En Nissan parkeret på Sct. Jørgens Gade i Kolding blev udsat for hærværk mellem tirsdag og onsdag morgen.
Flere ruder blev knust, og der blev spraymalet “Free Gaza” med sølvfarvet spraymaling på bilen.
På den anden side af bilen var der skrevet “Gaza”. Ejeren af bilen, en 27-årig dansk mand, har ingen kendt relation til konflikten mellem jøder og palæstinensere. Politiet undersøger sagen og søger efter gerningsmændene.
Onsdag aften kl. 21:29 oplevede Netto på Damstien i Bramdrupdam et forsøg på røveri.
En maskeret mand, beskrevet som mørkebrun, almindelig af bygning og mellem 160-170 cm høj, truede med en lang køkkenkniv.
Manden, iført sort tøj og et sort stofmundbind, råbte på engelsk “Give me the fucking money”, mens han bankede med knivskaftet på kasselinjen. Han flygtede fra stedet uden udbytte. Politiet leder efter gerningsmanden og gennemser videoovervågning for ledetråde.
I den seneste udvikling indenfor medieverdenen, har JFM annonceret en massiv reduktion i arbejdsstyrken, hvilket har efterladt denne liberale observatører rystet – men ikke overrasket.
Som en ægte liberal skal man spørge: Er dette et symptom på et større problem i den måde, vi ser på medier og markedsøkonomi?
For de 57 medarbejdere, der har mistet deres job, er det mere end blot tal, på et regneark. Det er en hård realitet. Mens vi liberale ofte fejrer de frie markedskræfters effektivitet, rejser denne situation spørgsmålet om: Er der en grænse for, hvor “fri” et marked bør være, især når det gælder pressen?
Det er ingen hemmelighed, at mediemarkedet er og i lang tid, har været under enormt pres. Konkurrencen fra digitale platform, skiftende forbrugsmønstre mv., har haft en stor indvirkning. Men den seneste udvikling hos JFM peger på en dybere krise: en krise i lokaljournalistikken.
Det liberale synspunkt er: at markedet vil tilpasse sig. Nyhedsmedier, som ikke kan tilpasse sig, bør ikke overleve. Lokaljournalistikken er ikke kun en forretning; det er en nødvendig del af et sundt demokrati.
Når lokalmedier kæmper, er det mere end blot en økonomisk fejljustering; det er en trussel mod den demokratiske infrastruktur.
Ironisk nok kunne man argumentere for, at en vis grad af “planøkonomi” måske ikke er så skidt endda, i hvert fald når det kommer til journalistik. Men så kan man jo støtte alt der ikke er omstillingsparat og kan en virksomhed ikke overleve, så må den dø eller tilpasse sig, vi holder ligegyldige virksomheder i live med enorm statsstøtte som SAS, Post Nord, DSB i forskellige udgaver og mange andre, det er de arbejdspladser ikke værd.
Den bebudede øremærkning til lokal- og regionaljournalistikken, er ikke et skridt i den rigtige retning. Leder af nyhedsmedier der popper op, som jammerlapper klager sig over manglede statsstøtte, burde finde andet job.
Politikkerne støtter medierne for egen vindig og derved fastholder en platform og et talerør for egen valgflæsk. De tænker ikke, på borgernes uvildige nyhedsinformation, kald det bare manipulering, kammerateri eller andet slemt, det er ikke en liberal tankegang.
Tiden er inde til at genoverveje om visse aspekter af vores samfund – som pressen – kræver en anden tilgang.
Vi over for et paradoks: Står de liberale idealer om frie markedskræfter i konflikt med behovet for at beskytte de institutioner, der er fundamentale for vores samfundsstruktur.
Er det på tide at se ud over det rene markedsdrevne synspunkt og anerkende, at nogle ting er vigtigere end bundlinjen – selv for en liberal.
Svaret er nej.
Borgernes frie valg i pressen skal ikke svækkes ved at bestemte partier holder bestemte medier i live for at give politikkerne et talerør.
Den frie presse skal være FRI.
I Danmark er der flere og flere mindre medier, der lever fint og med flere ansatte, uden støtte.
Typografiens gyldne æra begyndte med Gutenbergs opfindelse af den flytbare type i det 15. århundrede, faget uddøde i det 20 århundrede.
Har de store medier glemt det og hvad der sker, hvis man ikke følger med og arbejder smart?
