Klokken 10 ved retten i Kolding fremstilles en mand og en kvinde i grundlovsforhør. De sigtes for ét hjemmerøveri, ét forsøg på samme og for et forsøg på tyveri mod ældre kvinder i Kolding.
Sydøstjyllands Politi modtog onsdag den 15. februar en anmeldelse om, at tre ældre kinder i Kolding, havde været ude for nogenlunde ensartede hændelser på hver deres bopæl.
I alle tre tilfælde udgav de to anholdte sig ifølge sigtelserne, for at komme fra Kolding Kommune med henblik på at skaffe sig adgang til de tre bopæle. Da alle tre ofre modtager hjælp fra hjemmeplejen, så lykkedes det i alle tre tilfælde at få kvinderne til at åbne deres hoveddør, således at de to sigtede kunne komme ind. I to af tilfældene blev der anvendt vold. Hos den ene kvinde blev der stjålet 50 kr. fra en pung, men der i de to øvrige tilfælde ikke blev noget udbytte.
De tre ældre kvinder er h.h.v. 93, 89 og 88 år.
De anholdte og sigtede personer er en 47 årig mand, og en 49 årig kvinde, begge bosiddende i Kolding.
Anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi agter at begære grundlovsforhøret afholdt for lukkede døre af hensyn til efterforskningen og der er på den baggrund ikke yderligere oplysninger til offentligheden i sagerne på nuværende tidspunkt.
Flere borgere og erhvervsdrivende i Fredericia har rettet henvendelse til AVISEN, om byen får value for money, når det kommer til Fredericia Kommunes årlige tilskud til Fredericia Musicalteater. Ja, lyder svaret fra musicalteatrets formand Grete Højgaard, som dog erkender, at man kæmper med fortiden på enkelte parametre.
I vinterferien har der været propfyldt i den lille sal på Fredericia Musicalteater. Den populære forestilling, De tre små grise, har spillet for fulde huse. I et afbræk mellem to forestillinger har AVISEN sat Fredericia Musicalteaters formand, Grete Højgaard, stævne i teater-foyeren til en snak på baggrund af en artikel, som blev bragt for nylig med politikernes holdning til Fredericia Kommunes støtte til Fredericia Musicalteater. I alt støtter kommunen Fredericia Musicalteater med 15,485 millioner kroner.
– Kommunen har vist, at de gerne vil musicals, og det afspejler det. Kunst er ikke noget man handler med på den måde, og er noget man skal opleve. Om jeg er tilfreds med, hvad vi præsterer? Absolut. Man kan sagtens sætte et stykke op med, om man får noget ud af det, når man giver penge til det, og jeg synes vi får meget for det. Vi har lagt hånden på kogepladen og sagt, at vi har en forpligtigelse til at holde økonomien i orden, og det gør, at vi ikke har været villige til at starte stort ud, siger Grete Højgaard.
Højgaard fortæller, at man har taget mindre kendte forestillinge ind, og det er grundet et efterslæb renommemæssigt.
– Da Fredericia Teater var på deres højeste præsterede det virkelig godt. Vi startede efter, at det gik konkurs, og det er en problemstilling, der gør, at vi har svært ved at få de rigtige forestillinger. Når vi fortæller, hvilken adresse vi er fra, kan nogen slå op og se, hvor mange penge de har tabt på det gamle teater. Derfor skal vi ud at vise noget først. Vi har heldigvis været så dygtige at få gode anmeldelser og det gør, at vi kan komme tilbage og vinde tilliden, fortæller Grete Højgaard.
Et andet parameter er den menige borgers holdning til Fredericia Musicalteater. Flere tabte penge på billletter til det konkursramte teater.
– De henvendelse der kommer på den bane er faldende. Der er nogen, når vi får talt med dem, hvor de ender med at købe alligevel. Der er også dem, der ikke vil købe billetter. Vi forstår deres frustration, og det kræver tid at overbevise dem, siger Højgaard.
Noget af det, som det gamle Fredericia Teater gjorde, var at forlænge forestillingerne gang på gang. Det gjorde, at der ikke var så lang tid mellem opsætningerne, som der er i den nuværende konstruktion. Det vil blive ændret med tiden.
