NG Recycling åbner nyt anlæg i Kolding Havn

0

NG Recycling er stolt over at kunne annoncere åbningen af sit nye anlæg i Kolding Havn og hermed tilbyde genanvendelsestjenester inden for jern og metaller i Danmark.

De nye faciliteter i Kolding vil fungere som et centrum for eksport af sekundære råvarer til stålværker i hele Europa. Med moderne teknologi og effektive processer vil NG Recycling modtage jern og metaller fra kommuner og industri og omdanne disse til nye råvarer. NG Recycling har åbnet en afdeling, som tager imod varerne til handel og eksport over hele Europa.

– Reaktionen har været meget positiv, og der gik ikke længe, før spændende aktører kontaktede os. Sammen med kunder og samarbejdspartnere tror vi på at vende udfordringer til muligheder. Vi opfordrer alle til at kontakte os på Kolding Havn for at udforske mulighederne inden for bl.a. jern, metaller og elektronik, siger Martin Reinert, Chief Executive Officer i NG Recycling.

NG Recycling har etableret et strategisk partnerskab med Kolding Havn og Svane Shipping, som sikrer en robust og effektiv logistisk partner og sørger for, at de genanvendte råvarer når deres destinationer på en sikker og effektiv måde.

Om NG Recycling: NG Recycling er NG Metalls nye satsning i Danmark. NG Metall, en del af NG Group, er en førende aktør inden for genanvendelse af jern, metaller og elektronik, med et stærkt fokus på at udvikle innovative og cirkulære løsninger. NG Metall har anlæg og medarbejdere i Norge, Sverige og nu Danmark.

Få dine naboer til at snyde tyven, mens du er på ferie

0

Sommerferien nærmer sig, og det er højsæson for indbrud. Hvis naboer holder øje med dit hjem, mens du er væk, er der mindre risiko for at få besøg af ubudne gæster. Derfor er det nu tid til at aftale feriehjælp. Nabosamarbejde øger tilmed livskvaliteten og følelsen af tryghed hos den enkelte, viser en ny stor undersøgelse.

Pakke kuffert, købe solcreme og aflevere husdyret til pasning. Har du også en lang liste med ting, du skal nå, inden du tager hul på sommerferien? Nabohjælp opfordrer til, at ’aftaler om feriehjælp’ får en fast plads på listen.

Opmærksomme naboer kan nemlig være den afgørende faktor, når det handler om at forebygge indbrud. Når du rejser væk i ferien, så husk at lave aftaler med betroede naboer om at holde øje med dit hjem: Med vakse øjne og enkle tricks kan de på effektiv vis være med til at skræmme tyven væk.

Nabohjælp øger følelsen af tryghed hos den enkelte

Det er gængs viden, at Nabohjælp er et effektivt middel mod indbrud. Men naboer, der samarbejder og tager ansvar for at passe på hinandens hjem i nabolaget, har også indflydelse på den enkelte borgers tryghed og livskvalitet.

Det viser en ny, stor undersøgelse af utryghed, som Roskilde Universitet har foretaget for Det Kriminalpræventive Råd og Bo trygt. Her har man kigget på, hvilke forebyggelsesinitiativer borgere tager i forhold til indbrud, og hvad de betyder for borgernes følelse af tryghed og livskvalitet.

Undersøgelsen viser, at hver anden borger er involveret i indbrudsforebyggende nabofællesskaber som fx Nabohjælp, og at den form for indbrudsforebyggelse skaber mere tryghed og livskvalitet end fx alarmer, overvågningskameraer og peberspray.

– Vi ved, at Nabohjælp forebygger op mod hvert 4. indbrud. Derudover er Nabohjælp med til at styrke naborelationer, så man får et større fællesskab i nabolaget. De fleste foretrækker at bo i et nabolag, hvor man trives godt med sine naboer, siger Julie Kofoed, kommunikationskonsulent i Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag.

Stærkt nabosammenhold er vigtigt, når indbruddet rammer

Undersøgelsen viser også, at Nabohjælp kan være med til at genskabe tilliden, hvis man har været udsat for indbrud og er utryg for at skulle opleve det igen.

Det oplevede Anny fra Brønderslev, der for to år siden blev udsat for indbrud en lørdag aften, mens hun og hendes mand befandt sig langt væk hjemmefra. Parret handlede resolut og kontaktede deres naboer, der også er Nabohjælpere, som gik over og vurderede situationen, indtil parret kom hjem nogle timer senere.

– De gæve hjælpere havde medbragt en termokande med kaffe og stod og holdt vagt ude foran huset, til vi kom hjem, siger Anny og tilføjer, at episoden havde en stor betydning for, hvordan nabolaget i dag holder øje med hinandens hjem i ferieperioder.

– Det var selvfølgelig en ærgerlig oplevelse, men det har helt klart forstærket vores ’pas-på-hinanden-gen’ i nabolaget. Når vi er væk, er der dagligt kontrol fra seks Nabohjælper-par. Det er trygt og godt. Man bliver lidt tyndhudet efter et indbrud, så vi er vældig taknemmelige for at have nogen til at holde øje med vores hus, når vi ikke er hjemme.

