Hammer, økse og stjålet bil: 30-årig kvinde sigtet efter villaindbrud

0

Sydøstjyllands Politi har sigtet en 30-årig kvinde fra Risskov efter et indbrud i en villa på Slåtoftvej i Sjølund, Kolding Kommune.

Indbruddet fandt sted mellem tirsdag klokken 12.00 og onsdag klokken 18.30, hvor beboeren opdagede det og kontaktede politiet.

Ifølge politikommissær Arno Rindahl Petersen blev der knust en rude i indgangsdøren for at skaffe adgang til villaen.

– Man finder en hammer der på stedet, som formentlig er brugt til at knuse døren. Og man finder også en økse, som man har brugt til at smadre en dør ind til et værksted, forklarer han.

Tyvekosterne omfattede blandt andet et tv, et surround-anlæg, værktøj, en vase og en mikroovn. Fra adressen blev der desuden stjålet en bil, som hurtigt blev en central del af efterforskningen.

– Vi lavede en efterforskning på en stjålet nummerplade, som ledte os til en bil på Pindsmøllevej i Hørning, fortæller Arno Rindahl Petersen.

Ved bilen fandt politiet flere af tyvekosterne, hvilket førte til anholdelsen af en kvinde fra Risskov.

Den 29-årige kvinde blev sigtet for indbruddet samt brugstyveri af bilen. Hun blev efterfølgende løsladt efter afhøring, men sigtelsen opretholdes.

Politiet arbejder videre på sagen for at afklare de nærmere omstændigheder. Det er endnu uvist, om kvinden handlede alene.

Stærke erhvervspartnerskaber skal sikre bæredygtig vækst i Kolding

0

Kolding Kommune tager et nyt skridt mod bæredygtig vækst med lanceringen af en ny erhvervspolitik, der opfordrer til samarbejde og partnerskaber mellem virksomheder, uddannelsesinstitutioner, Business Kolding og kommunen. Erhvervslivet har været en aktiv del af udviklingen af politikken, og den fokuserer på at indfri mål og ambitioner gennem en række forpligtende partnerskaber og projekter.

Tre centrale udfordringer, som også giver stort vækstpotentiale, er blevet identificeret i erhvervspolitikken: mere arbejdskraft, øget innovation og grøn omstilling. Disse fokusområder er blevet fastlagt i tæt samarbejde med erhvervslivet og andre aktører og er baseret på analyser fra IRIS Group og Dansk Industri. Politikens grundtanke er, at komplekse problemer skal løses i fællesskab.

Kolding Kommunes borgmester Knud Erik Langhoff understreger betydningen af samarbejde:

– Ingen aktører kan løse fremtidens udfordringer alene. Derfor har vi brug for et stærkt og tillidsfuldt samarbejde, der går på tværs af erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og kommune. Formålet med den nye erhvervspolitik er netop at sikre rammen for stærke partnerskaber, hvor vi sammen sætter retning og rykker på dagsordener, der skaber bæredygtig vækst, siger han.

Erhvervspolitikken bygger videre på de erfaringer, Kolding Kommune allerede har med erhvervspartnerskaber, men den systematiserer og fokuserer indsatsen mod tre hovedområder:

Sammen om at fremme adgang til arbejdskraft og fremtidens kompetencer

Sammen om at styrke innovation og designtænkning

Sammen om at stimulere grøn omstilling og ESG (Environmental, Social, Governance)

Business Kolding får en central rolle i at varetage den direkte kontakt til virksomhederne. Sammen med Kolding Kommune har Business Kolding indgået en ny rammeaftale for 2025, som skal hjælpe med at realisere de ambitioner, der er beskrevet i erhvervspolitikken.

Ole Rudbeck Petersen, bestyrelsesformand for Fonden Business Kolding, ser positivt på samarbejdet:

– Erhvervspolitikken og rammeaftalen adresserer de centrale og tværgående udfordringer, som Koldings virksomheder har. Vi ser frem til i et partnerskab at arbejde sammen med Kolding Kommune og uddannelsesinstitutionerne om fremtidens arbejdskraft, innovation og ESG-opgaverne, som vi skal løfte, siger Ole Rudbeck Petersen.