Poul Rand, Lokalformand Liberal Alliance i Fredericia.
FGU-institutionernes økonomi skal styrkes, og FGU-institutionerne skal have øget frihed til at tilrettelægge uddannelsen til det, der giver mening lokalt. Det mener regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier, som har indgået en aftale om styrket FGU.
Omkring 43.000 unge under 25 år er i dag ikke i uddannelse eller job. For mange af de unge er den forberedende grunduddannelse (FGU) det rette tilbud. FGU-institutionerne arbejder med at styrke unges faglige, sociale eller personlige kompetencer igennem et inkluderende læringsmiljø, så de bliver rustet til at komme videre i uddannelse eller beskæftigelse. Derfor har regeringen og alle Folketingets partier indgået en aftale om at styrke FGU-institutionerne, så de er mere fagligt og økonomisk stabile.
Ro om FGU-institutionernes økonomi
Med aftalen afsættes der 135 millioner kroner til et varigt økonomisk løft af FGU og 27,6 millioner kroner i 2024 til bedre værksteder, køkkenfaciliteter og undervisningsmaterialer på FGU. Formålet med aftalen er derfor at skabe ro om FGU-institutionernes økonomi, så institutionerne kan have fokus på kerneopgaven – at levere undervisning af høj kvalitet til de unge, som ikke går den direkte vej igennem uddannelsessystemet.
Aftalepartierne er desuden enige om at reducere den kommunale medfinansiering af FGU fra cirka 65 procent til cirka 45 procent. Det skal sende et tydeligt signal om, at det er en fælles opgave for staten og kommunerne at lykkes med at reducere antallet af unge uden uddannelse og beskæftigelse.
Derudover skal aftalen styrke erhvervsgrunduddannelsen (egu) på FGU, hvor eleverne er i virksomhedspraktik størstedelen af tiden. Egu er et vigtigt tilbud for unge, der ønsker at starte på en erhvervsuddannelse eller i job. Med aftalen hæves tilskudsniveauet til elever på egu. Der tages desuden initiativ til at etablere et partnerskab med 10-20 større arbejdsgivere i Danmark, som skal sikre praktikpladser til egu-elever og udbrede kendskabet til egu.
Bedre overgange til FGU og mere frihed
Aftalen skal desuden sikre bedre overgange til FGU fra grundskole eller ungdomsuddannelser, så unge ikke oplever et afbrud i deres uddannelsesforløb, før de kan starte på FGU. Med aftalen bliver det derfor muligt for elever at blive målgruppevurderet til FGU i 9. klasse, hvis den kommunale ungeindsats (KUI) vurderer, at eleven ikke er helt klar til at begynde på en ungdomsuddannelse eller job.
Desuden igangsættes der et samarbejde med Kommunernes Landsforening (KL), som skal understøtte, at elever, der afbryder en ungdomsuddannelse, og som er i målgruppen og motiveret for FGU, skal opleve en smidig overgang til FGU.
– Det er meget meget vigtigt for regeringen, at vi hjælper de 43.000 unge, som hverken er i uddannelse eller arbejde. Mange af dem går allerede i dag på den Forberedende Grunduddannelse. Men skolerne har brug for en permanent økonomisk saltvandsindsprøjtning. Ligesom flere af de unge skal have mulighed for at komme ud på en rigtig arbejdsplads som en del af uddannelsen. Alt dette lykkedes med denne aftale. Så jeg er en glad minister!, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.
– Vi har indgået en aftale, som over en bred kam gør FGU bedre. Vi styrker vejen ind på FGU og gør den nemmere. Vi styrker kvaliteten på FGU institutionerne markant for at forbedre elevernes hverdag. Og vi styrker incitamentet til, at eleverne kommer videre i uddannelse eller beskæftigelse. Det er en rigtig god aftale for de unge, som har behov for lidt ekstra hjælp for at finde hen på den rette hylde, siger Thomas Skriver Jensen, Socialdemokratiet.
– Venstre har længe arbejdet for at sikre et løft af FGU, så flere unge kan hjælpes på rette vej mod job eller uddannelse. FGU har desværre været udfordret af lave elevtal og dårlig økonomi. Derfor er vi glade for, at vi med aftalen blandt andet giver et økonomisk løft og skaber friere rammer for institutionerne, alt sammen for at sikre at FGU-institutionerne i fremtiden kan hjælpe flere unge godt videre, siger Anni Matthiesen, Venstre.
