Havneselskab med bedste årsresultat nogensinde

0
COO Morten Højrup, CEO i Taulov Dry Port A/S Jesper Gemmer, CEO i ADP A/S Rune D. Rasmussen og CFO Michael Overgaard Andersen

ADP fortsætter væksten og leverer i 2022 selskabets bedste årsresultat nogensinde med rekordhøj vækst i både omsætning og indtjening. I et år med en markedssituation præget af større usikkerhed som følge af stigende inflation og et energimarked i forandring leverer ADP’s samlede kerneforretning i 2022 på et historisk højt niveau. Flere forretningsområder leverer tocifrede vækstrater i tonnagen. Den fortsatte historiske vækst tydeliggør ADP-havnenes store betydning for vækst og jobskabelse for ejerkommuner og for samfundet som helhed.

Med en samlet omsætning på 195,8 MDKK svarende til en fremgang på 10,2% og et tilfredsstillende driftsresultat (EBITDA) på 94,2 MDKK, som er 6,6% bedre end i 2021, bliver 2022 et historisk godt år. Driftsresultatet er eksklusive værdireguleringer på ejendomme.

Det meget tilfredsstillende 2022-resultat indstilles til godkendelse på ADP-generalforsamlingen den 28. marts 2023.

ADP leverer i 2022 et resultat efter skat på 106,1 MDKK mod et 2021 resultat på 104 MDKK. Resultatet efter skat indeholder værdiregulering på selskabets investeringsejendomme.

Den samlede godsomsætning på havnene i Nyborg og Fredericia ender på 8,2 mio. tons gods mod 7,6 mio. tons i 2021, hvilket er en vækst på 7,9 %.

Styrket markedsposition og all-time high på containere

De seneste års vækstinitiativer og igangsatte investeringer har styrket ADP’s markedsposition med nye forretningsområder, stigende godsmængder, en ejendomsportefølje i hastig udvikling samt en fremtidssikret havneinfrastruktur. ADP har i 2022 mærket effekten af havnenes store betydning for Danmarks forsyningssikkerhed og for opretholdelse af forsyningskæderne for produktions Danmark i en tid med stigende uforudsigelighed på flere markeder.  

Med vores havnekapacitet, vanddybde, udstyr, faciliteter samt dedikerede medarbejdere på havneterminalerne har vi håndteret rekordhøje volumener på ADP-havnene, hvor især containere og fast-bulk har ligget på et meget højt niveau igennem året.

Fast bulk har leveret en samlet vækst på 22,9 % svarende til 270 tusind tons. Med en fremgang på 113 tusind tons svarende til en vækst på 22,2 % leverer agribulk et væsentligt bidrag hertil.

Containerforretningen har igennem hele året ligget på et ”all time high” niveau og sætter endnu en rekord med 110.646 TEU mod 104.284 TEU i rekordåret 2021, svarende til en stigning på 6,1 %.

– Vores samlede kerneforretning har leveret på et ekstraordinært højtniveau, hvor både helårs effekten af udlejningsaktiviteterne i Taulov Dry Port og rekordhøje godsmængder inden for flere forretningsområder som containere, agribulk og biobrændsel bidrager til det historisk gode resultat. De rekordhøje volumener på havneterminalerne igennem 2022 er en påmindelse om, at ADP-havnene spiller en vigtig rolle i samfundet, siger Rune D. Rasmussen, CEO i ADP A/S og fortsætter:

– På trods af at 2022 har været et år med stor usikkerhed i den kommercielle værdikæde, finansiel ustabilitet med stigende renter og urealiserede tab på værdipapirer, er det rigtigt fornuftigt, at vi leverer det bedste årsresultat nogensinde. Vores medarbejdere har – ligesom under de to foregående Corona-år – skulle vænne sig til en ny situation, hvilket har krævet en ekstraordinær holdindsats af alle medarbejdere.

Udvikling af havneinfrastruktur med stor respekt for nærområder

Den kommende havneudvidelse i Fredericia og den fortsatte udvikling af Taulov Dry Port – med det store fokus på bæredygtighed og klimahensyn i ejendomsinvesteringerne – er med til at fremtidssikre kapaciteten til fremtidens vækst, miljørigtige transportformer og den grønne omstilling. Udviklingen af ADP-havnene er tænkt ind med stor respekt for nærområder.

