Tidligt mandag aften var der et uheld på sønderjyske motorvej.
Uheldet skete på sønderjyske nær Hjarupvej. En 43-årig kvinde kom kørende på motorvejen, og da der skete et vejrskifte, mistede hun herredømmet over bien og ramte ind i midterrabatten.
Startskuddet for Koldings største klimatilpasningsprojekt har lydt
Nu går byggeriet af pumpe-sluse-anlægget ved udmundingen af Kolding Å i gang. Det markerede BlueKolding og Kolding Kommune i dag med ’1. spadestik’ og taler af borgmester Knud Erik Langhoff, fungerende formand for BlueKoldings bestyrelse Gitte Grønbæk og udvalgsformand i Natur, Miljø og Klima Jørn Chemnitz.
De tre talere glædede sig hver især over, at det teknisk komplicerede byggeri nu kan gå i gang efter grundig planlægning.
Pumpe-sluseanlægget er – sammen med opstuvning af vand i Kolding Ås opland – Koldings største klimatilpasningsprojekt og et nøgleprojekt i BlueKolding og Kolding Kommunes bestræbelser på at klimatilpasse Kolding, så midtbyen bliver bedre rustet til klimaforandringerne.
Anlægget, der er budgetteret til at koste 125 mio. kr., forventes at være færdigbygget i 2025 og skal i drift, når der er skybrud, eller langvarig nedbør, eller ved høj vandstand i Kolding Fjord: Når det står færdigt vil det – sammen med vandparkering – kunne klare en 100-års hændelse.
Når det er i drift vil fire kæmpestore såkaldte Archimedes-skruer kunne flytte 20 kubikmeter vand i sekundet. Det svarer til, at Svømmestadion Esbjerg med 3. mio. liter vand ville kunne tømmes på 2½ minut.
Når sluseportene lukkes og pumperne sættes i gang, flyttes åvandet fra Kolding Å til Kolding Fjord. Det betyder, at anlægget kan fjerne så meget vand i Kolding Å med pumperne, at der bliver plads til de store vandmængder, der kommer fra oplandet til Kolding Å i forbindelse med fx skybrud.
På den måde er anlægget med til at sikre, dels at Kolding Å ikke løber over sine bredder, og dels at Kolding Å kan fungere som opsamlingsbassin for tag- og overfladevand fra Kolding midtby og fra oplandet.
Anlægget vil samtidig også kunne sættes i drift i forbindelse med høj vandstand i Kolding Fjord.
Totalrådgiver på projektet er COWI A/S, tegnestue er Arkitema og entreprenør er MJ Eriksson.
LIVE: Ny formands første regionrådsmøde
Den midlertidige formand for regionsrådet i Region Syddanmark, Bo Libergren (V), har i dag første ordinære møde. Følg med her.
Endelig slut med at blive stemplet som dumpet i livet
Af gruppeformand for SF, Karina Lorentzen, Sindalvej 4, 6000 Kolding
Nu er det slut med at vores børn allerede tidligt skal føle, at de dumper i livet. De skal ikke længere stemples som ikke-uddannelsesparate. I stedet skal de støttes og opmuntres fremfor at fortælle dem, hvad de ikke kan.
Det var nemlig en stor SF-sejr, da børne- og undervisningsministeren for nyligt meldte ud at vi bør fokusere på at gøre de unge så dygtige, som vi kan, i stedet for at give dem et hårdt stempel for livet. Ingen kan alt, men alle kan noget. Derfor skal de også vide, at der plads til alle på hver sin måde.
Nu får børnene lidt mere ro på og lærerne skal forhåbentlig bruge mindre tid på papirarbejde. Vi stopper meningsløse vurderinger og i stedet bruger vi ressourcerne på tætte relationer. Så kan vi samle kræfterne om at skabe en god undervisning. Det er nemlig nogle store skridt i den rigtige retning for folkeskolen.
Hver fjerde lånte fra biblioteket i 2022
I løbet af 2022 lånte 1,4 mio. borgere materialer på det lokale bibliotek eller det digitale bibliotek eReolen. Der lånes flest materialer om mandagen, og det er især kvinder, der låner. 1 pct. af lånerne lånte i 2022 mere end 197 biblioteksmaterialer hver.
1,4 mio. personer svarende til 24 pct. af befolkningen besøgte folkebibliotekerne eller eReolen for at låne materialer til blandt andet studierne eller fritidslæsningen i 2022. I alt blev der lånt 30 mio. biblioteksmaterialer, hvor mandag eftermiddag er det mest populære tidspunkt for udlån. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik.