– Nogle har kaldt denne regering for en visionsløs teknokratregering. Det er forkert, og den her aftale er et vidnesbyrd om det. Vi har en vision om at alle, uanset deres forældres baggrund, har så gode betingelser som muligt for at realisere gode liv. Her er uddannelse og arbejde centralt. I dag er 43.000 unge under 25 år hverken i uddannelse eller arbejde. Det er en mærkesag for Moderaterne at nedbringe det tal. Her er FGU’en afgørende, men den er ikke kommet tilstrækkeligt godt fra start. Det forsøger denne aftale at ændre på. Det gør vi ved at reducere kommunernes udgifter forbundet med at anvise unge til FGU, og ved at løfte FGU-institutionernes økonomi med 135 millioner kroner om året. Det er en trædesten til, at færre i fremtiden vil stå uden for uddannelse og arbejde, siger Rasmus Lund-Nielsen, Moderaterne.
– FGU’en er en fantastisk uddannelse, der løfter og hjælper de unge, der ikke er gået den snorlige vej gennem uddannelsessystemet. Med aftalen giver vi FGU-uddannelsen et økonomisk løft og sender flere elever på uddannelsen, fordi kommunerne får bedre råd til at bruge den. Det tror vi er godt for vores unge, siger Jakob Mark, Socialistisk Folkeparti.
– Danmarksdemokraterne er stolte over, at vi med aftalen løfter FGU og tager et vigtigt skridt mod, at flere af de mere end 40.000 unge, der står uden uddannelse og job, bliver en del af fællesskabet. FGU er i særklasse, når det handler om at hjælpe denne gruppe med at tage springet fra FGU til en af landets erhvervsuddannelser og en fremtid som faglært. Det har vi brug for. Derfor er vi også glade for, at aftalen slår fast, at FGU skal være et landsdækkende tilbud ved at sikre mere stabilitet for de små FGU-institutioner i vores landdistrikter. Det er afgørende, hvis flere skal have succes med FGU i fremtiden, at transporttiden til skolerne er kort. Derfor er Danmarksdemokraterne med i aftalen, siger Marlene Harpsøe, Danmarksdemokraterne.
– I Liberal Alliance er vi glade for, at vi nu styrker FGU. Et varigt taxameterløft, bedre incitament for kommunerne til at sende unge på FGU, bevaring af udslusningstaxameter, flere penge til Modstrøm og en bedre overgang, så unge ikke kommer til at falde igennem to stole, siger Helena Artmann, Liberal Alliance.
– Vi er glade for, at FGU’en nu får et løft. For Det Konservative Folkeparti har det været vigtigt at gøre FGU’en mere erhvervsrettet, så vi kan få flere unge ud at være en del af fællesskabet på uddannelserne og arbejdspladserne. Det er både godt for den enkelte og for samfundet. Samtidig bliver det nu muligt allerede i løbet af 9. klasse at finde ud af, om man skal på FGU efter sommerferien, så den unge sammen med forældre og lærere får bedre mulighed for at træffe det rette valg, siger Lise Bertelsen, Det Konservative Folkeparti.
– FGU skal løse en enormt vigtig samfundsopgave: Gribe unge, som ellers ville falde ud af uddannelsessystemet. Endnu flere unge skal have chancen for at få det løft og pusterum, som FGU kan give. Så jeg er glad for, at det ikke længere er kommunen, der skal betale det meste af regningen. Med den her aftale bliver det nemlig staten, der skal putte flest penge per elev i uddannelsen. Kommunernes stramme økonomi må ikke smække døren til FGU i for næsen af nogen unge. FGU-institutionernes økonomi er også presset. Med aftalen er vi med til at sikre friere rammer og mere økonomisk stabilitet – særligt for de små skoler i mindre byer. Vi er langt fra i mål, men hver eneste krone tæller ude på uddannelserne!, siger Anne Hegelund, Enhedslisten.
– Jeg brænder for, at alle unge skal få troen på, at de kan. Jeg vil gerne give mange flere unge mulighed for at komme på den forberedende grunduddannelse. For Radikale Venstre er det særligt vigtigt at styrke de unges fællesskab. Derfor har jeg kæmpet for de pædagogiske måltider, som vi kender fra efterskolerne, og for at give de unge en stærk stemme gennem Modstrøm, siger Lotte Rod, Radikale Venstre, Radikale Venstre
– FGU er hjerteblod for Dansk Folkeparti. Derfor glæder det mig, at vi styrker området økonomisk, og med denne aftale giver friere rammer, siger Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti.