Brug Nabohjælps app til at aftale feriehjælp

Feriehjælp er enkelt og kan både aftales over hækken, til jeres årlige vejfest, eller når I passerer hinanden i nabolaget. Du kan også bruge Nabohjælps app, hvor du kan invitere dine mest betroede naboer til at passe på dit hus, mens du er på ferie.

– På den måde får dine feriehjælpere løbende gode råd og påmindelser om at få huset til at se beboet ud; fx ved at parkere en bil i indkørslen, tømme postkassen eller flytte rundt på ting. Påmindelserne i appen gør, at feriehjælpen bliver mindre tilfældig, og det er netop systematikken, der snyder tyven, siger Julie Kofoed.

Gode råd: Sådan kan din nabo snyde tyven i ferien:

– Smid lidt skrald i skraldespanden udenfor og kør den på plads, hvis den står og flagrer.
– Tøm postkassen eller skub posten helt ind.
– Parkér din cykel eller bil i indkørslen.
– Hvis du kan, så gå en runde om huset for at se, om alt er ok.
– Send Alt-ok-beskeder til naboen via appen, så han eller hun trygt kan holde ferie.

Hent Nabohjælps app  

Næsten 270.000 danskere bruger Nabohjælps app. I appen får du mulighed for at:

– Danne netværk med alle nabolagets nabohjælpere 
– Skrive, læse og kommentere advarsler i dit nabolag
– Arrangere feriehjælp    
– Koordinere en fokuseret indsats, hvis der er tyve på spil i nabolaget.

Fakta om den nye undersøgelse:

Rapporten ‘Utryghed for indbrud. En undersøgelse af utryghed for indbrud, livskvalitet og præventiv adfærd’ fra 2024 er udarbejdet af Roskilde Universitet for Bo trygt og Det Kriminalpræventive Råd.

Udvalgte pointer fra ny undersøgelse:

– Indbrudsforebyggelse sammen med naboer og installation af sikkerhedsudstyr som fx overvågningskameraer og sikrede døre og vinduer øger trygheden og livskvaliteten.
– Langt de fleste gør en indsats for at undgå indbrud. Flest gemmer værdigenstande, når de tager på ferie eller har aftaler med naboen om at holde øje med hinandens boliger. Kun cirka 16 % tager ingen særlige forholdsregler.
– Det er ikke alle forebyggende tiltag, der er tryghedsskabende: Selvbevæbning som fx brug af peberspray og slagvåben og det at undgå bestemte aktiviteter har en negativ indflydelse på både trygheden og livskvaliteten.

16-årig dreng kørte galt

0

På Skovvangen i Kolding foran Kolding Gymnasium kom en 16-årig dreng til skade, da han mandag omkring klokken 21.00 forulykkede på sin knallert.

Drengen havde mistet herredømmet over knallerten. En ambulance ankom til stedet for at tjekke ham, og vagtchef Martin Frandsen fortæller, at drengen pådrog sig flere mindre forstuvninger, men at der ellers ikke var tale om alvorlige personskader.

Bor du i Kolding bliver dit affald hentet i el-skraldebiler

0

Skraldebilerne kommer til at køre på el, og alle borgere skal have tømt 10 forskellige typer affald hjemme ved husstanden. Det er nogle af punkterne i en ny kontrakt mellem Kolding Kommune og Meldgaard Miljø.

Du kender dem allerede, Meldgaards skraldebiler. For det er dem, skraldemændene kører rundt i i dag, når de tømmer din skraldespand. Det fortsætter de med, når den nuværende kontrakt udløber ved udgangen af september 2025.

Det står klart, efter at opgaven har været i udbud. Fire selskaber bød på renovationsopgaven, som løber fra 1. oktober 2025 og otte år frem. I udbuddet var der lagt lige stor vægt på pris og kvalitet, og i sidste ende faldt valget på Meldgaard Miljø.

I kontrakten står der blandt andet, at mindst 60 % af indsamlingen kommer til at foregå med nul-emissions-lastbiler. I praksis betyder det, at størstedelen af lastbilerne kommer til at køre på el.

Godt nyt for miljøet

”Tømning af affald skal bare fungere. Så vi er rigtig glade for og ser frem til at fortsætte samarbejdet med Meldgaard. Samtidig er det rigtig godt for miljøet, at skraldebilerne fremover kommer til at køre på el,” siger Jakob Ville, formand for Plan- og Teknikudvalget i Kolding Kommune.

Den nye kontrakt omfatter indsamlingen af 10 fraktioner. Altså at du får tømt både din nuværende skraldespand til mad- og restaffald samt to nye beholdere til genanvendeligt affald. Det er for tidligt at sige noget om, hvilken type skraldespande der er tale om, og hvilken størrelse de har. Det arbejde fortsætter nu. Til gengæld står det klart, at hver husstand skal have tre beholdere i alt. Ved etageboliger skal du fortsat aflevere dit affald i fælles skraldespande – blot med beholdere til flere typer affald end i dag.