– Vi må erkende, at vi fejlvurderede situationen ved COME FROM AWAY. Den fik anmeldelser ,der var gode, og så ville folk købe billetter længere frem. Vi havde ikke skuespillernes tid efter, så vi kunne ikke forlænge perioden. Det man gjorde tidligere var, at man havde købt skuespillernes tid så man kunne forlænge forestillingerne, hvis det var aktuelt, og der var vi lidt konservative. Hånden på hjertet er jeg virkelig glad for de anmeldelser vi har fået, siger Grete Højgaard.
Noget af det, der virkeligt trak publikum i teatret tidligere var store opsætninger som Shu-bi-dua og Seebach. Der klinger de tidligere forestillinger, og kommende, ikke så meget i folkets øre.
– Der går to-tre år før vi kan producere sådan noget som Shu-bi-dua og Seebach. Det er noget man selv skal skrive, og de andre er noget vi kan arbejde videre på, da de er lavet, men det du (AVISENs udsendte, red.) nævner som eksempler, er noget der kommer tilbage,
Får byen noget ud af Fredericia Musicalteater?
Grete Højgaard har ikke en klar facitliste, når spørgsmålet går på, om der er ekstraomsætning på det til restaurationerne, når der er forestillinger. Førhen var der fulde huse, men meldingen går på, at det ikke er tilfældet mere.
– Jeg ved, at de har gavn af det, men om de har nok gavn, ved jeg ikke. Det er klart, at man ikke kan mærke det nok endnu. Man skal opfordre til at bruge teatret igen. Jo bedre vi bliver, jo bedre forestillingerne og jo flere mennesker kommer der. Vi skal alle hjælpe med at brede budskabet ud, siger Grete Højgaard og slår fast:
– Vi har lavet fejl. Jeg kan ikke pine noget specifikt ud. Der er hele tiden ting vi skal finde ud af. Vi får mange millioner kroner, som I skriver, men en stor del af det, er huslejen. Det ser større ud end det er, og når man bestemmer sig for musicals, er det virkelig dyrt.
Højgaard mener, at man i Fredericia har rammerne til at udvikle musicals på højt niveau, og grobunden er der til noget stort.
– Det vi skal være stolte er, at vi har fødekæden og kan skabe rammen. Vi har et akademi, kunstnere der har bosat sig i byen og det betyder noget for, at kunsten kan udvikle sig. Vi har mange hylder. Der sker mange ting i kommunen med kulturkasernen, hvor vi kigger på film, så jeg synes byen er godt i gang med at slå sig fast på det. Jeg oplever, at fredericianerne oplever vi vil forstå byen på kunsten, forklarer Musicalteatres formand.
Pt. er Fredericia Musicalteater på deres limit. Man kan ikke forvente at komme til at se flere årlige forestillinger med det nuværende budget.
– Det vi præsterer nu kan vi ikke mere for. Vi kan holde den på 3-4 forestillinger om året. Jeg vil gerne, hvis vi laver noget hverdagsagtigt fx én torsdag i måneden. Det er for at få et tilbud til os, der kommer hver gang. Vi vil gerne komme oftere, så man kan skabe en kultur med at komme her som fast musicalgænger så vi skaber en slags fankultur, siger Grete Højgaard.
Hun glæder sig over den aktuelle succes med De tre små grise.
– Vi har udsolgt til grisene, og det er skønt. Vi skal også lære de små at gå i teatret. Politikerne vil også gerne have vi udvikler ting til børnene, så det passer godt i tråd med det. Det kan så på den anden side sætte lidt en dæmper på noget af det andet, da vi skal bruge ressourcer på det til børnene, slutter Grete Højgaard.
Med de ord fra Grete Højgaard er fortællingen fra Fredericia Musicalteater, at det er vigtigt de får gode anmeldelser på den korte bane, men at de begrænses i udvalget af store forestillinger, da fortiden stadig skræmmer. Ude i fremtiden kan man til gengæld drømme en tid med velkendte, store forestillinger.
Læge og ambulancefolk står klar (Foto: Fredericia AVISEN)
En mandlig fodgænger er alvorligt tilskadekommen efter at være blevet kørt ned i Skodborg. Køres til OUH med politieskorte.