– Alternativet er glade for, at vi med aftalen forbedrer fundamentet under FGU. Her er det særligt positivt, at elevernes overgang fra grundskole til FGU bliver bedre, så endnu flere unge uden beskæftigelse og uddannelse kan få gavn af FGU. Samtidig udestår stadig en opgave med at styrke det inkluderende læringsmiljø på skolerne, så unge med handicap får bedre forudsætninger. Den opgave forfølger Alternativet de kommende år, siger Christina Olumeko, Alternativet.
Nye Borgerlige er også med i aftalen.
Aftale om styrket FGU
Styrkelse af FGU-institutionernes økonomi ved et varigt økonomisk løft på 135 millioner kroner fra 2024.
Løft af værksteds- og køkkenfaciliteter samt undervisningsmaterialer på FGU for 27,6 millioner kroner i 2024.
Understøttelse af elevdemokratier på FGU.
Styrket fællesskab via det pædagogiske måltid.
Reduktion af den kommunale medfinansiering fra cirka 65 procent til cirka 45 procent.
Årlig drøftelse i FGU-institutionsbestyrelsen.
Der afsættes 6,4 millioner kroner fra 2024 og frem til øget udslusningstilskud til de FGU-institutioner, som i særlig grad får de unge videre i uddannelse eller beskæftigelse.
Fremrykning af målgruppevurdering af elever i 9. klasse
Styrkelse af vejledning om FGU i grundskolen.
Samarbejde med kommunerne om gode overgange for de unge.
Styrkelse af egu-sporet på FGU for 12,5 millioner kroner i 2024 og frem
Økonomisk løft på 5,0 millioner kroner fra 2024 og frem til at skolerne kan finansiere elevernes egenbetaling af ophold på skolehjem samt udgifter ved certifikater og kørekort.
Bedre muligheder for forlængelse af egu-forløb i op til ét år
Partnerskab om flere egu-praktikforløb.
1,1 millioner kroner i 2024 og 0,2 millioner kroner fra 2025 og frem til styrket informations- og vejledningsindsats om egu-sporet.
Frivilligt udbud af basisforløb.
Friere rammer for udbud af spor på udbudssteder og skoler.
Obligatorisk seksualundervisning.
Eftersyn af institutionslandskabet: udviklingen af institutionslandskabet følges og eventuelle behov for justeringer heraf vurderes senest i 2026.
Mulighed for befordringsordning på FGU-skoler.
Forlængelse af erhvervstræningsperioden.
Bedre muligheder for samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner på Bornholm.
Reserve til opfølgning på implementeringsunderstøttende tiltag (rejsehold mv.).
Det Konservative Folkeparti i Fredericia Kommune er, som Socialdemokratiet, klar til at se på samarbejdet med Fredericia Kommunes husadvokat, Bech-Bruun. Det fortæller Gruppeformand Tommy Rachlitz Nielsen.
Tommy Rachlitz Nielsen (C) ser med alvor på dommen fra Højeste Ret mod Bech-Bruun. I lyset af dommen fremhæver han nødvendigheden af ansvarlig adfærd og etik i alle aspekter af kommunens leverandører.
– Vi skal generelt sikre os, at de leverandører, vi benytter – uden at nævne navne – lever op til gældende normer, etik og regler. De skal opføre sig ordentligt og handle ansvarligt, både i forhold til deres egen virksomhed og dem, de repræsenterer, siger Nielsen.
Derfor ser han også et behov for en grundig gennemgang af kommunens forbindelse med advokatfirmaet Bech-Bruun.
– Jeg synes, at når der kommer sådan en dom, så er det noget, vi som ansvarlige politikere skal se på, og deraf bør overveje, om det er den rigtige samarbejdspartner, siger den konservative gruppeformand.
Tommy Rachlitz Nielsen understreger samtidig vigtigheden af at drøfte sagen i økonomiudvalget og senere i byrådet:
– Der er givetvis en kontrakt med Bech-Bruun, og ligesom de skal opføre sig ordentligt, så skal vi også. Vi skal derfor sikre os, at vi gør det rigtigt, hvis vi ophæver samarbejdet. Men vi skal klart se på samarbejdet. Vi skal sikre os, at alle vi handler med, er ansvarlige mennesker og virksomheder, siger politikeren.
