Ugen starter med skarpe vinde og urolige skyer, hvilket lover udfordringer for landets togtrafik. Med DMI’s varsel om vind af stormstyrke både mandag og tirsdag har Banedanmark taget forberedelserne alvorligt. Rejsende opfordres stærkt til at konsultere Rejseplanen, før de begiver sig ud på deres togrejse.
Flere steder i landet forventes fjernbanetrafikken at blive påvirket. Afgangsfrekvensen vil i nogle områder blive reduceret, med et skift til timedrift der, hvor stormens virkning forudses at være mest intens.
I hovedstadsområdet, hvor S-togene zigzagger gennem byen, kan pendlere forvente en langsommere rejse. Togene vil køre med en hastighed på maksimalt 80 km/t hele mandagen. Men fra klokken 22 mandag aften og indtil tirsdag kl. 19 vil togenes tempo falde yderligere til 70 km/t. Således kan pendlere fra Hillerød til Køge forvente en forlænget rejsetid og potentielle ændringer i afgangstiderne.
Banedanmarks fokus er rettet mod at beskytte både passagerernes sikkerhed og togtrafikken. For at tage højde for dette, har de et beredskab klar til hurtigt at intervenere i tilfælde af skader forårsaget af stormen, såsom væltede træer eller beskadigede køreledninger.
Rejsende bør forberede sig på at navigere i en noget turbulent togtrafik i begyndelsen af ugen. Selvom stormen lover udfordringer, er Banedanmark opsat på at lede togtrafikken sikkert gennem dem.
16-årige Albert Philipsen har helt spektakulærevundet juniorverdensmesterskaberne i linjeløb ved VM i cykling 2023, som blev afholdt i Skotland.
Denne sejr kom efter en dominerende præstation, der fandt sted lørdag på ruten i Glasgow. Philipsen var en del af en gruppe på syv ryttere i finalen, men han distancerede dem alle med en forbløffende solo, 15 kilometer fra målstregen. Denne udfordring skabte et hul på over et minut til hans forfølgere, som han holdt hele vejen til mål.
Philipsen havde en næsten surrealistisk oplevelse af løbet.
– Det er næsten lidt mærkeligt. Det er noget, jeg altid har drømt om og kæmpet for så længe, fortalte han til TV 2 efter løbet.
Han beskrev yderligere, hvordan han følte en vedvarende styrke gennem løbet, og at han aldrig blev træt, selv som tiden gik.
2023 har været et utroligt år for den unge cykelrytter. Ud over hans triumf ved VM, har Philipsen også vundet junior DM i landevejscykling, enkeltstart, cross og mountainbike. Han fortsatte sin sejrende stime ved at inkasserer to guldmedaljer ved EM i mountainbike i juli.
I løbet var der også en anden dansk deltager som gjorde sig bemærket, Theodor Storm, som sluttede på en imponerende femteplads. Han var en del af den udbrudsgruppe, der oprindeligt kørte fra feltet sammen med Philipsen.
Politiet foretog i går aftes en rutinemæssig kontrol på den Sønderjyske Motorvej ved Kolding. Her standsede de en 27-årig mand fra Vissenbjerg, der kørte på en Suzuki GS500 motorcykel. Det blev hurtigt klart, at manden kørte uden førerret.
– Da vi fik ham standset, konstaterede vi, at han ikke havde førerret. Desværre var det ikke første gang, udtaler Mikkel Ross, Vicepolitikommissær hos Sydøstjyllands Politi. Manden var kendt af politiet for tidligere kørsel uden kørekort – faktisk hele seks gange for nyligt.
Grundet den gentagne lovovertrædelse, blev beslutningen om at konfiskere mandens motorcykel truffet på stedet.
– Køretøjet er nu konfiskeret, og føreren er igen sigtet for kørsel uden førerret, tilføjer Vicepolitikommissær Ross.