En mand er torsdag morgen blevet alvorligt kvæstet i en trafikulykke i Sønderjylland. Ifølge en opdatering fra Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter skete ulykken på Haderslevvej i Skodborg, nær Vejen. Politiet har helt lukket Haderslevvej på grund af ulykken og beder bilister om at holde sig væk fra området.
Syd- og Sønderjyllands Politi, skriver på twitter, at den tilskadekomne mand vil blive eskorteret til Odense Universitetshospital (OUH) for behandling. Ifølge vagtchefen tyder det på, at manden er blevet påkørt af en personbil, efter at han muligvis trådte ud foran den.
Politiet opfordre bilister til at give plads til udrykningskøretøjerne, mens de arbejder på stedet og for eskorten på vej til Odense. udtale yderligere, da de pårørende endnu ikke er blevet underrettet.
Den tilskadekomne køres med ambulance og politieskorte til Odense Universitetshospital. Giv plads for udrykningskøretøjerne. #politihttps://t.co/P0yRowXQoH
(Foto: Patrick Viborg Andersen / Fredericia AVISEN)
Fredag står Danmark overfor storm stormen Otto, især den nordlige del af danmark kan forvente vindstød af orkanstyrke og advarer DMI.
Ifølge DMI’s rapport er det især Nordjylland, det nordlige Vestjylland og Norddjurs som vil opleve farligt vejr med orkanagtige vinde. Selv Kattegatøerne kan forvente vindstød af samme styrke. Varslet er gældende fra kl. 15 til kl. 23 fredag.
Andre områder, såsom store dele af Jylland, Nordsjælland og Bornholm vil også blive påvirket af den kraftige vind. I Nordsjælland og på Bornholm vil vinden ramme omkring kl. 18 og aftage omkring kl. 03 natten til lørdag.
Beredskabsstyrelsen opfordre
Hos beredskabet minder om, at det er farligt at bevæge sig udenfor i de påvirkede områder og opfordrer folk til at undgå unødig udendørs aktivitet, da løse og flyvende genstande kan udgøre en fare.
Styrelsen anbefaler også at oplade din telefon og computer og have både lommelygte og stearinlys klar, i tilfælde af at strømmen går. Yderligere opfordrer de til at fastgøre havetrampoliner og lignende og bringe havemøbler indendørs, hvor det er muligt.
Ildsjælen Karsten Bech, der har stiftet og drevet Jazz i Trekanten gennem ni år, går på pension i efteråret 2023.
Efter ni år som sekretariatsleder for netværks- og genrespillestedet Jazz i Trekanten, har Karsten Bech besluttet at overdrage faklen til en ny person, der kan drive Jazz i Trekanten videre. Beslutningen er truffet, fordi Karsten til efteråret når pensionsalderen og ønsker at bruge tiden på at engagere sig frivilligt i mere og andet end jazzmusik. Samtidig vil han gerne have mere tid til familien, og til at dyrke den passion, der i sin tid startede Jazz i Trekanten – nu bare som publikum og musiker.
– Det har været en svær beslutning at slippe ansvaret for den drøm, der ikke bare gik i opfyldelse, men gik ud over alle forventninger, udtaler Karsten Bech, der sammen med hustruen Sussie Bech stablede den første festival på benene i 2015 på rent hjerteblod og vilje. Siden da har Jazz i Trekanten arrangeret over tusinde koncerter, vundet priser til bl.a. DMA Jazz, og er i dag en selvejende kulturinstitution, der har sat Kolding på landkortet som et af de mest betydningsfulde steder for jazzmusik i Danmark. Den unge jazzklub – JazzHouse, Jazz for Kids og den årlige jazzfestival er alle eksempler på initiativer, der har skabt unikke musikoplevelser, og som er lykkedes med at opdyrke et helt nyt publikum for jazzmusikken.
– Men man skal også stoppe, mens legen er god, og jeg er overbevist om, at nu er det rette tidspunkt at give Jazz i Trekanten videre til nye kræfter, siger Karsten Bech.
Selvom Karsten Bech stopper som leder af Jazz i Trekanten, vil han stadig stå til rådighed som frivillig og hjælpe til i det omfang, en ny leder mener, at det er gavnligt at trække på de mange års erfaring.
Morten Weeth, der er leder af bestyrelsen for Jazz I Trekanten, synes det er vemodigt at Karsten stopper som leder af sekretariatet.