Tommy Rachlitz Nielsen mener ikke, at Fredericia Kommune har haft mulighed for at se på sagen, før der lå en kendelse.
– Jeg tror helt ærligt ikke, at vi som byråd eller vores forvaltning kan sidde og afgøre, hvad domstolene siger. Domstolene kunne også have konkluderet, at de var uskyldige, men nu, hvor der foreligger en dom, er situationen klart anderledes, slutter han.
Læs også
Efter den opsigtsvækkende dom i udbyttesagen, hvor advokatfirmaet Bech-Bruun blev idømt en bøde på 400 millioner kroner, rejser der sig nu spørgsmål i Fredericia Kommune. Næstformand for den socialdemokratiske byrådsgruppe, John Nyborg, udtrykker sin bekymring og tager initiativ til en nærmere undersøgelse af kommunens forhold til advokatfirmaet.
– Vi skal grundigt overveje vores samarbejde med Bech-Bruun, indleder John Nyborg.
– I lyset af denne alvorlige dom er det vores ansvar at sikre, at kommunen samarbejde med partnere, virksomheder og advokater lever op til de højeste etiske standarder. Derfor vil jeg anmode forvaltningen om at se nærmere på vores brug af Bech-Bruun som kommunens faste advokat, fortsætter Nyborg.
Læs også
John Nyborg ser nu frem til at få forvaltningens vurdering af sagen i forhold.
– Vi bliver nødt til at få vores forvaltnings vurdering på denne sag. Det er alvorligt med sådan en dom, siger Nyborg og slår fast, at der er behov for en omhyggelig evaluering af kommunens forhold til Bech-Bruun, der har været involveret i en sag med betydelige økonomiske og juridiske konsekvenser.
– Min klare personlige holdning til det her er, at vi bør se på, om det er en god idé at fortsætte med Bech-Bruun, tilføjer Nyborg.
I kølvandet på Højesterets dom mod advokatfirmaet Bech-Bruun, tager John Nyborg, næstformand for den socialdemokratiske byrådsgruppe i Fredericia Kommune, bladet fra munden og fremhæver behovet for en kritisk gennemgang af kommunens juridiske samarbejde.
– Det er afgørende, at vi i Fredericia Kommune får vurderet, hvilken rolle Bech-Bruun skal spille for os fremadrettet, understreger John Nyborg, næstformand for den socialdemokratiske byrådsgruppe.
– Der er utvivlsomt eksisterende aftaler og kontrakter med Bech-Bruun, som strækker sig over flere år. Det er en del af den løbende forretning. Men vi skal grundigt overveje mulighederne for at revidere eller endda afslutte disse aftaler, alt imens vi sikrer, at vores samarbejdspartnere lever op til de værdier og standarder, vi som politikere og som kommune står for, uddyber han.
Han er klar til at ophæve samarbejdet, hvis vurderingen fra forvaltningen i Fredericia Kommune peger den vej.
– Det kan få konsekvenser, hvis man vurderer, at det ikke stemmer overens med de værdier, vi ønsker at drive kommune på og de samarbejdspartnere, man har, siger Nyborg og slutter:
– Det lyder umiddelbart som en hård dom, men det er ikke godt, at det er det advokatfirma, vi bruger, der har fået sådan en dom. Det er staten, der har sagsøgt, så jeg synes, at der er en udfordring.
I dag arbejder godt 13.400 internationale medarbejdere i Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle. Det er knap 7.000 flere end for ti år siden. Det viser en ny analyse fra Dansk Industri. DI Trekantområdet glæder sig over stigningen og håber, at den positive udvikling fortsætter. Der er nemlig brug for flere medarbejdere til at besætte ledige stillinger hos de lokale virksomheder.
For ti år siden udgjorde de internationale medarbejdere 6 procent af arbejdsstyrken i Trekantområdet. I dag ligger tallet på 10 procent. Det er i alt 13.400 medarbejdere med jobs i f.eks. landbrug, industri, transport og forskellige servicefag. I Vejle er antallet eksempelvis steget fra 2.800 i 2012 til 5.600 i 2022.
