KOLDING

-

12:08 - 14. februar

I dag er det Valentinsdag, og for mange par betyder det en dag med romantik, blomster og gaver. Men hvad ønsker danskerne sig egentlig på kærlighedens mærkedag? Ifølge en ny undersøgelse fra Ønskeskyen er der en klar tendens: Kvinder har ønsker – mænd har ikke.

Smykker topper kvindernes ønskelister

Ønskeskyen, der har over tre millioner brugere i Danmark, har analyseret tusindvis af ønskelister oprettet op til Valentinsdag. Ifølge dataen er smykker det mest populære ønske blandt danske kvinder. På de næste pladser følger hårprodukter og bamser.

Og tendensen går igen i hele Skandinavien. Både svenske og norske kvinder har smykker på deres top tre, men hvor danske og svenske kvinder primært ønsker sig smykker i prisklassen 100-200 kroner, er norske kvinder lige det mere krævende. Ifølge Ønskeskyens analyse ønsker norske kvinder sig smykker til omkring 900 danske kroner, mens det mest ønskede ønske i Norge er en foundation til cirka 300 kroner.

– Der er ingen tvivl om, at smykker er en sikker vinder på Valentines-listerne i hele Skandinavien, men vi kan ikke lade være med at smile over den lille forskel i forventninger. Hvor danskere og svenskere holder sig til smykker i den mere overkommelige prisklasse, ser det ud til, at norske kvinder har lidt højere forventninger, siger Casper Ravn-Sørensen, CEO hos Ønskeskyen i en pressemeddelse.

Mænd opretter ikke ønskelister

Mens kvinder flittigt opretter ønskelister, er billedet et andet for mænd. Ifølge Ønskeskyens data er antallet af mænd, der registrerer specifikke ønsker til Valentinsdag, så lavt, at de ikke indgår i analysen.

– Vi ved, at Valentinsdag ofte kommer bag på nogle mænd, men heldigvis kan Ønskeskyen hjælpe her. Ved at tage et kig i Ønskeskyens ‘krystalkugle’ kan man nemt finde den perfekte gave – også hvis man måske først nu opdager, at det allerede er blevet Valentinsdag, påpeger Casper Ravn-Sørensen.

Valentinsdag vinder frem i Danmark

Selvom Valentinsdag ikke traditionelt har været en dag, hvor danskerne i stor stil giver gaver, er der tegn på, at flere markerer dagen.

– Selvom Valentinsdag traditionelt set ikke har været lige så stor en gavebegivenhed som jul og fødselsdage her i Skandinavien, kan vi se, at særligt kvinder markerer tiden op til i dag ved eks. at lave specifikke ønskelister på vores platform, hvilket er et udtryk for, at mange forventer at få en gave til Valentinsdag, siger Casper Ravn-Sørensen.

Valentinsdag har rødder i en katolsk tradition til minde om Sankt Valentin, men i dag forbindes dagen primært med romantik og gaver. For dem, der stadig mangler en gave, viser Ønskeskyens data, at smykker er et sikkert valg – i hvert fald hvis gaven er til en kvinde.

Kvinder skifter oftere efternavn end mænd

Af

-

11:41 - 14. februar

Navneskift er langt mere almindeligt blandt kvinder end mænd i Danmark. Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik skiftede 33.268 personer efternavn i 2024, og 70 procent af dem var kvinder. Tendensen er særligt tydelig blandt personer i alderen 20 til 40 år, hvor mange også bliver gift.

Stabil udvikling i efternavneskift

Antallet af efternavneskift har ligget stabilt over de seneste ti år. I 2014 var tallet 30.471, mens det toppede i 2020 med 34.192. I 2024 lå det igen på et højt niveau med 33.268 personer, der ændrede deres efternavn.

Navneskift sker hyppigst i aldersgruppen 24 til 37 år, og to ud af tre personer i denne gruppe, der ændrede efternavn i 2024, blev også gift samme år. Om navneskiftet direkte skyldes vielsen, er dog ikke undersøgt.

Også flere kvinder ændrer fornavn

Statistikken viser også, at det ikke kun er efternavne, kvinder oftere ændrer. 5.147 personer skiftede fornavn i 2024, og igen var kvinderne i overtal – to ud af tre fornavneskift blev foretaget af kvinder.