– Karsten er jo en ildsjæl, der på få år har udviklet Jazz I Trekanten til at være en væsentlig kulturaktør i Kolding, udtaler han.
– Men med solide samarbejdsaftaler med både Statens Kunstfond og Kolding Kommune i bagagen, har vi et godt udgangspunkt for, at en ny leder kan tage over og fortsætte udviklingen af institutionen. Vi har slået stillingen op og planlægger at en ny leder starter 1. juni, så der bliver en passende periode, hvor Karsten kan overdrage den daglige drift.
Faktabox:
Jazz I Trekanten er udpeget af Statens Kunstfond som Netværks- og Genrespillested.
Formålet er at flere får lyst til at lytte til jazz og at jazzlytterne får nye og overraskende jazzoplevelser.
Jazz I Trekanten har udgangspunkt i Kolding Kommune, men har også fokus på de seks øvrige kommuner i Trekantområdet.
Jazz I Trekanten blev startet i 2015 som en festival under Trekantområdets festuge.
Jazz i Trekanten er i dag en selvejende institution med en forretningsorienteret bestyrelse, og den daglige drift varetages af et sekretariat med fire medarbejdere, som har kontor i Nicolai Kultur i Kolding.
I dag afholdes ca. 120 koncerter om året og den årlige omsætning er på ca. 3,2 mio. kr.
Jazz I Trekanten har ikke selv nogen scene, men arrangerer alle koncerter i tæt samarbejde med andre kulturaktører og foreninger.
Jazz I Trekanten har siden 2016 været nomineret til 10 priser ved det årlige Danish Music Award (DMA) Jazz, og er to gange løbet med en pris i hhv. 2018 og 2019.
FC Fredericias sæson står og falder med, om holdet overlever i NordicBet Ligaen. Direktør Stig Pedersen ser positive tendenser i opstarten, men han har dog ikke helt ro i maven før de 15 kampe, der venter i forårssæsonen.
Den sidste træningskamp er spillet. På søndag starter alvorens time, hvor Hillerød venter i den første af i alt 15 altafgørende kampe. FC Fredericia er med lørdagens uafgjorte resultat mellem Hillerød og Hobro skubbet under nedrykningsstregen med et enkelt point, og det har de nu 15 kampe til at få lavet om på.
Transfervinduet tog afsat i, at det er en tilspidset situation, hvor FC Fredericia for alt i verden vil undgå nedrykning. Allerede i sommeren 2022 blev det annonceret, at holdet ville få tilgang af Daniel Johansen, og derudover er Jesper Juelsgård, Anders Holvad og Nicolai Brock-Madsen kommet til.
Stig Pedersen. Arkivfoto.
Træningskampene har været en blandet landhandel. Det er blevet til uafgjort mod AaB, uafgjort mod Middelfart, nederlag til Randers, uafgjort mod Young Boys, sejr mod Næstved og senest uafgjort mod Vejle og et nederlag til Esbjerg.
– Når jeg ser kampene mod Vejle og Esbjerg, ser vi det vi kunne forvente. Vi spillede mod et tophold i form af VB, og der fik vi scoret et enkelt mål, hvilket er fint. Mod Esbjerg spillede vi fantastisk i de første 20 minutter, men vi manglede at score og det var for dårligt, at det ikke skete. Vi skal blive dygtigere til at score på åbne chancer, men træningskampe er én ting. I sommer præsterede vi også godt i træningskampene, og vi så alle, hvordan det gik i efteråret. Derfor er træningskampene lidt gratis, men nu venter 15 “pokalkampe”, hvor der er noget på spil, siger Stig Pedersen.
Stig Pedersen mener, at holdet står stærkere end i efteråret, og målt på den økonomi, som holdet har brugt i transfervinduet, skulle det også gerne kunne aflæses på resultaterne. Direktøren synes også, at han har set positive tegn fra nyerhvervelserne.
– Juelsgård havde, da han startede op, ikke spillet en turneringskamp siden den 1. november, men han er kommet godt efter det. Anders Holvad har set godt ud, og Nicolai Brock-Madsen har allerede sat et aftryk i de to kampe han har spillet. Det betyder, at vi har andre værktøjer end i efteråret, og i Brock-Madsen har vi fået en helt anden type ind. Det kommer til at kræve hårdt arbejde af os, men jeg synes, at vi er godt stillet, fortæller Stig P.
