Steen Wrist har fået nyt job og stopper derfor senere på måneden som borgmester for Fredericia Kommune
Tidligere på året meddelte borgmester Steen Wrist, at han ikke genopstiller ved næste kommunalvalg. Udgangspunktet var at sidde perioden ud, men det rigtige jobmatch gør, at Steen Wrist stopper før tid. Det skriver Fredericia Kommune i en pressemeddelelse.
– Det er både med vemod og glæde, at jeg nu kan fortælle, at jeg har fået et nyt job. Den 1. maj starter jeg som forstander på kursus- og konferencecenteret Laugesens Have A/S. Det betyder samtidigt, at jeg har bedt om, at byrådet bliver indkaldt til ekstraordinært byrådsmøde, hvor jeg vil anmode om at træde ud af byrådet og dermed også af borgmesterhvervet. Efter ti gode år i byrådet, de sidste tre som borgmester, bliver det vemodigt at stoppe i Fredericia Byråd. Da jeg tidligere på året meddelte, at jeg ikke genopstillede til det kommende kommunalvalg, sagde jeg samtidig, at jeg som udgangspunkt sad perioden ud. Men jeg ved, at det er det rette for både kommunen og mig at stoppe nu. Jeg glæder mig til nye udfordringer, og kommunen får så samtidig en borgmester med et længere sigte end mig, siger borgmester Steen Wrist og fortsætter:
– Jeg vil sige tusind tak til alle dem, der har stemt på mig ved tre valg, de mange samarbejdspartnere, jeg har mødt, og alle kollegaer i byrådet for med- og modspillet og ikke mindst for samarbejdet. Og ikke mindst kæmpe tak til hver og en af kommunens medarbejdere og ledere.
Der er indkaldt til ekstraordinært byrådsmøde den 23. april 2024, og godkender byrådet Steen Wrists anmodning om at træde ud, så bliver den nye borgmester samtidigt indstillet til at overtage borgmesterkæden.
– Det er vigtigt for mig, at det sker nu. Budgetprocessen starter med det første seminar samme dag som det ekstraordinære byrådsmøde og løber frem til midten af oktober. Jeg mener, at det er bedst, at det bliver med en gennemgående borgmester som forhandlingsleder hele vejen. Samtidig står den kommende tid også på bl.a. ansættelse af en ny direktør for det vigtige familie- og børneområde, og den proces skal min afløser sidde for bordenden af – ikke mig. Lige nu glæder jeg mig til mit nye virke på Laugesens Have, som er et fantastisk sted i Vestjylland med et dygtigt og engageret personale i nogle attraktive rammer, som emmer af kvalitet, service og højt til loftet, slutter Steen Wrist.
Sidste år måtte Vejdirektoratet sende en afspærringsvogn ud og rydde op flere end 4000 gange, fordi tabt gods havde skabt en trafikfarlig situation på vejene. Og de mange sager om tabt gods har både en stor økonomisk omkostning og er til alvorlig fare for trafikken og medarbejdere, lyder advarslen fra Lene Rasmusssen, der er skadedirektør i Gjensidige.
Foråret og varmen giver travlhed på landets genbrugscentre, hvor mange danskere afleverer alt det affald, der er dukket op i forbindelse med oprydning i hjemmet og haven. Men grundigheden i oprydningen afspejler sig ikke altid, når affaldet skal fastspændes på traileren, og derfor ender affald og andet gods flere tusinde gange årligt med at blive tabt på statsvejene, hvor det risikerer at føre til alvorlige ulykker blandt andre trafikanter.
Statsveje er motorveje, motortrafikveje og mange landeveje, og de afvikler omkring halvdelen af al trafik, selvom de kun udgør cirka fem procent af det samlede vejnet. Det viser en ny opgørelse, som Vejdirektoratet har foretaget for Gjensidige.
Alene sidste år måtte Vejdirektoratet 4.183 gange rykke ud med medarbejdere og en afspærringsvogn, fordi tabt gods blev vurderet som værende så farligt for trafikken, at det skulle fjernes omgående.
Men en stor del af de mange sager kunne formentlig være undgået, hvis bilisterne i højere grad blev opmærksomme på deres gods, inden de kører ud på vejene, lyder vurderingen fra Lene Rasmussen, der er skadedirektør i Gjensidige.
– Det kan skabe farlige situationer både for andre trafikanter, der kan blive ramt eller forsøger at undvige de tabte genstande, men også for de medarbejdere, der skal ud og fjerne dem fra vejen. Og derfor er det meget vigtigt, at man bruger den tid, det kræves for at sikre tingene på bilen eller traileren, inden man kører, siger hun.