Erhvervspolitikken er ikke en isoleret indsats, men hænger tæt sammen med andre prioriterede indsatser i kommunen, såsom bosætning, uddannelse og infrastruktur. Den skal også bidrage til at realisere Kolding Kommunes bæredygtighedspolitik og styrke kommunens position som en bæredygtig vækstmotor i regionen.

Uheld på E20 Taulovmotorvejen fra Fredericia mod Kolding

0

Der er opstået et uheld på E20 Taulovmotorvejen fra Fredericia mod Kolding N mellem Taulov og Kolding, hvor højre spor er spærret på grund af vragdele på vejen. Vejhjælp er til stede og arbejder på stedet for at få ryddet op.

Der er i øjeblikket længere rejsetid og kø, og trafikanter må forvente en forlænget rejsetid på mellem 10 og 30 minutter. Normal rejsetid forventes først at være tilbage efter myldretiden.

Vær opmærksom på vejforholdene, og pas på, hvis du skal køre i området. Det er glat.

Mette Frederiksen reagerer på Trumps udmeldinger om Grønland

0

Statsminister Mette Frederiksen har i dag givet en opdatering om situationen omkring Grønland, efter de seneste udmeldinger fra tidligere præsident Donald Trump om øens fremtid.

Statsministeren har haft en række møder og samtaler for at koordinere Danmarks og Rigsfællesskabets svar på situationen. I morges mødtes hun med Grønlands landsstyreformand, Múte B. Egede, og har derudover været i telefonisk kontakt med flere europæiske ledere. Der er også blevet arbejdet intensivt på at forberede det kommende halvårlige Rigsmøde og Kontaktudvalgsmøde, som finder sted på fredag mellem Færøerne, Grønland og Danmark.

Mette Frederiksen understreger, at det ikke er alt, der kan deles offentligt i denne forbindelse, men forsikrer om, at regeringen arbejder hårdt på at varetage både Danmarks og Rigsfællesskabets interesser i denne situation.

– Vi gør alt, hvad vi kan, for at varetage Danmarks – og Rigsfællesskabets – interesser. USA er Danmarks tætteste allierede, og vi har kun en interesse i et stærkt samarbejde, siger statsministeren og fortsætter: – Det gør vi vores for at understøtte – også i disse dage.

Hun kommenterer også USA’s interesse i Arktis og Grønland, som ifølge hende ikke er noget nyt. USA har i mange år været optaget af Arktis, og i den nuværende geopolitiske situation, hvor verden bliver stadig mere urolig, ser Mette Frederiksen det som naturligt, at Nordatlanten får mere opmærksomhed.

– Jeg synes, det er helt naturligt, at USA er optaget af Arktis og Grønland. Det har de været gennem flere årtier, og i en stadig mere urolig verden bliver Nordatlanten kun vigtigere. Det kalder på mere – og ikke mindre – samarbejde mellem allierede, siger Mette Frederiksen.

Der har også været rejst spørgsmål om Grønlands selvstændighed, og her understreger statsministeren, at det er en beslutning, der skal tages i Nuuk, og at Grønland har retten til at definere sin egen fremtid.

– Jeg forstår godt, at det er et udbredt ønske i Grønland. Og vil derfor gerne gentage, at det er en beslutning, der starter og slutter i Nuuk. Grønland er grønlændernes, og som Múte B. Egede har sagt, så er det grønlænderne selv, der skal definere deres fremtid. På intet tidspunkt kommer Danmark til at modarbejde den proces, siger Mette Frederiksen.

Hun afslutter sin udtalelse med at erkende de mørke kapitler i Danmarks historie sammen med Grønland og understreger nødvendigheden af at arbejde for et ligeværdigt fællesskab mellem de tre lande i Rigsfællesskabet. Statsministeren mener, at det er en vigtig opgave at sikre, at Grønland, Færøerne og Danmark ser sig selv som ligeværdige i fællesskabet.

– Vi har nogle mørke kapitler i vores historie sammen, som vi fra dansk side må konfrontere. Og jeg vil gøre mit til, at alle tre lande og alle tre folk kan se sig selv – og oplever sig selv – som en ligeværdig del af et fællesskab. Og gerne et fællesskab, der udvikler og fornyer sig, siger Mette Frederiksen.

Afslutningsvis understreger hun vigtigheden af at holde fast i alliancen og partnerskabet med USA, i NATO og i EU.