– I 2022 lånte næsten hver fjerde i løbet af året et eller flere biblioteksmaterialer enten fysisk eller digitalt på folkebibliotekerne og eReolen. Lånerne var især glade for skønlitteratur, som lå øverst på listen, hvis man ser bort fra de studerende, der i højere grad lånte faglitteratur, siger Maria Pedersen, fuldmægtig i Danmarks Statistik.
I gennemsnit tog hver låner 21 materialer med hjem i løbet af året. Opdelt på køn lånte kvinder i gennemsnit 25 bøger, mens mænd lånte 19 bøger.
Et fysisk besøg på biblioteket var for 45 pct. af lånerne den eneste måde, de hentede biblioteksmateriale med hjem på, mens 34 pct. udelukkende lånte på eReolen, og 22 pct. benyttede begge tilbud.
Én pct. stod for 14 pct. af det samlede udlån
Selvom gennemsnittet lyder på 21 materialer, var der nogle, der lånte meget mere end andre i 2022. Den ene procent af lånerne, der lånte allermest, kaldes i denne analyse ’hyperlånere’. For at være hyperlåner i analysen skal man i 2022 have lånt over 197 materialer i løbet af året.
Selvom hyperlånerne kun udgjorde 1 pct. af alle lånere i 2022, stod de for 14 pct. af udlånene.
Den typiske profil på en hyperlåner er en kvinde i alderen 30-49 år med hjemmeboende børn, og hun låner mere og oftere end gennemsnittet.
– Hyperlånerne er generelt flittige brugere af bibliotekerne – både i forhold til antallet af materialer der lånes, men også hvor ofte de låner. Derudover kan vi også se, at hyperlånerne i højere grad låner det samme materiale flere gange i modsætning til de øvrige lånere, som oftest kun låner det samme materiale en enkelt gang, forklarer Maria Pedersen.
Genbrugs-sten skal redde fiskeliv i fjorden
Biodiversiteten og vandkvaliteten i Kolding Fjord får endnu et løft i påskeferien, når 1000 tons ”brugte” sten som en del af Marina City-projektet bliver fragtet til havs og placeres som et kystnært stenrev, der skal skabe variation og levesteder for fisk og andre vanddyr.
Stenrevet ved Løverodde får dog også en anden funktion – revet er nemlig udset som et formidlingsrev – og etableres derfor på lavt vand, og er designet sådan at det ligefrem indbyder til dykkerture med snorkel. Her får man på nært hold mulighed for at opleve livet under vandet.
Der er tale om et 1000 m2 stort område, der er formet som et stort ”T”. Selve formidlingsrevet placeres på en vanddybde omkring 3 – 4 meter, men det smarte er at der på lavere dybder spredes enkelte store sten samt mindre bunker sten, som bruges til at lede de snorklende besøgende ud til selve revområdet.
Der anvendes udelukkende natursten til revet, og stenene er rent ud sagt genbrug. Alle stenene er nemlig tilvejebragt fra enten forskellige anlægsarbejder, overskudssten fra Baltic Pipe samt ved indsamling fra landmænd og borgere.
Sidstnævntes sten er lidt af en succeshistorie. Stenene er indsamlet via Kolding Stenbank, der siden projektet blev etableret på Kolding Havn i efteråret 2019 kun har fået flere og flere ”kunder i banken”. Stenbanken blev netop oprettet for at indsamle sten til kommende stenrev i Kolding Fjord eller Lillebælt, så revene og havmiljøet kunne blive et fælles folkeligt projekt.
Det nye stenrev etableres lidt vest for broen ved Løverodde, hvor der vil være mindst 1,5 m vand over stenene. Revet markeres desuden med bøjer for at forebygge påsejling og uheld.
Hvis man vil opleve arbejdet med at etablere stenrevet kan man kigge forbi i påskeferien. Arbejdet forventes at stå på i skolernes påskeferie, nemlig mandag-tirsdag den 3.-4. april, og det sker så tæt på land, at man fint kan følge med fra broen og stranden.
Fakta:
Hvad er et stenrev?
Et stenrev er en samling af større sten på havbunden, der ligger fast på havbunden og ikke flyttes af bølger og strøm. Der er to typer af stenrev, et spredt stenrev – der består af spredte sten på havbunden og et huledannende rev – med sten der ligger oven på hinanden der danner huler og sprækker som kan tiltrække fisk, krabber, hummer og lignende.