Nogle af ændringerne var små justeringer af stavemåder, mens andre valgte at forkorte eller tage et helt nyt navn. De mest populære skift var fra Susanne til Sanne blandt kvinder og fra Rene til René blandt mænd.

Peter og Anne er stadig de mest udbredte navne

Trods ændringer i navnestatistikken er der fortsat velkendte navne i toppen af listen over mest udbredte fornavne i Danmark. Peter er det mest almindelige navn blandt mænd, mens Anne topper blandt kvinder.

For de yngre generationer er der dog sket en forskydning. Blandt børn i alderen 1-9 år er William det mest populære drengenavn, mens Alma er det mest brugte navn til piger.

Statistikken er baseret på et udtræk fra CPR-registeret pr. 1. januar 2025 og giver et øjebliksbillede af danskernes navnevalg og tendenser.

Ti år efter terrorangrebet ved Krudttønden: SF’s retsordfører efterlyser en plan for ofrene

Af

-

11:03 - 14. februar

I dag markerer tiårsdagen for terrorangrebet i København, hvor to personer mistede livet ved Krudttønden og synagogen. Samtidig er det 20 år siden Seest-katastrofen, der rystede Kolding. Men trods de tragiske begivenheder mangler Danmark fortsat en plan for, hvordan ofre for terror og voldsomme hændelser skal hjælpes.

SF’s retsordfører Karina Lorentzen retter nu en skarp kritik af regeringen for ikke at have sikret en samlet indsats for ofre og deres familier.

– Det er helt uacceptabelt, at regeringen endnu ikke har handlet og fulgt op på det her. Terrorofre og ofre for voldsomme begivenheder som Seest-katastrofen, skyderiet i Field’s og deres familier står stadig alene med deres traumer. Det er uværdigt. Når regeringen sådan nøler, er det ofrene, der betaler prisen, siger Karina Lorentzen.

Politisk stilstand trods flertal

SF stillede i 2022 et beslutningsforslag i Folketinget, der pålagde regeringen at undersøge, hvad det ville koste at sikre terrorofre rettigheder, der allerede er fastsat i EU-direktiver. Fordi Danmark står udenfor retsforbeholdet, er de ikke implementeret herhjemme.

Da skuddramaet i Field’s ramte Danmark i 2022, lovede statsministeren hjælp til de berørte. Men ifølge Karina Lorentzen har virkeligheden vist sig at være en anden.

– Vi har set, hvordan Norge tog ved lære af Utøya-tragedien og etablerede et velfungerende beredskab for terrorofre. Hvorfor kan vi ikke gøre det samme i Danmark? spørger SF’s retsordfører.

Hun peger også på Seest-katastrofen i 2004, hvor myndighederne efterfølgende måtte hente ekspertise udefra for at kunne hjælpe de ramte.

– Men de er glemt nu, fordi der ingen vidensopsamling har været, så vi ikke er bedre rustet i dag end dengang, påpeger hun.

Opmærksomhed efter svenske skoleskyderier

Karina Lorentzen fremhæver også det nylige skoleskyderi i Sverige som en påmindelse om behovet for et velforberedt beredskab. Ifølge hende bør de tragiske begivenheder – herunder tiårsdagen for terrorangrebet i København – give regeringen anledning til at handle.

Baggrunden for kritikken er blandt andet en kronik i Jyllands-Posten, som Karina Lorentzen har skrevet sammen med Pia Toftdal, direktør for Finn Nørgaard Foreningen, og professor Ask Elklit fra Videnscenter for Psykotraumatologi på SDU, hvori de argumenterer for, at Danmark ikke længere kan vente med at sikre en systematisk indsats for ofre og pårørende.

Ifølge Karina Lorentzen bør regeringen nu tage ansvar og sikre en plan, der kan træde i kraft, når katastrofen rammer.

34-årig spyttede på betjente

Af

-

09:24 - 14. februar

En 34-årig mand fra Kolding ventes at blive fremstillet i grundlovsforhør fredag efter en episode torsdag aften, hvor han spyttede på politifolk og truede dem med vold.

Det oplyser politiet på en pressebriefing her til morgen.

