Når der er valg til Europa-Parlamentet i juni 2024 er der et nyt navn øverst på liste A. Eller, helt nyt er det ikke. I 17 år har Christel Schaldemose været medlem af parlamentet, efter hun i 2006 overtog Henrik Dam Kristensens mandat. Siden har hun knoklet for socialdemokratiske interesser – og hendes mangeårige arbejde i Bruxelles har nu bragt hende øverst på stemmesedlen. Noget hun selv glæder sig over, men som også kræver tilvænning.

Hun er kendt som en stærk socialdemokrat, der ikke er bleg for at nørde faglige detaljer. Hun har i mange år stået i skyggen af mere prominente socialdemokratiske navne, blandt andet Jeppe Kofod og Dan Jørgensen. I de socialdemokratiske kredse beskrives Christel Schaldemose som værende lyttende, hårdtarbejdende og som en der gerne vil tale om de ting, der rører sig for den enkelte. Særligt når det får et twist af EU – og gerne noget med tech.

Men efter i mange år at have været længere nede på listen, venter der en ny opgave for Christel Schaldemose. Det er ikke længere nok at være en fagligt dygtig politiker, der i Europa-Parlamentet er vellidt. Nej, man skal også skabe sig et navn i den danske befolkning. En befolkning for hvem EU ofte er meget langt væk, og hvor de folkevalgte alene er nogen, vi tager stilling til hvert femte år, når de skal vælges på ny. Måske har Margrethe Vestager ændret en smule på dette, i hendes meget offensive og flotte EU-karriere, men her er det værd at bemærke, at hun ikke er valgt af danskerne – men af regeringen.

Som spidskandidat er der nye opgaver, nye måder at tale, tænke og formidle politik på. Det mærker Christel Schaldemose allerede.

– Jeg skal ændre en række ting i min måde at gøre tingene på. Jeg er vant til at være meget faglig, og til at bruge min faglighed i min formidling. Det skal jeg selvfølgelig stadigvæk, men det skal være mere budskabsorienteret og mere forståeligt. Der har jeg en stor opgave foran mig, for det er virkelig noget andet at være nummer ét end nummer to, fortæller Christel Schaldemose.

Valget skal handle om andet og mere end personer

Når der er valg i Danmark, handler det oftere om de personer, der stiller op end om den politik, de ønsker at føre. Den seneste folketingsvalgkamp er blot ét eksempel, ligesom den nyligt genfundne skattesag med Helle Thorning-Schmidt og Troels Lund Poulsen vidner om et person-spil rettere end et politisk spil. Men det håber Christel Schaldemose at kunne lave om på ved det kommende valg til Europa-Parlamentet.

– Jeg er glad for at få muligheden for at vise, at det ikke er en ulempe med mange års erfaring. Jeg har fået stort kørekort til EU med al min erfaring. Jeg kan mange ting – og jeg har mange resultater. Jeg er inde i arbejdet, dagsordenerne og kender kollegaerne. Jeg tror på, at det betyder, at valgkampen skal handle om hvad Europa-Parlamentet rent faktisk laver. Det vil bringe valgkampen tættere på hvad der sker efter valget, forklarer hun.

Som spidskandidat for første gang hviler der et stort pres på Schaldemose. Det pres bliver ikke mindre af, at hendes parti, Socialdemokratiet, står rigtig skidt i målingerne sammenlignet med folketingsvalget i november sidste år.

– Jeg er ved at være så erfaren en rotte i faget, at jeg er meget bevidst om at meningsmålingerne til Folketinget spiller en rolle for det valg, der er til Europa-Parlamentet. Det er oftest sådan, at de partier der har gode meningsmålinger på de hjemlige målinger, også klarer sig godt til EP-valg, forklarer Christel Schaldemose og fortsætter:

– Så ville jeg foretrække, at vi havde bedre målinger? Ja, klart. Men der er måneder endnu, til valget skal stå. Vi har i vores tidligere valgkampe formået at sikre en god opbakning, de vigende målinger til trods. Men med den rette valgkamp tror jeg fuldt og fast på, at vi kan få fire mandater.