Søndag omkring klokken 12.23, skete et færdselsuheld i krydset mellem Adelgade og Blæsbjerggade i Kolding centrum.
En personbil, benævnt som part 1, der kom fra sydøstlig retning, påkørte en anden personbil. Uheldet medførte ridser og skrammer på den ramte bil, benævnt som part 2. Part 1 valgte at forlade ulykkesstedet uden at tage kontakt til føreren af den anden bil.
Vagtchef Mads Flansmose fra Sydøstjyllands Politi oplyser, at de aktivt søger vidner til uheldet. Selvom politiet har en formodning om, hvem gerningsmanden kunne være, er de stadig interesserede i at få yderligere informationer fra vidner på stedet. Vagtchefen opfordrer føreren af part 1 til snarest at tage kontakt til politiet: “Det er i alles interesse, at vi får løst situationen hurtigst muligt,” siger Flansmose.
Vi bringer her de væsentligste krimihistorier, som vi har udspillet sig i ugens løb.
Fyns Politi anholdt torsdag den 3. august 2023 kl. 16.15 en 51-årig mand på en adresse i Søndersø. Manden er anholdt og sigtet for drab på en 39-årig mand.
En ambulance med udrykning satte uheldigvis en kædereaktion i gang, der resulterede i et sammenstød mellem to bilister. Heldigvis var der ingen personskader, kun materielle skader.
Et par i slutningen af deres 30’ere i Kolding skabte ufrivillig forstyrrelse torsdag aften. Deres højlydte, intime stund skabte gener for både beboere og forbipasserende i området.
En alvorlig trafikulykke fandt i går torsdag kl. 09.52 sted på Vejle Landevej ud for Kongsted, Fredericia. Uheldet involverede to varebiler, den ene fører var alvorligt tilskadekommen og fastklemt i sin bil.
Den nylige voldsepisode under Streetfood Festival i Kolding, er kommet et skridt nærmere en opklaring. Vicepolitikommissær Mikkel Ross fra Sydøstjyllands Politi bekræfter, at et par har henvendt sig med oplysninger om hændelsen.
Røgskyer ses højt på himlen og dele af Fredericia Havn og centrum er fyldt med røg og lugten af brand. Det er en ejendom på Hannnerup Engvej i Fredericia, der står i flammer.
Danmark og danskerne udsættes for en islamisk skræmmekampagne af samme slags som førte til regeringens vanvittige overgreb under Covid tiden. Det var en statsminister der regerede på et løst grundlag i en stemning af frygt. Det lykkedes jo fint. Mange danskere havde i den grad mistet den sunde fornuft og var nu helt i statsministerens vold. Et testningsregime – altså vatpinde voodoo, løgne og fortielservar en del af historien.
Nu er den gal igen, men jeg og danskerne skal altså ikke nok en gang stå model til
at regeringen, fører befolkningen bag lyset.
Rigspolitiets elendige håndtering af og støtte til minkslagteriet og trusler mod minkfarmere m.m. er ikke glemt. Statsministeren gav dog syndsforladelse til chefen for rigspolitiet, der nu igen er på banen. Denne gang også i et politisk ærinde, hvor en ”anbefaling” om grænsekontrol passer godt i regeringens fortælling om hvor ”farlig” en situation vi står i, fordi nogle vælger at købe en Koran og brænde den af. Det er sølle. Vi har alle set på TV, hvorledes den skærpede kurs på grænsen betyder kilometer lange unødvendige køer og standsning af helt almindelige turister, der sender alle de signaler man kan om, at de er på vej hjem fra eller til en ferie i Danmark.
Hvad betyder et kig i et pas, når man uden problemer kan smugle en elefant over landegrænsen få hundrede meter fra en kontrolpost.
Hvad er politiets såkaldte ”action card” instruks, hvis nu Hr. Ali fra Hamborg vælger at krydse grænsen for at besøge en kammerat i Kolding? Hvad leder politiet efter og hvad er det de skal gøre ved Hr. Ali fra Hamborg, der jo har fuld ret til at komme til Danmark. Terrorister fanges ikke med et ”net” på en grænseovergang men i baglandet med en klog udnyttelse af de muligheder som teknologien og landets love giver mulighed for.
