Mikkel Ross fra Sydøstjyllands Politi rapporterer om et indbrud i en trappeopgang ved Spar Nord på Skovvangen i Kolding, der fandt sted den 24. april mellem kl. 03:29 og 23:35. Gerningsmændene stjal tre sække med pantflasker og ødelagde en metalplade på bagsiden af trappetårnet.
Større internetnedbrud rammer Aarhus og Trekantområdet: Årsag fortsat uklar
Torsdag oplevede både Aarhus og Trekantområdet et større internetnedbrud, der påvirkede kunder på EWII og TDC’s fiberforbindelse. Internetleverandøren Kviknet oplyste, at deres underleverandør havde en driftsforstyrrelse i Aarhus klokken 10:52.
Klokken 13:42 blev det meddelt, at driftsforstyrrelsen var registreret på TDC’s net, men deres pressechef, Mikkel Riis-Jørgensen, afviser, at det skyldtes en fejl hos dem. EWII’s pressechef, Ann Katrine Warren, oplyser ligeledes, at fejlen ikke lå hos dem. Det er derfor uklart, hvad nedbruddet skyldtes og hvor mange kunder, der blev berørt.
Dantaxi udvider til Kolding
Et af landets største taxiselskaber, Dantaxi, udvider nu deres virksomhed til Kolding. Dette sker efter indgåelse af aftaler med flere lokale vognmænd i byen.
– Det er en stor glæde, at vi nu kan meddele, at vi har indgået aftaler med en række lokale taxivognmænd og officielt kan åbne for taxibestillinger i Kolding. Vi ser frem til at betjene byens borgere, fortæller kommercielle direktør Vibeke Wolfsberg.
Dantaxi er i dialog med endnu flere interesserede lokale vognmænd og virksomheder, der ønsker at skifte til Dantaxi som taxileverandør. Wolfsberg bemærker, at de allerede har mærket en stor interesse fra koldingenserne for at downloade deres app.
Selskabet ser Kolding som en vigtig del af deres tilstedeværelse i Trekantområdet og Syd- og Sønderjylland. Erfaringer fra andre byer som Esbjerg, Odense og Vejle viser, at øget konkurrence på taxiområdet gavner kunderne, da det bliver lettere at få fat i en taxi.
– Vi oplever stor interesse fra både lokale vognmænd og virksomheder, der ønsker at skifte til os som taxileverandør, samt fra koldingensere, der downloader vores app. Kolding er en vigtig brik i vores strategi for at styrke vores taxibrand i Trekantområdet og Syd- og Sønderjylland. Vores erfaringer fra byer som Esbjerg, Odense og Vejle viser, at øget konkurrence gavner kunderne, da det bliver lettere at få fat i en taxi i byer med flere taxiselskaber, fortæller Vibeke Wolfsberg.
De første 10 taxier fra Koldings nye taxiselskab er allerede indsat i drift, og yderligere 10 vil snart være at se på vejene. Disse taxier vil ligne selskabets øvrige 1900 vogne, der kører i store dele af landet.
Kolding IF jagter oprykning i vigtig kamp mod Thisted
Kolding IF, der ligger nummer tre i 2. divisions oprykningsspil, tager fredag klokken 19:00 imod nummer seks, Thisted, på udebane. Kolding IF er stadig med i kampen om oprykning, da de kun befinder sig ét point under B93, som aktuelt ligger på andenpladsen.
Træner for Kolding IF, Kristoffer Wichmann, ser frem til den vigtige kamp, og tror på sejr.
– Vi mødte dem for ikke lang tid siden og spillede en god første halvleg. De har gjort det godt siden vi slog dem og har spillet uafgjort mod B93. Vi skal komme med vores udtryk og power, siger han tilføjer vigtigheden af at finde tilbage til den vinderzone, som holdet har excelleret i under de seneste kampe.
– Vi skal komme i den vinderzone, som vi har været gode til i de sidste mange kampe, og gør vi det, er vi et modbydeligt hold.
Fredagens kamp mellem Kolding IF og Thisted bliver derfor et vigtigt opgør for begge hold. Kolding IF vil forsøge at tage endnu et skridt nærmere oprykning, mens Thisted vil forsøge at skabe en overraskelse og tage point fra de oprykningsjagende gæster.
Kolding Kommune har sparet meget på energien i 25 år
Kolding var en af de første kommuner, der tog et strategisk valg om at nedbringe sit energiforbrug. Og det har gjort en forskel. Siden starten i 1998 er omkostningerne til el, vand og varme reduceret med 35%, og CO2-udledningen er nedbragt med hele 82%
Blikket har været stift rettet mod elmålerne hos Kolding Kommune i mere end 25 år.