De mange opkald til Vejdirektoratet dækker både over tabte genstande fra erhvervskøretøjer og private, og derfor omfatter de mange tabte ting alt lige fra større ting som byggematerialer og cykler til mindre ting som spande og værktøj.
For det er ikke kun størrelsen på de tabte genstande, der er afgørende for, om de kan skabe farlige situationer i trafikken, og derfor opfordrer Lene Rasmussen til, at man sikrer sine ting ordentligt – uanset om de er store eller små.
– Selv mindre ting på kørebanen kan få bilister til at undvige eller bremse så hårdt op, at der sker sammenstød, og derfor skal man også sikre sine ting, selvom der er tale om mindre ting som eksempelvis spande og værktøj, siger hun.
Ifølge Rigspolitiet kan tabt gods føre til en bøde og i alvorlige tilfælde en betinget frakendelse af kørekortet.
Hvis du oplever tabt gods på en statsvej, og du ikke har mulighed for selv at fjerne det, skal du kontakte Vejdirektoratets Trafikcenter på telefon 80202060.
Motorveje med flest sager om tabt trafikfarligt gods i 2023. Ved denne liste er der forbehold for at motorvejene har forskellige længder, og derfor kan tallene ikke sammenlignes direkte.
Lunderskov Stationsbygning blev bygget i 1874. I anledning af 150 års dagen i 2024, skal der nu opføres et kunstværk ”Lunderskov Univers” på torvet foran stationsbygningen. Den lokale jernvirksomhed BSB Industry, har indgået et samarbejde med den kendte skulpturkunstner, Patricia Cancelo om at producere en stor jernskulptur i i cortenstål.
Lunderskov by har flere vigtige og ikoniske bygninger. Den mest markante er Lunderskov Stationsbygning der dette år fylder 150 år. Den har være omdrejningspunktet for udviklingen over tid. I tidernes morgen var der 60 ansatte på stationen og 6 bagere og tilsvarende antal slagtere i byen. Nu er bygningen og det nyrenoverede torv stadigvæk omdrejningspunktet for borgere der skal med toget til og fra byen. DSB, jernbanen og stationen er centrale dele.
Patricia Cancelo, der er en anerkendt og kendt skulpturkunstner fra Spanien, har under hendes studieophold på WestStationGallery i august 2023, hvor hun arbejdede i det gamle pakhus ved banen, skabt en ny serie af universer med geometriske former. Patricia arbejder primært i jern.
Hun sad bogstaveligt i sin gyngestol og betragtede togene fra stationens pakhus, hvor hun arbejdede og så de forbipasserende, observerede togene og fuglene, imens hun udviklede skulpturen, “Lunderskov Univers”. Denne skulptur beskriver den bevægelse og det liv, der foregår omkring stationen.
Et helt univers for sig: Hendes skulptur tager afsæt i bevægelser bevægelsen af mennesker i om omkring stationen. Bevægelse af den natur byen ligger i. Bevægelser af fugle, vind, mennesker og togtrafikken. Al sammen bevægelse, der lever sammen i dette lokale univers. Patricias skulptur er konstrueret i jern ligesom jernbanen er det. De enkelte elementer er bygget op som jernbaneskinner, og disse enkelte elementer spiller naturligt sammen. Jernbanen i Lunderskov består af bevægelser fra mange togretninger, der alle mødes i Lunderskov, hvilket Patricia lod sig inspirere af.
Derfor får skulpturen en naturlig placering på stationspladsen, hvor den er med til at fortælle historien om jernbanen, livet omkring stationsbygningen, og alle de bevægelser der er mellem mennesker og natur. Kolding kommunes arkitekt Thomas Tingshuus er glad for løsningen, da den samtidig sætter et flot punktum på den gennemgribende renovering af pladsen.
Patricia ønsker at fortælle denne fortælling og hun ønsker, at forbipasserende bliver inspireret af de rene minimalistiske linjer, de skygger skulpturen kaster på torvet og bygningen. Hun ønsker at folk kan gå igennem kunstværket, fornemme og mærke dette, og blive et med det. Hun ønsker at skabe inspiration og reflektion med dette kunstværk.
Opbakningen til dette kunstværk har været overvældende. Mange lokale borgere har set “Lunderskov Univers” i WestStationGallery’s kunstudstillinger i efteråret 2023. Her har Patricia mødt lokale kunstinteresserede og interessen har været overvældende.
Så overvældende at den lokale jernvirksomhed BSB Industry, en af byens største arbejdspladser, har tilbudt at udvikle kunstværket i stor skala, og finansiere kunstværket, og i cortenstål. Dermed bliver jernet bindeleddet mellem den lokale jernbearbejdning, jernbanen, og skulpturen. CEO i BSB, Morten Krusborg, er glad for det lokale samarbejde og at jernvirksomheden kan bidrage med kunst til byen og for alle byens borgere.
