Den værste censur er selvcensur

0

Vi har en frygtelig uoplyst digitaliseringsminister, når det gælder det omfattende censurarbejde, der har skadet vestens og demokratiernes vitale interesser det sidste årti. Efter Meta meddelte, at de fjerner de berygtede “fact checkers” og genindfører ytringsfrihed på deres platforme, er mange proselytter for moderstaten gået op i limningen. Men de er på den forkerte side af historien. Censur har altid været kendetegnet for diktaturer, ikke demokratier. Altid.

Det er besynderligt at såkaldte frie medier kan være fortalere for betragtelige begrænsninger i retten til at give sin mening til kende. Men arkiverne er proppet med artikler, vinkler og journalistiske meninger om alle herlighederne ved censur. Læg dertil en nidkær selvtilfredsstillelse i at have eneretten til mikrofonen, stik mod alle fornuftige og intelligente betragtninger om, at man kun kan blive klogere ved at lytte til argumenter, der strider mod ens egne: Det er på den måde, man kan finde brister og fejl i ens konklusioner. Det er således, at man får ny viden og nye erkendelser.

Danske Digitale Medier har i hele sin eksistens været en del af den spirende fornyelsesproces, hvor nye informationsstrømme finder deres plads i en kompleks verden. Vi er blev mødt af alle de klassiske angreb fra gammelmedierne; personangreb, latterliggørelse, hån, nedgørelse, løgn og bedrag. Forleden kunne chefredaktøren på Fredericia Dagblad (og Vejle Amts Folkeblad) lykkeligt meddele sine læsere, at alle de penge der kommer ind, går til ny journalistisk. Bladet er ejet af Danmarks største mediekoncern med hovedsæde i Vejle, der på deres egen hjemmeside forklarer, at de har klaret sig, blandt andet, på grund af:

Investering i værdipapirer.

Vi mangler at høre, hvordan det hænger sammen med at økonomien fra læserne går til journalistik. Koncernen investerer i værdipapirer, og modtager størstedelen af sine indtægter fra de danske skatteborgere; via statskassen i redaktionelt bidrag og via kommunekasserne, der hvor de opererer. Mage til hykleri skal man lede længe efter.

Men godt for os. For det betyder, at vi har en plads og en berettigelse i den mediestrøm, der eksisterer. Vi hylder pluralisme. Derfor er vi også glade for, at der findes gammelmedier, lidt endnu. Også disse vil forsvinde og blive erstattet af ny formidling, før eller senere. I den æra, hvor papir var det vigtigste kommunikationsmedie (og der er ved at være meget længe siden), var disse medier den primære kilde for mange danskere. De har forfejlet opgaven med at transformere sig. Man har stædigt holdt fast i en hensvunden tid, hvor man har opbygget et kedeligt modsætningsforhold til den frie informationsdeling. Det er nærmest en psykologisk opgave at finde forklaringer herop, men det er nærliggende at tænke, at det skyldes overlevelseinteresse:

Ønsket om at beholde indflydelse og relevans, økonomi og mandskab. Men man har ikke været loyale overfor ens egne. Utallige bladfolk er blevet fyret undervejs, ofte med besparelser som forklaring. Og dem, der er der nu, kan heller ikke vide sig sikker. Ganske vist er der løfter om, at politikerne vil komme til undsætning igen og igen; “for demokratiets skyld”. Men uanset, hvor meget man betaler fra statskassen, kan man altså ikke tvinge folk til at læse eller se med.

Eller kan man? Det er det, man bør bemærke i forbindelse med gammelmediernes omfattende opbakning til begrænsninger af ytringsfriheden. Utallige artikler har nemlig handlet om alle farlighederne ved ytringer og fri informationsdeling. På trods af at den reelt farlige andel af informationer er nærmest ubegribelig lille. Samtidig er der langt mere principielle spørgsmål på spil. På en klar førsteplads kommer “hvem skal bestemme, hvad der er rigtigt og forkert”. Ja, hvem skal det? På en andenplads kommer “hvorfor må du ikke selv bestemme, hvad du mener, er rigtigt eller forkert”? Alene disse to spørgsmål burde være nok til at yderligere diskussion om det farlige ved at omfavne censur og totalitarisme. Igen og igen tudes man ørerne fulde med “tænk på børnene”. Som om, at ingen digitale platforme i forvejen, og lovpligtigt, går meget målrettet efter netop at beskytte børn og fjerne indhold straks, der er risikabelt. Men det er samtidig også forældrenes ansvar. Kan forældrene ikke tage stilling til, om deres børn må bruge det ene eller andet sociale medie?