Sydøstjyllands Politi modtog anmeldelsen klokken 18.48 om, at en udadreagerende mand gik rundt på Vejlevej i Kolding. På et tidspunkt faldt han over en kantsten og slog hovedet, men da politiet ankom, var han fortsat opfarende.

Politiet besluttede derfor at tage ham med til stationen, men han modsatte sig anholdelsen. Ifølge politikommissær Kenneth Skytte Nielsen fra Patruljecenter Syd eskalerede situationen:

– Han vil ikke med ind og sove rusen ud på stationen, så han spytter på politipersonalet – den ene i ansigtet og den anden på brystet – og han udtaler diverse ukvemsord mod patruljen, siger han.

Den 34-årige blev sigtet for vold mod politiet og fornærmelig tiltale af offentlig myndighed og blev derefter kørt til detentionen i Vejle. Her fortsatte han dog sin udadreagerende adfærd, fortæller Kenneth Skytte Nielsen.

– Han er stadig meget aggressiv og truende over for politipersonalet, og derfor bliver han sigtet igen for trusler mod politiet, siger han.

På baggrund af mandens opførsel har politiet besluttet at fremstille ham i grundlovsforhør fredag, oplyser politikommissæren afslutningsvis.

Så mange penge bruger regionsrådsmedlemmer på avisabonnementer

Af

-

06:22 - 13. februar

En ny opgørelse afslører, hvor meget medlemmer af Regionsrådet i Region Syddanmark brugte på avisabonnementer i 2024. Øverst på listen ligger Karsten Byrgesen (løsgænger), der brugte præcist 15.069 kroner på abonnementer til blandt andet Berlingske Tidende og Jyllands-Posten. Byrgesen forsvarer forbruget som nødvendigt for at kunne holde sig opdateret og yde sit arbejde som politiker effektivt.

Det er ikke småpenge som regionerne sender efter de gamle medier. Regionsrådsvalgte politikere i Syddanmark har eksempelvis adgang til avisabonnementer, betalt af skatteborgerne. Men det giver indsigt lyder argumentet fra blandt andet, fredericianske Karsten Byrgesen:

– Jeg abonnerer på Berlingske og Jyllands-Posten for at få indsigt i både regionale og nationale forhold. Det er vigtigt for mig som regionsrådspolitiker at følge med i, hvad der sker uden for vores region. Jeg læser aviserne dagligt for at opbygge min vidensbase og holde øje med samfundsudviklingen, siger Karsten Byrgesen og tilføjer:

– Hvis man vil have adgang til de rigtige historier, skal man betale for det. Kvalitetsjournalistik er vigtigt, og det er derfor, jeg vælger at investere i disse medier.

Flere medlemmer har valgt at kombinere abonnementer på lokale og nationale medier. Morten Weiss-Pedersen fra Det Konservative Folkeparti, der brugte 13.998 kroner, forklarer, at han holder sig orienteret via JydskeVestkysten og Fyens Stiftstidende:

– Jeg har valgt at fokusere på lokale medier, da de dækker de områder, jeg primært beskæftiger mig med. Det giver mig en god fornemmelse af, hvad der rører sig blandt borgerne, siger Weiss-Pedersen.

Pernelle Jensen (V), der står for sundhedsområdet, bruger 4.299 kroner årligt på abonnementer på JydskeVestkysten og Dagens Medicin. Hun ser det som en nødvendig investering:

– Som formand for sundhedsudvalget er det vigtigt for mig at følge med i relevante faglige medier som Dagens Medicin, hvor læger og sundhedsprofessionelle ofte deler viden. Det hjælper mig med at forstå problemstillinger og træffe bedre beslutninger, siger hun.

En beskeden tilgang

Mens nogle medlemmer bruger over 10.000 kroner årligt på avisabonnementer, er der også flere, der holder forbruget nede eller slet ikke bruger penge på aviser. Bente Gertz (Socialdemokratiet) har valgt kun at abonnere på Fredericia Dagblad:

– Jeg har tidligere haft flere abonnementer, men jeg fik dem ikke læst. Jeg synes ikke, det giver mening at bruge borgernes penge på noget, jeg ikke får brugt. Fredericia Dagblad er lokalt og relevant, så det er dét, jeg holder, siger hun.

Andre politikere, herunder medlemmer fra Enhedslisten og enkelte løsgængere, har valgt helt at undlade at bruge penge på avisabonnementer.