Grænsekontrol er almindeligvis på sin plads, fordi EU`s ydrer grænser og det såkaldte FRONTEX samarbejde om en fælles EU kyst- og grænsevagt ikke fungerer, men det skal gøres klogt. I 2018 blev godt 3 millioner mennesker kontrolleret ved den dansk-tyske grænse. Godt 2000 mennesker blev afvist og 91 blev sigtet for menneskesmugling (kilde: rigspolitiet)
SF Kolding indstiller Villy Søvndal som kandidat til Europa-Parlamentet
Europa befinder sig i en helt ny situation. Den Europæiske Union (EU) er blevet en yderst vigtig udenrigs- og sikkerhedspolitisk aktør efter Ruslands brutale angreb på Ukraine, som har ændret den sikkerhedspolitiske situation i vores nærområde markant.
SF Koldings bestyrelse er ikke i tvivl om, at Villy Søvndal i denne situation vil kunne bidrage med noget særligt. Som tidligere udenrigsminister, der kender systemerne indefra, mener vi, at Villy er det, Danmark har brug for i en europæisk krisetid som denne. Villy har selv udtrykt et ønske om at bidrage.
Derfor indstiller SF Koldings bestyrelse Villy Søvndal som kandidat til Europa-Parlamentet.
– Villy Søvndal gør det rigtig godt som kommunalpolitiker i Kolding Kommune. Han udmærker sig både som gruppeformand og som formand for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget. Derfor er vi i SF Kolding kede af at miste hans store engagement, skriver SF i en pressemeddelse.
– Vi forstår dog hans beslutning og støtter fuldt ud hans kandidatur til Europa-Parlamentet. Med Villys baggrund som udenrigsminister og hans dybe interesse for sikkerhedspolitik, er vi overbeviste om, at han kan blive en stor aktiv for SF og Danmark i EU, fortsætter de.
SF’s nuværende medlem af EU parlamentet, Kira Marie Peter-Hansen, stiller op som spidskandidat.
Når Villy Søvndal træder ud af Kolding Byråd, bliver han afløst af førstesuppleant Susanne Stenstrop Thorsen, der også er lokalformand for SF. Den nye byrådsgruppe har i enighed peget på Iben Lehmann Rasmussen som ny gruppeformand, der vil efterfølge Villy Søvndal, når han træder ud af byrådet.
Lørdag den 5. august 2023 var et vildt og anderledes syn på Fredericias stadion. 4000 ellevild fans var ankommet for at opleve deres idoler fra de sociale medier. Hertil over 14.000 “followers” bag skærmen derhjemme.
Der var massevis af forældre og bedsteforældre, der var på udebane i dag.
– Jeg aner ikke, hvem de er, lød det igen og igen, men for de yngste var det de helt store stjerner, de mødte på Monjasa Park i Fredericia. Dem fra TikTok, Snapchat, Instagram og YouTube. Dem, der laver madvideoer, dem der laver vittigheder, dem der danser, dem der laver udfordringer, dem der smager på mærkelige ting, og får millioner af visninger på en regnvejrsdag.
I dag var vejret dog nogenlunde, da tusindevis af forventningsfulde tilskuere stod klar ved indgangen af Monjasa Park, imens et stort eventsetup med Red Bull i front udspillede omkring dem.
Det er ildsjæle fra Wings For Life World Run i Fredericia, der blev afholdt første gang i maj, og vender retur i 2024 også, der har stået for at få dette store event stablet på benene i fæstningsbyen i samarbejde med FC Fredericia og Fredericia Idrætscenter.
Ideen bag arrangementet var donationerne til Wing For Life Fonden, der arbejder for at fremme forskningen af rygmarvsskader. Dagens arrangement var arrangeret af Alexander Husum, Lum Krasniq og de andre drenge fra ProdigyDK og Red Bull.