For 29 år siden tilsluttede Kolding Kommune sig Aalborg Charteret, som medførte, at Kolding Kommune vedtog Energihandleplanen i 1997. Den er senere opdateret to gange. I al den tid har Kolding Kommune arbejdet på at nedbringe forbruget af el, vand og varme i de kommunale bygninger.
Og nu, hvor der er gået 25 år med Energihandleplan I, II og III, kan en milepæl sættes og regnebrættet gøres op. Kolding Kommune har reduceret energiforbruget med samlet set 35% pr. m2 og har derudover nedbragt CO2-udledningen med 82% pr m2.
– Det er et rigtig flot resultat, men vi er ikke i mål. Vi arbejder ud fra byrådets bæredygtighedsstrategi. Ifølge den skal kommunens bygningsmasse være 100% CO2-neutral i 2030, og der er et stykke vej endnu. Så selvom Energihandleplanen har eksisteret i 25 år, er den stadig højaktuel. Og vi har jo alle i hele samfundet øget vores fokus på energiforbrug både privat og på arbejdspladsen på grund af energikrisen. Derfor er det også dejligt at konstatere, at kommunens forbrug af energi i 2022 er faldet ekstra meget. Det viser, hvor meget det betyder, når alle gør en indsats for at spare på energien, påpeger borgmester Knud Erik Langhoff.
I løbet af de 25 år med energihandleplan har Kolding Kommune samlet investeret 97 mio. kroner i energiforbedringer. Det har resulteret i akkumulerede besparelser for 24,5 mio. kroner og en CO2-reduktion på 18.000 tons.
Ud med gamle køleskabe og glødepærer
I anledning af 25-året har Kolding Kommunes By- og Udviklingsforvaltning udarbejdet en jubilæumsredegørelse, der bl.a. indeholder et historisk overblik over energitallene.
Noget af det første, man gjorde, var at udskifte gamle køleskabe, glødepærer og 1-skyls-toiletter. Og allerede dengang blev der også sat fokus på at optimere styringen af de tekniske installationer i de kommunale bygninger både for at spare energi og skabe et bedre indeklima.
– Fra Energihandleplanen blev godkendt i byrådet i 1997, er udviklingen gået fra, at man anvendte manuel aflæsning, som skulle sendes ind til forvaltningen, til at vi i dag bruger kunstig intelligens på fuldautomatiske målere til vores energistyring. Det er en vild udvikling, der har været over årene, og det er helt nødvendigt, at Kolding Kommune er med på vognen og bliver ved med at holde fokus på energistyringen. Vi er kommunens største virksomhed målt på ansatte, så vi spiller en betydelig rolle i at få nedbragt hele kommunens CO2-aftryk, pointerer Jørn Chemnitz.
Ændret adfærd hjælper
Jubilæumsredegørelsen blev lagt frem for udvalget Økonomi og Strategi på seneste møde, og sammen med den blev politikerne også præsenteret for den årlige energiredegørelse – altså den for 2022.
Forbruget faldt markant i 2020-21 primært på grund af corona-nedlukninger. Og opgørelsen for 2022 viser, at der er blevet sparet meget på energien, efter at alle er tilbage på jobbet. Årsagen skal findes i det fælles fokus på høje energipriser og usikkerheden omkring energiforsyningen.
Der er nemlig et historisk fald i varmeforbruget, efter at regeringen anbefalede offentlige arbejdspladser at skrue ned til 19 grader. Derudover er elforbruget i de administrative bygninger fra 2021 til 2022 faldet med hele 18,6%.
– Medarbejderne har været gode til at spare. Det er ret imponerende. Og vi vil fortsat fokusere på at minimere energiforbruget. Når vi bruger mindre energi, sparer vi både CO2 og på kommunens udgifter. Og det er jo en gevinst for os alle, konstaterer borgmester Knud Erik Langhoff.
Målene er sat frem til 2025
Den aktuelle Energihandleplan III sætter mål på, hvor meget kommunens energiforbrug skal reduceres i 2025 set i forhold til 2015.
El: Målet for 2025 er en reduktion på 17%
Vand: Målet for 2025 er en reduktion på 20%
Varme: Målet for 2025 er en reduktion på 10%
Den aktuelle opgørelse for 2022 viser, at der endnu er et stykke vej til 2025-målene, hvad angår el og vand, mens målet for varme næsten er nået.