Åbenbart ikke. For mange har den opfattelse, at det skal staten stå for. Men hvad værre er, så udvider man hele moderkomplekset (censurbehovet) til også at omfatte alle voksne. Det er den logik, man har fulgt kronisk i et årti: At voksne mennesker ikke selv er i stand til at tage stilling til informationer. Derfor skal informationer fjernes. Ikke fordi de er ulovlige (selvom mange proselytter har arbejdet nidkært for at gøre selve sproget ulovligt, forbudt og farligt). Næh, det er fordi, man dybest set mener, at udvalgte grupper skal skånes for at føle sig krænket af, hvad andre mener. Også selvom det er en del af helt almindelige debatter, der kunne forgå i de fleste hjem, på de fleste arbejdspladser eller i almindelige samtaler. Bare ikke på internettet:

Her er det farligt.

Den største fare ved censuren er dog ikke, at vi bliver dummere og uvidende, fordi vi får færre informationer og ser et forkert billede af virkeligheden. Nej. Det farligste ved hele dette absurde og risikable projekt er, at man på grund af censuren lærer en masse mennesker, at det er forbundet med betydelige konsekvenser, hvis man ytrer sig mod synspunkter, der ikke passer magthaverne. Derfor vil mange undgå at ytre sig, også selv om de kunne have haft et værdifuldt og vigtigt bidrag til videnskaben, demokratiet eller politiske beslutninger. Vi ved fra hverdagen, at det er de færreste, der stiller sig op på ølkassen og tager ordet. Det kræver ofte mod. I den tidsalder, vi lever i, hvor cancel culture og karaktermord er hverdag, lukker man implicit munden på rigtig mange mennesker. Resultaterne er ødelæggende for vores civilisation og etiske grundlag:

Vi bliver ikke klogere. Vi lever i lukkede rum, hvor vi ikke kender til folks reelle holdninger. Hvilket eksempelvis har vist sig tilfældet i meningsmålinger, hvor folk ikke har svaret ærligt på, hvem de ville stemme på, fordi det er farligt at mene noget. Hvorfor meningsmålingerne er skudt helt ved siden af.

Er det sådan et samfund, vi ønsker? Et sted, hvor vi ikke tåler kritik? Hvor der kun er nogle få, udvalgte, der har eneret til selveste sandheden? Hvor vi ikke kan stille spørgsmål til hverken logik eller rationale? Hvor politiet skal arrestere folk, der mener noget, andre føler sig krænkede over? Et samfund, hvor vi lever i en skyggerealitet. Skygger, der afslører, at der findes noget, vi ikke kan se. Udover skyggen af det. Hvor mange milliarder opslag har Facebook fjernet de sidste 10 år? Hvor mange videoer har Youtube bandlyst eller skjult? Hvor mange holdninger er forsvundet? Det er jo paradoksalt, at vores digitaliseringsminister kan bekymre sig om demokratiet, når Meta nu fjerner deres censur. Samtidig med, at netop shadow banning, forfalskede søgeresultater og et komplet forfalsket newsfeed er den største trussel med demokratiet siden 1930’erne.

Om lidt vil omfanget af censuren blive afsløret. Det skal blive spændende at følge med i. Men endnu mere interessant bliver det, når EU får Donald Trump på nakken;

Trump har svoret, at nu er det tid til at stå til ansvar for censuren.

Kolding IF løfter sløret for opstartsprogrammet

0

Kolding IF er godt i gang med forberedelserne til forårssæsonen i NordicBet Ligaen under ledelse af klubbens nye cheftræner, Albert Rudé. Med store ambitioner for den kommende sæson har klubben offentliggjort et omfattende opstartsprogram, der skal sikre holdet de bedste forudsætninger for succes.