Stenrev er et vigtigt levested for mange dyr og planter i havet. Her lever bl.a. muslinger og tang der kræver et hårdt underlag at hæfte sig til og hvor fisk og krabber kan finde skjul og føde.
På grund af stenfiskeri op gennem tiden, er mange stenrev forsvundet og derfor arbejdes der løbende på at få genetableret stenrev.
17 millioner kroner på vej til uniformerede medarbejdere i kriminalforsorgen
Som følge af den kritiske bemandingssituation i kriminalforsorgen, er Direktoratet for Kriminalforsorgen og Fængselsforbundet blevet enige om ekstraordinær honorering af det uniformerede personale.
Direktoratet for Kriminalforsorgen og Fængselsforbundet er blevet enige om ekstraordinær honorering af uniformerede medarbejdere i kriminalforsorgen gældende for første halvår 2023.
Samlet løber honoreringen op i cirka 17 millioner kroner.
Aftalen dækker elever, fængselsbetjente, værkmestre, transportbetjente, enhedsledere, enhedschefer og sektionschefer. Konkret gælder aftalen frem til den 30. juni 2023 og med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2023.
– Landet over går fængselsbetjente på arbejde hver dag for at sikre vores allesammens tryghed og sikkerhed. Men mange steder skal der løbes stærkt – også for stærkt. Vi arbejder på højtryk for at rekruttere og fastholde flere fængselsbetjente, men det kommer til at tage tid. Derfor er det kun rimeligt, at vi anerkender og belønner de betjente, som tager ekstra vagter for at få en presset hverdag til at fungere ude i landets fængsler og arrester. Imens fortsætter det lange, seje træk med at forbedre forholdene for vores dygtige og engagerede fængselsbetjente og få kriminalforsorgen tilbage i balance, siger justitsminister Peter Hummelgaard.
Kriminalforsorgen er fortsat udfordret på bemanding, og den nye aftale om honorering skal derfor ses i forlængelse af de tiltag, der blev taget i 2022 – heriblandt krisepakken fra efteråret.
– Jeg er helt utrolig glad for, at vi kan præsentere en aftale om ekstraordinær honorering af de mange uniformerede medarbejdere, der fortsat yder en stor ekstra indsats. Den ekstra indsats får vagtplanerne til at hænge bedre sammen, og er fortsat helt afgørende for, at vi kan drive vores institutioner på forsvarlig vis. Derfor er jeg glad for, at vi nu igen kan give de medarbejdere en konkret anerkendelse, siger direktør Ina Eliasen.
Også formand for Fængselsforbundet, Bo Yde Sørensen, er tilfreds med den nye aftale:
– Det er meget positivt, at der fortsat er et ønske om at anerkende medarbejdernes ekstra indsats via lønnen. Vi bliver nødt til at værdsætte dem, som bliver i jobbet og knokler. De fortjener et skulderklap, siger Bo Yde Sørensen.
Det civile personale er ikke omfattet af denne aftale, men Ina Eliasen understreger, at den civile gruppe ikke er glemt, og at der en stor erkendelse af, at der også i denne medarbejdergruppe løbes stærkt. Derfor er de blandt andet honoreret med ekstra midler ved den årlige lønforhandling, og man har øget fokus på blandt andet kompetenceudvikling og seniorordninger, som har været et stort ønske. Den aktuelle bemandingssituation blandt de uniformede er dog så kritisk, at denne gruppe er nødt til at blive prioriteret, understreger direktøren.
Aftalen indeholder følgende:
Vederlag for særlig indsats pr. måned på 1.000 kr. Vederlaget tildeles alle uniformerede i fængsler og arrester, som yder en særlig indsats ved at have 24 overarbejdstimer/mistede fridage eller der over pr. måned.
Mobilitetsvederlag pr. måned på 1.000 kr. Vederlaget tildeles fængselsbetjente, som udlånes mellem institutioner i eller uden for eget område i en måned til et andet fængsel eller arrest.
Fastholdelsesvederlag på 5.000 kr. Vederlaget tildeles alle uniformerede i fængsler og arrester, som er i aktiv tjeneste den 30. juni 2023.
Chefvederlag på 5.000 kr. Vederlaget tildeles enhedschefer og sektionschefer i fængsler og arrester for en særlig indsats i perioden.
