17.3 C
Copenhagen
lørdag 12. juli 2025

Kolding IF får støtte til nyt fodboldstadion fra byrådet

0

Kolding IF har præsenteret planer om et nyt, moderne fodboldstadion, der skal finansieres delvist gennem kommunal støtte og erhvervsfolk. Stadionet vil kunne rumme 10.000 tilskuere fordelt på stå- og siddepladser, samt store loungeområder med plads til at bespise 800-900 gæster.

Forligspartierne i Kolding Byråd ønsker at støtte opdateringen af Kolding Stadion med op til 33,5 millioner kroner. Derfor er der nedsat en styregruppe, der ledes af formanden for Sundhed og Fritid og inkluderer en repræsentant fra hvert af forligspartierne. Styregruppen skal inden for det afsatte beløb på 1,0 mio. kr. udarbejde et revideret projektoplæg, der, ud over det af KIF skitserede projekt, indeholder en klar opdeling af projektets kommercielle og kommunale del.

Under tirsdagens byrådsmøde i Kolding blev punktet om udarbejdelse af projektanlæg diskuteret.

– Dette er en udmøntning af budgettet. På Sundhed og Fritid har sagen været behandlet, hvor DF havde et særstemmepunkt. De mener ikke, at det er nødvendigt med en million kroner og en omfattende indsats. DF er også uenig i, at det skal foregå i en lukket styregruppe fremfor i Sundheds- og Fritidsudvalget, sagde borgmester Knud Erik Langhoff og spurgte til Dansk Folkeparti om, de ville stemme nej, hvilket de nikkede ja til. Resten af byrådet stemte dog for forslaget.

Med byrådets støtte kan Kolding IF nu se frem til et nyt og moderne fodboldstadion, der forhåbentlig vil tiltrække mange tilskuere og give et løft til både klubben og lokalområdet.

Mindre færdselsuheld på Haderslevvej i Kolding

0

Et mindre færdselsuheld fandt sted på Haderslevvej i sydlig retning ud for nummer 97 den 25. april kl. 09.32. To parter var involveret i uheldet. Part 2 forberedte sig på at svinge, men part 1 overså dette og påkørte part 2 bagfra. Der var kun tale om materielle skader. Part 1 er en 56-årig mand fra Strandhuse i Kolding, mens part 2 er en 81-årig mand fra Herning.

Indbrud i villa i Kolding

0
Foto: AVISEN

En villa på Omøvænget i Drejenes blev udsat for indbrud den 26. april kl. 02.10, hvor en alarm blev udløst. Gerningsmændene kom ind i huset ved at bryde et sydvendt vindue op. De gik gennem størstedelen af huset og forlod det igen gennem en af to åbne døre. Husejerne har endnu ikke overblik over, hvad der er blevet stjålet.

Færre unge vælger en erhvervsuddannelse i Sydjylland

0

Kun 22,4 procent af de unge i Sydjylland søger ind på en erhvervsuddannelse efter folkeskolen og det er bekymrende få, lyder det fra DI Byggeri Sydjylland.

– Trods stort politisk fokus er det færre, der søger ind på en erhvervsuddannelse efter folkeskolen. Udviklingen er bekymrende og kalder på langt flere investeringer i erhvervsuddannelserne, siger Michael Mathiesen, formand for DI Byggeri Sydjylland.

I 2023 har 22,4 % af grundskoleeleverne i Sydjylland søgt ind på en erhvervsuddannelse efter folkeskolen, det er et fald på 2,1 procentpoint i forhold til 2022. På landsplan er ansøgertallet 19,4 %, hvilket er et fald på 0,6 procentpoint. 72,6 % af de unge, der søger en ungdomsuddannelse direkte fra 9. og 10. klasse, har søgt en gymnasial uddannelse.

I Sydjylland er 9 kommuner gået tilbage, kun Vejen og Vejle er gået frem. Vejen er gået frem fra 30,1 % til 32,1%, og er klart den kommune, hvor flest søger ind på en erhvervsuddannelse efter folkeskolen. Vejle er gået frem fra 20,2 % i 2022 til 22, 9 % i 2023. Billund Kommune har oplevet det største fald fra 30 % i 2022 til 23,4 % i 2023. Derudover har både Fredericia, Haderslev, Kolding, Tønder og Varde oplevet markante fald på mellem 4,6 % – 6,5 %.