Hvornår du modtager dine nye beholdere, datoer for tømning, og hvilke typer affald der skal i hver beholder, kommer der meget mere information om, når vi kommer længere frem i forløbet. Vi forventer, at de nye beholdere bliver kørt ud i slutningen af 2025 og begyndelsen af 2026.

Hvorfor tager det så lang tid?

Der er intet vi hellere ville end at speede processen op, men det tager tid, fordi vi er nødt til at være grundige.

Først og fremmest tager det lang tid at få leveret og indrettet de nye el-skraldebiler. I øjeblikket er leveringstiden på knapt halvandet år. Derudover skal der bestilles og produceres nye beholdere, planlægges nye ruter, indgås aftaler med bolig- og grundejerforeninger, laves infomateriale og meget andet.

Gode erfaringer

Til gengæld betaler tålmodigheden sig. For undersøgelser, erfaringer fra andre kommuner og vores forsøg i Vester Nebel viser, at der bliver samlet mere genanvendeligt affald ind, når beholderne står hjemme på egen matrikel.

Forsøget i Vester Nebel, som siden marts 2023 har testet en ny affaldsløsning, har samtidig givet gode erfaringer, som er taget med i de rammer, som Meldgaard skal arbejde indenfor. Der er også hentet inspiration fra andre kommuner, som allerede er i gang med indsamling af 10 fraktioner.

Det danske OL-hold består af 135 atleter

0

135 atleter inklusiv 12 reserver med rødbedefarvet pas skal kæmpe i 20 sportsgrene om olympiske medaljer ved OL i Paris. Truppen tæller både flere tidligere OL-guldvindere samt unge OL-debutanter.

75 kvinder og 60 mænd. Så mange danske atleter er i gang med de allersidste sportslige forberedelser forud for OL, hvor ilden tændes i Paris den 26. juli. Danmark stiller med 135 atleter i 20 sportsgrene.

”Når jeg lader øjnene glide ned over navnelisten med det endelige danske OL-hold, så ser jeg et ekstremt slagkraftigt hold. Det består af adskillige tidligere OL-medaljevindere med stor rutine og nye unge talenter med ild i øjnene. Jeg har stor tiltro til holdet og er sikker på, at de kommer til at begejstre og bevæge danskerne på lægterne i Paris og hjemme i stuerne med verdensklasse præstationer,” siger Søren Simonsen, der er chef de mission for det samlede danske OL-hold.    

Også i Team Danmark er der stor tiltro til holdet:

”Det er med stor stolthed, at vi sender dette fantastiske OL-hold afsted mod Paris. De Olympiske Lege er kulminationen på flere års hårdt arbejde, og vi ved, at de danske atleter nu vil gøre deres allerypperste for at præstere. Vi arbejder hver eneste dag tæt sammen med passionerede sportschefer, landstrænere og atleter, der afsøger alle mulige og umulige afkroge for at finde de afgørende marginaler. Den dedikation glæder jeg mig personligt til at se kulminere i det franske. Og så vil jeg gerne ønske de 135 danske atleter og deres dygtige trænere held og lykke, og vi glæder os til at følge dem i Paris,” siger sportsdirektør i Team Danmark, Lars Balle Christensen.

Atleterne:

Det samlede danske OL-hold består af 135 atleter, hvoraf 12 er reserver. Seks af reserverne er håndboldspillere, tre er cykelryttere, en er bordtennisspiller, en er roer og en er dressurrytter. 10 af reserverne er med i Paris, mens to af dem er ’stand by’ i Danmark, hvis der skulle blive brug for dem. Det er forskelligt fra sportsgren til sportsgren, hvordan reserverne må bruges, så det forventes, at nogle vil komme i konkurrence, mens andre forbliver reserver under hele OL.

Atletik:

  • Ida Kathrine Karstoft, 200 m
  • Simon Hansen, 100 m
  • Lisa Brix Pedersen, diskoskast
  • Katrine Koch Jacobsen, hammerkast


Badminton:

  • Mia Blichfeldt, single
  • Viktor Axelsen, single
  • Anders Antonsen, single
  • Kim Astrup, herredouble
  • Anders Skaarup Rasmussen, herredouble
  • Sara Thygesen, damedouble
  • Maiken Fruergaard, damedouble
  • Mathias Christiansen, mixed double
  • Alexandra Bøje, mixed double


Boksning:

  • Nikolai Terteryan, 71 kg


Bordtennis:

  • Anders Lind, hold + single
  • Jonathan Groth, hold + single
  • Martin Buch Andersen, hold
  • Tobias Rasmussen (reserve – med I Paris)


Brydning:

  • Turpal Bisultanov, 87 kg


Bueskydning:

  • Kirstine Danstrup Andersen


Cykling – bane:

  • Julie Norman Leth, parløb
  • Amalie Dideriksen, parløb + omnium
  • Ellen Klinge (reserve – er i Danmark)
  • Frederik Rodenberg, holdløb
  • Rasmus Lund, holdløb
  • Carl-Frederik Bevort, holdløb
  • Niklas Larsen, holdløb
  • Lasse Norman Leth, holdløb (reserve – med i Paris)

Under legene besluttes det, hvilke to ryttere af Frederik Rodenberg, Rasmus Lund, Carl-Frederik Bevort, Niklas Larsen, Lasse Norman Leth og Michael Mørkøv der kører parløb + hvilken rytter der kører omnium. 