Red Bull Danmark stod for underholdningen før, under og efter kampen. Eventet blev livestreamet med et kæmpe setup med adskillige kameravinkler, bodycams og meget mere.
Næsten som Superbowl med halftime-show og generelt bare glade unge, der jublede, når de så eller kom i nærheden af deres idoler.
For de menige ældre fredericianer var det nok mere kendte folk i de fremmødte fodboldfolk, byrådspolitikere og erhvervsfolk, hvor også Philips-direktøren, Henrik Kyhl, der har været med til at få Wings For Life til Fredericia, var at finde på lægterne.
Spillerne blev klappet ind til musik, speak og jubel, inden de blev præsenteret ind for ind. Trøjerne var naturligvis som Red Bulls klub: RB Leipzigs, dog med YouTubernes navne på ryggen.
Med Queens We Will Rock You i stadionhøjtalerne, kampråb og tilskuerjubel blev dagens kamp sat i gang. Et inferno af larm, underholdning og show var i gang.
– Det er et fedt arrangement i Fredericia. Det er også fedt at bruge stadion til sådan noget. Jeg er vildt glad for denne oplevelse. Det er virkelig godt for byen, og det viser også, at vi kan tiltrække store arrangementer i Fredericia. Vi vidste godt, at det kunne blive stort, men da vi først blev kontaktet om det, tænkte jeg okay, det lyder vildt, men det er også vildt. Det er helt fantastisk, at det sker lige her i Fredericia. Det er jo ikke det fodboldmæssige folk kommer for, det er jo showet i sig selv, sagde FC Fredericias direktør, Stig Pedersen med et smil.
Efter kun 3 minutters spil blev første mål sat ind af ProdiGyDK, og det var til den sædvanlige FC Fredericia målsang, trøjen blev revet af og der blev råbt, målscorer nr.0; Rasmus Søndergaard, så var vi i gang. En surrealistisk oplevelse var i gang for os, der dækker sport på normal vis, men også en magisk oplevelse, hvor sammenspillet mellem tilskuerne på lægterne, kameraerne og spillerne var unik.
12 minutter skulle der gå, og så var det 1-1 på måltavlen med reducering fra YouTube Allstars. De helt store superligalinser var fundet frem langs sidelinjen til arrangementet, men det var de mindre smartsphones, der glødede med vibrerende lys på stadion.
14.000 followers bag skærmen voksede i løbet af kampen til astronomiske visninger, som selv superligaklubbers SoMe-team vil være stolte af. Millioner af visninger i Fredericias retning, imens der blev sparket et par huller i luften, og bolden slap for at få et spark.
Indskiftninger skete til tonerne af Robbie Williams Let Me Entertain You, imens en drone blev sendt i luften. Det var virkelig et show af større dimensioner. Det blev også til 2-1 og 3-1 efter 22 minutter og 4-1 efter 26 minutter, inden det blev til 4-2.
– Vi er glade for at være med og have lavet det arrangement her. Vi har brugt ugen til at gøre det hele klar. Det har været en stor opgave at gøre det klar, det er en anden opgave end en almindelig fodboldkamp. Det giver os samtidig gode muligheder for at vise, hvad vi kan, så det har været en fornøjelse. Det har været et super godt samarbejde, hvor vi har spillet en større rolle end normalt. Samtidig vil jeg rose aktørerne, det er jo fænomenalt, hvad vi ser i dag, sagde leder af Madsbyparken, Fredericia Idrætscenter, Jacob Falkenby, imens der blev scoret til 5-2. Det blev 6-3 inden, vi kunne kalde det pause.
I alt 100.000 følgere af eventet blev annonceret undervejs og 1 million kroner doneret
Godt 70 procent af dagens tilskuere kom udenbys fra, og det var også noget af et pauseshow, hvor det allervigtigste donationerne til Wings For Life-fonden var i fokus.