Ved det seneste valg fik Socialdemokratiet tre mandater, imens de daværende ærkerivaler fra Venstre blevet valgets ”vindere” med fire mandater. Derudover fik SF og Radikale to mandater hver, og Konservative, Dansk Folkeparti og Enhedslisten snuppede hver et mandat. Ved det kommende valg er der yderligere et dansk mandat på spil, idet Danmark jf. fordelingsnøglen skal vælge 15 medlemmer af Europa-Parlamentet.

Valgforbund – vigtige signaler og mulig sikring af stemmer

Når Christel Schaldemose mener, at valget skal handle om mere og andet end blot de personer, der stiller op, så handler det også om den måde partierne organiserer sig på i Bruxelles. For i lighed med det danske Folketing inddeles Europa-Parlamentet efter politiske anskuelser – og ikke som man kunne fristes til at tro, i grupper efter nationalitet.

– Mange tror, at vi sidder sammen os 14 danskere og arbejder. Men sådan er det altså ikke. Vi sidder efter politisk anskuelse, og der sidder vi der er valgt for Socialdemokratiet sammen med de øvrige europæiske socialdemokrater. De andre sidder med deres respektive grupper. Men med det sagt, så er der jo også sager med nationale interesser for Danmark, hvor vi arbejder tæt sammen og kæmper sammen. Men i udgangspunktet er vi inddelt i forskellige grupper i Europa-Parlamentet.

I det nuværende parlament er Socialdemokratiet medlem af den socialdemokratiske S&D-gruppe, SF er medlem af den grønne gruppe, Enhedslisten er medlem af venstrefløjsgruppen, Venstre er sammen med Radikale og Moderaterne (Bergur Løkke Rasmussen, der har forladt Venstre og taget mandatet med) medlem af den liberale Renew-gruppe og Konservative er medlem af den konservative EPP-gruppe.

De grupper spiller også en rolle i den danske valgkamp. For i modsætning til folketingsvalg kan partierne ved valg til Europa-Parlamentet indgå valgforbund.

Et valgforbund er et valgteknisk samarbejde mellem kandidatlister eller partier i forbindelse med forholdstalsvalg. Hensigten er at øge de deltagende listers eller partiers samlede mandattal i forhold til, hvad det ville være blevet uden sådan et samarbejde. Oprindeligt var tanken med valgforbund at gøre det muligt for små partier at opnå mandat, idet de hver for sig ikke fik stemmerne nok til at klare de såkaldte naturlige spærregrænser (Kilde: Den Store Danske).

Socialdemokratiet har valgt at indgå i et valgforbund med SF og Alternativet. For nogen kan det vække undren, idet de ikke deler politisk gruppe i Europa-Parlamentet – eller det faktum, at Enhedslisten ikke er med i valgforbundet. Men for Christel Schaldemose er det et oplagt valgforbund for Socialdemokratiet.

– Jeg har på ingen måde svært ved hverken at forklare eller forsvare det valgforbund, vi har indgået. Det er oplagt for Socialdemokratiet som et rødt parti med grønne mærkesager at samarbejde med vores grønne samarbejdspartnere på venstrefløjen. Det er partier, vi i forvejen arbejder tæt sammen med, så for os er det helt oplagt, forklarer hun.

Det er ikke kun for Socialdemokratiet valgforbundene er interessante. Det gør sig også gældende for de øvrige partier, der stiller op til Europa-Parlamentsvalget i juni 2024. Liberal Alliance og Konservative er gået i valgforbund sammen. Det er endnu ikke afklaret, hvorvidt Liberal Alliance vil melde sig ind i den konservative EPP-gruppe eller den liberale Renew-gruppe. Dog tyder valgforbundet på, at de går en mere konservativ vej. De øvrige partier har endnu ikke meldt valgforbund ud, men det må forventes, at der i en eller anden konstellation bliver lavet et Renew-valgforbund med Venstre, Radikale og Moderaterne.