– Når vi opfordrer de unge til at vælge en erhvervsuddannelse, så skal kvaliteten også være i orden. Det kræver, at der investeres markant i uddannelserne, så vores faglærte kan følge med den grønne og digitale udvikling, som konstant er i bevægelse. Det skylder vi både virksomhederne, de unge og samfundet, siger Michael Mathiesen.

Politiet gør skam noget ved butikstyveri

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

Butikstyveri er en kriminalitetsform, der er til stor gene for detailhandlen. Derfor retsforfølger politiet da også butikstyve som alle andre kriminelle.

Sydøstjyllands Politi opfordrer også på dette område til, at kriminalitet anmeldes til politiet. Anmeldelsen er første skridt i den helt rutinemæssige retsforfølgning af butikstyve – for politiet tager også butikstyveri alvorligt og udnytter og anvender de muligheder og rammer, som lovgivningen sætter for området. Sydøstjyllands Politi prioriterer behandlingen af butikstyverier sammen med de øvrige sagsområder.

Det er ikke gratis at lave butikstyveri
Butikstyveri straffes med bøde og i alvorlige gentagelsestilfælde med fængsel. Og butikstyvene bliver retsforfulgt efter hver eneste anmeldelse, når betingelserne er opfyldte – og det er de meget ofte.

Sagsgangen i straffesager om butikstyveri er sat i system, så det er så let som muligt for butiksindehaveren at anmelde. Derfor modtager politiet hver dag rutinemæssigt anmeldelser fra butikkerne, idet der er udviklet en lettilgængelig, landsdækkende og dermed ensartet model, hvor anmeldelse kan ske elektronisk via Politi.dk.

Vi behandler herefter anmeldelserne og udsteder bøder i sagerne. Hvis bøden ikke vedtages, så går vi i retten med den. Fremgangmåden er indarbejdet, og butikkerne anvender som nævnt et fast skema, og da butikstyvene typisk erkender forholdet og afleverer varerne ved pågribelsen, er der i disse mange sager ikke mere at gøre for politiet end at afgøre sagen som beskrevet.

Der er kun meget sjældent hjemmel i retsplejelovens § 755 til at foretage anholdelse i sager om butikstyveri og derfor meget sjældent akut behov for politi på stedet. Det skyldes, at der som nævnt som udgangspunkt er tale om en sagskategori, der afgøres med bøde, og at gerningspersonen som nævnt typisk erkender forholdet i butikken og legitimerer sig. Straffen kommer så efterfølgende som i alle andre straffesager, selv om en butiksindehaver måske ikke er opmærksom på, at sagsforløbet er som beskrevet.

Politiet rykker ud, når det er nødvendigt
Hvis butikstyven undtagelsesvist ikke erkender forholdet eller ved andre særlige forhold – fx optræder truende, ikke vil legitimere sig el. lign., og der konkret er mulighed for det i prioriteringen af politipatruljerne, så sendes en patrulje til butikken for optagelse af rapport. Men sagen kan naturligvis altid anmeldes telefonisk eller skriftligt og behandles så som beskrevet efterfølgende af politiet.

Straffen kan stige
Straffen for butikstyveri kan som nævnt stige til fængsel i de konkrete tilfælde, hvor gentagelsesniveauet for den enkelte gerningsperson når domstolenes krav herfor. Om kravet er opfyldt vurderes som led i sagsbehandlingen hos politiet af anmeldelsen, idet afgørelser om butikstyveri registreres i Kriminalregistret og dermed ’kan tælles op’.

Unge gerningspersoner
Hvis det er en ung under 18 år, der begår butikstyveri, så iværksætter Sydøstjyllands Politi en forebyggelsesindsats gennem SSP-samarbejdet, hvor skolen, socialforvaltningen og politiet arbejder sammen om at forebygge, at den unge begår ny kriminalitet.

Fond for mennesker med CP får ’hjem’ i Kolding

0

Med etableringen af et nyt team i Kolding er det Elsass Fondens håb at være mere fysisk tilgængelig for unge og voksne med diagnosen cerebral parese i Vestdanmark, fortæller adm. direktør Peter Lindegaard

Der er langt fra Kolding til Charlottenlund. Derfor har det længe været et fokuspunkt for den private fond Elsass Fonden at gøre det nemmere for mennesker med cerebral parese (CP) i Vestdanmark at benytte sig af fondens mange tilbud. Den 4. oktober 2023 kommer fonden et skridt nærmere den ambition, når dørene åbnes til nye lokaler i Kolding. Fonden fortsætter med at have hovedsæde i Charlottenlund, nord for København. Men adm. direktør Peter
Lindegaard glæder sig over, at organisationen nu også får en jysk adresse.

