Danmark og danskerne udsættes for en islamisk skræmmekampagne af samme slags som førte til regeringens vanvittige overgreb under Covid tiden. Det var en statsminister der regerede på et løst grundlag i en stemning af frygt. Det lykkedes jo fint. Mange danskere havde i den grad mistet den sunde fornuft og var nu helt i statsministerens vold. Et testningsregime – altså vatpinde voodoo, løgne og fortielservar en del af historien. 

Nu er den gal igen, men jeg og danskerne skal altså ikke nok en gang stå model til 

at regeringen, fører befolkningen bag lyset. 

Rigspolitiets elendige håndtering af og støtte til minkslagteriet og trusler mod minkfarmere m.m. er ikke glemt. Statsministeren gav dog syndsforladelse til chefen for rigspolitiet, der nu igen er på banen. Denne gang også i et politisk ærinde, hvor en ”anbefaling” om grænsekontrol passer godt i regeringens fortælling om hvor ”farlig” en situation vi står i, fordi nogle vælger at købe en Koran og brænde den af. Det er sølle. Vi har alle set på TV, hvorledes den skærpede kurs på grænsen betyder kilometer lange unødvendige køer og standsning af helt almindelige turister, der sender alle de signaler man kan om, at de er på vej hjem fra eller til en ferie i Danmark.

Hvad betyder et kig i et pas, når man uden problemer kan smugle en elefant over landegrænsen få hundrede meter fra en kontrolpost.

Hvad er politiets såkaldte ”action card” instruks, hvis nu Hr. Ali fra Hamborg vælger at krydse grænsen for at besøge en kammerat i Kolding? Hvad leder politiet efter og hvad er det de skal gøre ved Hr. Ali fra Hamborg, der jo har fuld ret til at komme til Danmark. Terrorister fanges ikke med et ”net” på en grænseovergang men i baglandet med en klog udnyttelse af de muligheder som teknologien og landets love giver mulighed for.

Grænsekontrol er almindeligvis på sin plads, fordi EU`s ydrer grænser og det såkaldte FRONTEX samarbejde om en fælles EU kyst- og grænsevagt ikke fungerer, men det skal gøres klogt. I 2018 blev godt 3 millioner mennesker kontrolleret ved den dansk-tyske grænse. Godt 2000 mennesker blev afvist og 91 blev sigtet for menneskesmugling (kilde: rigspolitiet)