El: Resultatet for 2022 er en opnået besparelse på 10%
Vand: Resultatet for 2022 er en opnået besparelse på 11%
Varme: Resultatet for 2022 er en opnået besparelse på 9,8%
To gange hver dag er et barn offer i en voldssag, hvor mor, far eller stedforælder er sigtet
På bare to år har 1.550 børn under 18 år været ofre i sager om vold, hvor forældre eller stedforældre er sigtet i sagen – det er gennemsnitligt to børn hver dag. Mere end hvert tredje barn fik ingen hjælp af kommunen hverken før eller efter voldsepisoden. Det viser ny rapport fra Børns Vilkår.
Selvom vold mod egne børn har været strafbart i 26 år, er børn og unge stadig udsat for vold fra deres nærmeste voksne. I 2019 og 2020 oplevede 1.550 børn under 18 år, at deres forælder eller stedforælder blev sigtet i en sag om vold mod dem. For fire ud af ti af de børn var der hverken lavet en underretning eller igangsat hjælp og støtte af kommunen i året op til voldsepisoden.
Det viser rapporten ’Vold i hjemmet – får vi øje på det, og får børnene den rette hjælp?’, som Børns Vilkår offentliggør 27. april.
– Hvordan kan fire ud af ti børn gå fuldstændig under radaren? Her har ingen pædagoger, lærere, naboer eller andre voksne lavet en underretning. Og kommunen har hverken givet hjælp eller støtte til barnet. Det er rystende. Lige meget hvad årsagen er, skal og kan vi som samfund gøre det meget bedre, siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.
Rapporten viser, at mere end hvert tredje barn i gruppen hverken forud for eller i året efter voldsepisoden fik iværksat en indsats fra deres kommune. De står derfor helt uden støtte fra det offentlige et år efter volden.
I den slags sager kan en indsats fx være familiebehandling, døgnophold, pædagogisk støtte i hjemmet eller anbringelse. Det er dog tilbud, som familien frit kan takke nej til, medmindre det er en tvungen indsats.
– Det går galt mange steder i kæden. For få ser børnene, og hvis de gør, er det ikke alle, der bliver underrettet på. Hvis der så bliver underrettet, kan vi til gengæld se, at kommunerne i mange tilfælde ikke gør nok. Når familier siger nej til støtte, må man prøve at hjælpe barnet på en anden måde. Det er simpelthen ikke godt nok, at så mange står helt uden indsats, siger Rasmus Kjeldahl.
Volden er svær at opspore
Sidste år offentliggjorde Børns Vilkår en undersøgelse, hvor hver femte blandt de 1.156 adspurgte elever i 8. klasse svarede, at de inden for det seneste år havde oplevet en eller flere voldsepisoder fra deres forældre eller stedforældre. 41 pct. havde aldrig fortalt nogen om volden.
Det mønster genkendes på BørneTelefonen og HØRT, der årligt har ca. 2.000 samtaler om vold. Når børn og unge åbner op om volden over for de frivillige rådgivere, er det ofte første gang, de fortæller om det.
– Der er en stor gruppe af udsatte børn, vi som samfund slet ikke registrerer. Dem har vi et kæmpe ansvar for at få fundet og hjulpet. Men det er svært, hvis voksne ikke tør handle på bekymringer for børn i deres nærhed. Alle har pligt til og skal turde blande sig, når der er mistanke om, at børn og unge er udsat for fysisk eller psykisk vold, siger Rasmus Kjeldahl.
Fakta:
– Rapporten ’Vold i hjemmet – får vi øje på det, og får børnene den rette hjælp?’ bygger på en registeranalyse af underretninger samt forebyggende indsatser og anbringelser for børn under 18 år, hvis forælder eller stedforælder er blevet sigtet for vold mod dem. Voldsepisoderne, der har ført til en sigtelse, er foregået i 2019 eller 2020.
– I 2019 og 2020 oplevede 1.550 børn under 18 år at blive udsat for vold fra en eller flere forældre eller stedforældre, hvor episoden blev anmeldt til politiet og førte til en sigtelse.
– 2019 og 2020 er valgt for at have mulighed for at se på data, der ligger et år før og et år efter voldsepisoden. Derudover giver to år flere data at analysere på, end hvis kun et enkelt år indgik i analysen.
38 pct. blandt de 1.550 børn har oplevet, at ingen voksne underrettede kommunen i året op til voldsepisoden.
– For 36 pct. blandt de 1.550 børn, er der hverken forud for eller året efter voldsepisoden iværksat en indsats fra kommunen. Denne gruppe er derfor helt uden hjælp og støtte fra det offentlige i året efter den anmeldte voldsepisode.
For 43 pct. af de 1.550 børn har voksne underrettet kommunen, som dog ikke har iværksat indsatser til barnet eller familien.