Programmet består af fem træningskampe, som både giver mulighed for at teste truppen og indarbejde Rudés taktiske idéer:

17. januar: Middelfart – Kolding

23. januar: Skive – Kolding

30. januar: Kamp under træningslejr

6. februar: Kamp under træningslejr

14. februar: Kolding – Vendsyssel

Ambitioner om forårssucces

Opstartsprogrammet byder på en blanding af modstandere fra forskellige niveauer, herunder lokalrivalerne fra Middelfart og NordicBet Liga-kollegaerne Vendsyssel. Derudover er to kampe på træningslejren også på programmet, hvor modstanderne endnu ikke er offentliggjort.

Træningslejren bliver et vigtigt element i Kolding IF’s forberedelser, da det giver holdet en unik mulighed for at arbejde intensivt under optimale forhold.

Med et program, der sigter på at skabe både fysisk og taktisk skarphed, vil Albert Rudé få lejlighed til at sætte sit præg på truppen, der håber på et stærkt comeback i ligaen efter en udfordrende efterårssæson.

Kan gulerødder hjælpe med behandlingen af diabetes?

0

En ny undersøgelse fra Syddansk Universitet (SDU) viser, at gulerødder potentielt kan spille en rolle i behandlingen af type 2-diabetes. Resultaterne, offentliggjort i tidsskriftet Clinical and Translational Science, peger på, at bioaktive stoffer i gulerødder kan hjælpe med at regulere blodsukkeret og forbedre tarmfloraen.

Type 2-diabetes er en global udfordring med stigende tilfælde både i Danmark og internationalt. Herhjemme er antallet af personer med sygdommen mere end firdoblet siden 1996, og behandlingen indebærer ofte medicin og livsstilsændringer. Mange patienter oplever dog bivirkninger ved de gængse lægemidler, hvilket skaber behov for nye løsninger.

Forsøg på mus afslører lovende resultater

Undersøgelsen blev gennemført på mus over en periode på 16 uger. Musene blev fodret med en fedtholdig diæt for at efterligne usunde livsstilsvaner, som ofte ligger til grund for type 2-diabetes. Én gruppe mus fik ti procent frysetørret gulerodspulver i deres kost, mens en anden gruppe ikke gjorde.

Resultaterne viste, at musene, der fik gulerodspulver, havde en bedre regulering af blodsukkeret, målt ved glukosetolerancetests. Desuden blev der observeret en sundere balance i tarmbakterierne hos denne gruppe.

– Vores studie viste, at gulerødder påvirkede sammensætningen af tarmens mikrobiom – de milliarder af mikroorganismer, der lever i tarmen og spiller en vigtig rolle i fordøjelse og sundhed. Hos musene, der spiste gulerødder, blev der observeret en sundere balance mellem tarmbakterierne, siger Morten Kobæk Larsen, lektor ved Klinisk Institut på SDU, i en pressemeddelelse.

Musene havde også flere bakterier, der producerer kortkædede fedtsyrer (SCFA’er), som er kendt for at støtte tarmfunktionen og energiomsætningen.

Hvordan virker gulerødder?

Gulerødder indeholder bioaktive stoffer som falcarinol og falcarindiol, der kan hjælpe cellerne med at optage sukker og dermed regulere blodsukkeret. Ifølge forskerne har disse stoffer også antiinflammatoriske og antibakterielle egenskaber.

– Indtagelse af gulerødder påvirker tarmens bakterier hen imod en sund sammensætning, som gavner musene med type 2-diabetes, forklarer Morten Kobæk Larsen.

Ifølge forskerne påvirker tilberedning mængden af de bioaktive stoffer, men selv efter stegning eller kogning bevares en vis effekt. Dog er rå eller let tilberedte gulerødder det bedste valg for at opnå størst mulig gavn.

Kliniske studier er nødvendige

Selvom resultaterne er lovende, understreger forskerne, at studiet er udført på mus. Det næste skridt er derfor at gennemføre kliniske studier på mennesker.

– Sådanne studier er dog dyre, og vi arbejder på at skaffe eksterne midler til i første omgang at kunne udføre et mindre studie med de oprensede bioaktive stoffer, der kan bane vejen for større undersøgelser og dokumentation for en forebyggende effekt, siger Lars Porskjær Christensen, professor i analytisk kemi ved SDU.