Avisforbrug i 2024: Hele listen

Her er listen over, hvor meget hvert regionsrådsmedlem brugte på avisabonnementer i 2024, rangeret efter beløb:

1. Karsten Byrgesen (løsgænger): 15.069,00 DKK

2. Bjarne Nielsen (Venstre): 14.418,22 DKK

3. Morten Weiss-Pedersen (Konservative): 13.998,00 DKK

4. Jette Damsø Henriksen (Socialdemokratiet): 13.208,00 DKK

5. Herdis Hanghøi (Venstre): 12.577,00 DKK

6. Lars Erik Hornemann (Venstre): 12.179,00 DKK

7. Jens Wistoft (Venstre): 10.998,00 DKK

8. Karsten Uno (Socialdemokratiet): 8.994,00 DKK

9. Annette Lundgaard (Venstre): 7.980,00 DKK

10. Iza Alfredsen (Venstre): 7.980,00 DKK

11. Allan Emiliussen (Venstre): 7.499,00 DKK

12. Elin Søndergaard (Socialdemokratiet): 6.999,00 DKK

13. Mette With Hagensen (Socialdemokratiet): 6.128,50 DKK

14. Gitte Frederiksen (Venstre): 4.956,77 DKK

15. Anne Marie Geisler Andersen (Radikale Venstre): 4.788,00 DKK

16. Tage Petersen (Venstre): 4.598,00 DKK

17. Michael Nielsen (Konservative): 4.299,00 DKK

18. Pernelle Jensen (Venstre): 4.299,00 DKK

19. Henriette Schlesinger Kærgaard (Venstre): 4.299,00 DKK

20. Kim Johansen (Socialdemokratiet): 4.199,00 DKK

21. Carsten Sørensen (Dansk Folkeparti): 4.199,00 DKK

22. Mark Søgaard (Socialdemokratiet): 4.290,00 DKK

23. Kurt Jensen (Venstre): 4.320,00 DKK

24. Sarah Andersen (Venstre): 3.588,00 DKK

25. Bo Libergren (Venstre): 1.495,00 DKK

Flere medlemmer, herunder repræsentanter fra Enhedslisten og nogle løsgængere, valgte ikke at bruge midler på avisabonnementer i 2024.

Når tal er svære at finde, en historisk skattejagt

Af

Poul Rand

-

06:13 - 13. februar

Den grønlandske selvstyreformand Muté B. Egedes forveksler omsætning med overskud. Han hævder at grønlandsk kryolit har skabt grundlaget for det danske velfærdssamfund og ignorerer både de betydelige omkostninger, der var forbundet med minedriften, og den økonomiske kontekst, hvori den fandt sted, samt hvordan det Grønlandske samfund var på tidspunktet da mindriften startede.

Nøjagtige tal er svære at finde, fakta er da minedriften i Ivittuut blev etableret sidst i 1800-tallet, bestod det grønlandske samfund primært af fangere og fiskere i små, fattige lokalsamfund, der ikke havde hverken økonomisk eller teknologisk mulighed for at beskæftige sig med minedrift. Havde man forsøgt at fremskynde udviklingen i et tempo, som samfundet ikke var klar til, kunne det have haft katastrofale følger, muligvis med samme skadelige konsekvenser, som USA’s behandling af sin oprindelige befolkning.

Udover de store gevinster ved kryolitudvindingen har der været betydelige meneskelig og økonomiske omkostninger. Under en skørbugsepidemi i vinteren 1862-1863 mistede 14 ud af 22 arbejdere livet. Over de første 50 år forliste 21 skibe på vej til Danmark med kryolit.

Kryolitselskabet Øresund bidrog med 50 % af indskuddet til, at det grønlandske luftfartsselskab Grønlandsfly A/S kunne etableres i 1960. Det var kryolitselskabets første investering uden for sit oprindelige forretningsområde. Siden er indtjeningen fra kryolitminen blevet investeret i en lang række andre virksomheder såsom Dansk Salt I/S i 1963 og Odense Marcipan i 1968 samt mange andre. I 1985 solgte den danske stat sine aktier, og selskabet blev derefter for første gang noteret på Købehavns Fondsbørs. Kryolitselskabet Øresund A/S fusionerede i 1992 med Incentive A/S. Det selskab gik konkurs i 2004.