– For 19 pct. af de 1.550 børn har der været iværksat en indsats forud for den anmeldte voldsepisode, men indsatsen har altså ikke kunnet forhindret den anmeldte voldsepisode.
– Blandt de 0-3 årige børn, er der i 50 pct. af sagerne lavet en underretning til kommunen i året op til voldsepisoden. Det er den aldersgruppe, der underrettes mindst om. For 28 pct. af børnene handler underretningen specifikt om vold og overgreb.
FHK-ikon blev tiltalt af kulturen
Fra 2005 og frem til 2009 vogtede Jan “Tromle” Nielsen målet i Fredericia Håndboldklub. Den nu pensionerede håndboldmålmand var ikke en af klubbens “egne”, men endte med at få ikon-status. Den dag i dag fortæller “Tromle”, at han blev tiltalt af arbejdekulturen i den fredericianske klub.
I dag er Jan Nielsen 50 år og bor i Brejning. Livet i håndboldverdenen er skiftet ud med en stilling som partner- og eventchef i DGI. På trods af, at håndbolden er mere på afstand, og der bliver længere og længere tid mellem, at Jan begiver sig ud i en håndboldhal for at se en kamp, kan han ikke lade vær med at følge FHK og fanklubben HK Ultras.
– FHK har en fanklub, man ikke kan købe sig til, som de kan være stolte af. Ser man HK Ultras i et større perspektiv, leverer de et fedt fællesskab. De har været trofaste igennem mange år. Når jeg ser forberedelserne på kampdage, hvor Frank (trommeslager Frank Jensen, red.) lægger billeder op af trommerne, der skal have tæv, så morer jeg mig. Jeg ved, hvor travlt han har i hverdagen med firmaet, som står for vinduespudsningen hos os, siger Jan Nielsen og fortsætter:
– Min mor kommer faktisk fra Fredericia. Da hun fortalte om Glassalen og om hvordan man bakkede op, kan jeg sige, at den fortælling og det billede af en kultur går igen i dag. HK Ultras holder altid ved, også da klubben var nede at vende i rækkerne. Med stor kærlighed vinder man måske ikke mesterskaber, nogle smutter hvis det ikke går godt, men HK Ultras er loyale.
Inden Jan Nielsen blev hentet til FHK i 2005, da karismatiske Mik Hagenbo blev træner, spillede han i Bjerringbro. Det var faktisk i den forbindelse, at han stødte på HK Ultras for første gang.
– Jeg mødte HK Ultras i en pokalkamp. Der sad pludselig 15 rablende gale mennesker, og råbte ad mig i en hel halvleg. Dem var ingen af os vant til. Det var dejligt, at de gjorde op med klappølser og udforskede, hvor stregen gik. De forsøgte at lave sjov og havde noget kørende med Mikkel Aagaard, Torsten Laen, Bo Spellerberg og Andreas Toudahl i ligaen, der skulle stå model til lidt og hvert. Før kampene hygger man, under er man fjender, og bagefter kan man grine sammen. Det er det fede ved det, siger Nielsen.
At Jan “Tromle” endte med at havne i Fredericia var ikke nogen tilfældighed.
– Jeg var tiltrukket af den hårde og ærlige arbejderkultur. Der var en klar sammenhæng med en by, der havde værdier og en klub, som havde værdier, og en fankultur, der var gjort af det samme. Jeg nød, at der ikke var så lang afstand mellem spillerne og fansene, som vi kunne drikke en øl med efter kampene, siger Jan Nielsen.
Sportsligt var FHK tæt på at komme i pokalfinalen et enkelt år, og der har også været andre enkeltstående kampe, men “Tromle” ser mere tilbage på tiden som en stor oplevelse i hans håndboldliv.
– Det er faktisk ikke kampene, man tænker mest tilbage på, men jeg husker da mange oplevelser, som da vi slog FCK, der var ubesejret i ti kampe på et brændt straffekast efter tid. Det var en god tid, hvor vi var med til at flytte FHK hen mod noget andet, end man var vant til, siger han.
I fremtiden vil FHK givetvis spille med om medaljer. Strategisk er Jan Nielsen ikke tæt nok på FHK til at vurdere mulighederne for de store titler, men overordnet har han et par råd til klubben.
– Det er vigtigt med et solidt fundament. Man skal ikke glemme at bygge organisationen op, og så kan man tale medaljer. Man skal have en god bestyrelse og have styr på alt omkring klubben, hvor økonomien er en stor del af gamet. Når fundamentet så er bæredygtigt, står man godt stillet, slutter Jan “Tromle” Nielsen.