– Vi ved, hvor afgørende beliggenhed og afstand er for, om man gør brug af relevante tilbud. Der er langt fra yderområderne i Jylland og til Hovedstaden – og måske endnu mere, hvis man samtidig har et handicap. De nye lokaler i Kolding markerer derfor en vigtig milepæl i fondens historie, og vi glæder os meget til at byde en masse mennesker velkommen indenfor, påpeger Peter Lindegaard.

Fokus på unge og voksne
Den jyske enhed, som allerede har fået kælenavnet ’Elsass Vest’, kommer til at bestå af en fast stab på fire medarbejdere med forskellige faglige profiler. Går alt planmæssigt bliver det en ergoterapeut, fysioterapeut, psykolog og cand.scient. i Idræt. Deres opgave bliver i udgangspunktet at afvikle tilbud for unge og voksne med CP. Og netop den målgruppe er udvalgt med omhu, forklarer afdelingschef for Praksis & Innovation i Elsass Fonden, Patricia de Lipthay Behrend.

– Hvor end vi gerne ville tage imod alle aldersgrupper med CP, så har vi – med de ressourcer vi har til rådighed – valgt at fokusere på unge og voksne. Det har vi, fordi der mangler målrettede tilbud i den svære periode omkring overgangen til voksenlivet samt til voksne over 18 år; og så harmonerer det i øvrigt så fint med projektet hos vores gode samarbejdspartnere i Hammel, forklarer hun.

I 2022 valgte Elsass Fonden at yde økonomisk støtte til et nyt stort projekt hos Regionshospitalet Hammel Neurocenter. Et projekt, som udvikler og etablerer Danmarks første koordinerede offentlige behandlingstilbud for voksne med CP – bl.a. i samarbejde med fonden.

Skal løbende tage form

Omdrejningspunktet for det ny team bliver at udbyde forskellige aktivitetstilbud, fx kurser og sociale events i tråd med dem, fonden tilbyder i Charlottenlund. Og så har samarbejde med andre aktører på CP-området i Jylland og på Fyn høj prioritet. Selvom den overordnede plan for ’Elsass Vest’ ligger nogenlunde fast, så er den endelige drejebog dog på ingen måder færdigskrevet, fortæller Patricia de Lipthay Behrend.

– Fra og med åbningsmåneden udbyder vi aktiviteter, som er udvalgt på baggrund af konkret efterspørgsel vest for Storebælt. Men ellers er det vigtigt for os, at det ny team i Kolding selv er med til at forme ’Elsass Vest’, bl.a. sammen med relevante samarbejdspartnere samt unge og voksne med CP, understreger hun.

Den officielle åbning markeres med en reception på adressen Søndergade 13C i Kolding den 4. oktober 2023. Allerede i ugerne op til, vil interesserede med CP så småt kunne tilmelde sig de første ’jyske’ tilbud.

Varsling af oversvømmelser oprustes

0

Regeringen og partierne bag finansloven for 2023 har besluttet at afsætte 189,6 millioner kroner til et varslingssystem for oversvømmelser. DMI er nu sammen med andre myndigheder i gang med at opbygge kapacitet til den nye opgave med trinvise tiltag. Den samlede løsning ventes klar i 2026.

Danmark er særligt sårbar over for pludselige oversvømmelser på grund af hyppige og ofte omfattende stormfloder, skybrud og langvarige perioder med regn.

Det problem bliver med stor sandsynlighed større, da vi på grund af klimaforandringer kan forvente flere og voldsommere tilfælde med ekstremt vejr.

For når havet står højere, og når himlen åbner for sluserne og sender stadigt kraftigere skybrud og længere perioder med regn ned over os, skal der mindre til, at vi rammes af oversvømmelser.

For at ruste Danmark mod oversvømmelser har regeringen og partierne afsat 189,6 millioner kroner til at løfte opgaven med at varsle for oversvømmelser fra 2023 til 2026. DMI, samarbejder med både danske og andre europæiske myndigheder for at løse opgaven.

– Oversvømmelser har mange årsager, og vandet flytter sig i et kompliceret samspil med talrige faktorer. At varsle for oversvømmelser er derfor en kompleks opgave. DMI er klar med viden og har allerede i dag et døgnberedskab, der varsler for farligt vejr. Vi har taget arbejdshandskerne på for sammen med andre myndigheder at ruste Danmark mod oversvømmelser, siger DMI’s direktør Marianne Thyrring.