Patricia ønsker med dette kunstværk at hylde historien og borgerne i Lunderskov. Samtidig er dette en gave til hele byen og uden de lokale sponsorer var dette ikke en realisering. Gaven til byen kommer fra: BSB Industry, Drabæksmølle, HenningHave, WestStationGallery, og selvfølgelig Kolding Kommune.
Skulpturen tager 3-4 uger at producere, og i tæt samarbejde mellem BSB Industry og Patricia. Skulpturen bliver 2,5 m høj og ca. 3 m i diameter. Jubilæumsfesten bliver afholdt efterfølgende i sommer/efterår 2024.
Til det ekstraordinære årsmøde i Fredericia er Henriksen blevet valgt som ny formand.
Martin Henriksen meldte sig ind i partiet i 2023 og i oktober kom det frem, at han skulle være partiets spidskandidat til Europa-Parlamentetsvalget, som finder sted 9. juni i år.
Nu er han altså arvtageren efter Pernille Vermund, da han vandt afstemningen mod Daniel Fischer.
På et medlemsmøde i Fredericia Idrætscenter har de fremmødte afgjort Nye Borgerliges fremtid.
I alt var der 300 fremmødte. Af dem var 185 delegerede medlemmer, som kunne stemme. 172 stemte ja til eksistensen af partiet, 10 stemte imod og 3 stemte blankt.
– Det er et klokkeklart mandat og opbakning til, at partiet fortsætter, siger partisekretær Lars Eldrup.
Der er tirsdag blevet trukket lod til gruppespillet ved sommerens OL i Paris. Her havnede Håndboldkvinderne i den skrappeste af de to puljer.
På dagen hvor den olympiske flamme begyndte sin rejse fra Olympia i Grækenland til Paris, fik Håndboldkvinder også klarlagt deres rute mod OL-succes i den franske hovedstad.
Med præcis 100 dage til legenes første håndboldkamp bliver fløjtet i gang faldt lodtrækningen til gruppespillet således ud, at Danmark skal møde Sydkorea, Slovenien, Tyskland, Norge og Sverige i de frem gruppekampe.
Et modstanderfelt landstræner Jesper Jensen beskriver som sindssygt stærkt.
– Norge, Danmark og Sverige skal kæmpe om de to øverste pladser i gruppen. De to får nemlig sandsynligvis en fornuftig modstander i kvartfinalen. Jeg havde gerne undværet Slovenien, som jeg synes er markant stærkere end Spanien, siger Jesper Jensen, som dog stadig drømmer om at tage hjem fra OL med medaljer om halsen.
– Vi har spillet fint på det seneste, og vi har en stærk trup, så vi tager afsted med drømmen om at få medalje. Ingen tvivl om det. Danmark, Norge, Sverige, Frankrig og Holland skiller sig ud niveaumæssigt, men at af de hold kommer ikke i semifinalen, og vi vil gøre alt for, at det ikke bliver os, der bliver efterladt i kvartfinalen, lyder det fra landstræneren.
Den anden gruppe i kvindernes OL-turnering består af Angola, Brasilien, Spanien, Holland, Ungarn og Frankrig.
Alle møder alle i gruppespillet. De fire bedste fra hver gruppe går videre til kvartfinalerne.
Det endelig kampprogram er ikke på plads endnu, men det er sikkert, at Håndboldkvinderne spiller første gruppekamp torsdag den 25. juli, som er dagen før åbningsceremonien.
Håndbold er dermed sammen med fodbold, rugby og bueskydning blandt de få idrætsgrene som tyvstarter legene for at få det hele planlægningen til at gå op.
Inden længe er eksamenerne i fuld gang på landets ungdomsuddannelser, og for mange unge kan det føles som et stort pres. Region Syddanmark lancerer nu en ny ro-app, der giver gode råd og konkrete øvelser til unge med det formål at hjælpe dem til at finde ro i hverdagen og forebygge langvarig stress.
Svedige håndflader og voldsom hjertebanken – eksamenstiden kan være en prøvelse at komme igennem for de mange unge på landets ungdomsuddannelser.
Men der er hjælp på vej. Region Syddanmark har udviklet en ny gratis ro-app, hvor unge i alderen 15-20 år kan få konkrete øvelser og gode råd om blandt andet åndedræt, studieteknik, stress, søvn, venskaber og bekymringer. Der er også små videoer med unge, der fortæller, hvordan de håndterer stress og pres under uddannelsen.