Jan “Tromle” Nielsen var i en årrække også direktør for Århus Håndbold.
Ældre borgere advares mod svindelnumre
Ældre borgere er i stigende grad mål for svindelnumre, advarer politiet. Svindlerne udgiver sig ofte for at være fra banken, skat, politiet eller andre officielle instanser og beder om følsomme oplysninger som kortoplysninger eller koder.
I dag kan politiet Sydøstjyllands Politi rapportere om to tilfælde af forsøg på svindel mod ældre borgere. En ældre kvinde fra Taulov undgik at blive snydt, da en person, der udgav sig for at være fra banken, forsøgte at narre hende til at udlevere kortoplysninger. Kvinden ringede i stedet til politiet og undgik dermed at miste penge til svindleren, der præsenterede sig som “Adam”.
Desværre var den anden historie ikke så heldig. En 92-årig kvinde fra Skærbæk blev narret af en person, der påstod at hendes konto var blevet lænset. Svindleren, der kaldte sig “Morten” og iførte sig lyse tøj, overbeviste kvinden om at udlevere sit kort og kode, hvilket førte til et tyveri fra hendes konto.
Politiet opfordrer derfor alle ældre borgere til at være opmærksomme på denne type svindel og at tage de nødvendige forholdsregler. Det er vigtigt at huske, at hverken banker, skat eller politi vil bede om fortrolige oplysninger eller kortoplysninger over telefonen eller e-mail. Hvis man bliver kontaktet af nogen, der beder om sådanne oplysninger, skal man altid være forsigtig og kontakte sin bank eller politi med det samme.
Således kan man undgå at falde for svindelnumre og beskytte sine penge og følsomme oplysninger.
Kunsten at lede
I sidste uges artikel pegede jeg på, at samfundsudviklingen på alle planer er dybt afhængig af god ledelse. Før vi kaster os ud i debatten om god ledelse og dens mange aspekter, bliver vi dog lige nødt til at stoppe op og overveje, hvad ledelse egentligt handler om? Det handler denne uges artikel om.
Ledelse som kunstart
Gennem tiden har et utal af forskere, filosoffer, ledere, skribenter m. fl. forsøgt at sætte god ledelse på formel, også jeg selv. Men jeg må ud fra min egen ledererfaring og studier af andres erfaringer erkende, at det i sidste ende ikke lader sig gøre fuldstændigt. Ledelse af mennesker er for kompleks og for dynamisk til at sætte på en entydig formel, i en verden hvor selv kaosteorier kommer til kort, når det handler om at lede mennesker.
Jeg medgiver, at når vi taler om, hvad ledelse er, så kan vi komme langt ad ”formel-vejen” ud fra et rationelt perspektiv. Men når vi taler om, hvordan ledelse konkret udføres og bør udføres, så kommer vi hurtigt i forklaringsproblemer, både når vi anvende de rationelle tilgange, og når vi anvender de mere socialkonstruktivistiske teorier. Den menneskelige mangfoldighed er simpelthen så uendelig kompleks og så dynamisk, at vi må gribe til andre kunstgreb, hvis vi skal blive bedre til at forstå, hvad god ledelse er, og ikke mindst hvordan god ledelse udøves af det enkelte menneske og den enkelte organisation.
”At lede” betragter jeg derfor mere som en kunstart. Ledelse er kunsten til at lede mennesker til at gøre noget de ellers ikke ville have gjort, og kunsten at lede mennesker i en retning, de ellers ikke ville have valgt at gå. ”At lede” bygger på færdigheder, fantasi, intuition, følelsesmæssig kraft, ideer og uendeligt mange andre forhold, som skaber en anden adfærd, end hvis der ikke blev ledt. Ledelsesbegrebet er stadig præget af mange ord og begreber fra den militære verden, hvor vi jo netop også taler om udøvelse af krigskunst. Ledelse er noget, der er uendeligt formbart, foranderligt og præget af tilfældighed, fordi ”The Map is not the Territory”, som Alfred Korzybski i sin tid formulerede det. ”Kortet er ikke som terrænet”, og det er terrænet, der tæller.
At definere ledelse som kunstart, tvinger os til at acceptere mangfoldigheden og åbenheden i ledelsesbegrebet. Det betyder også, at der, som i enhver anden kunstart, er mange forskellige ”ledelsesprincipper og -teknikker”, som kan anvendes i udøvelse af god ledelse. Kunsten består i at iscenesætte og orkestrere ledelsesprincipperne og ledelsesteknikkerne ud fra lederen, som ”Dirigenten”, og ud fra konteksten, 100% situationsbestemt, så den anvendte ledelse og ledelsesstil opleves som en naturlig del af og i samklang med helheden. Det vender jeg stærkt tilbage til i kommende artikler.