Dansk droneteknologi skal bekæmpe Europas voksende skovbrande
Naturbrande i Europa er blevet hyppigere og mere intense i takt med klimaforandringerne. Tre virksomheder – heriblandt to danske – går nu sammen om at udvikle en droneløsning med kunstig intelligens, der skal give brandmænd bedre odds til at vinde kampen mod flammerne.
35.340 km2. Så meget skov og natur er gået op i flammer i Europa de sidste seks år. Det svarer til et areal, der er større end Belgien, og det har fatale konsekvenser for mennesker, dyreliv og økonomien i de områder, som det rammer.
Den danske virksomhed Robotto har siden 2019 arbejdet på en dronebaseret løsning til brandmænd, der kan reducere problemet, og nu går de sammen med Teknologisk Institut og det spanske dronefirma FuVeX for at udvide og styrke hjælpeværktøjet.
Det nye partnerskab vil gøre dette ved at udvikle en langtrækkende droneløsning, der kan overvåge små, aktive glødesteder og aktive flammer i stor skala – samtidig med at levere kort over brande i realtid til beredskabet i løbet af både dagen og natten.
– At forsyne brandmænd med vigtige missionsdata i realtid har længe været i fokus hos Robotto, og vi er glade for nu at arbejde sammen med FuVeX og Teknologisk Institut for at kunne levere langtrækkende, luftbaseret indsigt til brandmænd døgnet rundt og udvide vores system til også at omfatte detektion af mennesker og placering af udstyr, siger Kenneth Richard Geipel, der er medstifter og CEO i Robotto.
Det dansk-spanske samarbejde er navngivet FIREDRAGON, og har netop modtaget 6,7 millioner kroner fra det EU-støttede innovationsprogram Eurostars.
Skjulte ildlommer
Naturbrande er en normal del af skovens livscyklus, men i de senere år er brandene blevet varmere, hyppigere og sværere at kontrollere.
I 2021 blev der på verdensplan udledt omkring 1,76 gigaton CO2til atmosfæren fra naturbrande. For at sætte det i perspektiv er det mere end halvdelen af den samlede, årlige emission fra EU. De økonomiske omkostninger af skovbrandene i EU i 2022 alene er estimeret til omkring 15 milliarder kroner.
Derfor er de tre innovationspartnere i FIREDRAGON enige: Det er afgørende at give brandmændene en effektiv, intelligent robotløsning til deres værktøjskasse.
– Brandmænd bruger i dag allerede droner, men hovedsageligt blot som simple kameraer. Vi ser et behov og en mulighed for at udvikle dronen fra bare at være et øje i luften til også at levere hurtig, operationel information gennem en kombination af nyeste teknologiplatforme, sensorer og kunstig intelligens, siger Jeshith Damsbo Anandasubramaniam, som er specialist hos Teknologisk Institut.
Droneløsningen vil eksempelvis automatisk kunne spotte skjulte ildlommer, som ser døde ud, men som kan flamme op igen senere.
– At håndtere brande, når de er små, er enormt mere ressourceeffektivt end at håndtere dem, når de allerede raser. Det gør også brandslukningsarbejdet mindre farligt, tilføjer Jeshith Damsbo Anandasubramaniam.
Natten er afgørende
På grund af stigende temperaturer og tørke er naturbrandene mere og mere intense og har en tendens til ikke at “dø ned” om natten. Der er i øjeblikket ingen metode til at indsamle branddata under dårlige lysforhold, men da FIREDRAGON anvender termisk billeddannelse, vil løsningen være den første til at give et fuldstændigt billede af branden om natten.
– Vi ved med sikkerhed, at ødelæggelserne forårsaget af skovbrande kun vil stige i de næste år. Derfor er vi nødt til at forsyne nødtjenester med pålidelig og letanvendelig droneteknologi til al slags vejr for at beskytte europæiske samfund mod denne katastrofe, siger Carlos Matilla Codesal, der er stifter af dronevirksomheden FuVeX i Spanien.
Første skridt i projektet er at gå i dialog med brandmænd og beredskabsstyrelser i både Danmark og Spanien, så teknologien og brugergrænsefladen opfylder deres reelle behov.
Stor dansk nedtur
Danmark formøblede en 2-0 føring på udebane mod Kazakhstan, og endte med at tabe 3-2 efter et kollaps i slutningen af kampen.