Baggrunden for udviklingen af appen er blandt andet, at landsdækkende undersøgelser viser, at den mentale trivsel blandt unge er nedadgående, og at cirka hver femte ung i alderen 16-24 år scorer lavt på den mentale helbredsskala og ofte føler sig nervøs eller stresset.
App giver redskaber til at opnå mere ro
Ro-appen er gratis og kræver ikke brugeroprettelse, og den primære målgruppe for appen er unge på ungdomsuddannelserne. Appen ligger dog frit tilgængeligt for unge i hele landet og kan også bruges af elever i for eksempel grundskolen og på videregående uddannelser.
Formålet med appen er at nedbringe stress og pres hos unge og dermed forebygge, at de udvikler langvarig stress.
Formand for regionens psykiatri- og socialudvalg Mette Bossen Linnet (V) glæder sig over, at appen nu er blevet tilgængelig.
– Vi har en kæmpe opgave i at få vendt den negative udvikling i de unges mentale trivsel – både i regionen, i kommunerne og på de mange ungdomsuddannelser. Hvis ikke vi får hjulpet de unge, risikerer vi, at de udvikler langvarig stress og bliver alvorligt syge. Vores nye regionale app er et rigtig godt digitalt værktøj, som taler de unges sprog, og som er testet på en lang række unge. Jeg er sikker på, at den vil kunne hjælpe mange unge, som er presset i deres hverdag, hvad enten det er på grund af eksamener eller helt generelt.
En gennemført ungdomsuddannelse er en god start på livet
Appen er udviklet af Mindhelper.dk, der er en del af Psykiatrisygehusets Center for Digital Psykiatri. Arbejdet med at udvikle, implementere og evaluere appen er støttet med 2,3 mio. kr. fra en pulje, som er afsat til at understøtte målene i den regionale udviklingsstrategi ”Sammen om fremtidens Syddanmark” i perioden 2024-2027.
Formand for Udvalget for Regional Udvikling Michael Nielsen (K) ser store perspektiver i den nye app:
– Det er vigtigt, at de unge trives og lærer at håndtere de mentale udfordringer, der kan være forbundet med at være ung og gå på en ungdomsuddannelse. For en godt gennemført ungdomsuddannelse er også en god start på det videre liv. Derfor ser vi store perspektiver i den nye ro-app, som er én ud af flere gode initiativer, vi har sat i søen for at forbedre de unges trivsel, og vi glæder os til at se, hvordan de unge tager imod appen.
Psykiatrisygehusets Center for Digital Psykiatri indsamler løbende data, der viser, hvorvidt de unge oplever appen som nyttig eller ej. På sigt ønsker centret at gennemføre en ekstern evaluering af appen.
App er ét ud af flere trivselsinitiativer
Region Syddanmark har et stort fokus på at øge unges mentale trivsel, og app’en er ét ud af flere initiativer.
I en fælles sundhedsaftale har regionen og de 22 syddanske kommuner blandt andet givet hinanden håndslag på, at de vil samarbejde om forebyggelse og tidlig opsporing af mental mistrivsel og sætte aktiviteter og fællesskaber i søen, som fremmer den mentale sundhed.
En af de helt store indsatser er ”ABC for mental sundhed på ungdomsuddannelser”, hvor regionen arbejder med at udbrede ABC-metoden på ungdomsuddannelserne. ABC går i alt sin enkelthed ud på, at man får det godt mentalt, hvis man gør noget aktivt (Act), gør noget sammen med andre (Belong), og gør noget meningsfuldt (Commit).
Derudover har PsykInfo en række tilbud til grundskoler og ungdomsuddannelser, hvor de klæder de medarbejdere på, der skal arbejde med unges trivsel. Endelig er der hjemmesiden Mindhelper.dk, hvor unge kan få viden og gode råd om mental trivsel.
Også den regionale udviklingsstrategi ”Sammen om fremtidens Syddanmark” sætter fokus på et sundt Syddanmark i trivsel. På tværs af blandt andet uddannelse, kultur og sundhedsinnovation udvikler regionen nye trivselsinitiativer- og værktøjer som for eksempel spillet Fif (Fællesskab i fokus). Derudover støtter regionen udviklingsprojekter på blandt andet ungdomsuddannelser og kulturinstitutioner med fokus på trivsel og inkluderende fællesskaber.
Et partnerskab mellem DLG og BioCirc gør det nu muligt for landmænd at indgå aftaler om levering af biomasse til produktion af vedvarende energi, og samtidig bliver det muligt at investere i BioCircs samlede pulje af nuværende energiaktiviteter og fremtidige energiprojekter. Dermed kommer landbruget endnu tættere på den værdiskabelse, som erhvervet bidrager med i den grønne omstilling.