Cykling – BMX-racing:

  • Malene Kejlstrup           
  • Dorte Balle (reserve – er i Danmark)


Cykling – landevej:

  • Mads Pedersen, linjeløb
  • Michael Mørkøv, linjeløb + muligvis parløb
  • Mikkel Norsgaard Bjerg, linjeløb + enkeltstart
  • Mattias Skjelmose, linjeløb + enkeltstart
  • Cecilie Uttrup Ludwig, linjeløb + enkeltstart
  • Emma Norsgaard Bjerg, linjeløb + enkeltstart
  • Solbjørk Minke Anderson, linjeløb


Cykling – mountainbike

  • Simon Andreassen
  • Sofie Heby Pedersen
  • Caroline Bohé


Golf:

  • Nicolai Højgaard
  • Thorbjørn Olesen
  • Emily Pedersen
  • Nanna Koerstz Madsen


Håndbold – kvinder:

  • Sandra Toft
  • Althea Reinhardt
  • Emma Friis
  • Trine Østergaard
  • Simone Petersen
  • Line Haugsted
  • Louise Burgaard
  • Mie Højlund
  • Kristina Jørgensen
  • Anne Mette Hansen
  • Mette Tranborg
  • Sarah Iversen
  • Rikke Iversen
  • Kathrine Heindahl
  • Anna Kristensen (reserve – med i Paris)
  • Michala Møller (reserve – med i Paris)
  • Helena Elver (reserve – med i Paris)


Håndbold – mænd:

  • Emil Nielsen
  • Niklas Landin Jacobsen
  • Magnus Landin Jacobsen
  • Emil Jakobsen
  • Niclas  Kirkeløkke
  • Thomas Arnoldsen
  • Mads Hoxer
  • Mikkel Hansen
  • Mathias Gidsel
  • Rasmus Lauge
  • Simon Pytlick
  • Henrik Møllgaard
  • Magnus Saugstrup
  • Simon Hald
  • Kevin Møller (reserve – med i Paris)
  • Lasse Andersson (reserve – med i Paris)
  • Lukas Jørgensen (reserve – med i Paris)


Judo:

  • Lærke Olsen, 70 kg


Kajak:

  • Frederikke Hauge Matthiesen, K2 500 m
  • Emma Aastrand Jørgensen, K2 500 m + K1 500 m
  • Morten Graversen, K4 500 m
  • Lasse Bro Madsen, K4 500 m
  • Victor Gairy Aasmul, K4 500 m
  • Magnus Sibbersen, K4 500 m
  • René Holten Poulsen, K1 1.000 m


Ridesport:

  • Peter Flarup, military
  • Andreas Schou, ridebanespringning
  • Nanna Skodborg Merrald, dressur
  • Daniel Bachmann Andersen, dressur
  • Cathrine Laudrup-Dufour, dressur
  • Nadja Aaboe Sloth, dressur (reserve – med i Paris)


Roning:

  • Sverri Nielsen, M1X
  • Fie Udby Erichsen, W2-
  • Lærke Rasmussen, W2-
  • Astrid Steensberg, W4-
  • Frida Sanggaard Nielsen, W4-
  • Julie Poulsen, W4-
  • Marie Johannesen, W4-
  • Clara Hornnæss, W8+
  • Sára Maria Johansen, W8+
  • Sofie Halling Vikkelsøe, W8+
  • Nanna Vigild, W8+
  • Frida Werner Foldager, W8+
  • Karen Mortensen, W8+
  • Caroline Munch, W8+
  • Nikoline Laidlaw, W8+
  • Sophie Østergaard, W8+
  • Karen Frost, W8+ (reserve – med i Paris)


Sejlsport:

  • Anne-Marie Rindom, ILCA 6
  • Johan Schubert, ILCA 7
  • Johanne Schmidt, 49erFX
  • Andrea Schmidt, 49erFX
  • Nikolaj Hoffmann Buhl, 49’er
  • Daniel Nyborg 49’er
  • Johan Søe, IQ-foil (windsurfing)
  • Natacha Saouma-Pedersen, Nacra 17
  • Mathias Bruun Borreskov, Nacra 17


Skateboarding:

  • Viktor Solmunde, park


Skydning:

  • Rikke Mæng, riffel 50 m 3 positioner + 10 m luftriffel
  • Stephanie Grundsøe, riffel 50 m 3 positioner + 10 m luftriffel
  • Jesper Hansen, skeetskydning


Svømning:

  • Helena Rosendahl Bach, 200 m butterfly
  • Julie Kepp Jensen, 50 m fri + 4×100 m fri
  • Thea Blomsterberg, 200 m brystsvømning + 4×100 m medley
  • Elisabeth Sabroe Ebbesen, 4×100 m fri
  • Martine Damborg, 4×100 m fri + 4×100 medley
  • Schastine Tabor, 4×100 medley
  • Signe Bro, 4×100 fri + 4×100 medley


Taekwondo:

  • Edi Hrnic, -80 kg


Tennis:

  • Holger Rune, single
  • Caroline Wozniacki, single
  • Clara Tauson, single

 
Det er muligt, at Holger Rune også spiller mixed double med Caroline Wozniacki eller Clara Tauson, hvilket besluttes kort før OL.