ADP’s havne ligger i vækstområder, og den historiske vækst i både omsætning og indtjening viser havnenes store betydning som drejeskive for vækst, udvikling og jobskabelse i ejerkommuner og nærområder.

I ADP’s bestyrelse er der stor tilfredshed med årets resultat, og Bestyrelsesformand Erik Østergaard udtaler i forbindelse med selskabets årsresultat:

– Bestyrelsen glæder sig over, at ADP leverer endnu et historisk godt resultat med høj vækst i omsætning og et særdeles solidt driftsresultat. ADP har aldrig stået stærkere som et moderne havne- og infrastrukturselskab, og med årets erhvervspris 2022 i Fredericia modtog alle i ADP en velfortjent anerkendelse for de gode resultater. Planlagte investeringer i den kommende havneudvidelse i Fredericia og skalering af dry port konceptet giver et potentiale for yderligere vækst til gavn for nærområder og ejerkommuner i de kommende år. En stor tak til ADP’s medarbejdere og ledelse for en ekstraordinær indsats i 2022 og samtidig en stor tak til ADP’s aktionærer for det gode samarbejde, siger Erik Østergaard.

Næstformand for bestyrelsen, Borgmester i Fredericia, Steen Wrist, glæder sig også over det flotte resultat og den gode udvikling:

– Der er ingen tvivl om, at vi med ADP og Fredericia Havn har en enorm drivkraft i udviklingen af Fredericia. Specielt det store fokus på den grønne omstilling – bl.a. med udviklingen af Taulov Dry Port – er med til at tiltrække nye virksomheder og styrke Fredericia som transport- og logistikknudepunkt. En stor ros til alle medarbejderne hos ADP, der er nøglen til, at selskabet endnu engang leverer et historisk godt resultat i en svær tid.

ADP’s bestyrelsesmedlem Tommy Rachlitz Nielsen, medlem af Fredericia Byråd og formand for Klima-, Energi- og Miljøudvalget i Fredericia Kommune er meget tilfreds med årets resultat:

– ADP genererer et meget flot driftsoverskud på 94,2 MDKK og dermed igen udbytte til aktionærerne, men endnu vigtigere er det, at ADP er med til at skabe arbejdspladser og bidrage til en grønnere fremtid til gavn for borgerne, bl.a. med etablering af PtX-infrastruktur. Vi skal i Fredericia turde gå forrest med den grønne omstilling til gavn for hele Danmark, og her er ADP bestemt også et forbillede.

FN’s Klimapanel: Hellere i dag end i morgen

0

FN’s klimapanel (IPCC) har i dag sat sidste punktum i sjette hovedrapport. Rapporten vil stå som en videnskabelig hjørnesten mange år frem og danne grundlag for fremtidens klimapolitik.

Den globale opvarmning har allerede alvorlige konsekvenser for mennesker og for kloden. Enhver stigning i den globale gennemsnitstemperatur fører til mere ekstremt vejr og øger risikoen for f.eks. tab af biodiversitet, fødevaresikkerhed og menneskeliv.

Det konkluderer FN’s Klimapanel, IPCC, der netop har offentliggjort en synteserapport samt et kort sammendrag til beslutningstagere – Summary for Policymakers (SPM) – der sætter punktum for den sjette hovedrapport.

– Videnskaben taler sit klare sprog. Den globale gennemsnitstemperatur stiger, hvilket allerede i dag har omfattende og irreversible konsekvenser for kloden og os mennesker – både vores sikkerhed og vores materielle værdier, siger Adrian Lema, der er chef for Nationalt Center for Klimaforskning på DMI og fortsætter:

– FN’s Klimapanel gør det klart for beslutningstagerne, at vi kender løsningerne til at modvirke klimakrisen, men understreger, at der skal handling til nu – tidlig indsats kan betale sig, sen handling straffes hårdt.

FN’s Klimapanel understreger, at den globale udledning af drivhusgasser skal mindskes markant, hvis Parisaftalens målsætning om at begrænse den globale opvarmning til under 2 grader, helst 1,5 grader, i forhold til før-industrialiseringen skal overholdes.