I et strategisk samarbejde vil DLG og BioCirc sikre, at værdien, som landbruget leverer ind til den vedvarende energiproduktion, bliver i erhvervet. Derfor præsenterer parterne nu en model, hvor landmænd kan lave aftaler om levering af husdyrgødning, få et afgasset produkt tilbage med et lavere klimaaftryk og samtidig få muligheden for at investere i BioCircs nuværende energiproduktion og fremtidige energiprojekter, der vil sikre en grøn lokal produktion af el, gas, brændstof og varme.
– Sammen med DLG har vi lavet et grundigt arbejde, hvor vi i fællesskab har haft ønsket om, at landbruget får del i den værdi, som erhvervet også er med til at skabe. Derfor er jeg tilfreds med, at vi har fundet en model, hvor landmændene foruden at lave aftaler på biomasse også får muligheden for at investere i BioCircs pallette af energiprojekter, der strækker sig langt udover det lokale biogasanlæg, som man leverer til, fortæller adm. direktør i BioCirc Group, Bertel Maigaard.
Der vil være to typer af aftaler om levering af biomasse, som kunder og ejere af DLG kan indgå med BioCirc*. Det er indgåelse af disse aftaler, der giver landmændene mulighed for at investere i BioCircs nuværende energiaktiviteter og fremtidige landbaserede cirkulære energiklynger, hvor der bl.a. indtænkes biogasproduktion, sol- og vindenergi samt teknologier som elektrolyse, metanolproduktion og bioraffinering af græs.
Et konkret tiltag med konkrete reduktioner
Det er knap et år siden, DLG foretog sin hidtil største investering i den grønne omstilling og blev en del af ejerkredsen hos BioCirc. Netop de store ambitioner og synergierne mellem de to selskaber er også noget, andelsselskabet ser frem til at udfolde for sine ejere og kunder, der har efterspurgt et samarbejde omkring levering af biomasse.
– I dag er landmænd både fødevare- og energiproducenter. Derfor er det også naturligt og vigtigt for os, at vi bringer vores 26.000 ejere tættere på værdikæden og på de synergier, der er mellem DLG og BioCirc. Det her er startskuddet til at en større del af landbrugets biomasse kan indgå i produktionen af CO2-neutral energi og bidrage positivt til et lavere klimaaftryk på den husdyrgødning, som landbruget kører ud på markerne, siger Jesper Pagh og tilføjer.
– Landbruget er allerede i dag en forudsætning for, at vi som samfund kommer i mål med den grønne omstilling, og det her er endnu et konkret tiltag, hvor erhvervet leverer konkrete reduktioner.
Jesper Pagh oplyser samtidig at DLG’s salgsorganisation er godt klædt på, til at tage snakken med kunder og ejere om biomasserne. Han opfordrer også til, at landmændene selv rækker ud til deres kontaktperson i DLG, hvis spørgsmål trænger sig på.
Potentiale for at afgasse mere husdyrgødning
I dag er det cirka 25 procent af dansk landbrugs husdyrgødning, svarende til 10 mio. tons. der bliver leveret til et biogasanlæg. Dermed er der fortsat et kæmpe potentiale for, at endnu mere husdyrgødning, kan benyttes til energiproduktion og stadig bidrage med gødningsværdi i planteproduktionen.
*I første omgang kan landmænd indgå en options- eller leverandøraftale med BioCirc Group, hvor man kan få afhentet sin husdyrgødning og samtidig få et afgasset deklareret gødningsprodukt tilbage, der har et lavere klimaaftryk. Optionsaftalen er i første omgang ikke er en egentlig leverandøraftale. Det er i begyndelsen primært optionsaftaler, som der vil blive tegnet. Det skyldes, at BioCirc er i gang med at indhente miljøgodkendelser og godkendelser til udvidelse af eksisterende anlæg, før optionsaftalen kan blive til en leverandøraftale.
I visse geografiske områder vil det dog inden for kort tid være muligt for landmanden at få aftaget sin husdyrgødning.
For godt en time siden kunne københavnerne hører massive udrykninger. Mange kilometer væk kunne vores reporter på stedet se en røgsøjle. Det er den ikoniske bygning fra 1620, Børsen, der brænder. Spiret kollapsede, imens vi talte med vores reporter på stedet.
Brand-, politi-, og ambulancefolk er massivt til stede ved Børsen i København. Københavnerne var vidne til en chokerende hændelse, da spiret på den historiske bygning Børsen kollapsede i flammer. Børsen, der står som et monument over dansk handelshistorie, er indhyllet i tyk, grå røg, og flammerne slikkede grådigt op ad det snoede spir.
