundt på en plante, der er dækket af blæreceller, kan de simpelthen ikke komme til de saftige og grønne skud, som de især går efter. Og når de så prøver at gnave sig igennem blærecellerne, finder de ud af at indholdet er giftigt for dem, siger Michael Palmgren.
Indholdet i quinoas blæreceller består bl.a. af oxalsyre, som man også finder i bl.a. rabarber, og som altså virker som dødelig gift på skadedyrene.
Der er udsigt til en dyrere julefrokost i år – uanset om den afholdes på en restaurant eller inden for hjemmets fire vægge.
Vi nærmer os den klassiske julefrokostsæson, og igen i år skal man have flere penge op af lommen, hvis man deltager i festen. Hvis julefrokosten afholdes ude i byen på fx en restaurant eller en cafe, så er regningen steget med 5,3 pct., hvis vi sammenholder de nyeste tal i forbrugerprisindekset fra oktober 2023 med oktober 2022. Vælger man i stedet at købe ind til festen i supermarkedet, så vil regningen for fødevarer samlet set lyde på 3,5 pct. mere end den gjorde sidste år. Til sammenligning er den samlede stigning i forbrugerprisindekset kun 0,1 pct. i samme periode.
– Generelt er oplevelser – herunder restaurantbesøg – blevet dyrere i løbet af det seneste år, og derfor skal man forvente, at regningen er højere, når der skal afregnes. Vælger man i stedet at tage turen til supermarkedet og lægge de traditionelle julefrokostvarer i indkøbskurven, kan der være stor forskel i udviklingen alt efter, hvad man køber. Fx er æg og friske grøntsager steget henholdsvis 7,2 og 7,8 pct. i pris. Til gengæld ligger prisen for varer som svinekød, smør og fisk på omkring samme niveau som for et år siden, siger Christian Lindeskov, afdelingsleder i Danmarks Statistik og fortsætter:
– Stigningerne på såvel fødevarer som restaurantbesøg skal ses i lyset af, at de allerede var steget fra oktober 2021 til oktober 2022, og nu er de fra oktober 2022 til oktober 2023 steget yderligere. Dog kan vi se, at fødevarer generelt er faldet en smule i pris siden juli 2023.