– FN’s Klimapanel udtrykker det voksende hastværk meget tydeligt. Der er en kløft mellem løfterne om reduktioner i den globale udledning af drivhusgasser fra verdens lande, og de reduktioner der skal til for at indfri Parisaftalens målsætninger. Desuden er der ikke harmoni mellem de reduktioner, der trods alt er indmeldt, og dem, som på nuværende tidspunkt faktisk er implementeret. Rapporten fastslår, at der skal højere globale ambitioner til, hvis vi skal imødegå nogle af de voldsomme fremtidige konsekvenser af klimaforandringerne, afslutter Adrian Lema.

Adrian Lema er netop hjemvendt fra Schweiz, hvor han som leder af den danske delegation har været med til at godkende rapporten, der koger mange tusinde siders videnskab ind til en bouillonterning for beslutningstagere. IPCC’s Sjette Hovedrapport er et omfattende værk og det videnskabelige fundament under DMI’s klimavidenskabelige rådgivning af regeringen. Rapporten danner grundlag for fremtidens klimapolitiske beslutninger verden over og vil stå som en videnskabelig hjørnesten mange år frem i tiden.

Udvalgte budskaber fra IPCC’s Synteserapport

Menneskets udledninger fører til opvarmning, havniveaustigning og mere ekstremt vejr
Menneskers udledninger af drivhusgasser har ubestrideligt ført til global opvarmning, så den globale overfladetemperatur i 2011-2020 var 1,1 °C højere end i perioden 1850-1900. Stigning i havniveau er uundgåeligt i århundreder, måske endda årtusinder pga. den fortsatte opvarmning af dybhavet og afsmeltning af iskapper. Som følge af stigning i havniveau vil hændelser, der nu forekommer én gang hvert århundrede i år 2100 forekomme årligt ved flere end halvdelen af de steder, hvor vandstand måles.

Global opvarmning har alvorlige konsekvenser for mennesker og for kloden
Fortsatte udledninger vil lede til stigende global opvarmning, og enhver decimal, temperaturen stiger med, vil intensivere sammenfaldende farlige klima- og vejrhændelser. Globale temperaturstigninger forøger risikoen for, at arter uddør og for irreversible tab af biodiversitet i økosystemer. Nogle af de konsekvenser, der øges i den nærmeste fremtid, er varme-relateret sygdom og dødelighed, oversvømmelser i kystområder og et fald i fødevareproduktion i nogle regioner.

Muligheder for klimatilpasning begrænses af opvarmning
Der har været fremgang i planlægning og implementering af klimatilpasning i alle sektorer og regioner med dokumenterede fordele og varierende effektivitet. Tilpasningsmuligheder, der i dag er rentable og effektive, vil blive begrænset og mindre effektive med stigende opvarmning. Med stigende opvarmning vil nogle tilpasningsmuligheder nå sine begrænsninger, og for at undgå fejlslået tilpasning skal tilpasning være langsigtet og tværgående.

Dybe og hurtige reduktioner kræves for at overholde Parisaftalen
De reduktionsmål, landene har meldt ind til UNFCCC inden COP26, vil føre til en temperaturstigning på 2,8°C i år 2100. Det kræver større investeringer end de nuværende at nå klimamålene på tværs af sektorer og alle regioner.Globale drivhusgasudledninger skal toppe senest i 2025 og reduceres med 43 pct. i 2030 for at nå i mål med en maksimal temperaturstigning på 1,5°C i 2100.

Vedvarende energi er omkostningseffektivt
Investeringer i fossile brændsler er stadig større end investeringer i reduktion af udledninger og klimatilpasning tilsammen. Mange reduktionsmuligheder bliver stadig mere rentable. Fra 2010–2019 har der været et fald i enhedsprisen på solenergi på 85 pct. og vindenergi på 55 pct. Store reduktionsbidrag med lave omkostninger kommer fra sol, vind, energieffektivisering og metan.

Netto-nuludledninger er nødvendige og fossile brændsler skal udfases
Global netto-nuludledning af CO2 er nødvendig i midten af dette århundrede for at holde opvarmningen under 1,5°. Netto-nuludledning af CO2 i energisektoren kræver bl.a. en substantiel reduktion og minimal brug af fossile brændsler (uden CCS), CCS for tilbageblivende fossile brændsler, CO2-frie elsystemer, udbredt elektrificering, energibesparelser og -effektivisering, samt alternative energimuligheder.