– Spiret falder om lidt, det brager, knitrer og går mod højre nu, fortæller Matthias Runge, da vi taler med ham på telefonen. Folk står i chok og ser på, det er helt vildt, siger Matthias Runge.
Politiet fortæller, at alle er evakueret fra bygningen.
– Der holder ambulancer klar, men der skulle ikke være folk i bygningen. Jeg kan dog se, at de er ved at hente malerier ud. Der er malerier for millioner af kroner i bygningen, fortæller Matthias Runge.
Yderligere assistance fra Beredskabsstyrelsen på vej til #Børsen. BRS bidrager med slukningskøretøj, vandforsyning og personel til slukningsarbejdet i samarbejde med @HBeredskab@KobenhavnPoliti
Den ikoniske bygning, der blev opført i 1620’erne af Christian IV, har længe stået som en stolt repræsentant for Danmarks storhedstid, med sine fire snoede dragehaler og tre kroner på toppen af spiret, symboler på unionen mellem Danmark, Norge og Sverige. Nu står bygningen, der fungerer som kontor for Dansk Erhverv, svøbt i stilladser, som ironisk nok skulle beskytte dens ældgamle struktur.
Katastrofen har ikke kun efterladt Børsen i ruiner, men også lammet trafikken i det mest centrale København. Alle omkringliggende gader er blevet afspærret, og nødberedskabet er i fuld aktion med ambulancer og akutlægebiler på stedet.
Som flammerne fortsætter med at fortære bygningen, samledes mange mennesker for at se på, hvordan en del af deres bys historie blev ædt op af ilden. Det er en sort dag i Københavns historie.
Vi har afspærret Børsgade, Knippelsbro og Strandgade. Vi opfordrer folk til at blive væk fra området. Unødig udkørsel i indre by frarådes af hensyn til massive trafikale udfordringer Vi har på nuværende tidspunkt ingen tidshorisont. #politidk
Hovedstadens Beredskab blev alarmeret 07.36, og herefter hastede et samlet beredskab til Slotsholmsgade. Alle bygninger omkring Slotsholmsgade er evakueret. Branden har gode forhold, da der er mange trækonstruktioner i bygningen, ligesom kobbertaget holder godt på varmen. Allerede nu har Hovedstadens Beredskab slukket flere mindre brande ved de omkringliggende bygninger som følge af nedfald fra hovedbranden.
Op mod 90 værnepligtige fra Livgarden har sluppet, hvad de havde i hænderne, og støtter med afspærring og sikring af værdier ifm den omfattende brand i Børsen i København. Mere info tilgår løbende #dkforsvarpic.twitter.com/4IqUiQlGhT
Forskere ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet har udviklet en ny måde at skabe såkaldt kvantehukommelse: En lille tromme kan gemme data sendt med lys i dens lydvibrationer, for siden at sende data videre med nye lyskilder, når det igen skal bruges. Resultaterne understreger at en mekanisk hukommelse for kvantedata kan være strategien, der baner vej for et ultra sikkert internet med utrolige hastigheder.
Mads Bjerregaard Kristensen er hovedkraften bag den nye forskning. Foto: Københavns Universitet
Under Niels Bohrs gamle arbejdskontor findes en kælder, hvor spredte borde står fyldt med små spejle, lasere og alverdens apparater flettet sammen af ledninger og masser af tape. Det ligner lidt et projekt, som forældre forgæves forsøger at få deres børn til selv at rydde op.
Når det, for det utrænede øje, kan være svært at gennemskue at disse borde i stedet gemmer på en række verdensførende forskningsprojekter, så er det fordi ”det vigtige” sker i en verden så mikroskopisk, at end ikke Newtons naturlove kan nå den. Det er her Niels Bohrs kvantefysiske arvtagere udvikler de nyeste kvanteteknologier.
Et af projekterne skiller sig ud ved den – i hvert fald for fysikere – utrolige detalje at kvantetilstanden bliver opnået af en dims, der er synlig med det blotte øje. Kvantetrommen er en lille membran lavet af et keramisk, glas-agtigt materiale med huller spredt i et sirligt mønster langs kanterne.
Når trommen med slaget fra et laserlys sættes i gang med at vibrere, så er den i stand til at gøre det så hurtigt og uforstyrret, at kvantemekanikken kommer i spil. Den egenskab har for længst vækket opsigt ved at åbne for en række kvanteteknologiske muligheder.
Nu har et samarbejde på tværs af instituttets kvanteområder vist at trommen også kan få en nøglerolle i fremtidens netværk af kvantecomputere. Som en slags moderne alkymister, har forskerne skabt en ny form for ”kvantehukommelse” ved at omsætte lyssignaler til lydvibrationer.