Triatlon:

  • Alberte Kjær Pedersen
  • Emil Holm


FAKTA – FANEBÆRERE
:

Danske OL-fanebærere til åbningsceremonien, der foregår på og ved Seinen er:

  • Anne-Marie Rindom, sejlsport:
    • Tidligere OL-deltagelser: 2012, 2016, 2021
    • Udvalgte resultater: OL-guld i 2021, OL-bronze i 2016
  • Niklas Landin, håndbold
    • Tidligere OL-deltagelser: 2012, 2016, 2021
    • Udvalgte resultater: OL-guld i 2016, OL-sølv i 2021


FAKTA – MEDALJEMÅLSÆTNING
:

DIF og Team Danmark har fastsat en resultatmålsætning på 9-11 medaljer. Medaljerne forventes blandt andet at blive vundet i cykling, håndbold, sejlsport, kajak, badminton og dressur. Ambitionen er desuden, at Danmark vil placere sig i top fem blandt nationer under 10 millioner indbyggere og i top 25 blandt alle nationer på nationsranglisten.

Vejdirektoratet sætter skub i udrulningen af ladeparker til ellastbiler

0

25 ladeparker til ellastbiler skal kickstarte den grønne omstilling af den tunge vejtransport i Danmark. De første fem ladeparker skal stå klar i 2025, og Vejdirektoratet er derfor gået i dialog med markedet om udrulningen og driften af de nye ladefaciliteter.

Vejdirektoratet har i det seneste år sat tempo på udrulningen af ladeinfrastrukturen til elbilerne, som forventes vil reducere CO2-udledningen fra personbilerne markant.

Det efterlader den tunge transport, der står for cirka en fjerdedel af CO2-udledningen fra de danske veje.

Men snart bliver det også nemmere for lastbilchaufførerne at tanke strøm på farten.

25 ladeparker skal være med til at kickstarte den grønne omstilling af lastbilerne, og det arbejde har Vejdirektoratet netop sat i gang, efter at udbudsstrategien blev godkendt i forligskredsen.

”Omstillingen af personbiler har vist, hvor hurtigt den grønne omstilling kan ske, og det er håbet, at det samme vil ske med den tunge transport. Det kræver målrettede investeringer i en veludbygget ladeinfrastruktur, så der er reelle muligheder for at køre ellastbiler på danske veje. Nu tager Vejdirektoratet næste skridt mod at sikre strøm til lastbilerne, og det kan forhåbentlig bidrage til, at stigningen i antallet af grønne lastbiler fortsætter,” siger transportminister Thomas Danielsen.”

I alt er der udmøntet 760 millioner kroner til udrulningen af ladeinfrastrukturen til ellastbiler, der omfatter etablering af 25 ladeparker med i alt 133 MW langs de danske statsveje.

Derudover har et bredt flertal i Folketinget besluttet at afsætte 75 millioner kroner til en støtteordning til indkøb af el- og brintlastbiler samt etablering af depotladere hos vognmændene.

Ny strategi giver bolden op til det private marked

Størstedelen af fremtidens ladebehov vil ifølge en analyse fra Vejdirektoratet blive dækket af hjemmeopladning hos den enkelte vognmand, og de 25 ladeparker placeres derfor, hvor behovet er størst, og hvor lastbiltrafikken samles på hovedvejnettet.

Det skal sikre, at chauffører aldrig har mere end 60 kilometer til en lynlader på hovedvejnettet i Danmark.

Allerede med udgangen af 2025 skal de første fem ladeparker til ellastbiler stå klar nær motorvejene omkring Randers, Herning, Vejle, Padborg og Køge. Som led i en ny strategi, vil udrulningen af ladeparkerne ske ved i første omgang at række ud til det private marked.

”På baggrund af en markedsdialog og efter ønske fra branchen har vi langt hen ad vejen valgt at lade markedet selv styre udrulningen og driften af ladeparkerne i de fem områder, vi har udpeget. Til gengæld indgår vi en aftale om, at vi ikke opstiller konkurrerende ladeinfrastruktur i de planlagte områder,” siger afdelingsleder i Vejdirektoratet Mette Fynbo.

De enkelte ladeoperatører forpligter sig i aftalen til at opfylde kravene i EU-forordningen om infrastruktur for alternative drivmidler (AFIR) men kan anlægge og designe ladeparken efter eget ønske og på egne arealer.