Den økonomiske beregning af minedriftens værdi er også problematisk. DR har oplyst en omsætning på 400 milliarder kroner. Økonomiprofessor Torben M. Andersen har afvist, at omsætningen svarer til den egentlige fortjeneste, omsætning er ikke overskud.

En analyse baseret på data fra GEUS viser, at der fra 1854 til 1987 blev udvundet 3,7 millioner tons rå kryolit, hvoraf 2,15 millioner tons var ren kryolit (58% renhed). Hvis vi accepterer DR’s tal på 400 milliarder kroner, vil det betyde en nutidsværdi på 186.000 kr. per ton.

Ifølge Danmarks Statistik blev der i 1939 eksporteret 40.900 tons kryolit til Danmark til en samlet værdi af 6,6
millioner kroner, hvilket svarer til en pris på 161 kr/ton. Ti år senere, i 1949, var eksporten 27.600 tons med en samlet værdi på 10,3 millioner kr, hvilket giver en pris på 373 kr/ton. Hvis vi justerer dette beløb for inflation med forbrugerprisindekset (index 352 i 1949 til index 8.188 i 2024), svarer det til 8.675 kr/ton i nutidskroner.

Multiplicerer vi dette med den samlede mængde kryolit, der blev udvundet, når vi frem til en samlet nutidsværdi på omkring 32 milliarder kroner. Dette er langt fra de 400 milliarder kroner, som DR angiver. Endvidere ligger
overskudsgraden (net profit margin) i minedrift typisk mellem 5% og 20%. Selv hvis vi regner optimistisk og sætter en overskudsgrad på 50%, vil den samlede nettofortjeneste fra kryolitudvindingen højst have været 21 milliarder kroner. Dette beløb svarer til tre års bloktilskud til Grønland, en ikke ubetydelig sum, men langt fra at have finansieret det danske velfærdssamfund.

Alle tal er baseret på en vis usikkerhed, men én ting står klart: Grønlands kryolit har ikke i sig selv finansieret den danske velfærdsmodel. En reel vurdering kræver, at man skelner mellem omsætning og overskud og tager højde for de betydelige omkostninger og historiske sammenhænge, der har præget minedriften gennem tiden.

Dansk Golden League-trup med mange nye ansigter

Af

-

06:09 - 13. februar

Landstræner Jesper Jensen har givet plads til en række nye spillere i truppen, som skal spille Golden League i Holland i starten af marts.

Det er med fokus på fremtidens landshold, at landstræner Jesper Jensen i dag har sat navn på de 18 spillere, som skal med til Golden League i Holland fra den 6. til den 9. marts.

Jesper Jensen, der til sommer stopper som dansk landstræner, lægger ikke skjul på, at det har været en speciel opgave at skulle udtage en trup med fremtidsperspektiver, som han ikke selv skal føre ud i livet på den lange bane.

– Vi har for lang tid siden meldt ud til klubberne, at til denne samling ville vi gerne se nye spillere an. Både fordi vi har nogle talentfulde spillere, som skal have lov til at snuse til landsholdet, men også fordi, vi har nogle spillere, som skal have en pause efter tre slutrunder på de seneste 13 måneder, siger Jesper Jensen.

Det betyder, at kendte ansigter, som Mie Højlund, Helena Elver, Trine Østergaard og mange flere ikke skal med til Holland. Til gengæld er der comeback til Louise Burgaard, mens andre rutinerede som Anne Mette Hansen og Mette Tranborg stadig er med i truppen.

– Vi vil gerne vise de nye, hvad landsholdet er og det kræver, at nogle af dem med mange kampe i rygsækken er til stede. På den måde kan de give deres erfaringer videre, og vi sikrer, at der bliver taget godt imod de nye spillere. Vi glæder os til at se dem på landsholdet og mærke, hvad de kan bidrage med, siger Jesper Jensen.

Landstræneren understreger samtidig, at ingen af dem som ikke er udtaget denne gang, skal tro, at de ikke længere er i spil til landsholdet.

– Den her trup er et forsøg på at kigge ud i fremtiden og forberede nogle talentfulde spillere på en forhåbentlig lang landsholdskarriere, siger landstræneren.

