Den amerikanske sundhedsstyrelse anerkendte for omkring 20 år siden, at antidepressiva øger risikoen for selvmord hos børn og unge voksne. Det gjorde de ud fra den bedste forskning, der findes, lodtrækningsforsøgene, hvor den ene halvdel får en depressionspille, og den anden halvdel får placebo.

Alligevel fortsatte førende psykiatere med at hævde, at depressionspiller i virkeligheden beskytter børn mod selvmord. Den 15. april 2013 var jeg i Aftenshowet med Lars Kessing, professor i psykiatri på Rigshospitalet, hvor emnet var selvmord. Kessing fornægtede videnskaben og myndighedernes advarsler, også de danske, fuldstændig, og han sagde, at vi ved med stor sikkerhed, at depressionspiller beskytter mod selvmord. Han tilføjede, at risikoen for selvmord er stor, når folk stopper med at bruge pillerne, men nævnte ikke, at det skyldes pillernes skadelige virkninger. Halvdelen af patienterne får nemlig abstinenssymptomer, som øger selvmordsrisikoen markant, når de stopper med pillerne.

Den 3. februar 2018 beskrev jeg endnu et tragisk selvmord på depressionspiller i en kronik i Jyllands-Posten. Det var uforståeligt for forældrene, hvordan det kunne ske, fordi deres 19-årige søn Rasmus Burchardt aldrig havde haft selvmordstanker eller havde lidt af depression. Men deres praktiserende læge havde ordineret mirtazapin til Rasmus 18 dage tidligere, fordi han havde søvnproblemer.

Rasmus hængte sig på badeværelset i forældrenes hus. Hans kæreste havde kontaktet forældrene, fordi hun blev bekymret over, at Rasmus samme dag havde sendt denne besked til hende: ”De her fucking piller gør, at tankerne ikke kan stoppe, og lige nu vil jeg gerne have, at alting stopper og bliver lyst eller mørkt.” Hun gik selv hen til huset med en veninde og fandt ham død.

I modstrid med ministeriets vejledning havde den praktiserende læge startet behandlingen uden at rådføre sig med en psykiater, hvilket han efter selvmordet var ligeglad med, og hverken Rasmus eller forældrene havde fået nogen information om, at præparatet kunne være farligt.

Det er typisk for selvmord, der skyldes depressionspiller, at de ofte kommer uden varsel og at metoden er meget voldelig, f.eks. hængning, skydning eller at hoppe ud foran et tog, hvilket garanterer, at selvmordsforsøget lykkes, i modsætning til den mere almindelige fremgangsmåde, som er at tage en overdosis af piller, hvilket ofte er et råb om hjælp.

Rasmus’ forældre bad mig skrive om hans selvmord for at advare andre imod pillerne. Alligevel forsøgte to toneangivende professorer i psykiatri, også i Jyllands-Posten, at opretholde løgnen om, at pillerne i virkeligheden forebygger selvmord.

Poul Videbech skrev i en kronik i Jyllands-Posten (11/2 2018), at ”der for børn og unge var en mulig (min fremhævning) let øget risiko for selvmordstanker og -handlinger, men ikke for fuldbyrdede selvmord”. Den analyse, Videbech omtalte, fandt en fordobling af selvmordsrisikoen for børn og unge, og ikke en ”mulig let øget risiko”.

I Jyllands-Postens reportage (4/2 2018) fortalte Videbech, at ” man kan tro … at man havde undgået så mange selvmord [alle 42 selvmord blandt børn i en femårsperiode], hvis behandlingen med antidepressiv medicin havde været mere udbredt”. Børne- og ungepsykiater, professor Per Hove Thomsen, ledte også læserne på vildspor i sit forsvar for pillerne. Han syntes, det er tankevækkende, at i en periode, hvor forbruget af lykkepiller steg i Danmark, faldt antallet af selvmord fra omkring 1500 til 700. Sådanne data kan ikke bruges til noget som helst. Fald eller stigninger i selvmord har mange årsager, og i USA (og i flere andre lande) steg selvmordene markant i samme periode, hvor forbruget af lykkepiller også steg markant, men det fortæller psykiaterne aldrig noget om. Formanden for Dansk Selskab for Almen Medicin, Anders Beich, mente, at den lange ventetid på psykiatere kan være katastrofalt, fordi det er farligt at have en depression, som jo i sig selv kan føre til selvmord.