– Dét er opgaven nu. Og så skal vi holde fast i alliancen og partnerskabet med USA, i NATO og i EU, afslutter Mette Frederiksen.

FMS fokuserer på studiemiljø og trivsel for studerende

0

På Fredericia Maskinmesterskole (FMS) er studiemiljø og de studerendes trivsel et centralt fokusområde. Nina Mather, studievejleder på FMS, og Trine Duedahl, den nye studiechef, arbejder begge intensivt for at sikre, at de studerende trives både fagligt og socialt.

Nina Mather beskriver sit arbejde som studievejleder som alsidigt og nært. Hun taler med mange af de studerende allerede før de starter på FMS. Her handler det ikke kun om at forklare om uddannelsen, men også om at give de nye studerende et klart billede af, hvad de kan forvente på FMS, og hvordan de bedst kan organisere deres læring. – Jeg taler med rigtig mange af dem, der starter her, allerede inden de starter. Her er det vigtigt dels at få fortalt om uddannelsen, men også, hvad det er, FMS kan, forklarer Nina.

Når de nye studerende begynder, er det hendes opgave at hjælpe dem med at forstå og strukturere deres studieforløb. – Det kan være et studieoverblik i forhold til, hvad det er, man lærer, og hvordan man bedst organiserer sin læring, siger Nina. Hun påpeger, at mange studerende oplever frustrationer i starten, især på grund af den stejlere læringskurve, som kan føre til usikkerhed og bekymringer. – Vi har derfor også et stort fokus på dette i vores studiestartsforløb, understreger hun.

En vigtig del af Ninas arbejde er at støtte studerende, når der opstår udfordringer undervejs. – Hvis der f.eks. er noget i privatlivet, som generer, så kommer de studerende også og har brug for hjælp til at balancere de problemstillinger, der kan være, siger Nina og understreger, at hendes rolle er at støtte og guide studerende videre til den rette hjælp, hvis det er nødvendigt. Hun fremhæver vigtigheden af at have et trygt og fortroligt rum. – Der er jo mange ting, som aldrig kommer videre end her. Men jeg understøtter dem stadig, siger Nina og understreger, at hendes rolle ikke er at fungere som psykolog, men som en støttefunktion.

Fastholdelse og samarbejde på FMS

En vigtig opgave for både Nina og Trine er at sikre, at de studerende får en god og støttende start på deres uddannelse. Trine Duedahl, den nye studiechef, der tiltrådte i november 2024, er meget fokuseret på både det faglige og sociale studiemiljø. – Jeg kan rigtig godt lide at hjælpe til med, at mennesker lykkes, om de er studerende, elever eller medarbejdere. Det er det, der motiverer mig. Det, at jeg kan være med til at skabe et miljø, hvor mennesker føler sig støttet og kan vokse, det er det, jeg brænder for, fortæller Trine.

Trine understreger vigtigheden af, at studiemiljøet skal være sundt og produktivt. – Vi ved, at fagligheden er vigtig, men vi kan ikke bære studerende igennem udelukkende på den. Det er vigtigt, at der er tænkt på alt det omkring dem – studiemiljøet, relationerne og de sociale aspekter, siger Trine. En stor del af hendes arbejde er at holde dialogen åben og konstant være opmærksom på de studerendes trivsel.

Trine nævner et konkret eksempel på, hvordan hun arbejder med de studerendes behov: – Jeg talte for nylig med studerende på fjerde semester, hvor vi diskuterede, hvad der kunne have hjulpet dem tidligere på uddannelsen. Der kom blandt andet et ønske om tidligere fokus på matematik, og det satte vi hurtigt i gang med at løse. Det blev hurtigt besluttet at oprette en matematiklektiecafé for de studerende på første semester, som er et konkret initiativ til at støtte de studerende i deres faglige udfordringer.

Trine påpeger i den sammenhæng vigtigheden af at handle hurtigt på feedback fra de studerende. – Jeg er ikke til at vente to år med beslutninger. Når vi hører om udfordringer fra de studerende, skal vi tage dem seriøst og agere med det samme, siger hun. Trine understreger, at matematik er en stor barriere for mange studerende, men at FMS er klar til at støtte dem med ressourcer og hjælp. -Matematik er ofte en barriere, men vi hjælper studerende med at overvinde denne udfordring. Det handler om at skabe de rette rammer, så de ikke føler sig begrænsede, forklarer hun.