Håndboldkvinderne møder ind til landsholdsamling mandag den 3. marts i København. Onsdag den 5. marts flyver holdet til Holland, hvor der venter følgende kampe i Golden League:

6. marts kl. 21.00 Danmark – Norge
7. marts kl. 16.00 Holland – Danmark
8. marts kl. 13.30 Polen – Danmark

Kampene kan ses på TV2’s kanaler og platforme.

Truppen til Golden League:

Målvogtere
Anna Kristensen, Team Esbjerg
Amalie Milling, Team Esbjerg

Fløjspillere
Emilie Ytting Pedersen, København Håndbold
Anna Grundtvig, Odense Håndbold
Line Mai Hougaard, Ikast Håndbold

Stregspillere
Kaja Kamp, Team Esbjerg
Nanna Hinnerfeldt, Ringkøbing Håndbold
Karen Klokker, Silkeborg Voel
Stine Eiberg, Nykøbing Falster Håndbold

Bagspillere
Anne Mette Hansen, Metz
Michala Møller, Team Esbjerg
Kristina Jørgensen, Györ
Simone Petersen, Ikast Håndbold
Sarah Paulsen, Sønderjyske
Louise Burgaard, Odense Håndbold
Helene Kindberg, København Håndbold
Mette Tranborg, Team Esbjerg
Clara Bang, Skanderborg Håndbold

Nye trawlfri zoner giver store muligheder for Naturpark Lillebælt

Af

-

20:03 - 12. februar

Forretningsudvalget i Naturpark Lillebælt ser med stor tilfredshed på regeringens udspil om at etablere store, sammenhængende trawlfri zoner i danske farvande. Dette tiltag vil ikke alene forbedre havmiljøet, men også skabe nye muligheder for både biodiversitet, naturoplevelser og bæredygtig turisme i Danmarks største marine naturpark.

– Beskyttelsen af havbunden er afgørende for at genskabe balancen i økosystemet i Lillebælt. De trawlfri zoner vil bidrage til at genoprette havbunden og skabe bedre levevilkår for bundlevende organismer, fisk og marsvin. Vi ser dette som et vigtigt skridt mod en rigere og mere modstandsdygtig natur i Lillebælt. Derudover vil det gavne truede arter, der er afhængige af sunde marine habitater, udtaler Jacob Nielsen (Middelfart), medlem af forretningsudvalget i Naturpark Lillebælt.

Større naturoplevelser og turismeudvikling

Med en sundere havbund og et rigere havmiljø vil Naturpark Lillebælt kunne udvide sine tilbud inden for naturoplevelser.

– Dykning, lystfiskeri og hvalsafari vil kunne nyde godt af den forbedrede biodiversitet, og vi ser et stort potentiale i at udvikle nye oplevelser, der samtidig understøtter en bæredygtig anvendelse af havet. Samtidig vil flere og sundere fiskebestande komme de lokale fiskere til gode, hvilket kan skabe en positiv økonomisk effekt for erhvervet, samtidig med at fiskeæg og larver kan spredes fra farvandet mellem Langeland og Als, hvor der trawles en del i dag, til den nordlige del af bæltet og naturparken, forklarer Jørn Chemnitz (Kolding), medlem af forretningsudvalget i Naturpark Lillebælt.

Regenerativ turisme og lokalt samarbejde

Naturpark Lillebælt arbejder allerede aktivt med at fremme regenerativ turisme, hvor turismeaktiviteter bidrager positivt til naturen. De nye trawlfri zoner vil styrke denne indsats ved at forbedre de naturlige ressourcer, som turismen bygger på.

– Vi ser dette som en oplagt mulighed for at styrke det lokale samarbejde omkring en bæredygtig fremtid. Naturpark Lillebælt er en naturpark skabt af fællesskab, og vi vil arbejde for, at denne nye udvikling bliver en gevinst for både naturen, lokalsamfundet og erhvervslivet. Vi vil samtidig gå i dialog med relevante interessenter for at sikre en helhedsorienteret forvaltning af Lillebælt, hvor beskyttelse og bæredygtig udnyttelse går hånd i hånd, slutter John Nyborg (Fredericia), formand for Naturpark Lillebælt.

Arbejde med nyt el-kabel vil påvirke trafikken i Kolding by

Af

-

19:57 - 12. februar