En lang ventetid på en psykiater, der ordinerer piller, der fordobler ikke bare selvmordsrisikoen, men også selvmord, kan da kun være en fordel!

Det er dybt uansvarligt, at førende læger påstår, at piller, der øger risikoen for selvmord, forebygger selvmord.

Det er naturligvis medicinalfirmaerne, der fører an i løgnen. De har skjult rigtig mange selvmord og selvmordsforsøg i deres kliniske afprøvninger, hvilket bl.a. min forskningsgruppe har påvist. Vi skaffede os adgang til de studierapporter, firmaerne har indleveret til den europæiske lægemiddelstyrelse for at få deres præparater godkendt, hvoraf det fremgår, hvor meget de har snydt i deres publikationer.

Lundbecks administrerende direktør, Ulf Wiinberg, hævdede i 2011 i en radioudsendelse, at depressionspiller beskytter børn mod selvmord. Interviewet fandt sted, mens Lundbecks amerikanske partner, Forest Laboratories, forhandlede om kompensation med 54 familier, hvis børn havde begået eller forsøgt selvmord under påvirkning af Lundbecks depressionspiller. Jeg beskrev Lundbecks uansvarlige opførsel på videnskab.dk (7/7 2011).

Siden dengang har jeg advaret kraftigt mod selvmordsrisikoen, utallige gange i radio, TV, artikler, bøger og foredrag. Det bevirkede, at antallet af børn i behandling med depressionspiller faldt med 41% i Danmark, mens det steg i Norge og Sverige med hhv. 40% og 82% i samme periode.

Hvornår holder toneangivende psykiatere og andre læger op med at beskytte pillerne og Lundbecks indtjening, i stedet for at beskytte patienterne? Det er virkelig skræmmende.

Det er for nylig påvist, også baseret på lodtrækningsforsøgene, at depressionspiller ikke kun fordobler risikoen for selvmord hos børn, men også hos voksne. Min forskningsgruppe og andre har påvist, at pillerne ikke har nogen relevant effekt, ikke engang på meget svær depression. Min ældste datter og jeg har påvist, at psykoterapi halverer risikoen for et nyt selvmordsforsøg hos patienter, der blev indlagt efter et selvmordsforsøg, også baseret på lodtrækningsforsøg.

Man skal derfor slet ikke bruge depressionspiller, men tilbyde psykoterapi. Da lægerne er ude af stand til at håndtere pillerne på en sådan måde, at de gør større gavn end skade, burde de fjernes fra markedet.

I mellemtiden vil jeg råde alle, der lider af noget, der kunne minde om en depression eller som lider af angst eller andre ting, der behandles med depressionspiller, til ikke at opsøge en læge. De skal søge hjælp hos en psykoterapeut eller andre, der er villige til at tage deres problemer alvorligt, i stedet for bare at stikke dem en pille.

Jeg har skrevet om disse ting i bøger og mange artikler. I 2022 udgave jeg ”Critical psychiatry textbook”, som kan hentes gratis på min hjemmeside, scientificfreedom.dk. Min bog beskriver, hvad der er galt med de psykiatriske lærebøger, der bruges af studerende på medicin, psykologi og psykiatri i Danmark. Jeg afdækkede en lang række vildledende og fejlagtige udsagn om årsagerne til psykiske lidelser, om de er arvelige, om de kan påvises ved en hjernescanning, om de er forårsaget af en kemisk ubalance, om psykiatriske diagnoser er pålidelige, og om de gavnlige og skadelige virkninger ved psykofarmaka og elektrochok. Jeg beskriver også svindel og alvorlige manipulationer med data i ofte citeret forskning.

Min konklusion er, at biologisk psykiatri ikke har ført til noget som helst brugbart, og at psykiatrien som medicinsk speciale gør mere skade end gavn på grund af den blinde tro på psykofarmaka og det massive forbrug af dem.

Jeg har medvirket i adskillige dokumentarfilm om psykiatrien og er begyndt at udgive podcasts om det på ”Broken Medical Science”.