”Vi vil forsøge at indgå aftaler med så mange ladeoperatører som muligt og op til tre operatører per lokation. Det skal være med til at sikre konkurrence og bedre priser for brugerne. Der hvor vi ikke indgår aftaler, sørger vi for at ”toppe op” og sikre resterende ladefaciliteter via EU-udbud,” siger Mette Fynbo.

Vejdirektoratet forventer at sende udbudsmaterialet i offentlig høring i uge 32 og offentliggøre det endelige udbud i uge 35.

null
Frem mod 2030 bliver der etableret i alt 25 ladeparker rundt omkring i landet. De første fem ladeparker åbner i 2025. Vejdirektoratet

Fakta om udrulning af ladeparker til ellastbiler

Vejdirektoratet sikrer etablering af offentlige lynladepladser til ellastbiler langs statsvejene i Danmark. Frem mod 2030 bliver der etableret 25 ladeparker med i alt 133 MW.

De første fem ladeparker åbner i 2025, mens de øvrige 20 ladeparker åbner i henholdsvis 2027 og 2030. 

Der er afsat cirka 760 millioner kroner til projektet. 

Placeringen af ladeparkerne er valgt på baggrund af en analyse af Vejdirektoratet samt krav i EU-forordningen om infrastruktur for alternative drivmidler (AFIR)

Læs mere om projektet

Power to X-brændstoffer kan nu blive certificeret som grønne i Danmark

0

Energistyrelsen har forhåndsgodkendt en certificeringsordning, så danske Power to X-producenter kan få certificeret grønne PtX-brændstoffer. Certificeringen skal fjerne usikkerhed i branchen, så produktionen kan komme i gang allerede i år. Det er godt nyt for Fredericia.

Danske Power to X (PtX)-producenter har været bekymrede for udsigterne til at kunne få certificeret deres brændstoffer som grønne. Det skyldes, at Europa-Kommissionen endnu ikke har godkendt certificeringsordningerne til netop dette formål. Manglende mulighed for certificering kan have negative konsekvenser for de danske PtX-projekter, der forventer at starte produktion allerede i år.

”Der er brug for sikkerhed for de danske PtX-projekter, da der allerede er mange millioner investeret i at etablere grøn brændstofproduktion i Danmark. Markedet er i en meget tidlig fase, og de aktører, der er kommet tidligt ud af starthullerne, bør ikke forsinkes på grund af manglende mulighed for certificering,” siger Sidsel Horsholt, kontorchef i Energistyrelsen.

For at sikre at PtX-brændstoffer reducerer drivhusgasudledningerne, stilles der i EU-reguleringen en række krav til, hvordan det grønne PtX-brændstof skal produceres. Kravene indebærer blandt andet, at brændstofferne er produceret ved brug af vedvarende energi. Disse krav har Europa-Kommissionen fastlagt i delegerede forordninger, som blev udstedt i 2023.

På baggrund af de to delegerede forordninger har certificeringsordningerne ansøgt Europa-Kommissionen om at kunne certificere PtX-grønne brændstoffer herefter, således at det sikres, at PtX-brændstofferne efterlever kravene og faktisk er grønne.

Forhåndsgodkendelse af certificeringsordningen ISCC EU

Energistyrelsen har efter henvendelse fra danske PtX-producenter indgået i dialog med certificeringsordningen The International Sustainability and Carbon Certification EU (ISCC EU). ISCC EU er en af flere certificeringsordninger, der lige nu afventer Europa-Kommissionens godkendelse for at kunne certificere grønne PtX-brændstoffer.

På baggrund af en konstruktiv dialog har Energistyrelsen valgt at forhåndsgodkende certificering af PtX-brændstoffer under certificeringsordningen ISCC EU. Det betyder, at danske PtX-producenter og -aftagere allerede nu kan påbegynde processen med at blive certificeret. Dette sikrer regulatorisk sikkerhed for de PtX-producenter, der forventer at starte produktion snarligt.

Energistyrelsens forhåndsgodkendelse gælder, indtil Europa-Kommissionens godkendelse foreligger. Dette forventes at ske i indeværende år, hvorfor den danske forhåndsgodkendelse vil være en kortsigtet overgangsløsning. Derefter vil certificeringen til enhver tid følge reglerne godkendt af Europa-Kommissionen.

Forhåndsgodkendelsen gælder kun certificeringsordningen ISCC EU. Ønsker danske PtX-producenter eller -aftagere at blive certificeret under en anden certificeringsordning, skal ordningen først godkendes af Energistyrelsen. Dette kan ske efter henvendelse til Energistyrelsen. Energistyrelsens forhåndsgodkendelse gælder alene, indtil Europa-Kommissionen har godkendt certificeringsordningerne.

ISCC’s krav til certificering af PtX-brændstoffer kan tilgås på ISCC’s hjemmeside. Henvendelse til ISCC EU kan ske på rfnbo@iscc-system.org.