I en forskningsartikel, der netop er publiceret, har forskerne bevist, at kvantedata fra en kvantecomputer, der sendes afsted som lyssignaler – fx i et fiberoptisk kabel som hurtige internetforbindelser allerede bruger i dag – kan gemmes som vibrationer i trommen og videresendes.
Fra tidligere eksperimenter kender forskerne membranens evner til at forblive i den ellers skrøbelige kvantetilstand, og de mener på den baggrund, at trommen bør kunne modtage og videresende kvantedataet uden det ”dekohærerer”, dvs mister sin kvantetilstand, når kvantecomputerne står klar.
– Det åbner for store perspektiver den dag kvantecomputere for alvor kan det, som vi forventer de kommer til. Kvantehukommelse bliver efter alt at dømme fundamental for at sende kvanteinformationer over afstand. Så det vi har udviklet er en afgørende brik i selve grundlaget for et fremtidigt internet med kvantefart og kvantesikkerhed, siger postdoc Mads Bjerregaard Kristensen fra Niels Bohr Institutet, som er førsteforfatter til den nye forskningsartikel.
Setuppet med kvantetrommen, der modtager informationer i laserlys. Foto: Københavns Universitet
Ultra hurtigt, ultra sikkert
Skal man sende informationer mellem to kvantecomputere over en vis afstand – eller mange i et kvanteinternet – så vil signalet hurtigt blive overdøvet af støj. Mængden af støj i et lyskabel stiger nemlig eksponentielt jo længere kablet er og til sidst kan data ikke længere afkodes.
Det klassiske internet og andre større computernetværk løser dette støjproblem ved at forstærke signalet i nogle små stationer undervejs på rejsen, men skal kvantecomputere gøre brug af den metode, så må de først oversætte dataet til almindelig binære talsystemer, som dem en almindelig computer bruger.
Men det dur ikke. Netværket ville blive langsomt, og man ville samtidigt risikere at blive udsat for hackerangreb, fordi klassisk databeskyttelse har dårlige odds i en fremtid med kvantecomputere.
– Vi håber i stedet kvantetrommen vil kunne overtage den opgave. Den har vist sig meget lovende, fordi den er super velegnet til at modtage og gensende signaler fra en kvantecomputer. Så målet er at en forbindelse mellem kvantecomputere kan forlænges af stationer, hvor kvantetrommer modtager og gensender signalerne, og på den måde undgår støjen, mens data forbliver i kvantetilstand, siger Mads Bjerregaard Kristensen og fortsætter:
– På den måde vil kvantecomputernes hastigheder og fordele eksempelvis i forhold til visse komplekse beregninger udvides til også at gælde i netværk og internet, da de netop bliver opnået ved udnytte egenskaber som superposition og sammenfiltring, der kun findes i kvantetilstande, siger han.
Lykkes det vil stationerne også kunne forlænge kvantesikrede forbindelser, hvis kvantekoder trommen også vil kunne forlænge. De sikre signaler ville således kunne sendes over afstande, rundt i et kvantenetværk eller over Atlanten i et fremtidens kvanteinternet.
Fleksibel og praktisk – måske banebrydende som kvante-RAM
Der forskes andre steder i et alternativ, hvor en databærende lyskilde rettes mod et atomsystem og midlertidigt forskyder elektronerne i atomet, men metoden har sine begrænsninger.
– Der er grænser for, hvad man kan gøre ved et atomsystem, fordi vi ikke selv kan designe atomer eller frekvensen af det lys, de kan interagere med. I vores relativt ”store” mekaniske system er der mere fleksibilitet. Vi kan fifle med det og justere, så hvis nye opdagelser ændrer spillereglerne, er der gode chancer for at kvantetrommen kan tilpasses, forklarer professor Albert Schliesser, der er medforfatter til forskningsartiklen.
– På godt og ondt er det i højere grad vores evner som forskere, der sætter grænserne for, hvor optimalt det fungerer, pointerer han.
Trommen er det seneste og mest seriøse bud på en mekanisk kvantehukommelse, fordi den kombinerer en række egenskaber: Trommen har lavt signaltab – dvs datasignalets styrke bevares godt. Den har også den store fordel, at den kan håndtere alle lysfrekvenser, også den frekvens, som bruges i de fiberoptiske lyskabler, som det moderne internet er baseret på.
Kvantetrommen er også praktisk, fordi lagring og læsning af data kan ske når som helst, behovet er der. Og så gør den rekordlange hukommelsestid på 23 millisekunder, som forskerne allerede har opnået, det langt mere sandsynligt, at teknologien en dag kan blive en byggesten til systemer af kvantenetværk og til hardware inde selve kvantecomputeren.