Et andet vigtigt aspekt, som både Trine og Nina arbejder med, er fastholdelsen af studerende. – Dialogen med de studerende er vigtig, og vi starter et tæt samarbejde med dem allerede på første semester. Det giver os mulighed for at opdage problemer udfordringer tidligt og finde løsninger, før de bliver større, fortæller Trine. Trine ser også en positiv udvikling i, hvordan de studerende selv tager ansvar for deres uddannelse og hjælper hinanden. – Det sociale fællesskab er en stor del af det, der gør FMS til et godt sted at studere, siger Trine.

Trine bemærker også, at de studerende i dag er mere engagerede i deres uddannelse og tør stille krav. – De studerende i dag er opdraget til at have deres mening og ønsker respektfuld opmærksomhed. Det er en positiv udvikling, og det skal vi som uddannelsesinstitution tage alvorligt, siger Trine.

Trine og Nina er begge engagerede i at skabe et læringsmiljø, der er både fagligt og socialt stærkt. Trine ser fremtiden for FMS som et sted, hvor studerende kan føle sig set og hørt. – Vores mål er at gøre FMS til et sted, hvor alle studerende føler sig set og hørt. Vi vil fortsat arbejde med at skabe et sundt læringsmiljø, der understøtter både personlig og faglig udvikling, afslutter Trine.

Den værste censur er selvcensur

0

Vi har en frygtelig uoplyst digitaliseringsminister, når det gælder det omfattende censurarbejde, der har skadet vestens og demokratiernes vitale interesser det sidste årti. Efter Meta meddelte, at de fjerner de berygtede “fact checkers” og genindfører ytringsfrihed på deres platforme, er mange proselytter for moderstaten gået op i limningen. Men de er på den forkerte side af historien. Censur har altid været kendetegnet for diktaturer, ikke demokratier. Altid.

Det er besynderligt at såkaldte frie medier kan være fortalere for betragtelige begrænsninger i retten til at give sin mening til kende. Men arkiverne er proppet med artikler, vinkler og journalistiske meninger om alle herlighederne ved censur. Læg dertil en nidkær selvtilfredsstillelse i at have eneretten til mikrofonen, stik mod alle fornuftige og intelligente betragtninger om, at man kun kan blive klogere ved at lytte til argumenter, der strider mod ens egne: Det er på den måde, man kan finde brister og fejl i ens konklusioner. Det er således, at man får ny viden og nye erkendelser.

Danske Digitale Medier har i hele sin eksistens været en del af den spirende fornyelsesproces, hvor nye informationsstrømme finder deres plads i en kompleks verden. Vi er blev mødt af alle de klassiske angreb fra gammelmedierne; personangreb, latterliggørelse, hån, nedgørelse, løgn og bedrag. Forleden kunne chefredaktøren på Fredericia Dagblad (og Vejle Amts Folkeblad) lykkeligt meddele sine læsere, at alle de penge der kommer ind, går til ny journalistisk. Bladet er ejet af Danmarks største mediekoncern med hovedsæde i Vejle, der på deres egen hjemmeside forklarer, at de har klaret sig, blandt andet, på grund af:

Investering i værdipapirer.

Vi mangler at høre, hvordan det hænger sammen med at økonomien fra læserne går til journalistik. Koncernen investerer i værdipapirer, og modtager størstedelen af sine indtægter fra de danske skatteborgere; via statskassen i redaktionelt bidrag og via kommunekasserne, der hvor de opererer. Mage til hykleri skal man lede længe efter.

Men godt for os. For det betyder, at vi har en plads og en berettigelse i den mediestrøm, der eksisterer. Vi hylder pluralisme. Derfor er vi også glade for, at der findes gammelmedier, lidt endnu. Også disse vil forsvinde og blive erstattet af ny formidling, før eller senere. I den æra, hvor papir var det vigtigste kommunikationsmedie (og der er ved at være meget længe siden), var disse medier den primære kilde for mange danskere. De har forfejlet opgaven med at transformere sig. Man har stædigt holdt fast i en hensvunden tid, hvor man har opbygget et kedeligt modsætningsforhold til den frie informationsdeling. Det er nærmest en psykologisk opgave at finde forklaringer herop, men det er nærliggende at tænke, at det skyldes overlevelseinteresse:

Ønsket om at beholde indflydelse og relevans, økonomi og mandskab. Men man har ikke været loyale overfor ens egne. Utallige bladfolk er blevet fyret undervejs, ofte med besparelser som forklaring. Og dem, der er der nu, kan heller ikke vide sig sikker. Ganske vist er der løfter om, at politikerne vil komme til undsætning igen og igen; “for demokratiets skyld”. Men uanset, hvor meget man betaler fra statskassen, kan man altså ikke tvinge folk til at læse eller se med.