Godt nyt for Crossbridge Energy

“For Crossbridge Energy A/S har den manglende mulighed for at få certificeret den grønne brint været en stor sten i skoen for vores fælles HySynergy-projekt med Everfuel. Derfor er det ekstremt positivt, at myndighederne har taget vores henvendelse alvorligt og reageret hurtigt for at løse problemet med manglende EU-godkendelser. Dette sikrer, at vi ikke bliver bremset i vores grønne omstilling, skriver virksomheden og fortsætter:

– En stor ros skal lyde til Danish Energy Agency for det konstruktive samarbejde. Vi vil især gerne takke Sidsel Horsholt, Stine Sandermann Justesen, Jeppe Høstgaard Poulsen og Lisa Bjergbakke samt Drivkraft Danmark for deres indsats. Sagen viser, hvor langt vi kan nå, når vi gør fælles front på tværs af myndigheder og branchen – det bør tjene som forbillede for de mange andre barrierer på den grønne vej.

Fakta:

  • Power-to-X (PtX) dækker over en række teknologier, som alle tager udgangspunkt i, at strøm udnyttes til at fremstille brint. I Danmark taler man om Power-to-X, mens man i udlandet kalder det grøn brint eller ”electrofuels” (”e-fuels”).
  • I EU-reguleringen kaldes de juridisk for ’vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse’. Alle begreber beskriver den proces, hvor strøm og vand bliver lavet om til brint gennem elektrolyse.
  • Brinten kan bruges direkte i fx lastbiler, færger eller industrien, men den kan også viderekonverteres til andre brændstoffer. Viderekonverteringen kan ske med CO2, således at der produceres et kulstofholdigt brændstof, der kan anvendes direkte i forbrændingsmotorer i fx skibe eller fly.
  • For at brændstoffer kan betegnes som grønne i henhold til EU’s lovgivning, skal brændstofferne certificeres.
  • Certificeringen af grønne brændstoffer sker under de såkaldte certificeringsordninger. Certificeringsordningerne udarbejder regelsæt for forskellige grønne brændstoffer, som følger den gældende EU-lovgivning, og regelsættet skal være godkendt af Europa-Kommissionen.
  • Certificeringen betyder, at brændstoffet overholder EU-reguleringens bæredygtighedskrav i henhold til direktivet for vedvarende energi, herunder de to delegerede forordninger for grønne PtX-brændstoffer.

Alkoholpåvirket bilist stoppet i Gelsted

0

Tidligt i morges blev en bilist stoppet på Fredehjemsvej i Gelsted, efter at være blevet sigtet for at føre personbil under påvirkning af alkohol over det tilladte. Episoden fandt sted omkring kl. 02:15.

Fyns Politi bekræfter, at bilisten, der blev stoppet i postnummerområdet 5591 Gelsted, havde en alkoholpromille, der oversteg den lovlige grænse. Bilisten blev standset som led i en rutinemæssig kontrol.

Denne hændelse markerer endnu et eksempel på de farer, der er forbundet med spirituskørsel, og Fyns Politi opfordrer alle trafikanter til at overholde lovgivningen og tænke på sikkerheden for sig selv og andre.

Politiet har ikke frigivet yderligere oplysninger om den sigtede person.

SMVdanmark: Markant færre unge frem mod 2040

0

En ny analyse fra SMVdanmark viser, at antallet af unge i Danmark i alderen 15-19 år vil falde med over 10 pct. i 2040. Det kan give udfordringer for virksomheder og lokalsamfund, og SMVdanmark opfordrer kommunerne til at forberede sig.

Danmark står overfor en markant nedgang i antallet af unge i aldersgruppen 15-19 år. I år 2040 vil gruppen være reduceret med 35.600 personer, hvilket svarer til en nedgang på 10 pct. Allerede frem mod 2030 sker et stort fald, så tiden er knap.  

Problemet går igen i 87 ud af landets 98 kommuner, og det betyder, at kommuner i hele landet skal forberede sig på en fremtid, hvor der er færre unge, hvilket medfører udfordringer for uddannelser og erhvervsliv.  

“Antallet af unge har stor betydning for, om man kan opretholde uddannelsesmuligheder lokalt. Vi ser, at man i mange kommuner vil have en femtedel færre unge i den alder, hvor man normalt går på en ungdomsuddannelse. Hvis man ikke gør noget aktivt, så kan det blive starten på en ond cirkel, hvor færre uddannelsesmuligheder fører til, at flere unge flytter væk,” siger uddannelseschef i SMVdanmark, Kasper Munk Rasmussen. 

Landdistrikter hårdest ramt
Analysen viser, at udfordringerne bliver størst i yderområderne. Det gælder f.eks. kommunerne Struer, Lemvig og Skive, der alle vil have en tilbagegang på over 25 pct. sammenlignet med år 2024.  

Ifølge Kasper Munk Rasmussen er det bekymrende, at der er stor geografisk skævhed i udviklingen.  