Indtil videre er der altså brug for mere forskning for at bekræfte effekten hos mennesker.

Forskerne antyder dog, at dagligt indtag af 30-40 gram rå eller let tilberedte gulerødder kan have en positiv effekt. Særligt sorter som ‘Night Bird’, en lilla gulerod med højt indhold af bioaktive stoffer, fremhæves.

Studiet blev finansieret af Odense Universitetshospitals forskningsfond og er udført i samarbejde med forskere fra Odense Universitetshospital og Københavns Universitet.

Mie Olise Kjærgaard udfordrer grænserne på Trapholt

0

Trapholt i Kolding præsenterer fra den 16. januar 2025 udstillingen Agile Aggressions, skabt af den internationalt anerkendte kunstner Mie Olise Kjærgaard. Udstillingen, som bliver Kjærgaards største museumsprojekt i Danmark, består af helt nye værker, der er udviklet specifikt til Trapholt.

Ifølge museet omfatter udstillingen både store malerier og en 60 kvadratmeter stor installation, hvor besøgende kan bevæge sig ind i et kunstværk og opleve en kombination af visuelle og auditive elementer. Installationen består af et 275 kvadratmeter stort lærred, spejlgulv, siddepladser og et specialkomponeret lydspor.

En anderledes tilgang til kvindemotivet

I en pressemeddelelse fremhæver Trapholt, hvordan Mie Olise Kjærgaard arbejder med kvindelige motiver, der udfordrer traditionelle fremstillinger i kunsten. Hendes værker viser kvinder i dynamiske og uventede situationer – eksempelvis på skateboards, i rockbands og som drageryttere. Museumsinspektør og kurator Katrine Stenum Poulsen beskriver værkerne som “portaler ind i en alternativ virkelighed” og fremhæver kunstnerens evne til at kombinere ekspressiv teknik med store formater.

Foto: Kenneth Stjernegaard.

Mie Olise Kjærgaard, der både er uddannet kunstner fra Central St. Martins i London og arkitekt fra Arkitektskolen Aarhus, forklarer i pressemeddelelsen, at hendes værker undersøger mod og handlekraft.

– Jeg er interesseret i at `skyde sig selv af`, altså i at give los. Mine motiver er den omvendte Emma Gad – med fokus på at være modig frem for ’ordentlig’. Jeg vil gerne skabe en arena og et fællesskab, hvor vi tør risikere at tabe ansigt. Tør falde. Stå ude af balance. For det er nødvendigt, hvis vi vil have ægte frihed. Det raseri, vi kan spore i malerierne, er dybt alvorligt – omend de vigtige antydninger af humor, udtaler hun.

Foto: Nicolai Bejder.
Foto: Kenneth Stjernegaard

Del af en større udstillingsrække

Agile Aggressions er en del af udstillingsrækken Maleriske Sansninger, hvor Trapholt samarbejder med danske kunstnere om at undersøge maleriets rolle og potentiale i samtiden. Tidligere har kunstnere som Erik A. Frandsen og Malene Landgreen været en del af rækken, som er støttet af blandt andre Det Obelske Familiefond.

Udstillingen kan opleves frem til den 23. november 2025.

Jesper Jensen stopper som landstræner

0

Det kvindelige håndboldlandshold skal have ny landstræner. Det står klart, efter Jesper Jensen har meddelt DanskHåndbold, at han ikke længere ønsker at stå i spidsen for Håndboldkvinderne. Jesper Jensen stopper på posten den 30. juni 2025. Parterne havde ellers papir på en aftale frem til sommeren 2026.

Jesper Jensen har stået i spidsen for Håndboldkvinderne siden marts 2020. I størstedelen af hans landstrænerperiode har han samtidig været cheftræner for Team Esbjerg, men siden sommeren 2024 har han udelukkende skulle koncentrere sig om landstrænerjobbet på fuldtid.

– Vi er virkelig ærgerlige over, at Jesper Jensen ikke længere ønsker at være landstræner. Vi havde set frem til hans fortsatte ledelse, hvor han med sin fuldtidsansættelse havde ro på til at videreudvikle holdet. Men vi har også respekt for, at han efter fem år har behov for at prøve noget andet, siger sportschef i DanskHåndbold Morten Henriksen.