Varsling af oversvømmelser er en ny opgave for DMI, der blev udpeget som myndighed for varsling af oversvømmelser af regeringen 1. januar 2022.

Ny varslingsopgave bygger på data fra forskellige myndigheder

DMI varsler i dag 24/7 året rundt for farligt vejr som for eksempel skybrud og stormflod. Disse varsler siger dog ikke i sig selv, om der er risiko for oversvømmelser, og hvor de i givet fald forventes at ramme.

Om et område oversvømmes afhænger af samspillet mellem talrige faktorer herunder lokale forhold som landskabets og kystens beskaffenhed samt vind og vejr – hvor meget nedbør er der faldet både inden for kortere og længere perioder, og hvor højt havet står. Det gælder især, når det trækker op til stormflod.

Derfor bygger IT systemet til varslingen af oversvømmelser på data fra forskellige myndigheder og aktører, der ved noget om vandets kredsløb, herunder DMI, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI), Miljøstyrelsen (MST), Kystdirektoratet (KDI) og Danmarks Miljøportal (DMP).

At opbygge kapacitet til at varsle oversvømmelser er et omfattende arbejde, der kræver udvikling af helt nye tiltag inden første version af det fulde varslingssystem for oversvømmelser står klar i 2025.

Fakta I Varsling af oversvømmelser

Frem mod 2026 opbygger DMI i samarbejde med andre myndigheder et modelbaseret varslingssystem for oversvømmelser, og en første version af den samlede løsning forventes klar i løbet af 2025. Allerede fra i dag og frem til 2025 laver DMI trinvise varslingstiltag, der i første omgang er målrettet beredskaberne.

Varslingssystemet skal hjælpe beredskab og borgere med at reagere i tide, når der er risiko for oversvømmelser ved f.eks. skybrud, stormflod, kraftig regn eller længerevarende regn.

Der er bevilliget i alt 189,6 millioner kroner (2023-2026) til at opbygge varslingssystemet, hvoraf Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) modtager 97,3 millioner kroner, mens den resterende del af bevillingen fordeles mellem De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI), Miljøstyrelsen (MST), Kystdirektoratet (KDI) og Danmarks Miljøportal (DMP).

DMI er fra 1. januar 2022 myndighed for varsling af oversvømmelser i Danmark.

Fakta | Trinvist implementerede tiltag

– Oktober 2022: DMI varsler beredskaberne for oversvømmelser fra stormflod.
– Forår 2023: DMI varsler beredskaberne for oversvømmelser fra skybrud.
– Sommer 2023: DMI laver de første varsler til beredskaberne for oversvømmelser fra vandløb.
– Efterår 2023: DMI varsler for oversvømmelser fra vandløb på baggrund af vejledende prognoser i samarbejde med andre europæiske myndigheder. Prognoserne videreudvikles løbende derefter.
– Sommer 2025: DMI leverer risikomeldinger og varslinger for oversvømmelser direkte til borgerene i DMI’s app og på dmi.dk, på samme måde man gør i dag ved risiko for andre farlige vejrhændelser såsom storm og skybrud.

Fakta I Hvorfor opstår oversvømmelser?

Oversvømmelser kan opstå som følge af mange forskellige hændelser – f.eks. nedbør efter skybrud og perioder med langvarig regn, forhøjet vandstand i åer og søer, forhøjet grundvand, forhøjet havvandstand og opstuvning i kloakker o.l.

Nogle oversvømmelser forårsages af ’koblede hændelser’, hvor der er flere kilder til oversvømmelsen. Det kan for eksempel være, når der både er høj vandstand i en å og i havet, og dette betyder ekstra høj vandstand ved åens udløb.

Både naturlige og menneskeskabte forhold kan have betydning for oversvømmelser. Det kan f.eks. være, hvor let vandet siver ned i jordbunden (er det sand eller ler eller er overfladen ligefrem befæstet med asfalt eller beton), landskabets udformning (især omkring vandløb og ud mod kysten), tilstrømning af vand fra vandløb og hav, dybden ned til grundvandet og kloakering.

Joe Biden genopstiller som præsidentkandidat

0
Official portrait of Vice President Joe Biden in his West Wing Office at the White House, Jan. 10, 2013. (Official White House Photo by David Lienemann) This official White House photograph is being made available only for publication by news organizations and/or for personal use printing by the subject(s) of the photograph. The photograph may not be manipulated in any way and may not be used in commercial or political materials, advertisements, emails, products, promotions that in any way suggests approval or endorsement of the President, the First Family, or the White House.