Tech fylder fortsat – men andre dagsordener topper for Schaldemose

Christel Schaldemose er næsten blevet synonym med DSA’en – Digital Services Act – og det store arbejde, hun her har lavet som chefforhandler. Der er tale om en stor politisk aftale, som har til formål at sikre EU-borgerne bedre, når det kommer til digitale tjenester såsom Facebook, X, Instagram og lignende. Da Christel Schaldemose som chefforhandler tilbage i foråret sidste år landede den her store aftale lød det således:

– Retsakten om digitale tjenester vil fastsætte nye globale standarder. Borgerne vil få bedre kontrol over, hvordan deres data anvendes af onlineplatforme og store teknologivirksomheder. Endelig har vi sikret, at det, der er ulovligt offline, også er ulovligt online. Takket være Europa-Parlamentet er der nu yderligere forpligtelser for gennemsigtighed i algoritmer og desinformation. De nye regler sikrer også flere valgmuligheder for brugerne og nye forpligtelser for platformene i forbindelse med målrettede annoncer, herunder forbud mod målretning af mindreårige og begrænsninger på indsamling af data med henblik på profilering.

Her et år efter – og med lidt mere end et halvt år til valg – er det en stor tilfredsstillelse for Christel Schaldemose at se hendes arbejde bære frugt. Reglerne er ved at blive implementeret, og arbejdet med at ”tæmme” techgiganterne er gået i gang.

– Det er en meget stor tilfredsstillelse at se DSA’en både blive vedtaget og nu bliver omsat til virkelighed. De store platforme skal nu overholde de regler vi har sat. Det digitale er stadig en meget stor dagsorden. Kunstig intelligens fylder rigtig meget. Derhjemme snakker vi meget om det og hvordan det påvirker os. Jeg tror slet ikke, vi er færdige med at diskutere, hvordan vi bruger fordelene, men begrænser konsekvenserne. For mig er det vigtigt, at vi får stillet nogle krav til dem. Så den del er ikke slut, langtfra, fortæller Christel Schaldemose.

Men selvom det i mange år har handlet benhårdt om tech for Christel Schaldemose, så er der en anden dagsorden er lige nu fylder meget mere er klimaet.

– Det er klart, at lige nu synes jeg, at spørgsmålet om klimaet fylder mere. Det gør det selvfølgelig, fordi vi kan huske den her sommer, hvor vejret gik helt amok. Der var skovbrande og oversvømmelser. Jeg læste om en dansker på sommerferie ved Gardasøen, der midt i sommeren måtte flygte ud af bilen og under tag, fordi der kom tennisbold-store-iskugler ned fra himlen, forklarer Christel Schaldemose og fortsætter:

– Det her er noget, vi ikke er færdige med. Tværtimod. Jeg er bekymret for den måde, vi arbejder med det. Der er kommet en højredrejning, hvor der bliver trukket i den anden retning. Vi har et klimamål, men der er voldsom modstand. Det bekymrer mig, for vi må ikke slække på ambitionerne. Der er nogen, der arbejder i brancher, der ikke vil fortsætte med at være her. Det kunne være i oliebranchen eller hos bilproducenter, der producerer dieselbiler. Det skal vi være opmærksomme på, men det må ikke svække ambitionerne. Det bekymrer mig. Hvis ikke vi når vores målsætninger i EU, hvordan kan vi så stille krav til andre?

Det er tit let at skælde ud på andre for at være for fodslæbende, uambitiøse og modarbejdende. Men hvad kan der egentlig gøres af forskel fra EU’s side? Hvilke konkrete tiltag skal der til? Og hvad må det koste? Det er blot nogle af de spørgsmål, som Christel Schaldemose og andre løbende bliver stillet. Med god grund.

– Først og fremmest skal vi sikre, at den følgelovgivning der er til klimamålene, både hvad angår biler, bygninger, alt den lovgivning der ellers kommer, ikke slækker på ambitionerne. Derfor skal vi turde stå fast. Vi har lovet hinanden det her. Vi skal nå det her sammen. Vi skal snart have sat et 2040-mål i EU. Vi skal holde skruen i vandet og ikke ryste på hånden. Vi skal have fokus på, hvordan vi beskytter de mennesker, der bliver ramt. For nogen bliver ramt. Og hvis der opstår modstand, så ender de med at stemme på nogen, der fornægter klimaforandringer. Vi skal fortsætte, men vi skal holde hånden under dem, der bliver ramt, slår Christel Schaldemose fast.