– Er I klar til noget fuldstændig latterligt, råbte ProdiGyDk-drengene i pausen, og blev mødt af et kæmpe stort: JA!
Og så kom nyheden! 1 million kroner bliver doneret til Wings For Life Fonden. Ja, 1 million. Det beløb modtog klapsalver og jubel! Herefter kom inden ringere end den populære og aktuelle kunstner, Gilli på banen for at synge. Der blev sunget:
Min baby bar’ smil, vi’ i Milano Hun kalder mig for: “Papi El Capitano” Min brormand, bar’ spis
af Gilli, iført shorts og hvide sko, imens der blev sunget med på lægterne.
Anden halvleg forløb efter samme koncept: Du ved ikke, hvad der sker om et sekund. En meget stor underholdsværdi, og men også en spændingskurve, hvor man er i top hele vejen. Det kræver energi at være med, men som en forælder sagde:
– Jeg er vildt overrasket over underholdningsværdien, men også selve setuppet. Det er gennemført og vi elsker at være her i Fredericia i dag, sagde Jesper Pedersen fra Odense.
YouTuberne havde samlet 1 million ind, men læg hertil, at alt salg og entrebilletter i dag også gik til Wings for Life Fonden, og det gjorde Henrik Kyhl meget tilfreds.
– Først og fremmest er jeg glad for, at vi kan trække sådan et arrangement her til Fredericia. Som jeg sagde med Wings For Life World Run i Fredericia, da vi annoncerede løbet; Lad os gøre det til en tradition. Det er globale aktiviter, der sætter Fredericia på verdenskortet, når vi får arrangementer som dette og kommende events til at løbe af stablen i vores by. Det er fortjener byen, og jeg er meget tilfreds med den energi og det show, vi har oplevet i dag, sagde Henrik Kyhl.
Simply The Best lyder over højttalerne, dronen flyver vildt, og YouTub Allstars reducere til 7-5 efter 77 minutter spilletid.
Spillerne begyndte at se meget brugte ud på banen, men på lægterne var energien stadig høj, da der blev klappet med på rytmerne fra We Will Rock Under. Så blev det 7-6 med 10 minutter tilbage af kampen, men så gik det ikke længere. Det blev til 8-6 og 9-6 med seks minutter igen, og så var kampen lukket.
10-6 og klapsalver, men også snak om at møde de kendte YouTubere efter kampen, hvor de mange fremmødte kunne sikre sig en autograf, selfie og en mulighed for at komme tæt sine idoler. Kampen sluttede 10-6.
Efter næsten seks timer med et stort show var det glade gæster, der vendte hjemad, men først efter endnu en stor omgang interaktion, da præmieoverrækkelserne fandt sted. Hele tiden med spørgsmål rettet til publikum. Er I klar, hvad siger I – er de gode og lignende. Imens fandt flere og flere vejen til områderne, hvor de kunne komme helt tæt på idolerne.
Naturligvis lød tonerne fra endnu et Queen-nummer, der altid danner lydkulisse for store sportssejre: We Are The Champions.
Manchester United annoncerede lørdag, at den 20-årige danske landsholdsangriber Rasmus Højlund skifter til den engelske fodboldklub. Den lovende danske fodboldspiller, der tidligere har spillet for Atalanta i Italien, har underskrevet en langvarig aftale med Manchester United, der strækker sig frem til sommeren 2028 med mulighed for endnu et år.
På sin officielle Instagram-side delte Manchester United nyheden om Rasmus Højlunds ankomst, og opslaget modtog en enorm respons med over 400.000 likes. Rasmus Højlund, der har drømt om at spille for Manchester United siden han var en lille dreng, udtrykte da også sin utrolige stolthed over at realisere denne drøm i en pressemeddelelse på Manchester Uniteds officielle hjemmeside.