Eller kan man? Det er det, man bør bemærke i forbindelse med gammelmediernes omfattende opbakning til begrænsninger af ytringsfriheden. Utallige artikler har nemlig handlet om alle farlighederne ved ytringer og fri informationsdeling. På trods af at den reelt farlige andel af informationer er nærmest ubegribelig lille. Samtidig er der langt mere principielle spørgsmål på spil. På en klar førsteplads kommer “hvem skal bestemme, hvad der er rigtigt og forkert”. Ja, hvem skal det? På en andenplads kommer “hvorfor må du ikke selv bestemme, hvad du mener, er rigtigt eller forkert”? Alene disse to spørgsmål burde være nok til at yderligere diskussion om det farlige ved at omfavne censur og totalitarisme. Igen og igen tudes man ørerne fulde med “tænk på børnene”. Som om, at ingen digitale platforme i forvejen, og lovpligtigt, går meget målrettet efter netop at beskytte børn og fjerne indhold straks, der er risikabelt. Men det er samtidig også forældrenes ansvar. Kan forældrene ikke tage stilling til, om deres børn må bruge det ene eller andet sociale medie?

Åbenbart ikke. For mange har den opfattelse, at det skal staten stå for. Men hvad værre er, så udvider man hele moderkomplekset (censurbehovet) til også at omfatte alle voksne. Det er den logik, man har fulgt kronisk i et årti: At voksne mennesker ikke selv er i stand til at tage stilling til informationer. Derfor skal informationer fjernes. Ikke fordi de er ulovlige (selvom mange proselytter har arbejdet nidkært for at gøre selve sproget ulovligt, forbudt og farligt). Næh, det er fordi, man dybest set mener, at udvalgte grupper skal skånes for at føle sig krænket af, hvad andre mener. Også selvom det er en del af helt almindelige debatter, der kunne forgå i de fleste hjem, på de fleste arbejdspladser eller i almindelige samtaler. Bare ikke på internettet:

Her er det farligt.

Den største fare ved censuren er dog ikke, at vi bliver dummere og uvidende, fordi vi får færre informationer og ser et forkert billede af virkeligheden. Nej. Det farligste ved hele dette absurde og risikable projekt er, at man på grund af censuren lærer en masse mennesker, at det er forbundet med betydelige konsekvenser, hvis man ytrer sig mod synspunkter, der ikke passer magthaverne. Derfor vil mange undgå at ytre sig, også selv om de kunne have haft et værdifuldt og vigtigt bidrag til videnskaben, demokratiet eller politiske beslutninger. Vi ved fra hverdagen, at det er de færreste, der stiller sig op på ølkassen og tager ordet. Det kræver ofte mod. I den tidsalder, vi lever i, hvor cancel culture og karaktermord er hverdag, lukker man implicit munden på rigtig mange mennesker. Resultaterne er ødelæggende for vores civilisation og etiske grundlag:

Vi bliver ikke klogere. Vi lever i lukkede rum, hvor vi ikke kender til folks reelle holdninger. Hvilket eksempelvis har vist sig tilfældet i meningsmålinger, hvor folk ikke har svaret ærligt på, hvem de ville stemme på, fordi det er farligt at mene noget. Hvorfor meningsmålingerne er skudt helt ved siden af.