Vi skal sikre dem, der bliver ramt hårdest

Det får konsekvenser for nogen, hvis klimaforandringerne skal bremses, slår Christel Schaldemose fast. Men for hende er det ikke lige meget, hvordan man hjælper dem, der bliver ramt – i hvert fald ikke de svageste af dem. Derfor har hun et stort fokus på, at de der bliver ramt af konsekvenserne som følge af den grønne omstilling også får den nødvendige hjælp, særligt en hjælp til at vælge de grønne alternativer.

– I de fire største byer i Danmark er der 60.000 biler med diesel, der ikke længere må køre i byerne. Der er mennesker ,der har de her biler. Så skal vi se på, hvordan vi kan hjælpe dem til at skrotte den forurenende bil og give dem hjælp til at få en mere klimavenlig bil. Vi må forstå, at nogen bliver ramt. De, der bliver hårdest ramt, de skal hjælpes, siger Christel Schaldemose og fortsætter:

– Klimakrisen skal ikke være for de rige. Det skal være for alle. Derfor skal vores måde at gøre på det være, så vi også hjælper de dårligst stillede. Jeg ser det på den her måde: håndterer vi ikke klimakrisen, så bliver det endnu dyrere. Det er dyrt at gøre det. Men det er dyrere ikke at gøre det. Bare tag den seneste storm.

– Der vil jeg bare sige, at vi ikke må bilde nogen ind, at det ikke koster. For det gør det. Men det er dyrere at lade være. Men de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder. De rigeste skal betale mest, de dårligst stillede skal hjælpes til at komme igennem. Det er klassiske socialdemokratiske principper. Det er min tilgang. Vi er nødt til at gøre noget. Men vi skal holde hånden under dem, der bliver hårdest ramt, slår Christel Schaldemose fast.

Tidligere storme som Bodil og Allan har efterfølgende vist sig at koste mere end 4,2 milliarder kroner i forsikringssager, udbedring af skader og lignende. Med den seneste stormflod i Danmark er beløbet for stormskader kun steget endnu mere.

EU er mere end et handelssamarbejde

Siden EU startede har unionen udviklet sig på mange områder. Der er ikke længere alene tale om et handelssamarbejde, men om et dybt samarbejde på en hel række område. Det gælder blandt andet den geopolitiske situation, hvor EU spiller en nøglerolle i krigen mellem Rusland og Ukraine. EU, som samlet fællesskab, har givet en række hjælpepakker til Ukraine, ligesom de enkelte medlemsstater har givet bilaterale bidrag. Christel Schaldemose ser EU som værende afgørende for stabilitet og sikkerhed i Europa.

– Den geopolitiske situation er vigtig. Verden er under forandring. Det er mere usikkert at være borger i verden og i Europa. Det forandrer vores måde at producere og eksportere på. Vi skal til at tænke, arbejde og producere anderledes end vi har gjort før. Særligt når det kommer til kritisk infrastruktur. Vi skal beskytte os bedre, siger Christel Schaldemose og fortsætter:

– Vi skal have bedre partnere uden for EU. Det handler om at beskytte os og beskytte vores borgere. Det er en dagsorden, vi kun har set begyndelsen af. Krigen i Ukraine er kun starten. Der er mange lande, der ikke vil os det godt. EU’s størrelse og egen rolle er under forandring. Vi bliver færre og færre mennesker. Vi bliver mindre betydningsfulde. Vi har brug for at stå sammen.

EU’s samlede holdning til trods, er der internt i unionen og blandt statslederne stadig personer, der ikke arbejder for fællesskabets bedste. Senest har Ungarns Victor Orban deltaget i et møde med Ruslands præsident Putin. Noget der har vakt foragt hos mange EU-landes statsledere. Desuden har den nye regering i Slovakiet valgt at stoppe alt støtte til Ukraine. Det får også Christel Schaldemose til at rette skarp kritik.