Ledelse – et tveægget sværd
Når jeg oplever ledere i dag, så oplever jeg ofte ledelse som et tveægget sværd mellem og en ubalance mellem det at lede andre og det at lede sig selv.
For mig handler god ledelse om at holde begge sider af ”ledersværdet” skarpe og i balance. For når du er god til at lede dig selv, så har du skabt en væsentlig forudsætning for at kunne lede andre godt. Det er ikke den eneste forudsætning, men det er den vigtigste. Evnen til god ledelse kræver derfor, at begge sider ”ledersværdet” vedligeholdes, slibes og holdes skarpe.
Sanseskarp ledelse
Ledelse handler om at være i stand til at træffe de bedst mulige beslutninger, tage ansvar for dem og gennemføre dem, ofte gennem andre mennesker, så beslutninger bliver til virkelighed og til en ændret adfærd, ud fra det ”terræn” de lander i.
Lederens beslutningsgrundlag er derfor afgørende for at skabe bedst mulige beslutninger. Det vil sige, at lederen er dybt afhængig af både sine egne evner til modtage, forstå og bearbejde det beslutningsgrundlag, der kommer udefra, og afhængig af sine evner til søge mere information og flere data for at kunne træffe den bedst mulige beslutning. Det kræver en stærk sanseskarphed hos lederen, både på det lederen modtager ”udefra” gennem sine egne sanser (ser, hører, føler og fornemmer, lugter og smager, samt tid- og rumfornemmelser), og på det lederen modtager af data og informationer ”indefra”, fra sine egne kropssignaler (fysiologien, energierne i bevægelse, følelserne og tankerne).
Evnen til god sanseskarp ledelse kommer ikke af sig selv. Sanseskarpheden skal trænes og vedligeholdes hele livet, ellers mister vi over tid den medfødte sanseskarphed, der udvikler sig i vore første leveår.
Bevidst ledelse
Ledelse handler også om at være bevidst om sin egen og andres måder at lede på. Det gælder både evnen til at lede sig selv og andre.
Bevidst ledelse handler hele tiden om at være bevidst om, hvad du gør som leder, hvordan du gør det, og hvorfor du gør det, du gør. Bliver ledelse først rutinepræget – og det tror jeg de fleste af os har prøvet – så mister vi nuancerne i den ledelsesinformation, som sanseskarpheden ellers giver os. Information som er så betydningsfuld for at træffe de bedst mulige beslutninger.
Bevidst ledelse hjælper os også til at lede os selv og andre, så vi ikke bliver forledt, afledt, vildledt, forført, eller bortledt fra de beslutninger vi træffer.
At lade sig inspirere
Ledelse handler om at lade sig inspirere af andre ledere til brug for at udvikle ens eget lederskab. Rå kopivarer om ledelse holder ikke. Dertil er vi mennesker for unikke. At lade sig inspirere af andre ledere, og koble inspirationen op mod egne tanker om ledelse, er derimod givende og udviklende for egen lederstil.
Det går dog begge veje, for når du selv søger at inspirere andre ledere med din lederstil, så får du testet den, gennem den feedback du modtager, og dermed er ringen sluttet.
Bidrag og kommentarer er derfor også meget velkomne til es@es-leadership.dk.
Myretuer er meget vigtigere for biodiversiteten, end vi tidligere troede
Hedens, skovens og havens myretuer er små oaser af liv. Varmen og næringen fra kolonien gør, at helt særlige planter og dyr kan leve der. Det viser ny dansk forskning.
Myrer er irriterende at have kravlende rundt i haven. Det vrimler med dem, og glemmer du en mad på havebordet, er den sort af myrer, når du igen sætter dig efter at have hentet kaffe.
De fleste haveejere vil derfor gøre alt for at udrydde en myrekoloni, som har anlagt en tue i haven. Men måske bør vi lade myrerne være i fred. Ny forskning viser nemlig, at de gør en kæmpe indsats for biodiversiteten.
Sammen med en række kolleger fra Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet har Rikke Reisner Hansen undersøgt, hvad myretuerne på de danske heder helt konkret gør for andre insekter og planter. Og det er ikke småting.
– Myrerne slæber døde dyr hjem til tuen og tilfører på den måde kulstof og anden vigtig næring til jorden omkring. Tuen varmer desuden jorden op, og om foråret kan du se hugorme, firben eller biller, der ligger og varmer sig. Varmen og næringen skaber desuden nogle helt særlige betingelser, der gør, at en række plantearter, som ellers ikke kan vokse på heden, trives på tuen, siger hun.