Det viser en ny analyse fra Dansk Industri, der kortlægger andelen af internationale medarbejdere i landets 98 kommuner fordelt på branche og nationalitet.
– Jeg er meget glad for, at antallet af internationale medarbejdere er steget så markant i Trekantområdet. Virksomhederne har brug for flere hoveder og hænder til at levere på de mange ordrer, hvor vi blandt andet ser en stigende efterspørgsel på nye grønne produkter. Samtidig er ledigheden i Danmark meget lav, og der er ikke udsigt til en vækst i arbejdsstyrken. Vi kan ganske enkelt ikke undvære den ekstra arbejdskraft, siger bestyrelsesleder for DI Trekantområdet Pia Jakobsgaard-Iversen.
Den største gruppe af internationale medarbejdere i Trekantområdet kommer fra Polen og Rumænien. Godt en tredjedel af de ansatte inden for området landbrug, skovbrug og fiskeri er internationale medarbejdere. Også hotel- og restaurationsbranchen, servicefag, industri og råstofudvinding har mange internationale medarbejdere på lønningslisten.
– Jeg er ikke overrasket over, at de internationale medarbejdere finder jobs i mange forskellige brancher her i området. Vi har et stærkt erhvervsliv, og rigtig mange virksomheder mangler folk, siger Pia Jakobsgaard-Iversen.
I Fredericia står internationale medarbejdere for en tredjedel af den samlede medarbejdertilvækst siden 2012, mens det i henholdsvis Vejle og Kolding er ca. 45 procent.
– Vi er i hård konkurrence om den internationale rekruttering med mange andre områder og lande, der også skriger på arbejdskraft. Derfor vil jeg opfordre kommunerne til at arbejde aktivt for at tiltrække og fastholde internationale medarbejdere til vores område. De kan blandt andet gøre det nemt at få papirarbejdet ordnet, sikre job til begge parter i familien og sikre, at resten af familien kommer på plads i lokalområdet og i nye institutioner, når nye internationale medarbejdere har takket ja til stillinger her, siger Pia Jakobsgaard-Iversen og fortsætter:
– Vi ved desuden, at mange internationale medarbejdere efterspørger internationale pasnings-, skole- og uddannelsesmuligheder. Så det bør der også være fokus på. Og så skal vi selvfølgelig være gode til at fortælle om alle de fordele, som de danske virksomheder og det danske samfund kan tilbyde.
Antallet af internationale medarbejdere i hele Danmark er fordoblet i løbet af de seneste ti år fra 140.000 i 2012 til 290.000 i 2022. Stigningen er fortsat ind i 2023, hvor vi for flere måneder siden har rundet 300.000 internationale medarbejdere.
Alene i 2022 voksede antallet af fuldtidsbeskæftigede internationale medarbejdere med mere end 36.000 fuldtidspersoner til et rekordhøjt niveau på knap 290.000 fuldtidsbeskæftigede, hvilket svarer til 12 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. For ti år siden udgjorde internationale medarbejdere blot 7 pct. af den samlede arbejdsstyrke. Stigningen er fortsat ind i det første halvår af 2023, hvor der i flere måneder har været mere end 300.000 internationale medarbejdere.
Andelen af lønmodtagerne, som er internationale medarbejdere, varierer mellem regioner. I Hovedstadsområdet udgør internationale medarbejdere 16 pct. af de ansatte på virksomhederne, mens de i Nordjylland og på Bornholm blot udgør 8 pct. af arbejdsstyrken.
Den største stigning i antallet af internationale medarbejdere er i Hovedstadsområdet, hvor der i 2022 er knap 62.000 flere fuldtidsansatte internationale medarbejdere. Det svarer til en vækst på 6,5 pct. point. Stigningen i antallet af internationale medarbejdere det seneste årti har gjort sig gældende i samtlige kommuner i Danmark, hvilket fremgår af tabel i bilag.
Væksten i beskæftigelse drives i vid udstrækning af inter-nationale medarbejdere
Der har været vækst i antallet af internationale medarbejdere i alle dele af landet. I både Sydjylland, Nordjylland, Midt- og Vestjylland samt på Bornholm er antallet af internationale medarbejdere steget mere end danske medarbejdere. I både Sydjylland og Midt- og Vestjylland står internationale medarbejdere for hele 65 pct. af den samlede medarbejdertilvækst i området, mens der på Bornholm har været et fald i antallet af medarbejdere med dansk statsborgerskab i regionen fra 2012 til 2022, på trods af en stigning på 550 in-ternationale medarbejdere. Tallene fremgår af tabel i bilag.