– I den her urolige verden er der mere brug for EU end nogensinde. Det er pinligt at se Orban, der kun er på den post, fordi de har fået så mange penge af EU. Han er en skændsel for enhver demokrat. Jeg ved godt, det er hårde ord. Men det synes jeg han er, siger hun og fortsætter:

– Jeg håber ikke det her breder sig til flere lande. Jeg glæder mig over, at Polen er på vej tilbage i det gode selskab. Jeg tænker, at nu er Polen på vej tilbage, men så popper der noget op et andet sted. Vi kan kun kæmpe mod de her antidemokrater, når vi gør det sammen i EU. Så for mig er det bare et eksempel på, at det europæiske fællesskab endnu vigtigere end nogensinde.

Præsident for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, sagde i hendes årlige tale om unionens tilstand, at det er ved at være på tide med en udvidelse af EU. Først for står de lande der allerede er accepteret som kandidatlande, men for Christel Schaldemose er Ungarn og andre østlande beviserne på, at vi skal være meget sikre på, at dem der bliver lukket ind i fællesskabet, også vil leve op til fællesskabets regler.

– Vi har en masse kandidatlande, som vi ved at gøre dem til kandidatlande har forsikret om, at de hvis de overholder reglerne, så kan de komme ind. Jeg synes, det er fint med en gulerod. Men for mig er det afgørende, at vi ikke tager et eneste land ind, før de er 100 procent klar til at komme ind. De skal opfylde københavner-kriterierne fuldt ud. Derfor tror jeg, der går mange år før nogle af landene er klar. Jeg tror, det er vigtigt, at vi hjælper dem og laver overgangsmodeller, så vi kan holde dem tæt til os og vise dem håbet, men de skal gøre deres hjemmearbejde, forklarer Christel Schaldemose.

EU skal være stærkere – men holde sig til tværnationale opgaver

Det EU, der skal være i fremtiden, skal være meget bevidst om, hvilke opgaver man kaster sig ud i og hvilke opgaver man lader være op til de enkelte medlemslande, forklarer Christel Schaldemose. For hende er det afgørende, at EU holder snuden i sporet og blikket mod de opgaver, som landende ikke kan klare alene, men som kræver det fællesskab, som EU er.

– Jeg drømmer om at vi har et stærkt europæisk fællesskab, der løser de grænseoverskridende problemer. Det er klimakrisen. Bedre sikkerhed. At lægge arm med techgiganterne. Alt det. Til gengæld synes jeg også, der er grænser for, hvad EU skal blande sig i. Særligt hvis vi bliver flere. EU skal ikke blande sig i personskatter, vores indretning af velfærd og især ikke i, hvordan vi laver løndannelse i Danmark. Vi skal være skarpere på det vi ikke kan alene. Alt det andet skal vi kunne gøre forskellige. Kigger man på USA, de har et samarbejde, den samme møntfod, men alligevel kæmpe forskel på staterne. Det mener jeg også er muligt i EU. Vi skal arbejde på, at der er plads til forskellighed, til trods for, at vi har fælles rettigheder og fælles marked, siger Christel Schaldemose.

Når EU skal udvikle sig i fremtiden, handler det også om danskernes forståelse af de ting, der bliver besluttet i Bruxelles. Ikke at alle skal vide præcis, hvad der foregår, men at der er en generel bevidsthed om, at EU har stor indflydelse på den enkeltes hverdag.

– Jeg tror, der er en meget stor sammenhæng mellem Danmark og EU, men jeg tror ikke danskerne tænker så meget over det. Det behøver man heller ikke. Fra man står op til man går i seng, er man i berøring med noget EU har haft indflydelse på, siger hun og fortsætter:

– Når man trækker ud i toilettet, har EU defineret regler for ordentlig behandling af det. EU sørger for at køleskabet ikke udleder klimaskadelige gasser, det er energivenligt, maden i køleskabet er lavet med støtte fra EU. Vi er alle i berøring med reglerne. Det er godt, at folk ved det, men man behøver ikke tænke over det. Vi er en del af et stort fællesskab, der giver os en mere tryg hverdag. Det tror jeg godt danskerne ved. Danskerne anerkender og erkender, at EU-samarbejdet er vigtigt.