– Det er ingen hemmelighed, at jeg har været fan af klubben, siden jeg var en lille dreng, og jeg har drømt om at gå ud på Old Trafford som Manchester United-spiller, siger Rasmus Højlund til hjemmesiden.
Højlund er begejstret for at spille sammen med verdensklassespillere, og er fast besluttet på at tilbagebetale den tiltro, klubben har vist ham. Klubbens fodbolddirektør, John Murtough, betegner Rasmus Højlund som et “exceptionelt talent” med tekniske og fysiske egenskaber, der placerer ham blandt de bedste spillere i verden på hans alder.
For knap halvandet år siden forlod Rasmus Højlund FC København for at få mere spilletid, og hans imponerende præstationer i Østrig på holdet Sturm Graz og senere i Atalanta i Italien har nu ført ham til Premier League, hvor han vil spille under cheftræner Erik ten Hag.
Den danske angriber blev præsenteret for sine nye fans på Old Trafford før en træningskamp mod RC Lens fra Frankrig, hvor han blev varmt modtaget. Med dette skifte til Manchester United bliver Rasmus Højlund holdkammerat med landsmanden Christian Eriksen, hvilket forventes at styrke samarbejdet på det danske landshold.
Landsholdstræner Kasper Hjulmand ønskede Rasmus Højlund tillykke med skiftet på sin twitter. Han ser det som et positivt bidrag til herrelandsholdet, da det er vigtigt at have spillere på det højeste niveau for at konkurrere med de største nationer.
Manchester United ser et enormt potentiale i Rasmus Højlund og har arbejdet hårdt og hurtigt for at sikre hans underskrift. Klubben er overbevist om, at han vil blomstre under Erik ten Hags ledelse, og bidrage til klubbens jagt på yderligere succes i den kommende sæson. Med dette skifte bliver Rasmus Højlund angiveligt den dyreste danske fodboldspiller nogensinde.
Over 900.000 afbrudte opkald til danske lægevagter sidste år har skabt alarm. Blandt de nødstedte regioner er der dog en frontløber: Region Syddanmark skiller sig ud med det færreste antal afbrudte samtaler.
Det er en undersøgelse lavet af TV2 der viser den store mængde af afbrudte opkald på landsplan. Men hvad står bag denne variation, og hvilke løsninger kan andre regioner lære af Syddanmark? I følge regionen selv kan der være 3 årsager til at opkaldet afbrydes, forklarer de i et skriftligt svar til AVISEN.
1) Der kan være en teknisk fejl hos regionen, som gør, at folk bliver ”smidt af”. Regionen har ikke kendskab til, at det skulle være sket systematisk og modtager heller ikke patientklager over dette. Regionen må derfor formode, at det er noget, der er sket yderst sjældent. Der er heller ingen automatik, der afbryder samtaler/telefonkøen efter et forudsat antal minutter i køen.
2) Der er kan være en fejl hos patienten, som gør, at opkaldet bliver afbrudt. Det kan fx ske, hvis patienten befinder sig et sted med dårlig mobildækning. Regionen har kendskab til, at opkald er blevet afbrudt af den årsag, men det er regionens vurdering, at det er en meget lille andel af de afbrudte opkald, som skyldes tekniske forhold.
3) Patienten vælger selv at lægge på, før opkaldet er besvaret. Regionen har ikke lavet en undersøgelse blandt patienterne om årsagen til dette. Man kunne dog have en formodning om, at det har sammenhæng med den ventetid, patienterne bliver oplyst om, når de ringer til lægevagten. Man kunne derfor fortsat formode, at patienterne vil have en tendens til at lægge på, hvis der er lang ventetid, og deres henvendelse kan vente, til der er mindre travlt.
Ifølge repræsentanten for Region Syddanmark, er det oftest den 3. grund der er den hyppigste. Altså at det er patienterne selv, der afbryder opkaldet.