– Jesper Jensen har gjort et fantastisk stykke arbejde for Håndboldkvinderne og dansk håndbold som helhed. At kvalificere holdet til seks semifinaler i streg ved store mesterskaber og vinde tre bronzemedaljer og to sølvmedaljer er ekstremt flot. Der er ingen tvivl om, at Jesper Jensen afleverer Håndboldkvinderne et bedre sted, end hvor han startede for fem år siden, og det vil vi gerne takke ham for, siger Morten Henriksen.

Jesper Jensen sætter følgende ord på sin beslutning om at stoppe som landstræner:

– Jeg har i mine snart fem år som landstræner været enormt glad for jobbet, og det er jeg sådan set stadig. Men jeg må også erkende, at jeg savner håndbold i hverdagen. Jeg savner den daglige udvikling og sparring med spillerne, og jeg savner selv at være på gulvet i hallen og se spillerne rykke sig. Derfor har jeg besluttet mig for at stoppe som landstræner, siger Jesper Jensen og tilføjer:

– Jeg er megastolt af det arbejde, vi har lavet med kvindelandsholdet. Det gælder både spillere, ledergruppen omkring holdet, DanskHåndbold og ikke mindst klubberne, som jeg har nydt at arbejde sammen med. Dansk kvindehåndbold er inde i en rivende udvikling, og det har alle ovenstående en enorm stor aktie i. Så tak til alle for at have været med til at bringe Håndboldkvinderne op på den hylde, hvor de spiller med om medaljer uanset, hvor de stiller op. Det har været et kæmpe privilegium at stå i spidsen for, slutter Jesper Jensen.

DanskHaandbold går nu i gang med at finde afløseren for Jesper Jensen.

Det bliver dyrere at køre i bus

0

Sydtrafik justerer deres priser fra søndag den 19. januar, hvor de sammen med de øvrige trafikselskaber i regionen sætter priserne op på busbilletter. Prisjusteringerne for flextrafik vil træde i kraft dagen efter, mandag den 20. januar, oplyser selskabet til AVISEN.

I 2025 er takstloftet sat til 3,6 procent, men Sydtrafik har valgt ikke at udnytte hele denne mulighed. Den samlede gennemsnitlige stigning på tværs af de forskellige billettyper i busserne bliver derfor kun på 2 procent, mens priserne for Flextur stiger med gennemsnitligt 3 procent.

Stigningen på 2 procent fordeler sig forskelligt afhængigt af billettypen. Enkeltbilletter, der købes via app eller kontant hos chaufføren, forbliver uændrede og koster fortsat 26 kr. for en billet til 2 zoner for voksne. Derimod stiger prisen for den samme rejse på Rejsekortet fra 22,75 kr. til 23,25 kr. for en voksen passager.

Prisen for et pendlerkort til 2 zoner stiger fra 420 kr. til 435 kr. for fri kørsel i 30 dage. For dem, der benytter Flextur til at blive kørt direkte fra adresse til adresse, vil det være kilometertaksten, der stiger. Minimumsbeløbet på 50 kr. forbliver uændret, mens kilometertaksten stiger med 0,25 kr. pr. kilometer.

De nye priser er en del af Sydtrafiks årlige justering og afspejler en kombination af driftsomkostninger og prisreguleringer, som gælder for både busser og flextrafik.

Ny stor tv-aftale i håndbold

0

Milepælsaftale med Viaplay Group sikrer dækning af europæiske klubkonkurrencer og EHF EURO-events i Danmark, Sverige, Norge, Færøerne og Finland frem til 2030.

Europæisk klub- og landshåndbold får et stærkt fodfæste i Skandinavien i de kommende år efter en omfattende tv-aftale med Viaplay Group AB, den førende underholdningsudbyder i Norden.

Aftalen omfatter dækningen af de europæiske klubhåndboldkonkurrencer samt mændenes og kvindernes EHF EURO frem til 2030.

På klubniveau vil alle kampe i mændenes og kvindernes EHF Champions League, EHF European League samt finalerne i EHF European Cup blive sendt live i Danmark, Færøerne, Finland, Norge og Sverige.