– Vi er tidligt ude med den her forskning. Kvanteberegning og -kommunikation er stadig i en tidlig udviklingsfase, men med den hukommelse, som vi har opnået, kan man spekulere i, om kvantetrommen en dag vil bruges som en slags kvante-RAM, det vil sige en midlertidige hukommelse for kvanteinformation. Det ville være banebrydende, siger professoren.
Fakta: Sådan fungerer det
Inden det databærende lyssignal rammer kvantetrommens membran, sørger en ”hjælpelaser” først for at membranens naturlige vibrationer, som kommer fra omgivelserne kommer under kontrol. Den stabiliserer membranen med et slag på trommen i lige præcis den frekvens, den bedst kan lide. Det kaldes resonans.
Når trommen resonerer med hjælpelaseren, er den meget følsom – og det gør den blandt andet i stand til at registrere det signal, som er gemt det databærende lys med kvantepræcision.
Når datalyset rammer bliver dets signal en del af trommens vibrationer, og der kan de stabilt bevares i en slags lydhukommelse, inden det sendes videre i en tredje laser, som skydes mod trommen og spejles videre ud i et kabel med data fra det oprindelige lyssignal kodet ind.
Fakta: Computere og kvantedata
En klassisk computer fungerer på samme måde som et stort netværk af kontakter, der kan være enten tændte eller slukkede. Systemerne kaldes binære på grund af de to tilstande, som udgør grundlaget for de beregninger, computeren udfører. Som perler på en kugleramme, former de tændte og slukkede kontakter mønstre i binære koder.
En kvantecomputer udfører beregninger med hjælp fra kvantemekanikken, og udnytter at dens ”kvantekontakter” – eller qubits, kan være i kvantetilstande, blandt andet superposition, hvor de er både tændte og slukkede på samme tid. Det tillader kvantecomputeren at håndtere store mængder information hurtigt på en måde, som klassiske computere ikke kan.
Kvantedata sendt med lyssignaler kan bibeholde sin kvantetilstand, så længe den er tilstrækkeligt uforstyrret, og Niels Bohr Institutets kvantetromme kan modtage signalerne og videresende dem uden at dette sker.
Fakta: Kvantesikrede forbindelser
Metoden går ud på at sende qubits af kvantedata i et ultrakort lyssignal: Et par sammenfiltrede photoner, der kan bruges skabe koder, som er praktisk talt ubrydelige.
Sådanne forbindelser sikrer også, at forsøg på at hacke sig adgang bliver afsløret, fordi en kvantelov siger, at når noget observeres, så ændrer det sig.
Fakta: Superposition og sammenfiltring
Naturens regelbog er anderledes i den kvantemekaniske verden. To tilstande fejer den almindelige verdens begrænsninger af banen og giver kvantecomputere utrolige kræfter.
Superposition: I kvantemekanikken tillader superposition at en partikel kan være i flere tilstande samtidigt, indtil det observeres. Fx kan en kvantebit (qubit) være både 0 og 1 på samme tid, indtil den måles og kollapser til en bestemt tilstand. Qubits udnytter superposition til at udføre flere beregninger parallelt.
Sammenfiltring: Einstein kaldte det ”spooky action at a distance”. To eller flere sammenfiltrede partiklers tilstande hænger tæt sammen. En ændring af tilstanden af en partikel vil øjeblikkeligt påvirke tilstanden af de partikler den er sammenfiltret med, uanset afstanden. Det en denne egenskab, der gør det muligt at skabe sikre forbindelser vha koder, der ikke kan afkodes uden en sammenfiltret partikel som nøgle. Tilstanden åbner desuden for udviklingen af kvanteteleportation, hvor informationen kan overføres uden direkte overførsel af partikler.
TRAFIK. Køen snoede sig mandag eftermiddag langs afspærringsbånd ved Fredericia Banegård, hvor kufferter og tasker stod tæt, mens dobbeltdækkerbusserne holdt klar på Banegårdsvej. Togene...
KRIMI. Sydøstjyllands Politi vil gerne i kontakt med to bilister, der tilsyneladende kørte sammen i krydset Lyshøj Allé og Fynsvej i Kolding fredag den...
KRIMI. Grøn Koncert i Kolding forløb overordnet stille og roligt, men et par sager endte alligevel på politiets bord.
Den alvorligste udspillede sig fredag klokken...
KRIMI. En ellers rolig søndag i politikredsen blev kortvarigt afbrudt, da Sydøstjyllands Politi klokken 12.42 modtog en anmeldelse om brand på Bjergbyvej i Seest...
KRIMI. En tur på knallert lørdag aften endte med både et færdselsuheld og en sigtelse for spirituskørsel for en 59-årig mand i Kolding.
Klokken 23.09...