Hun tog spaden med på heden
For at undersøge hvor stor en rolle myretuerne spiller for hedens dyre- og planteliv, tog Rikke Reisner Hansen en spade under armen og begav sig ud på heden. Her ledte hun efter to typer myretuer.
Tuer fra den røde hedemyre, der til forveksling ligner de tuer, man kan finde i skoven. I stedet for brune nåle fra grantræer er tuen dog bygget op af blade fra lyng og græs. Og hun ledte efter den gule engmyre. En mindre myre som bygger tuer af den mineralske jord på heden.
Når hun fandt en tue, tog hun spaden frem og gravede et dybt hul klods op af tuen. På den måde kunne hun undersøge, hvordan tuen påvirkede jord, rødder og dyreliv – både over og under den. Hun målte desuden temperaturen ovenpå og i tuen, og hun undersøgte jorden omkring og under den for, hvilke næringsstoffer den indeholdte.
– Det viser sig, at toppen af tuen fungerer som et slags “mini-Costa del Sol” for insekter og krybdyr. Dyrene udnytter den ekstra varme fra myrerne til hurtigere at få varmen i det tidligere forår og på kølige morgener, forklarer hun og fortsætter:
– Det samme gør planterne. Når en plante vokser på en tue, springer den hurtigere ud, sammenlignet med de artsfæller, der står på den omkringliggende hedejord. Det er en stor fordel for de insekter, som lever af pollen og nektar. De nyder godt af, at myretuerne skaber to blomstringssæsoner.
Sommerfuglen, der narrede en hel myrekoloni
Et af de dyr, der kun kan leve på heden, hvor der er myrer, er sommerfuglen ensianblåfugl. Sommerfuglens larve har nemlig udviklet en metode til at narre myrerne til at tro, at den er deres dronning.
– Ensianblåfugl lægger æg på den sjældne plante klokkeensian. De første tre stadier af larvens liv mæsker den sig i frøene på planten. Når den bliver stor nok, dumper den ned på jorden og begyndte at udsende en lugt og en lyd, der er identisk med en myrelarvedronnings, siger Rikke Reisner Hansen og fortsætter:
– Når arbejdermyrerne finder ud af, at der ligger, hvad de tror er en dronning, på jorden, slæber de sommerfuglelarven ned i boet. Her stopfodrer de den, og somme tider glemmer de endda deres eget afkom, og kolonien går under.
Sommerfuglelarven overvintrer nede i myreboet, og om foråret spreder den sine smukke blå vinger og forlader boet. I Danmark findes der 12 arter af blåfugle-sommerfuglen. 11 af de arter klarer sig bedst, hvor der også lever myrer. Og en håndfuld af disse vil slet ikke kunne fuldføre deres livscyklus uden myrernes hjælp.
Myretuerne er dog ikke kun vigtige for sommerfuglene. At passe på tuerne kan være en vigtig brik i at løse biodiversitetskrisen.
En vigtig brik for biodiversiteten
Lige nu står vi i Danmark – og resten af verden – i en alvorlig biodiversitetskrise. Arter forsvinder hurtigere end nogensinde før, fordi vi mennesker ødelægger deres habitater, når vi fælder skov, opdyrker hede eller dræner moser.
Alene i Danmark er 1.844 arter af dyr, planter og svampe truet med udryddelse. En af de arter, der har det svært, er ensianblåfuglen. På 40 år er den forsvundet fra mere end 15 procent af de steder, hvor den plejede at leve. Og det kan hænge sammen med, hvordan vi behandler heden, fortæller Rikke Reisner Hansen.
– Vi har en tendens til at behandle heden som ét stort ensartet landskab. Når vi i dag sørger for, at heden ikke gror til, sker det ofte med samme metoder over hele arealet. Det kan eksempelvis være græssende dyr i for stort antal. Eller store maskiner, der slår vegetationen. Det går desværre ofte ud over myretuerne.
For at få så mange forskellige planter og dyr på heden, er der brug for, at vi genskaber landskabet som det så ud, før vi mennesker kom til – eller i det mindste før den maskinelle teknologi overtog de gamle hedebønders måde at bruge heden på, forklarer hun.
Det foranderlige landskab
Før vi mennesker begyndte at opdyrke og omforme landskabet, var det meste af Danmark dækket af skov. Somme tider kunne et lyn slå ned i et træ, og det kunne blive starten på en voldsom skovbrand. En brand, som ryddede et stort område med træer – og fra de svedne stubbe og asken, voksede i stedet et hedelandskab op.