”Samlet set er der få vindere og mange tabere. Når fødselstallene daler, så kan det få store konsekvenser for både privatlivet og erhvervslivet. Allerede i dag ser vi i yderområderne udfordringer med skolelukninger, butiksdød og huse med liggepest, Kombinerer man det med markant færre unge, så står man landdistrikterne med en kæmpe opgave i fremtiden.  

Kalder på handling
SMVdanmark opfordrer kommunerne til allerede nu at handle på fremskrivningen, hvis man i fremtiden vil sikre arbejde og vækst i hele landet.  

“De kommuner, der bliver hårdest ramt, bør i god tid lave en helhedsplan for, hvordan man vil håndtere udfordringen. Her bør man se på, hvad man kan gøre hele vejen rundt.  

Det gælder eksempelvis i forhold til, hvordan udenlandske studerende og udenlandsk arbejdskraft kan spille en større rolle, ligesom man bør overveje, om man kan samle uddannelser i campusløsninger i stedet for at lukke dem helt. Man kan komme langt som kommune, men det er også noget, man fra Christiansborg kan være med til at understøtte” siger Kasper Munk Rasmussen.  

SMVdanmark foreslår blandt andet, at man ser på, hvordan man kan gøre det mere attraktivt for lærlinge at søge til de dele af Danmark, hvor der er mangel på lærlinge, at der gøres mere for at fastholde internationale studerende i Danmark efter studierne, og at SMV’er får mere hjælp til at rekruttere arbejdskraft fra EU-lande med højere ledighed end i Danmark.  

NATO-topmøde skal styrke Alliancens afskrækkelse og forsvar

0

NATO’s kollektive forsvar og Ruslands angrebskrig i Ukraine er hovedemnerne, når der afholdes NATO-topmøde i Washington D.C. fra den 9.-11. juli. Statsminister Mette Frederiksen deltager sammen med vicestatsminister og forsvarsminister Troels Lund Poulsen og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.

”I 75 år har NATO værnet om fred og stabilitet i verden, og vores alliance er i dag stærkere end nogensinde. Men vi ser ind i en verdensorden i opbrud og et mere aggressivt Rusland. Det stiller nye krav til os alle. Svaret er et stærkere NATO og et stærkere Europa, der tager større ansvar for vores sikkerhed,” siger statsminister Mette Frederiksen og fortsætter:

”Danmark beviser med investeringerne i vores eget forsvar og den massive støtte til Ukraine, at vi tager ansvar for Europas sikkerhed. Vi er et kernemedlem af Alliancen, og et land man kan regne med, som ikke længere ligger i læ af andre. Som er med til at sikre, at NATO kan forblive den stærkeste militæralliance i de næste 75 år. Det kan vi være stolte af,” siger statsminister Mette Frederiksen.

Med den seneste delaftale af forsvarsforliget bruger Danmark ca. 2,4 procent af BNP på forsvarsudgifter i 2024. Ifølge en opgørelse fra NATO lever 23 af de 32 NATO-lande op til målet om at bruge mindst 2 procent af BNP på forsvarsudgifter i 2024. Desuden er forsvarsudgifterne på tværs af de europæiske allierede og Canada steget med 18 procent i år ifølge samme opgørelse.

Topmødet indledes tirsdag eftermiddag amerikansk tid med en markering af 75-året for Alliancens grundlæggelse. Derefter vil der være møder onsdag og torsdag med fokus på Alliancens afskrækkelse og forsvar, samarbejdet med centrale partnere i Stillehavsregionen samt selvfølgelig den nødvendige og langsigtede støtte til Ukraine.

2.000 gæster er allerede klar til sommerdag på Hindsgavl Slot

0
Den 15. august rykker fem danske navne ind i slotsgården på Hindsgavl, når LIVE Hindsgavl Slot vender tilbage for en dag med musik, street...

Levende dyr på E20 mellem Taulov og Kolding: Pas på

0
TRAFIK. Bilister på E20 mellem Fredericia og Kolding skal være ekstra opmærksomme mandag eftermiddag. Vejdirektoratet advarer om levende dyr på vejen på strækningen mellem...

Hvem tjener egentlig på reklamerne på Sydtrafiks busser?

0
AVISEN har gennem længere tid undersøgt økonomien og rettighederne bag reklamerne på Sydtrafiks busser. Da en opsigtsvækkende reklame for en sexlegetøjsbutik efterfølgende dukkede op...

Direktør advarer mod tredje Lillebæltsbro: »Det hele er uigennemtænkt«

0
Mens der er begejstring for en tredje Lillebæltsforbindelse på rådhuset og i Business Fredericia, ryster direktør Klaus G. Andersen på hovedet. Han driver logistikvirksomhed...

En ny ung stemme åbner jazzfestivalen

0
Når Middelfart Jazzfestival kalder folk ned til havnen i år, bliver det en ung sanger, der får æren af at åbne det hele. Bag...

Café Razz lever af sommeren ved Lillebælt: »Huset er simpelthen fyldt«

På havnefronten i Middelfart er sommeren skudt i gang ved Café Razz. Turisterne strømmer til fra begge sider af Lillebælt, isboden har kø fra...