Klimahandling og globale udviklingsmål hænger sammen
Acceleration i klimahandling og -tilpasning er en nødvendighed for bæredygtig udvikling og har store fordele i forhold til at opnå de globale udviklingsmål. Uden hastige, store og vedvarende globale udledningsreduktioner og acceleration i tilpasningsløsninger vil tab og skader fortsætte med at stige, og negative konsekvenser vil ramme de fattigste og mest sårbare befolkninger hårdest.

Fakta | Synteserapporten

Synteserapporten fra FN’s Klimapanel er et ca. 80 siders koncentrat af de tre delrapporter fra 2021-2022, som delegerede fra IPCC’s medlemslande i den forgangne uge har forhandlet på plads til et sammendrag på blot 34 sider. Synteserapporten, marts 2023, sammenstiller og opsummerer viden fra tre delrapporter og tre specialrapporter, der tilsammen udgør Sjette Hovedrapport.

Ny klimarapport fra IPCC: Hovedpunkter og vurdering fra klimaprofessor Sebastian Mernild

0
Sebastian Mernild prorektor

FNs klimapanel, IPCC, er kommet med en ny klimarapport, som igen beskriver, hvor galt det står til med klimaet. Hvad står der i rapporten, og hvad kan vi bruge den til? Klimaprofessor Sebastian Mernild, der er leder af SDU Climate Cluster og hovedforfatter på IPCCs sjette rapport, giver her sin vurdering.

Siden 1990 har FN’s Intergovernmental Panel on Climate Change, IPCC, med 5-7 års mellemrum udsendt klimarapporter, og nu er den seneste udkommet; den sjette synteserapport. Som synteserapport opsummerer og sammenstiller den de tidligere delrapporters vigtigste fund og giver en tværfaglig præsentation af årsagerne til klimaforandringerne, effekten af dem og forslag til løsninger og virkemidler.

Sebastian Mernild, klimaprofessor, leder af SDU Climate Cluster og hovedforfatter på rapporten, svarer her på spørgsmål:

Spørgsmål: Hvilke pointer vil du fremhæve fra rapporten?

Svar: For det første, at den globale opvarmning vil fortsætte. Rapporten forudser en stigning på 1,5 grader inden starten af 2030’erne, og det er nyt i forhold til sidste rapport, der vurderede, at det ville ske på et tidspunkt mellem 2021 og 2040.

For det andet noterer jeg mig, at hver gang den globale temperatur stiger med en halv grad, vil det medføre mærkbare ændringer i vejret. Det er fx ”meget sandsynligt”, at ekstrem varme bliver hyppigere. Det vurderes som ”højst sandsynligt”, at ekstrem nedbør bliver hyppigere.

For det tredje, at den globale udledning af drivhusgasser er blevet større i løbet af de sidste 10 år, og at opvarmningen foregår med en hidtil uset hastighed set over 2000 år. Den globale overfladetemperatur i 2021-2022 er blevet 1,1 grad højere end i 1850-1900. Det er utvetydigt, at opvarmningen skyldes udledningen af drivhusgasser fra menneskelige aktiviteter.

For det fjerde, at der er tale om opvarmning af både atmosfæren, havene og landjorden.

Dette er blot eksempler på, hvordan vores klimasystem har ændret sig, og hvad vi forventeligt vil se i årtierne, der kommer. Der er ingen tvivl om, at vi dels skal handle hurtigt og effektivt politisk, dels skal have sat mere skub på implementeringen af teknologier, og at vi skal udvikle nye teknologier. Drivhusgasserne skal reduceres eller fanges og lagres. Hvis ikke, kender vi meget vel klimakonsekvenserne i årtierne, der kommer.

Spørgsmål: Står der noget i sjette synteserapport, som vi ikke vidste i forvejen?

Svar: Forrige rapport vurderede, at vi ville ramme en temperaturstigning på 1,5 grader på et tidspunkt mellem 2021 og 2040. Det tidspunkt bliver med den nye rapport rykket frem til starten af 2030’erne. Vi står altså i den situation, at vi i løbet af de næste 10 år må forvente en stigning på 1,5 grader, og dermed udfordres Paris-aftalen. Det er ret interessant. Med Paris-aftalen aftalte 196 lande at arbejde for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader. Den grænse vil meget snart blive overskredet.

Spørgsmål: Hvad kan vi bruge rapporten til?