Hillerød og Hobro tyvstartede på forårssæsonen i lørdags. De havde en udsat kamp fra efteråret, og den endte 2-2. Dermed kravlede Hobro over FC Fredericia, der er nu under nedrykningsstregen.
– I et øjebliksbillede er det fint, at Hobro ikke vandt, men der er 45 point at spille om. Der er ét point op, og det skal vi væk fra. Det gælder om at få point og være svære at slå. Der er mange point at spille om, men selvom man er 2-3 point efter er det én runde. Vi skal væk fra stregen hurtigst muligt, siger Stig Pedersen.
Stig Pedersen og den sportslige ledelse har gjort deres til at sætte rammerne til et forår, hvor alle sejl er sat ind på at sikre sig overlevelse. Selvom Pedersen er fortrøstningsfuld er han ikke helt rolig.
– Jeg ved ikke, om jeg har ro i maven. Der var ro i maven, da vi var i oprykningsspillet, men sådan er fodbold også. Vi skal også kunne håndtere det ikke går vores vej, slutter Stig Pedersen.
Selvom der er positive tendenser at spore i flere af træningskampene, og indkøbene FC Fredericia har foretaget ser lovende ud, er det ikke helt med ro i sindet, at Stig Pedersen venter på forårssæsonen starter op mod Hillerød på søndag. Sikkert er det, at FC Fredericia i det opgør, og resten af foråret, mangler Patrick Egelund, der er skadet.
Chefredaktør Andreas Dyhrberg Andreassen. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia Avisen.
40-årig Andreas Dyhrberg Andreassen har meldt sig under fanerne som ny Folketingskandidat for Socialdemokratiet i Fredericia. Formelt set skal han vælges af partiforeningen på generalforsamlingen den 21. februar, men både hovedpersonen selv og lokalformand Mads Funding melder om stor opbakning fra lokalforeningens medlemmer.
I et internt brev har Socialdemokratiets bestyrelse skrevet ,at de bakker op om Andreas Dyhrberg Andreassen som ny folketingskandidat for partiet efter, at Jens Jonatan Steen efter folketingvalget i 2022 trak sit kandidatur tilbage efter at være opstillet to gange uden at blive valgt.
– Vi har haft en overvejelse om hvad vi skulle. Vi kørte en god valgkamp, men Jens Jonatan Steen fik ikke et godt personligt valg, så noget lykkedes ikke. Det vi stødte på var, at vælgerne ville have en lokal kandidat. Vi skulle have en superstar eller finde en anderledes lokal kandidat. Andreas har en anden baggrund som iværksætter og som person. Han har været en del af Socialdemokratiet i flere årtier, så han er ikke kommet ind fra højre. Han kender produktionsdanmark, og ved hvordan man sætter noget i gang. Det er fint, at man har en baggrund som Statskundskaber, som mange af vores andre kandidater har, men vi skal have forskelligheder og her kommer Andreas ind i billedet med en anden tilgang, siger Mads Funding.
Noget af det Socialdemokratiets lokalbestyrelse har lagt vægt på er, at deres nye Folketingskandidat har drive, engagement, er kendt i bybilledet, kan formulere politik og kan samarbejde med fagbevægelsen. Efter det har der været et felt af personer, som de har talt om, ligesom det er tilfældet med en jobsamtale.
– Vi tegnede en profil og diskutererede enkeltpersoner frem og tilbage. Så lagde vi os fast på navne, og så tager man en snak med partikontoret, som jeg har gjort. Vi har spurgt om de vil have en specifik kandidat, men vi sagde at vi har en stærk profil, så de skulle komme op med et es, hvis det skulle være. Vi ville have en med Obama-effekt eller lokalforankring, hvor vi endte med det sidste, fortæller Mads Funding.
For Andreas Dyhrberg Andreassen selv er det lidt af en drøm af komme i Folketinget. Tidligt engagerede han sig i politik, hvor han i syv år var formand for DSU Fredericia. Tillige har han været formand for hele Fredericias elevråd, som svarer til det, der i dag er Fredericia Ungebyråd, hvor den ene af Andreas’ døtre, Mille, i dag er formand.