Langsomt. I løbet af årtier ville træerne generobre heden – og til sidst ville området igen være forvandlet til skov. På den måde opstod og forsvandt hederne rundt omkring i Danmark.
Fordi hederne altid var i forandring, bød landskabet på alle former for levesteder – og det summede af liv. Mange forskellige arter.
Det er, ifølge Rikke Reisner Hansen, den slags hedelandskab, vi skal forsøge at etablere i Danmark i dag, hvis vi vil gøre noget godt for biodiversiteten.
– Vi skal lade myretuerne stå og sørge for ikke at gøre det samme over hele arealet, men variere hedeplejen. Græsning og afbrænding er vigtige redskaber. Det vigtige er blot at variere og tilpasse det. Sætter du en flok geder, får eller heste ud at græsse på den samme lille plet hele sommerhalvåret, æder de alt og skaber et meget homogent landskab, siger hun og uddyber:
– Det handler om at skabe variation i landskabstyper og strukturer. Laver man noget forskelligt, så får man noget forskelligt.
Lod selv tuerne i haven være
Mange steder i Danmark står kommunerne for at pleje og vedligeholde hedelandskaberne. De planlægger, hvad der skal gøres for at holde træbevoksningen nede – og de bør måske skele til Rikke Reisner Hansens nye resultater.
– På rådhusene rundt omkring sidder mange dygtige biologer. De ved godt, at det er vigtigt at variere hedeplejen. Desværre bliver det ofte et spørgsmål om økonomi – og det går ud over biodiversiteten, siger hun.
Kommunerne er dog ikke de eneste, der bør spidse ører. Også haveejerne bør gribe tingene lidt anderledes an. Hjemme i Rikke Reisner Hansens egen have har hun nemlig eksperimenteret lidt. Hun har ladet myretuerne være. Og det har skabt et liv uden sidestykke, fortæller hun.
– Efter jeg har ladet jordtuerne være og udsået nogle vilde hjemmehørende ærteblomster, har jeg fået mange flere af de almindelige blåfugle i haven. Det vrimler med smukke blå sommerfugle, siger hun.
I det hele taget forklarer hun, at det ikke er nok at plante lidt markblomster her og der i haven for at hjælpe biodiversiteten på vej. Det er vigtigt at tænke på, hvilke levestedsvilkår der skal være opfyldt for, at insektet kan fuldføre hele dets livscyklus. Mange insekter har brug for pletter af forskellige landskabstyper.
– Bierne har eksempelvis brug for lidt bar fasttrykket jord. Små varmepletter, hvor de kan lave redder. Andre insekter har brug for små jordvolde, vand eller dødt træ. Desuden er det vigtigt at have planter, der giver forskellig slags nektar. Nogle bier kan nemlig kun udnytte nektar fra en eller få blomsterarter – og nogle sommerfugle lever kun på bestemt plante. Det er vigtigt at tænke den slags små variationer ind i haven, både i tid og i rum, hvis vi vil have naturen i al dens mangfoldighed tilbage, slutter hun.
Medicin mod forhøjet kolesterol kan redde liv: Danske forskere påviser vigtig...
VIDEN. En udposning på legemspulsåren er en farlig lidelse, som især rammer danske mænd over 65 år. Sygdommen giver sjældent symptomer, før det pludselig...
Mistillidsvotum, Mette Frederiksen og en manglende stemme: En hektisk uge i EU-Parlamentet
POLITIK. Der har været travlhed og drama i Europa-Parlamentet i Strasbourg i denne uge, hvor politiske dagsordener kolliderede, og en dansk MEP fik sig...
Fem tyske turister kæntrede med speedbåd – helikopter sendt til stedet
KRIMI. Det skulle have været en hyggelig sejltur på vandet ud for Hejls, men aftenen fik pludselig en brat afslutning for fem tyske turister,...
Indbrud opdaget halvanden måned for sent: Havetraktor og værktøj for 96.000 kroner væk fra...
KRIMI. Det er ikke hver dag, politiet modtager anmeldelser om indbrud, der fandt sted for flere uger siden. Men netop sådan en usædvanlig anmeldelse...
Skal du på ferie? Tjek passet i dag, siger politiet
REJSER. Sommeren er højsæson for rejser, men også for ubehagelige overraskelser ved gaten. Sydøstjyllands Politi minder derfor alle borgere om at få tjekket gyldigheden...
Ny mur skal beskytte midtby mod oversvømmelser
KOLDING. Kolding Kommune og Blue Kolding er nu godt i gang med opførelsen af en ny højvandssikring langs sydkajen på Kolding Havn. Den permanente...