Desuden omfatter aftalen gratis højdepunktsdækning, hvis et hold fra de nævnte lande når EHF FINAL4-turneringerne.

Transmissionen af kampe starter den 11. januar med tilbagekomsten af EHF Champions League Women og EHF European League Women. Aftalen omfatter derefter resten af sæsonen 2024/25 samt alle sæsoner frem til og med 2029/30.

I Danmark vil den nye aftale gælde sammen med den eksisterende aftale med Danmarks Radio (DR), som dækker én kamp per runde i mændenes og kvindernes EHF Champions League i den nuværende og sæsonen 2025/26.

Gratis tv-dækning af EHF EURO

På landsholdsplan vil alle kampe med de svenske, danske, norske, færøske og finske håndboldlandshold ved mændenes og kvindernes EHF EURO 2028 og 2030 samt kvalifikationskampe/EHF EURO Cup-kampe uden for de nævnte lande få gratis live dækning under den nye aftale.

Aftalen med Viaplay Group AB er en forlængelse af den eksisterende kontrakt, som dækkede EHF EURO i 2022, 2024 og 2026.

EHF’s flagskibslandsholdsbegivenhed vender tilbage flere gange til Skandinavien frem til 2030, med mændenes EHF EURO 2026 som værtsland i Danmark, Sverige og Norge; kvindernes EHF EURO 2028 som værtsland i Norge, Danmark og Sverige og kvindernes EHF EURO 2030 som værtsland i Tjekkiet, Polen og Danmark.

Også inkluderet i de rettigheder, som Viaplay har erhvervet, er mændenes og kvindernes EHF Beach Handball EURO i 2027 og 2029. Derudover vil Viaplay og den nationale tv-station TV2 Norge dele rettighederne relateret til EHF EUROs samt EHF Champions League og EHF European League i Norge. Dette samarbejde starter også med EHF Champions League-kampene den kommende weekend, den 11./12. januar 2025.

Martin Hausleitner, generalsekretær i European Handball Federation, siger: “Den Europæiske Håndboldforbund er meget glade for at have sikret aftalen med Viaplay Group AB. Dette markerer forlængelsen af et langvarigt og vigtigt partnerskab i en af de nøgleområder for europæisk håndbold. Aftalen sikrer omfattende dækning af de fremtidige EHF EUROs og skaber dermed et solidt fundament for sportens videre udvikling og vækst.”

David Szlezak, administrerende direktør for EHF Marketing, siger:

– Dette er en milepælsaftale for europæisk klubhåndbold, som giver os mulighed for at bringe de bedste klubkonkurrencer til både vores eksisterende fanbase og nye målgrupper. Med sin længde frem til 2030 sikrer aftalen omfattende dækning af vores premium-konkurrencer, herunder øget synlighed for vores sponsorer og partnere. Denne udvikling er ikke kun gavnlig for europæisk håndbold som sådan, men også for alle de skandinaviske klubber, der deltager i vores konkurrencer.

Dødsfald Kolding den 8. januar 2025

0

Preben Dahl Krigslund
1953 – 2025

Ingerlise Madsen
1954 – 2025

34-årig anholdt for narkokriminalitet fremstilles i dag

0

En 34-årig mand blev tirsdag formiddag anholdt af Sydøstjyllands Politi på sin bopæl i Kolding. Anholdelsen skete som led i en politiaktion og er en del af en efterforskning, der omhandler køb og salg af euforiserende stoffer via en krypteret beskedtjeneste.

Manden er sigtet for i 2023 og 2024 at have købt og videresolgt mindst 4,5 kilo kokain:

– Han er sigtet for i flere tilfælde i 2023 og 2024 at have købt og videresolgt ikke under 4,5 kilo kokain, oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Ifølge Sydøstjyllands Politi blev den krypterede beskedtjeneste brugt til at koordinere narkotikahandlen, og sagen betegnes som omfattende.

Grundlovsforhør med begæring om dørlukning

Den 34-årige fremstilles i grundlovsforhør onsdag, hvor anklagemyndigheden vil begære dørlukning for at beskytte efterforskningen. Det præcise tidspunkt for grundlovsforhøret var endnu ikke fastlagt, da Sydøstjyllands Politi udsendte meddelelsen.