– Min gamle skolelærer, Jørgen Vesterlund, skrev i min udtalelsesbog, at jeg drømte om at komme på Christiansborg, siger Andreas Dyhrberg Andreassen.
Gennem årene har Andreas Dyhrberg Andreassen kunnet se, hvordan der er ført valgkamp uden selv at være opstillet. Han har tidligere været en del af kampagnestaben, og har derudover kunnet se til fra sidelinjen ved andre valg. Hvis Andreassen bliver valgt som Folketingskandidat, så har han et klart mål.
– Der er behov for, at Fredericia får en repræsentant på Christiansborg. Der er ingen tvivl om, at der er en række større emner som jeg vil arbejde med, blandt andet den fantastiske historie, der ligger i, at byen er gået fra skorstene til en by, der går forrest i den grønne omstillinger med de projekter, der er. Det er ekstremt vigtigt, at stemmen fra området også løftes på Christiansborg. Udover det har jeg stort fokus på sundhed og fokus på trivsel. Jeg har selv otte børn, og de er ikke ramt, men det med at unge er ramt af det ene eller andet er vigtigt for mig at have fokus på. Jeg har et stort netværk i sportens verden, som jeg også er klar til at bringe i spil, siger Andreas Dyhrberg Andreassen.
Andreas Dyhrberg Andreassen er jævnalderende med flere af de velkendte socialdemokratiske Folketingsmedlemmer. Blandt andet Mette Frederiksen, Nicolai Wammen Magnus Heunicke og Dan Jørgensen, som han kender fra DSU-tiden.
– De fleste af dem valgte at læse Statskundskab, og er strøget ind på Christiansborg. Jeg valgte at læse historie, og derfor har jeg en anden baggrund end dem, som jeg håber at bidrage med, fortæller Andreassen.
For at blive opstillet som Folketingskandidat kræver det 25 underskriftstillere. I den forbindelse har Andreassen haft adskillige samtaler med partiets lokalmedlemmer, som han selv har kontaktet.
– Jeg har talt med over 100 medlemmer, og det har været en fornøjelse at tale med dem. Der har været en flot modtagelse. Mange er glade for jeg stiller op, og ser det som en chance for at få en valgt på Christiansborg, fortæller Andreas Dyhrberg Andreassen.
Privat er Andreas Dyhrberg Andreassen gift, og har i en sammenbragt familie i alt otte børn. Nu kan familien, hvis Andreas bliver valgt som ny Folketingskandidat, se frem mod, en ny hverdag for henholdsvis far Andreas og manden Andreas, der skal ud at føre valgkamp, hvor han vil kæmpe for at blive valgt til Folketinget ved næste valg.
Lotte Duelund Kragh er pr. 1. februar ansat som ny chefsygeplejerske på Kvindesygdomme og Fødsler på Kolding Sygehus, Sygehus Lillebælt.
49-årige Lotte Duelund Kragh har siden 2003 haft sin daglige gang på Kolding Sygehus, hvor hun blandt andet har arbejdet indenfor netop specialet kvindesygdomme og fødsler. De seneste seks år som oversygeplejerske og afdelingssygeplejerske på operationsgangen, og før det var hun i syv år specialeansvarlig sygeplejerske inden for gynækologi/obstetrik, Sygehus Lillebælt i en pressemeddelelse.
– Jeg er helt vildt glad for at have fået jobbet og kan godt lide at være med til at give børn en god start på livet. Lige siden jeg blev uddannet, har jeg beskæftiget mig med – og været interesseret i – specialet kvindesygdomme og fødsler, siger Lotte Duelund Kragh.
Nu skal Lotte Duelund Kragh så være med til at lede hele afdelingen i samarbejde med den ligeledes nyligt tiltrådte Anne Cathrine Hoffgaard Munk, som er ny ledende overlæge.
– Jeg har været funktionsleder på operationsgangen i flere år, og jeg var blevet klar til at bevæge mig fra den daglige drift og ind i den strategiske ledelse. Og jeg har i lang tid haft lyst til at være med til at skabe rammen for nogle gode patientforløb i hele afdelingen og på den måde komme rundt om forløbene, fortæller hun.