Er det sådan et samfund, vi ønsker? Et sted, hvor vi ikke tåler kritik? Hvor der kun er nogle få, udvalgte, der har eneret til selveste sandheden? Hvor vi ikke kan stille spørgsmål til hverken logik eller rationale? Hvor politiet skal arrestere folk, der mener noget, andre føler sig krænkede over? Et samfund, hvor vi lever i en skyggerealitet. Skygger, der afslører, at der findes noget, vi ikke kan se. Udover skyggen af det. Hvor mange milliarder opslag har Facebook fjernet de sidste 10 år? Hvor mange videoer har Youtube bandlyst eller skjult? Hvor mange holdninger er forsvundet? Det er jo paradoksalt, at vores digitaliseringsminister kan bekymre sig om demokratiet, når Meta nu fjerner deres censur. Samtidig med, at netop shadow banning, forfalskede søgeresultater og et komplet forfalsket newsfeed er den største trussel med demokratiet siden 1930’erne.

Om lidt vil omfanget af censuren blive afsløret. Det skal blive spændende at følge med i. Men endnu mere interessant bliver det, når EU får Donald Trump på nakken;

Trump har svoret, at nu er det tid til at stå til ansvar for censuren.

Kolding IF løfter sløret for opstartsprogrammet

0

Kolding IF er godt i gang med forberedelserne til forårssæsonen i NordicBet Ligaen under ledelse af klubbens nye cheftræner, Albert Rudé. Med store ambitioner for den kommende sæson har klubben offentliggjort et omfattende opstartsprogram, der skal sikre holdet de bedste forudsætninger for succes.

Programmet består af fem træningskampe, som både giver mulighed for at teste truppen og indarbejde Rudés taktiske idéer:

17. januar: Middelfart – Kolding

23. januar: Skive – Kolding

30. januar: Kamp under træningslejr

6. februar: Kamp under træningslejr

14. februar: Kolding – Vendsyssel

Ambitioner om forårssucces

Opstartsprogrammet byder på en blanding af modstandere fra forskellige niveauer, herunder lokalrivalerne fra Middelfart og NordicBet Liga-kollegaerne Vendsyssel. Derudover er to kampe på træningslejren også på programmet, hvor modstanderne endnu ikke er offentliggjort.

Træningslejren bliver et vigtigt element i Kolding IF’s forberedelser, da det giver holdet en unik mulighed for at arbejde intensivt under optimale forhold.

Med et program, der sigter på at skabe både fysisk og taktisk skarphed, vil Albert Rudé få lejlighed til at sætte sit præg på truppen, der håber på et stærkt comeback i ligaen efter en udfordrende efterårssæson.

Kan gulerødder hjælpe med behandlingen af diabetes?

0

En ny undersøgelse fra Syddansk Universitet (SDU) viser, at gulerødder potentielt kan spille en rolle i behandlingen af type 2-diabetes. Resultaterne, offentliggjort i tidsskriftet Clinical and Translational Science, peger på, at bioaktive stoffer i gulerødder kan hjælpe med at regulere blodsukkeret og forbedre tarmfloraen.

Type 2-diabetes er en global udfordring med stigende tilfælde både i Danmark og internationalt. Herhjemme er antallet af personer med sygdommen mere end firdoblet siden 1996, og behandlingen indebærer ofte medicin og livsstilsændringer. Mange patienter oplever dog bivirkninger ved de gængse lægemidler, hvilket skaber behov for nye løsninger.

Forsøg på mus afslører lovende resultater

Undersøgelsen blev gennemført på mus over en periode på 16 uger. Musene blev fodret med en fedtholdig diæt for at efterligne usunde livsstilsvaner, som ofte ligger til grund for type 2-diabetes. Én gruppe mus fik ti procent frysetørret gulerodspulver i deres kost, mens en anden gruppe ikke gjorde.

Resultaterne viste, at musene, der fik gulerodspulver, havde en bedre regulering af blodsukkeret, målt ved glukosetolerancetests. Desuden blev der observeret en sundere balance i tarmbakterierne hos denne gruppe.

– Vores studie viste, at gulerødder påvirkede sammensætningen af tarmens mikrobiom – de milliarder af mikroorganismer, der lever i tarmen og spiller en vigtig rolle i fordøjelse og sundhed. Hos musene, der spiste gulerødder, blev der observeret en sundere balance mellem tarmbakterierne, siger Morten Kobæk Larsen, lektor ved Klinisk Institut på SDU, i en pressemeddelelse.

Musene havde også flere bakterier, der producerer kortkædede fedtsyrer (SCFA’er), som er kendt for at støtte tarmfunktionen og energiomsætningen.

Hvordan virker gulerødder?