Svar: Rapporten er en opdatering og fremlægning af den seneste videnskab, hvor der også trækkes paralleller på tværs af tidligere IPCC-rapporter. Opdateringerne skal anvendes frem mod de kommende politiske forhandlinger i COP-regi. Denne rapport er vigtig, når det kommer til at give vores politikere og beslutningstagere en forståelse for klimaets udvikling.

Spørgsmål: Hvordan tror du, klimaet har det om 50 år?

Svar: Om fem årtier vil vi leve i en varmere verden. En verden med flere klimaekstremer og med et stigende havniveau. Geografisk vil vores klode være udfordret; nogle områder vil være markant tørrere og andre markant vådere. Det vil være en udfordring for folk at bo de pågældende steder. Det er noget, vi skal vænne os til.

Kendiskoks pizzakæde er gået konkurs

0

Den kendte pizzakæde, Gorms er lukket. Det oplyser kæden på sin hjemmeside.

– Vi har lukket dørene til vores restauranter og pizzabarer. Døre til et livsprojekt. Til en familie og en holdånd, som lever og ånder for at skabe gode oplevelser. Vi har oplevet både op- og nedture, bygget venskaber og skabt arbejdspladser gennem snart 15 år. Men de seneste tre år har været nogle af de mest udfordrende og hårdeste i vores tid i branchen, og kulminerer nu da selskabet bag GORMS er gået konkurs, skriver de og slutter:

– Vi står tilbage med dyb ydmyghed og taknemmelighed overfor alle jer, som har bidraget og støttet os igennem årene. TAK for hvert et besøg. Hver en støtte og tillid gennem tiden. Kærlig hilsen Gorms-familien.

Det er kokken, Gorm Wisweh, der er manden bag kæden.

Gummiged og ATV stjålet

0

Fra et værksted er der stjålet en mini gummiged og og en ATV.

Vicepolitiinspektør Mikkel Ross oplyser, at der på Platinvej i Kolding har været indbrud på et værksted søndag klokken 02:00.

Man har klippet hul til en indhegning, og brudt en dør op til en lagerhal, hvorfra der er stjålet en Weidemann mini gummiged og en Polaris ATV 800 kubik.

19-årig tissede på gaden

0

En 19-årig mand fra Vamdrup har i weekenden fået en bøde for at urinere på åben gade.

Episoden fandt sted på Slotsgade i Kolding lørdag klokken 02:35, hvor en patrulje spottede, at manden stod og urinerede. Da man ikke må det fik han en bøde for det, oplyser vicepolitikommisær Mikkel Ros

Ny rapport fra VIVE: En stor del af danske gigtpatienter oplever at være overladt til sig selv i deres udrednings- og behandlingsforløb

0

Gør sammenhæng i sundhed til en patientrettighed og indfør en årlig helhedssamtale, foreslår Gigtforeningen

Selv den mest ressourcestærke gigtpatient risikerer at fare vild i sin rejse fra den ene ende af sundhedsvæsenet til den anden. Det viser en ny kortlægning af udredningen og behandlingen af en stor del af landets 700.000 gigtpatienter, som det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, har lavet for Gigtforeningen.

Kortlægningen består af en litteraturgennemgang, en række interviews med patienter og fagpersoner samt en spørgeskemaundersøgelse blandt flere end 600 gigtpatienter. Den konkluderer, at mange af patienterne oplever, at de selv må tage ansvar for at holde styr på aftaler og information, viderebringe information mellem fagpersoner og sikre relationen til fagpersoner undervejs i deres udrednings- og behandlingsforløb.

– Problemet opstår, når du som patient skal bevæge dig på tværs af specialer og sektorer, som rigtig mange gigtpatienter skal. Som sundhedsvæsnet er skruet sammen i dag, har ingen ansvaret for patientens samlede forløb, og konsekvensen af det bliver alt for ofte en forsinket behandling og forringet livskvalitet hos patienterne, siger direktør i Gigtforeningen, Mette Bryde Lind.

At have en fast kontakt blandt de mange fagpersoner, man som gigtpatient møder på sin vej, fremstår i undersøgelsen som en af de vigtigste faktorer for at få en oplevelse af et sammenhængende patientforløb. Men en del af patienterne oplever, at denne kontakt enten ikke eksisterer eller blot er sporadisk.

– Sammenhæng skal være en rettighed for patienten. Derfor foreslår vi konkret en årlig helhedssamtale til patienter med kronisk sygdom, hvor formålet med samtalen er at se det hele menneske og binde forløb på tværs af sundhedsvæsenet bedre sammen, siger Mette Bryde Lind.