Hun vil bruge den første tid som ny chefsygeplejerske på at besøge og hilse på personalet i hele afdelingen og se og høre, hvad de er optagede af.
– Jeg har ingen færdig strategi for, hvor afdelingen skal være på vej hen. Og det er allerede en rigtig god afdeling, hvor der er mange gode ting i gang. Men jeg glæder mig til at være med til at sætte mit aftryk på det, siger hun.
Lotte Duelund Kragh er født og opvokset i Vejen, men bor nu i Kolding i et ældre hus, som hun sætter i stand i sin fritid. Hun har tre børn i alderen 16 til 20 år – og er blandt andet også gymnastikinstruktør for et puslingehold.
Antallet af anmeldte hackerangreb mod danske virksomheder steg i 2022 med 64 pct. sammenlignet med 2021, og har nået nyt rekordniveau. Og det bliver nok værre i fremtiden, for vi mangler akut flere IT-specialister, der kan værne virksomhederne mod angreb. Desværre er tilgangen af nye IT-studerende faldet for 2. år i træk. Det viser en nye analyse fra SMVdanmark.
Danske virksomheders firewall gløder. Sidste år anmeldte de over 2.000 hackerangreb mod deres systemer, hvilket er rekordhøjt. Det viser en analyse fra SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder.
Rekorden bekymrer Lasse Lundqvist, konsulent og cyberekspert i SMVdanmark.
– Mindre og mellemstore virksomheder i Danmark er rigtig gode til at udnytte de digitale muligheder og bruger fx e-handel i stor stil. Men det betyder også, at de bliver nemmere at ramme for hackere, hvis de ikke passer på, siger han.
Særligt er hackernes interesse for de små og mellemstore virksomheder steget over de seneste år. Siden 2019 er antallet af mindre virksomheder, der oplevede brud på IT-sikkerheden, steget markant mere end antallet af store virksomheder, der blev ramt.
– Så der er givetvis et stort mørketal, når vi ser på antal anmeldelser, også selv om de slår rekord. For ofte opgiver den lille virksomhed at anmelde og tager tabet, fordi de ikke tror på, at de får noget ud af en anmeldelse. Desværre har de ofte ret, for politiets opklaringsprocent er hovedrystende lav, siger Lasse Lundqvist.
IT-folk en mangelvare
Analysen viser også, at vi står over for akut mangel på IT-specialister for at kunne danne et effektivt værn mod hackerne. Tilgangen til IT-uddannelserne er faldet med 19 pct. fra 2020 til 2022, og Danmark forventes at mangle 22.000 IT-specialister i 2030.
– Så virksomhederne bliver nok endnu mere sårbare overfor hackerangreb i fremtiden. Allerede nu oplever mange, at de har svært ved at rekruttere IT-specialister. Så der er behov for at tænke nyt og finde nye løsninger, så vi kan tiltrække flere unge til IT-uddannelserne og også optage flere af dem, der søger. IT-uddannelserne afviste over 1.000 kvalificerede ansøgere sidste år, fordi der ikke var pladser nok, siger Lasse Lundqvist.
Lavere temperaturer i administrative arealer, ingen unødvendig belysning, kortere fyringssæson og ikke mindst stor opbakning til energitiltag og nye energisparende vaner blandt medarbejderne er årsagen til, at det er lykkedes regionen at skære ned for både varme- og strømforbrug.
I de sidste tre måneder af 2022 lykkedes det for Region Syddanmark at skære fire pct. af regionens samlede varmeforbrug og tre pct. af regionens samlede elforbrug sammenlignet med samme periode året før.
Hvis det omregnes til en almindelig husstands forbrug, svarer regionens varmebesparelse til 76 almindelige husstandes (villa) årsforbrug, mens regionens elbesparelse svarer til 124 husstandes årlige elforbrug.
Det viser en statusopgørelse over energibesparende tiltag, som regionen satte i gang i oktober sidste år, efter regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening indgik en aftale om, at der på grund af energikrisen skulle spares på energien i det offentlige.