Gulerødder indeholder bioaktive stoffer som falcarinol og falcarindiol, der kan hjælpe cellerne med at optage sukker og dermed regulere blodsukkeret. Ifølge forskerne har disse stoffer også antiinflammatoriske og antibakterielle egenskaber.

– Indtagelse af gulerødder påvirker tarmens bakterier hen imod en sund sammensætning, som gavner musene med type 2-diabetes, forklarer Morten Kobæk Larsen.

Ifølge forskerne påvirker tilberedning mængden af de bioaktive stoffer, men selv efter stegning eller kogning bevares en vis effekt. Dog er rå eller let tilberedte gulerødder det bedste valg for at opnå størst mulig gavn.

Kliniske studier er nødvendige

Selvom resultaterne er lovende, understreger forskerne, at studiet er udført på mus. Det næste skridt er derfor at gennemføre kliniske studier på mennesker.

– Sådanne studier er dog dyre, og vi arbejder på at skaffe eksterne midler til i første omgang at kunne udføre et mindre studie med de oprensede bioaktive stoffer, der kan bane vejen for større undersøgelser og dokumentation for en forebyggende effekt, siger Lars Porskjær Christensen, professor i analytisk kemi ved SDU.

Indtil videre er der altså brug for mere forskning for at bekræfte effekten hos mennesker.

Forskerne antyder dog, at dagligt indtag af 30-40 gram rå eller let tilberedte gulerødder kan have en positiv effekt. Særligt sorter som ‘Night Bird’, en lilla gulerod med højt indhold af bioaktive stoffer, fremhæves.

Studiet blev finansieret af Odense Universitetshospitals forskningsfond og er udført i samarbejde med forskere fra Odense Universitetshospital og Københavns Universitet.

Mie Olise Kjærgaard udfordrer grænserne på Trapholt

0

Trapholt i Kolding præsenterer fra den 16. januar 2025 udstillingen Agile Aggressions, skabt af den internationalt anerkendte kunstner Mie Olise Kjærgaard. Udstillingen, som bliver Kjærgaards største museumsprojekt i Danmark, består af helt nye værker, der er udviklet specifikt til Trapholt.

Ifølge museet omfatter udstillingen både store malerier og en 60 kvadratmeter stor installation, hvor besøgende kan bevæge sig ind i et kunstværk og opleve en kombination af visuelle og auditive elementer. Installationen består af et 275 kvadratmeter stort lærred, spejlgulv, siddepladser og et specialkomponeret lydspor.

En anderledes tilgang til kvindemotivet

I en pressemeddelelse fremhæver Trapholt, hvordan Mie Olise Kjærgaard arbejder med kvindelige motiver, der udfordrer traditionelle fremstillinger i kunsten. Hendes værker viser kvinder i dynamiske og uventede situationer – eksempelvis på skateboards, i rockbands og som drageryttere. Museumsinspektør og kurator Katrine Stenum Poulsen beskriver værkerne som “portaler ind i en alternativ virkelighed” og fremhæver kunstnerens evne til at kombinere ekspressiv teknik med store formater.

Foto: Kenneth Stjernegaard.

Mie Olise Kjærgaard, der både er uddannet kunstner fra Central St. Martins i London og arkitekt fra Arkitektskolen Aarhus, forklarer i pressemeddelelsen, at hendes værker undersøger mod og handlekraft.

– Jeg er interesseret i at `skyde sig selv af`, altså i at give los. Mine motiver er den omvendte Emma Gad – med fokus på at være modig frem for ’ordentlig’. Jeg vil gerne skabe en arena og et fællesskab, hvor vi tør risikere at tabe ansigt. Tør falde. Stå ude af balance. For det er nødvendigt, hvis vi vil have ægte frihed. Det raseri, vi kan spore i malerierne, er dybt alvorligt – omend de vigtige antydninger af humor, udtaler hun.

Foto: Nicolai Bejder.
Foto: Kenneth Stjernegaard

Del af en større udstillingsrække

Agile Aggressions er en del af udstillingsrækken Maleriske Sansninger, hvor Trapholt samarbejder med danske kunstnere om at undersøge maleriets rolle og potentiale i samtiden. Tidligere har kunstnere som Erik A. Frandsen og Malene Landgreen været en del af rækken, som er støttet af blandt andre Det Obelske Familiefond.