Flest medarbejdere kommer fra Østeuropa
Størstedelen af de internationale medarbejdere i Danmark kommer fra Polen. Sådan har billedet været gennem en længere årrække. De udgør mere end hver 8. internationale medarbejder i Danmark. Rumænere udgør den anden største gruppe af internationale medarbejdere i Danmark. Det er en gruppe, der er vokset relativt meget. For ti år siden stod de for 4 pct. af de internationale medarbejdere, mens de i 2022 stod for 8,5 pct. af den samlede gruppe. Ser man lige uden for top 10, så er Indien iøjnefaldende med en betydelig stigning på 5.000 medarbejdere over det seneste årti, hvilket er mere end en tredobling af indiske medarbejdere i Danmark.
Andelen af lønmodtagerne, som er internationale medarbejdere, er størst i brancher med en høj grad af faglært og ufaglært arbejde
De brancher, som har den største andel af internationale medarbejdere, er kendetegnet ved, at typen af arbejde i høj grad er faglært og ufaglært. Brancherne landbrug mv., hoteller og restauranter, samt rengøring, operationel service mv. har den største andel af internationale medarbejdere, hvor mere end hver 4. medarbejder er international. Modsat fremgår det, at den internationale arbejdskraft er repræsenteret i betydelig mindre grad i den offentlige og finansielle sektor, hvor det kun er hver 16. medarbejder som er international.
Andel af internationale medarbejdere i hver branche varierer geografisk. Eksempelvis er den høje andel af internationale medarbejdere i landbrug mv. størst i Jylland og på Fyn. I Hovedstadsområdet er knap halvdelen af medarbejderne i hotel og restauration internationale. På Sjælland er andelen af internationale medarbejdere relativ høj inden for bygge og anlæg. Se sidste tabel i bilag for oplysninger omkring andel af internationale medarbejdere for hver branche i hver landsdel.
I september 2023 var der 3.003.000 lønmodtagere i job. Det er 3.100 flere end måneden før svarende til en stigning på 0,1 procent. Siden september 2022 er der dermed samlet set kommet 34.200 nye beskæftigede til.
Ser man på den private sektor, er der kommet 2.900 flere lønmodtagere fra august til september måned. I samme periode er der kommet 200 flere offentligt ansatte.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:
– Endnu en gang oplever vi rekord i beskæftigelsen, der er steget i stort set alle måneder over de seneste to år. Det går godt for dansk økonomi og for virksomhederne, og mange på kanten af arbejdsmarkedet er nu også kommet i job.
– Vi har i regeringen et mål om, at vores arbejdsmarked bliver endnu mere rummeligt. Vi skal have flere af de 43.000 unge, der i dag står uden job og uddannelse, med i arbejds- eller uddannelsesfælleskabet, flere indvandrere skal i job, og flere ledige skal uddannes og efteruddannes.
Hvis vi i fremtiden skal spare ekstra op til vores alderdom ved siden af skatten, vil det ramme de svageste og favorisere middel- og overklassen. Det konkluderer AE-rådet i en ny rapport
Et system med privat opsparing til velfærd vil øge uligheden, simpelthen fordi serviceniveauet kommer til at afhænge af den enkeltes mulighed for at spare op, det konkluderer AE-rådet i en ny analyse.
Analysen kommer efter, at flere politiske udspil og prøveballoner henover sommeren og efteråret har lagt op til en omorganisering af velfærdssamfundet med opsparing til ældrepleje ved siden af skatten.
– Det er godt, at vi en gang for alle får fastslået, at et brud med den universelle velfærdsmodel, med en opsparing eller forsikring ved siden af skatten, vil ramme de svageste og favorisere middel- og overklassen, siger Thomas Enghausen, næstformand i FOA.
AE-rådet konkluderer, at mens det er en mulighed at indføre et element af omfordeling af de privatopsparede midler og på den måde sikre velfærden for de svageste borgere, så er det svært at se fordelene i et sådant system sammenlignet med den eksisterende skattefinansierede velfærdsmodel.