USA’s præsident, Joe Biden, har annonceret, at han vil genopstille som Demokraternes præsidentkandidat til valget næste år. Biden offentliggjorde sin beslutning i en kampagnevideo, der blev udgivet for nylig.

I et tweet skrev han: – Hver generation har et øjeblik, hvor de har måttet stå op for demokratiet. Stå op for deres grundlæggende friheder. Jeg tror, dette er vores.

Han fortsatte: – Derfor stiller jeg op til genvalg som præsident for De Forenede Stater. Bliv med os. Lad os gøre arbejdet færdigt. http://JoeBiden.com

Biden, som blev indsat som USA’s 46. præsident i januar 2021, søger dermed en anden præsidentperiode i Det Hvide Hus. Hans beslutning om at genopstille kommer ikke som en overraskelse, da præsidenter ofte søger genvalg efter deres første periode i embedet.

Det forventes, at Joe Biden vil fokusere på en række politiske spørgsmål i sin genvalgskampagne, herunder økonomisk vækst, klimaforandringer og social retfærdighed.

Skal Region Syddanmark have en ukrainsk venskabsregion?

0

Det Konservative Folkeparti i Region Syddanmark fremsatte mandag et forslag om at etablere en venskabsregion i Ukraine, nærmere bestemt Vinnytsia-regionen. Forslaget blev drøftet i regionsrådet, men sendt tilbage i udvalget, da et flertal mente, at det ikke var grundigt nok udformet.

Forslaget fra Det Konservative Folkeparti argumenterede for, at Region Syddanmark bør sende et signal om opbakning til den ukrainske frihedskamp og tilbyde assistance og knowhow til genopbygningen af landet. Vinnytsia-regionen blev foreslået som en mulig samarbejdspartner, da den har mange lighedspunkter med Region Syddanmark og er en relativt velstående region med et stort landbrugspotentiale.

Morten Nielsen (C) udtalte sin bekymring over situationen.

– Forslaget er på en kedelig baggrund, da krigen raser i Europa. Vi er under angreb og forsøges at besættes af aggressive Rusland. Det truer hele den verden vi lever i, da de er tæt på os, sagde Morten Nielsen, da han læste forslaget op.

Bo Libergren (V) anerkendte forslagets sympatiske karakter, men havde nogle forbehold.

– Det er et sympatisk forslag, men jeg mener, at der er ting, som skal afklares. Vi skal se om ukrainerne efterspørger forslaget, og er den region den rigtige region at samarbejde med? sagde regionsrådsformanden.

Martin Schmidt Konradsen (Ø) var enig i at forslaget var værd at overveje, men udtrykte bekymring.

– Vi arbejder aktivt imod krig og for fred i Enhedslisten. Det giver mening at se ind i det. Vi er bekymret for at forhandle med et land i krig. Det er et fint og symptomatisk forslag, sagde Konradsen.

Karsten Byrgesen (D) påpegede en anden vinkel .

– Forslaget bærer snert af udenrigspolitik og derfor er jeg på linje med Bo, men det er et sympatisk forslag. Ukraine modtager massiv støtte fra vestlige lande, sagde Bygesen.

Carsten Sørensen (O) gav udtryk for sine egne forbehold.

– Det er sympatisk, men der er uafklarede spørgsmål. Jeg bakker op om at sende det retur til udvalget, forklarede Carsten Sørensen.

Mette With Hagensen (A) bemærkede forslagets positive aspekter, men påpegede også andre kriser

– Det er et positivt forslag. Krigen er ved at blive hverdag nu. Der er tab, som er små og store. Derfor er det positivt. Der er andre kriser, som Sudan og jordskælvsofre i Tyrkiet og Syrien, som vi også kunne fokusere på, sagde Hagensen.

Annette Blynel (F) stemte for at sende forslaget tilbage til udvalget.

– Vi (SF, red.) er grundlæggende af den holdning, at krig ikke fører til noget. Vi er selv splittet om forsvarsforliget. Det er en smuk by, ligner det. Den er udpeget som den mest børnevenlige by af Unicef, hvilket er et paradoks, når den bombes, men vi stemmer for, at den ryger tilbage i udvalget, sagde Blynel.