– Patienten vælger ofte selv at lægge på, før opkaldet er besvaret. Det kan have en sammenhæng med den ventetid, patienterne bliver oplyst om, når de ringer til lægevagten, siger repræsentanten.
En sådan adfærd kan have alvorlige konsekvenser. Som repræsentanten forklarer:
– Det er naturligvis uhensigtsmæssigt, hvis patienterne ikke får den hjælp, de har brug for. Nogle patienter vælger i stedet at ringe 112, hvilket er uhensigtsmæssigt både for patienterne og sundhedsvæsenet, hvis patienterne ikke får hjælp på det rette niveau.
Det peger på et komplekst problem, hvor patienter nogengange vælger nødvejen på grund af ventetider hos lægevagten.
Men hvad gør Region Syddanmark anderledes for at undgå denne situation? En vigtig forbedring er indførelsen af en “akutknap”.
– Med den nye lægevagtsaftale er der desuden indført en ‘akutknap’, så borgere med akut brug for lægehjælp kan komme foran i køen. Vi kan oplyse, at den gennemsnitlige ventetid fordelt på dage i Region Syddanmark i perioden 11. april 2022 til 11. april 2023 var 6,2 minutter, udtaler repræsentanten.
Dette tiltag kan hjælpe med at adskille virkelig akutte opkald fra mindre presserende sager, hvilket potentielt kan forbedre den samlede ventetid.
På trods af den overordnede stigning i afbrudte opkald i 2023, har Region Syddanmark formået at holde stigningen minimal. Dette understreger regionens evne til at håndtere presset, selv under højbelastede forhold. Repræsentanten peger dog på, at stigningen kan skyldes statistiske tilfældigheder, da den er meget lille.
– Andelen er ud fra TV2s tal steget fra 12,9% i 2022 til 13,3% i godt tre måneder af 2023 i Region Syddanmark. Det er så lille en afvigelse, at det kan skyldes statistiske tilfældigheder, herunder at det ikke er samme periode, der måles på i 2022 og 2023, forklarer regionen.
En interessant iagttagelse er, at det lave antal af afbrudte opkald i Region Syddanmark i høj grad kan tilskrives patienternes adfærd.
– Denne adfærd kan være en reaktion på forhold i lægevagten, fx ventetider, forklarer repræsentanten.
Det stiller spørgsmålet om, hvorvidt bedre kommunikation og vejledning om ventetider og lægevagtens funktion kunne hjælpe med at forbedre patienternes tålmodighed og forståelse.
Med hensyn til kritikken fra Danske Patienter er Region Syddanmark tydeligvis opmærksom på problemet. De lægger stor vægt på vigtigheden af, at patienterne kan komme i kontakt med lægevagten, når de har brug for det, og understreger deres fokus på at forbedre ventetider.
Region Syddanmarks tilgang til problemet med afbrudte opkald i lægevagten kan give andre regioner et værdifuldt eksempel på, hvordan proaktivitet, innovation og patientfokuserede løsninger kan hjælpe med at forbedre sundhedssystemet. Det er et komplekst problem, der kræver en flerstrenget tilgang, men Region Syddanmark viser, at det er muligt at reducere antallet af afbrudte opkald og forbedre patienternes oplevelse.
Det kræver mod at insistere på at bevæge sig – at nægte stilstanden. Dette mod finder man i udstillingen Agile Aggressions af Mie Olise Kjærgaard, som...
Lørdag formiddag blev Sydøstjyllands Politi tilkaldt til en usædvanlig hændelse på E45-motorvejen ved Kolding i sydgående retning. En udenlandsk personbil udstyret med kanonlignende anordninger...
Efter 25 år i de historiske rammer ved Kolding Fjord har Dansk Sygeplejehistorisk Museum haft sin sidste åbningsdag. Museet lukker for offentligheden, men effekterne...
En 87-årig mand var tirsdag eftermiddag involveret i et færdselsuheld på Kolding Landevej i Fredericia.
Uheldet skete omkring klokken 15.14 i forbindelse med et...