– Forslagene om en eller anden form for privat velfærdsopsparing prøver at løse et problem, vi ikke har. Den universelle velfærdsmodel er ikke truet. Der er faktisk penge nok i råderummet til velfærden i fremtiden. Også når vi bliver flere ældre og børn. Og hvis man spørger danskerne, så siger 7 ud af 10, at de er villige til at betale mere i skat, hvis pengene går til at forbedre velfærden, fastslår Thomas Enghausen.
Analysen viser også, at selv om der har været en stigende tendens til, at danskerne tegner private sundhedsforsikringer, så udgør de meget lidt sammenlignet med de offentlige tilbud. I 2022 blev der udbetalt 2,4 mia. kr. fra sundhedsforsikringer, mens der i det offentlige blev brugt 225,5 mia. kr. på sundhedsvæsenet.
– Det vi har brug for er, at vi bruger de nødvendige midler til at finansiere fællesskabet. Velfærden er siden 2015 blevet underfinansieret med 22,5 mia. kr. Og så er det jo ret indlysende, at dem der har råd, søger private løsninger, mens dem der ikke har oplever, at den offentlige velfærd får sværere ved at leve op til forventningerne, siger Thomas Enghausen.
Fagforbundet FOA holder kongres i Aalborg kultur og kongrescenter den 21-23 november.
Analysen er udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd for FOA og belyser de fordelingsmæssige konsekvenser af en øget privat opsparing som finansiering af nuværende universelle velfærdsydelser.
Digitale svindlere bliver mere og mere snedige, når de udnytter Black Friday til at lokke forbrugerne til falske tilbud. Du kan selv holde øje med fem simple tegn for at undgå fælderne, når du handler online.
Black Friday, Cyber Monday, Black Week og flere steder endda Black Month.
Butikker og webshops øjner mange muligheder for at annoncere tilbud i forbindelse med årets største udsalgsdag. Desværre giver det også digitale svindlere mulighed for at udnytte tilbudsjægere.
13 procent af danskerne har i 2022 prøvet at blive udsat for svindel via en fupside eller fupbutik. Det er en stigning fra ni procent i 2020. Det viser rapporten ’Danskernes Informationssikkerhed 2022’. Når det lykkes for svindlerne, vil konsekvensen typisk være, at forbrugeren mister penge eller aldrig modtager sin vare.
Hvis man ikke lige er opmærksom, kan det være svært at gennemskue svindlernes fupnumre – især når vores købelyst måske forstærkes op til store forbrugsdage som fredag den 24. november, hvor det er Black Friday.
– Rigtig mange af os handler dagligt på nettet, og hvis vi ser et godt tilbud, er vi hurtige til at indtaste vores betalingsoplysninger. De digitale svindlere er desværre dygtige til at lave falske webshops, der ligner troværdige hjemmesider. Men nogle tilbud er altså for gode til at være sande, og derfor er det blandt andet en god idé at stoppe op, hvis varen er markant billigere end andre steder og tænke sig om en ekstra gang.
– Lars Bønløkke Lê, vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen
Heldigvis er der gode huskeregler til at undgå de digitale fælder. På sikkerdigital.dk finder du følgende fem tegn til at spotte svindel ved nethandel.
Fem tegn på at du besøger en falsk webshop
– Varen er markant billigere end andre steder
– Der er priser i skæve beløb
– Webadressen ser underlig ud
– Beløbet og butiksnavnet er ændret, når du skal godkende købet
– Der er ingen ”om os”-side på hjemmesiden, eller beskrivelsen lyder utroværdig og mangler kontaktoplysninger.
Du kan også bruge tjekpånettet.dk, der er et værktøj til at tjekke, om en hjemmeside virker troværdig.
Læs mere om tegnene på sikkerdigital.dk, hvor du også kan teste dig selv og din familie i jeres viden om handel på nettet og svindel.
Skæve priser og mistænkelige webadresser
Skæve priser som 378,16 kr. kan være tegn på, at hjemmesiden er oversat af en maskine. Det er også en god idé at tjekke, om webadressen passer til det, webshoppen sælger, ligesom du bør være opmærksom, inden du godkender et køb ved at swipe med MitID eller på MobilePay – for stemmer beløbet og butikkens navn i din app med det, der står oplyst på siden?
Hvis du er i tvivl, om du er blevet udsat for digital svindel i forbindelse med nethandel, kan du kontakte Cyberhotline for digital sikkerhed på 33 37 00 37.