Meget tydede på endnu en dansk sejr i EM-kvalifikationen. Rasmus Højlund var på pletten efter efter 20 minutter, og efter 36 minutter slog den brandvarme angriber til igen og scorede til 2-0.
I anden halvleg ændrrede kampbilledet sig. Danskerne var ikke gode på bolden, men omvendt set var Kazakhstan heller ikke farlige. Landstræner Kasper Hjulmand forsøgte at ændre kampbilledet med 25 minutter igen, da han foretog en tredobbelt udskiftning af Alexander Bah, Mathias Jensen og Mikkel Damsgaard, men det ændrede ikke på noget.
I stedet blev Kazakhstan tildelt et tvivlsomt straffespark med 17 minutter tilbage af opgøret. Sparket scorede de usvigelig sikkert på, og så fik hjemmeholdet ellers tro på tingene og kæmpede alt hvad de kunne for fædrelandet.
På et brag af et langskud udlignede Askhat Tagybergen til 2-2 med fire minutter igen, og et par minutter senere scorede Abat Aymbetov til 3-2, da han hoppede op imellem indskiftede Jens Stryger og Mohammed Daramy, der så passivt til.
I overtiden fik Aymbetov rødt kort, men det ændrede ikke på, at Kazakhstan holdt fast i føringen, og at det endte med en stor dansk nedtur.
Bør vi se på reglerne for partiskifte?
I sidste uge skete det igen. En politiker valgt for et parti, skiftede over til et andet. Denne gang endda en politiker, der end ikke selv blev valgt, men i stedet er blevet suppleret ind. Historien er langt fra enestående. Tværtimod. Både på Christiansborg, i Europa-Parlamentet, i regionsrådene og i byrådene. Alle steder sker det løbende, at politikere tager mandatet fra et parti med over i et andet.
Bergur Løkke Rasmussen. Efternavnet lyder meget bekendt – og ligesom sin far, Lars Løkke Rasmussen, har Bergur en lang fortid i Venstre. Han stillede i 2019 op til Europa-Parlamentet for Venstre, men opnåede ikke valg. Alt imens Bergur har fastholdt sit medlemskab i Venstre, var situationen som bekendt en anden for hans far. Venstre blev skiftet ud med en post som løsgænger – og siden en post som partiformand og stifter af et nyt parti; Moderaterne.
Ved Folketingsvalget i 2022 valgte en række medlemmer af Europa-Parlamentet at stille op til Folketinget. Da de 1. november opnåede valg betød det, at man i Venstres gruppe i Europa-Parlamentet skulle skifte ud. Meget endda. Bergur Løkke Rasmussen skulle til Bruxelles – sammen med Kim Valentin, der ikke opnåede valg til Folketinget. Sidstnævnte endte dog alligevel på Christiansborg, da Karen Ellemann ikke ønskede den plads, hun eller havde fået i Folketinget.
Men lad os holde den ved Bergur Løkke Rasmussen for nu. Da han tiltrådte i Europa-Parlamentet i november, forsikrede han i et interview med Altinget, at han ville blive i Venstre. Som minimum i valgperiodens længde. Valgperioden for Europa-Parlamentet udløber først i 2024, så da Bergur Løkke Rasmussen i sidste uge meddelte, at han skiftede parti, må det altså siges at være et løftebrud. Han har valgt Moderaterne til, og Venstre fra. En stor overraskelse? Overhovedet ikke. Men det har åbnet op for en debat, der jævnligt kommer frem.
Hvornår er mandatets ens eget og hvornår er det partiets?
Er det rimeligt, at en folkevalgt kan tage et mandat fra ét parti med over i et andet? Det spørgsmål åbner op for flere spørgsmål. For der er en stor forskel på, om man har fået stemmer nok til at opnå sit eget mandat, eller om man har fået sin plads i en folkevalgt forsamling, fordi nogen har sat kryds ved det parti, man var opstillet for. I en helt værre kontekst er jo så Bergur Løkke Rasmussen, der var afhængig af, at andre trådte ud, før at han kunne få mandatet – og tage det direkte med over i et andet parti.
Det er en diskussion værd, om det kan være rimeligt, at enhver alene er bundet af sin egen samvittighed, eller om der skal ændres i reglerne, så et mandat tilhørende et parti også vedbliver at være hos det parti – uanset hvad en politiker måtte vælge at gøre.