Af hensyn til den videre efterforskning har politiet ikke yderligere kommentarer til sagen.

Færdselsindsats afslører 24 forseelser på én dag i Kolding

0

Sydøstjyllands Politi gennemførte tirsdag en målrettet færdselskontrol i Kolding, hvor flere bilister blev taget i at bryde færdselsreglerne. Politikommissær Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd fortæller, at indsatsen blandt andet resulterede i sigtelser for brug af håndholdt mobil, manglende selebrug og overtrædelser ved fuld stop.

Flere sager om færdselsforseelser

Under indsatsen blev der registreret 11 sager om manglende overholdelse af fuldt stop på Sygehusvej mellem kl. 09.30 og 12.35. Derudover blev ni bilister sigtet for at bruge håndholdt mobiltelefon under kørsel på strækninger som Skovvangen, Sønderjyske Motorvej og Fynsvej.

Tre bilister blev desuden sigtet for ikke at bruge sikkerhedssele, og politiet registrerede også enkelte overtrædelser af registreringsbekendtgørelsen.

Mand sigtet for narkokørsel uden kørekort

En af de mere alvorlige sager fandt sted på Vejlevej kl. 11.15, hvor en 42-årig mand fra Vejle blev stoppet for at føre et køretøj under påvirkning af euforiserende stoffer. Manden havde heller ikke et gyldigt kørekort, fortæller politikommisæren.

Formål med indsatsen

Ifølge politikommissær Arno Rindahl Petersen er sådanne kontroller en vigtig del af politiets arbejde med at forebygge ulykker og forbedre trafikkulturen.

– Hvis vi havde kørt i seks timer og ikke fundet én eneste mobiltelefon, så havde jeg jo været glad. Men det er desværre ikke tilfældet. Uopmærksomhed i trafikken, manglende seler og overtrædelse af røde lys er alt sammen ting, der kan føre til alvorlige uheld, udtaler han.

Politikommissæren håber dertil, at færdselsaktioner som denne kan bidrage til at skabe varige ændringer i trafikanternes adfærd.

– Hvis vi med vores kontroller kan få folk til at lære lidt og tænke sig om, så kan det være, at dem, vi sigtede i går, overvejer, om de skal lade være med at bruge telefonen fremover, siger han.

Politiet havde desuden fokus på andre trafikale udfordringer, herunder cyklister uden lys i morgentimerne og sikkerheden omkring skolerne.

Pakke brød i brand på kogeplade i etageejendom

0
KRIMI. En anmeldelse om brand i en etageejendom på Frederik 7s Vej i Kolding mandag klokken 11.01 viste sig heldigvis at være begrænset. Patrulje og...

Massiv interesse for KIF’s skæbnekamp

0
KIF Kolding og Aarhus Håndbold mødes søndag i den afgørende tredje kamp om at spille videre om oprykning til Bambuni Herreligaen, og der er...

Dobbelt dansk VM-guldvinder indstiller karrieren

0
Dobbelt VM-guldvinder Nikolaj Øris stopper karrieren efter sæsonen, når Bjerringbro-Silkeborg-profilen siger farvel efter 20 sæsoner i klubben. En dobbelt dansk VM-guldvinder indstiller karrieren til sommer. Bjerringbro-Silkeborg...

Kolding-klub med i prisvindende projekt for børn med handicap

0
Et lokalt idrætstilbud i Kolding er en del af et landsdækkende parasportprojekt, der netop er blevet hædret med en af de største priser på...

Kolding-bryggeri kan genvinde titel som Danmarks bedste alkoholfri øl

0
Et lokalt bryggeri fra Kolding er igen med helt fremme, når Danmarks bedste alkoholfri øl skal kåres i Tivoli senere på året. Bryggeriet Åben har...

SF efter Fredericia-sag: Vi har brug for nationalt sprøjteforbud

0
LOKALT. Fredericia Kommune mangler én enkelt aftale, før beskyttelsen af de boringsnære beskyttelsesområder kan færdigmeldes. Ifølge SF's lokale byrådsmedlem Malene Søgaard-Andersen er 93 procent...