Medarbejderne har båret indsatsen
De nye energibesparende tiltag tæller bl.a. sænkning af temperaturerne i kontorer og administrative arealer, ingen unødvendig belysning, forkortelse af fyringssæsonen og opfordring til regionens medarbejdere om at spare på strømmen, hvor det er muligt. At tiltagene har ført til de ønskede energibesparelser, skal især medarbejderne takkes for, mener Karsten Uno Petersen (S), der er formand for Udvalget for Byggeri, Indkøb og Grøn Omstilling i Region Syddanmark:
– Det var med kort varsel, vi blev bedt om at gøre vores for at hjælpe Danmark igennem energikrisen. De flotte energibesparelser er nået på kun tre måneder og er resultatet af en solid fælles indsats på tværs af regionens sygehuse, institutioner og matrikler. Den store medarbejderopbakning har været helt afgørende for, at det er lykkedes os, for når man om vinteren sænker temperaturen til 19 grader, er det bestemt noget, der kan mærkes af medarbejdere i de berørte kontorer og administrative områder. Derfor skal der lyde en stor tak til alle, der har bidraget, fundet løsninger og været klar til at ændre vaner og adfærd.
Energibesparende indsatser virker
Region Syddanmark har i en årrække overvåget regionens energiforbrug for at opnå energibesparelser og mindske CO2-udledning. Med de nye tiltag er regionens energibesparende indsatser blevet markant udvidet, og alle regionens enheder har bidraget til resultaterne i det omfang, det har været teknisk muligt, og hvor det kunne gennemføres uden at påvirke patienterne. Det betyder, at regionens besparelser på varmeforbruget alene er opnået i administrative arealer, mens bygninger med patientnære funktioner ikke er blevet påvirket af reguleringen af rumtemperaturen.
Karsten Uno Petersen er ikke i tvivl om, at Region Syddanmarks energibesparelse gør en forskel:
– I efteråret stod Danmark og Europa i en alvorlig situation, hvor man på grund af energikrisen, som er afledt af Ruslands invasion af Ukraine, så ind i en vinter, hvor Danmark kunne risikere at mangle energi. Jeg er stolt af, at det på kort tid er lykkedes Region Syddanmark at opnå store energibesparelser og dermed bidrage til at sikre forsyningssikkerheden i Danmark, siger Karsten Uno Petersen.
Region Syddanmark fortsætter indtil videre med de energibesparende tiltag, der blev implementeret pr. 1. oktober 2022.
Fakta
I fjerde kvartal 2022 har Region Syddanmark samlet set reduceret varmeforbruget med fire pct. og elforbruget med tre pct. i forhold til samme kvartal året før.
I faktiske tal er det 1.370 MWh varme og 557.000 kWh el, og regionens samlede varmebesparelse svarer til 76 almindelige husstandes (villa) årsforbrug, og elbesparelsen svarer til 124 husstandes årlige elforbrug.
Herunder ses eksempler på de opnåede energibesparelser på regionens sygehuse og enheder:
– Sygehus Lillebælt i Vejle og Kolding har reduceret varmeforbruget på sygehusene med 16 pct.
– Odense Universitetshospital (OUH) har sparet 100.000 kWh pr. måned, hvilket svarer til omkring 22 husstandes årlige elforbrug. Dertil er varmeforbruget i de administrative arealer reduceret med seks pct.
– Regionshuset har skåret 26 pct. af varmeforbruget ved at sænke temperaturen til 19 grader i kontorer, mødelokaler og fællesarealer. Dertil er der brugt 15 pct. mindre strøm i kraft af elbesparende initiativer og ændret medarbejderadfærd.
En ny analyse fra Dansk Erhverv, baseret på data fra Danmarks Statistik, viser en markant stigning i sygefraværet blandt danske ansatte siden 2019. Ifølge...
Retshjælp uden for de store byer får nu en håndsrækning. Fremover kan socialrådgivere træde ind og bidrage til arbejdet på landets retshjælpskontorer, efter at...
Torsdag middag klokken 12.30 modtog Sydøstjyllands Politi en anmeldelse om brand i en villa på Egevænget i Lunderskov. Anmeldelsen kom fra en genbo, der...
Middelfart Boldklub har ansat 45-årige Kim Engstrøm som ny cheftræner for klubbens hold i 2. division. Med ansættelsen får Middelfart en træner med omfattende...
De milde temperaturer fortsætter et par dage endnu, hvor et højtryk sydøst for Danmark holder vejret stabilt og fugtigt. Fra sydvest strømmer stabil og...