– Hvis vi kan skabe bedre overblik og sammenhæng for patienten, kan vi også komme mange problemer i forkøbet. Uden sammenhæng halser vi hele tiden bagefter, og det taber både patienterne og sundhedsvæsenet på.

Tal fra spørgeskemaundersøgelsen

– 45 % af patienterne med inflammatoriske gigtsygdomme og 59 % af patienterne med rygsygdomme oplever selv at bære ansvaret for deres udrednings- og/eller behandlingsforløb.
– 53 % af patienterne med inflammatoriske gigtsygdomme og 66 % af patienterne med rygsygdomme oplever ikke at have fået forelagt en plan for deres udrednings- og/eller behandlingsforløb.
– 21 % af patienterne med inflammatoriske gigtsygdomme og 42 % af patienterne med rygsygdomme oplever i høj grad at være belastet af at skulle stå for koordineringen mellem fagpersoner.

Kunstens mange ben, museer med ansvar

0

Trapholt Museum i Kolding, skal i år hylde Nanna Ditzel som ville være fyldt 100 år i 2023 og viser en bred vifte af udstillinger om moderne kunst, design og kunsthåndværk. Kommunikationschef Bettina Aude Parastar, dykker ned i hvordan museet fungerer, hvilket ansvar der påhviler dem og hvad vi kan se frem til det kommende år.

Museet har også en pågående udstilling af Malene Landgreen og planlægger en kommende udstilling med Kvium, som åbnes allerede næste uge. Trapholt er kendt for sin unikke identitet og for at holde sig ajour med aktuelle tendenser og emner af interesse for publikum, såsom teknologi og natur.

– Vi har store forventninger til den kommende udstilling med Michael Kvium og hans norske kollega. Vi har altid haft et godt samarbejde med Kvium og haft gode udstillinger med ham. Til september åbner vi det vi kalder, årets særudstilling, det er den som fylder størstedelen af museet, og skiftes hvert år. Tidligere har vi haft designudstillinger om Arne Jakobsen og Kay Bojesen, nu til september har vi den første kvinde, Nanna Ditzel, hun har virkelig fortjent noget shine, fortæller Bettina Aude Parastar.

Trapholt har et rul af designudstillinger og identitetsudstillinger, lige nu kan man opleve udstillingen “Connect Me” som handler om vores forhold til natur og teknologi.

– Med identitetsudstillingerne ser vi på hvad der sker i samfundet i den samtid som udstillingen laves i, hvad går danskerne og bokser med, hvad har de brug for at diskutere eller tænke over. Connect Me er et godt eksempel, den drejer sig om forholdet til hinanden, til naturen og teknologien. Tidligere så vi naturen som noget underordnet mennesket og teknologien, der ser vi mere i dag at det hele smelter sammen, mennesket har behov for naturen. Teknologien udvikler sig samtidig ind i kunsten, Vi  ser kunst lavet med hjælp af kunstig intelligens, men ført af et menneskes hånd siger Bettina.

Ud over udstillingerne arbejder Trapholt med  flere projekter, et af dem, sammen med Kolding kommune og musikskolen og biblioteket, som tager mennesker med psykiske udfordringer ind og giver dem ro til at fordybe sig i kunsten.

– Vi har grupper inde med mennesker som har det rigtig svært, det vil være stort for dem bare at komme ud af deres hjem og mødes med andre mennesker. Vi giver dem et fortroligt rum, lukket og uden forstyrrelser, isoleret kan de sammen med vores publikumsformidler Karen Beck lære at bruge kunsten. De får meditationsøvelser, lærer hvordan man kan finde ro gennem kunsten, flere af dem får det tydeligt bedre og med den samlede indsats kommer flere ud på arbejdsmarkedet bagefter forklarer Bettina Parastar.

Et museum for alle

Samfundet skal spejles i udstillingerne og generelt i huset, menneskets problemer skal tages op på lige fod med menneskets glæder. De besøgende er alle fra folkeskoleklassen til den demensramte borger. Hvordan når et Trapholt hele vejen rundt?