Det er ikke kun en diskussion, der gør sig gældende i Europa-Parlamentet. I Folketinget er der også en stoledans uden lige, hvor den seneste valgperiode bød på mange partiskifte, blandt andet stort set hele Dansk Folkeparti over til Danmarksdemokraterne, et par Venstre-folk til Konservative og så Lars Løkke Rasmussen til Moderaterne. I denne periode er det så Dansk Folkeparti, der udtømmer Nye Borgerlige, alt imens de øvrige partier, for nu, ånder fred og ro.
Men hvis er mandatet, man som politiker bliver valgt på? Rent juridisk, som det er lige nu, er mandatet personbåret og ikke partibåret. Men love kan, som bekendt, laves om. For er det egentlig rimeligt, at man med relativt få stemmer – og ikke engang nok til at trække sit eget mandat – kan tage mandatet med til et andet parti? Argumentet er, at vælgerne stemmer på personen og ikke nødvendigvis partiet. Det argumentet kan jeg for så vidt godt følge, men det falder til jorden alt den stund, at personen ikke i sig selv fik nok stemmer til at optjene et mandat.
Tag nu bare hvis Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten måtte vælge at forlade partiet. Så ville han, på baggrund af få hundrede stemmer, kunne tage et mandat med en værdi på omtrent 20.000 stemmer med over til et andet parti. Det virker nok urimeligt for de fleste. Det er nok også et meget hypotetisk scenarie, for han slår mig ikke som en der er på vej ud af partiet.
I Fredericia har man også set det før. Inger Nielsen blev ikke valgt til byrådet for Det Konservative Folkeparti i 10’erne, men måtte tage plads som suppleant efter Jean Brahe. Efter valget skiftede Inger Nielsen til Dansk Folkeparti, hvilket der intet fordækt er i. Men da Jean Brahe, desværre, døde af sygdom midt i en valgperiode tilfaldt pladsen i byrådet Inger Nielsen – og dermed mistede Konservative deres enlige plads i byrådet, og Dansk Folkeparti blev tilført en. Karsten Byrgesen nåede efter kommunalvalget i 2017 knapt at se sit stemmetal, før han meldte sig ud af Dansk Folkeparti og senere ind i Nye Borgerlige. Andre kommuner har tilsvarende historier.
Det er måske på tide, at vi ser på rimeligheden i de gældende regler. For det fremstår en kende mærkværdigt, at man kan tage et mandat, man ikke selv har opnået, med fra ét parti til et andet. Hvordan reglerne burde skrues sammen har jeg ikke en løsning på. Men det kunne være, at ethvert mandat givet til et parti forbliver i det parti, ind til et nyvalg. En blidere løsning kunne være, at enhver der har opnået sit eget mandat, uden listestemmer, var personligt, og alle andre mandater partibundne. Der må være en mulighed for, at undgå de situationer, der kun synes tiltagende i dansk politik.
21-årig fremstilles for hjemmerøveri i Kolding
KRIMI. En 21-årig mand fra Randers bliver tirsdag eftermiddag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Kolding. Det oplyser Sydøstjyllands Politi på det sociale medie...
Hver tiende lektion i folkeskolerne i Middelfart, Fredericia, Vejle og Kolding er vikarlektion
ANALYSE. En ny analyse fra Danmarks Statistik viser, at folkeskolerne har en betydelig brug af vikarlektioner. I skoleåret 2022/2023 blev 11,9 procent af alle...
Camilla spiller med både hjerte og vinderinstinkt: »Jeg vil bare gerne blive bedre –...
SPORT. Det er ikke hver dag, man ser en kvinde klø en neongul padelbold tilbage med så meget energi, at man skulle tro, hun...
Stilstand i søgningen til professionshøjskoler – men reform skal vende udviklinge
UDDANNELSE. Fristen for at søge ind på videregående uddannelser gennem kvote 1 udløb i dag, lørdag, klokken 12, og tallene viser, at søgningen til...
Middelfart Sparekasse bakker ikke op om fusion mellem Nordfyns Bank og Fynske Bank
FINANS. Middelfart Sparekasse har meddelt bankerne, at sparekassens aktiepost i Nordfyns Bank ikke er til salg.
Middelfart Sparekasse købte den 23. juni SJF Banks aktiepost...
Livet på landet hitter: Unge vil blive
SAMFUND. Langt størstedelen af de unge mellem 15 og 25 år, som bor i landdistrikterne, er glade for livet uden for byernes summen. Det...