Efter en debat, hvor der var enighed om sympatien i forrslaget, blev det besluttet at sende forslaget tilbage til udvalget for at få afklaret nogle af de uafklarede spørgsmål og sikre en bredere enighed om forslaget. Der blev lagt vægt på at undersøge ukrainernes interesse og behov, og vurdere om Vinnytsia-regionen er den mest passende samarbejdspartner for Region Syddanmark. Debatten om etablering af en venskabsregion i Ukraine har åbnet op for en række overvejelser omkring internationalt samarbejde, humanitær bistand og Danmarks rolle i at støtte lande i konflikt.

EU vedtager regler for løngennemsigtighed: Ligeløn bliver lettere at se

0
Foto: Matthias Niels Runge Madsen, Fredericia AVISEN

EU’s medlemslande har vedtaget en ny lovgivning om lønåbenhed, som skal hjælpe med at afsløre og bekæmpe kønsbestemte lønforskelle. Kvinder i EU tjener i gennemsnit 13 % mindre end mænd for at udføre det samme arbejde. Med de nye regler vil virksomheder i EU være forpligtet til at offentliggøre oplysninger, der gør det lettere for medarbejdere at sammenligne lønninger og afsløre kønsbestemte lønforskelle.

Lønstrukturer til sammenligning af lønniveauer skal baseres på kønsneutrale kriterier og omfatte kønsneutrale jobevaluerings- og klassifikationssystemer. Stillingsopslag og stillingsbetegnelser skal være kønsneutrale, og ansættelsesprocedurerne skal gennemføres på en ikke-diskriminerende måde. Hvis lønindberetningen viser en kønsbestemt lønforskel på mindst 5 %, skal arbejdsgiverne foretage en fælles lønvurdering i samarbejde med deres arbejdstagerrepræsentanter.

For at sikre lønåbenhed vil arbejdstagere og arbejdstagerrepræsentanter have ret til at modtage klare og fuldstændige oplysninger om individuelle og gennemsnitlige lønniveauer, opdelt efter køn. Lønhemmelighed vil blive forbudt, og der må ikke være kontraktvilkår, der forhindrer arbejdstagerne i at offentliggøre deres løn eller søge oplysninger om samme eller andre kategorier af arbejdstageres løn.

De nye regler lægger også en omvendt bevisbyrde på arbejdsgiveren i forbindelse med lønrelaterede spørgsmål. Det betyder, at arbejdsgiveren skal bevise, at der ikke har været tale om forskelsbehandling, hvis en arbejdstager indbringer en sag om manglende lige løn for retten.

Alle EU-lande skal have implementeret loven inden for tre år. Lovgivningen vil gøre det lettere for borgere at sikre, at de får den rette løn og at der er lige løn for lige arbejde. Den danske MEP chefforhandler Kira Marie Peter-Hansen udtrykker stolthed over at have været chefforhandler og håber, at Danmark vil gå forrest i implementeringen af loven.

Kunst på byggehegnet: »Der skal være noget smukt at kigge på,...

0
KOLDING. I bydelen omkring Munkevængets Skole er klargøringen til byggeriet af Kolding Kommunes nye plejehjem, Dorotheas Have, i fuld gang. Rundt om den store...

Indbrud opdaget halvanden måned for sent: Havetraktor og værktøj for 96.000 kroner væk fra...

0
KRIMI. Det er ikke hver dag, politiet modtager anmeldelser om indbrud, der fandt sted for flere uger siden. Men netop sådan en usædvanlig anmeldelse...

Skal du på ferie? Tjek passet i dag, siger politiet

0
REJSER. Sommeren er højsæson for rejser, men også for ubehagelige overraskelser ved gaten. Sydøstjyllands Politi minder derfor alle borgere om at få tjekket gyldigheden...

Ny mur skal beskytte midtby mod oversvømmelser

0
KOLDING. Kolding Kommune og Blue Kolding er nu godt i gang med opførelsen af en ny højvandssikring langs sydkajen på Kolding Havn. Den permanente...

Mistænkt serie-indbrudstyv fanget på stjålet cykel skal fremstilles i dag – var også ulovligt...

0
KRIMI. Sydøstjyllands Politi kunne natten til torsdag anholde en 40-årig rumænsk mand, som mistænkes for at stå bag flere indbrud og mistænkelige hændelser i...

Når myndighederne løber med falske rygter

Det bliver desværre mere og mere ligegyldigt, om det, der formidles, nu også er sandt. For eksempel synes præsident Donald Trumps 30,573 usandheder i...