Udstillingen kan opleves frem til den 23. november 2025.

Jesper Jensen stopper som landstræner

0

Det kvindelige håndboldlandshold skal have ny landstræner. Det står klart, efter Jesper Jensen har meddelt DanskHåndbold, at han ikke længere ønsker at stå i spidsen for Håndboldkvinderne. Jesper Jensen stopper på posten den 30. juni 2025. Parterne havde ellers papir på en aftale frem til sommeren 2026.

Jesper Jensen har stået i spidsen for Håndboldkvinderne siden marts 2020. I størstedelen af hans landstrænerperiode har han samtidig været cheftræner for Team Esbjerg, men siden sommeren 2024 har han udelukkende skulle koncentrere sig om landstrænerjobbet på fuldtid.

– Vi er virkelig ærgerlige over, at Jesper Jensen ikke længere ønsker at være landstræner. Vi havde set frem til hans fortsatte ledelse, hvor han med sin fuldtidsansættelse havde ro på til at videreudvikle holdet. Men vi har også respekt for, at han efter fem år har behov for at prøve noget andet, siger sportschef i DanskHåndbold Morten Henriksen.

– Jesper Jensen har gjort et fantastisk stykke arbejde for Håndboldkvinderne og dansk håndbold som helhed. At kvalificere holdet til seks semifinaler i streg ved store mesterskaber og vinde tre bronzemedaljer og to sølvmedaljer er ekstremt flot. Der er ingen tvivl om, at Jesper Jensen afleverer Håndboldkvinderne et bedre sted, end hvor han startede for fem år siden, og det vil vi gerne takke ham for, siger Morten Henriksen.

Jesper Jensen sætter følgende ord på sin beslutning om at stoppe som landstræner:

– Jeg har i mine snart fem år som landstræner været enormt glad for jobbet, og det er jeg sådan set stadig. Men jeg må også erkende, at jeg savner håndbold i hverdagen. Jeg savner den daglige udvikling og sparring med spillerne, og jeg savner selv at være på gulvet i hallen og se spillerne rykke sig. Derfor har jeg besluttet mig for at stoppe som landstræner, siger Jesper Jensen og tilføjer:

– Jeg er megastolt af det arbejde, vi har lavet med kvindelandsholdet. Det gælder både spillere, ledergruppen omkring holdet, DanskHåndbold og ikke mindst klubberne, som jeg har nydt at arbejde sammen med. Dansk kvindehåndbold er inde i en rivende udvikling, og det har alle ovenstående en enorm stor aktie i. Så tak til alle for at have været med til at bringe Håndboldkvinderne op på den hylde, hvor de spiller med om medaljer uanset, hvor de stiller op. Det har været et kæmpe privilegium at stå i spidsen for, slutter Jesper Jensen.

DanskHaandbold går nu i gang med at finde afløseren for Jesper Jensen.

Massiv interesse for KIF’s skæbnekamp

0
KIF Kolding og Aarhus Håndbold mødes søndag i den afgørende tredje kamp om at spille videre om oprykning til Bambuni Herreligaen, og der er...

Én ud af ti importvarer er sårbar: Danmark næstmest udsat i Norden

0
ØKONOMI. Knap ti procent af Danmarks import af råvarer og halvfabrikata er sårbar over for forstyrrelser i international handel. Det viser en ny nordisk...

To biler kolliderede i kryds i Kolding

0
KRIMI. To personbiler stødte søndag omkring klokken 12.50 sammen i krydset mellem Vestre Ringgade og Katrinegade i Kolding. Uheldet skete i forbindelse med en...

KIF skal ud i tredje kamp om oprykningsmulighed

0
KIF Kolding tabte 37-36 ude mod Århus Håndbold i den anden kvalifikationskamp, og derfor skal serien nu afgøres i en tredje kamp i Kolding,...

Kolding blev dukket af AC Horsens

0
AC Horsens holdt liv i håbet om oprykning fredag aften med en smal, men vigtig 1-0-sejr over Kolding IF. Selv om Niki Zimling er præsenteret...

Middelfart tabte med tenniscifre

0
Middelfart fik lørdag en voldsom lussing på hjemmebane, da Hobro vandt hele 6-0 på Middelfart Sparekasse Stadion. Det var et opgør, hvor gæsterne satte sig...