– Dem der ikke går på museum, hvorfor gør de ikke det, hvorfor har de ikke lyst? Det har vist sig at der er to hoved grunde til at, folk ikke sætter sig deres fødder på et museum. Første grund er at, man har haft en virkelig dårlig oplevelse på et museum fra barnsben af, som tages med ind i ungdoms- og voksenlivet. Hvis der ikke senere i dit liv, er nogen der tager dig med på museum, så holder du fast i den oplevelse fra da du var barn, siger Bettina.

– Den anden gruppe, som ikke kommer er dem som tænker at, de ikke er kloge nok til at gå på museum. Det kender jeg også selv, at skulle over og læse hvad der står på det lille skilt ved siden af billedet, for overhovedet at forstå det. Der har vi et vigtigt budskab, det er fuldstændig ligegyldigt hvad du ved, det handler slet ikke om hvad du ved, du skal bare mærke kunsten. Det er det samme vi bruger i vores forløb for stressramte, hvor man vælger et maleri, så sætter man sig foran det i 5 minutter uden andet, men bare kigger og lader tankerne flyde. Det er ligegyldigt hvad kunsterne vil i den her sammenhæng, det er din oplevelse alene der betyder noget, fortsætter hun.

Vi har travlt i vores hverdag, ikke engang når vi går på museum har vi tid har vi tid til det. Trapholt forsøger med deres identitet og en række udstillinger og aktiviteter, at kunne henvende sig til alle, også hvis man ikke bryder sig om museer eller tænker at man ikke forstår kunst.

– Det betyder ikke noget hvad du har af viden, hvad gør det ved dig når du fx går ind i et rum fyldt med farver, det er det, som betyder noget, slutter Bettina.

Hun opfordrer til at man kommer på museet og give det et forsøg, at man prøver at engagere sig i udstillingerne, der er ikke noget at forstå, kun det man selv har lyst til at forstå.

Tyveri i ABC Lavpris på Industrivej

0

I ABC Lavpris på Industrivej i Vamdrup, Kolding Kommune, stjal tre personer en fyldt indkøbsvogn med indhold for 3600 kroner. Personalet fik fat i varerne men ikke gerningspersonerne, og derfor søger Sydøstjyllands Politi nu vidner i sagen.

Sydøstjyllands Politi modtog anmeldelsen lørdag klokken 18.54, efter at personalet havde indhentet gerningspersonerne, som efterlod vognen, og flygtede derfra.

Brand i kælderlejlighed

0

I en kælderlejlighed på Østerbrogade i Kolding gik der lørdag brand i en emhætte, da en beboer forlod en pande med margarine på et tændt komfur.

Beredskabet ankom til stedet klokken 17.52, for at slukke det der viste sig at være en mindre brand. Der skete ingen yderligere skader på lejligheden, og der var heller ikke brug for evakuering af beboerne, fortæller vagtchef Jesper Duus på søndagens pressebriefing.

Sundhedsministeren har lyttet: Bedre grundlag for lægedækning i Region Syddanmark

0
POLITIK. Efter pres fra Region Syddanmarks politikere har Sundheds- og Indenrigsministeriet lyttet og gjort det nemmere at sikre en god lægedækning i regionen. En ny...

Stilstand i søgningen til professionshøjskoler – men reform skal vende udviklinge

0
UDDANNELSE. Fristen for at søge ind på videregående uddannelser gennem kvote 1 udløb i dag, lørdag, klokken 12, og tallene viser, at søgningen til...

Middelfart Sparekasse bakker ikke op om fusion mellem Nordfyns Bank og Fynske Bank

0
FINANS. Middelfart Sparekasse har meddelt bankerne, at sparekassens aktiepost i Nordfyns Bank ikke er til salg. Middelfart Sparekasse købte den 23. juni SJF Banks aktiepost...

Livet på landet hitter: Unge vil blive

0
SAMFUND. Langt størstedelen af de unge mellem 15 og 25 år, som bor i landdistrikterne, er glade for livet uden for byernes summen. Det...

Gardehusarerne rider igen: Fredericias gader fyldes med liv og farver

0
HISTORIE. I dag summer Fredericia af liv og historie, når byen markerer den traditionsrige 5. og 6. juli-fejring med et væld af aktiviteter. Gaderne...

Stilheden midt i festen til landsstævnet – SOSU-skolen skaber rum til ro

0
SAMFUND. Vejle har klædt sig i sommerens klareste klæder. Byens puls dunker rytmisk i gaderne, hvor titusindvis af mennesker bevæger sig gennem byens blodårer til...