En person er i forbindelse med en nedrivning af en ejendom på Uhre Skovvej i Kolding faldet fem meter ned.
Personen, der faldt de fem meter, fik flere kvæstelser.
Sydøstjyllands Politi modtog anmeldelsen klokken 11.04 søndag formiddag, og har nu tekniske undersøgelser i gang, der skal undersøge grunden til faldet. De pårørende til personen er underrettet.
Omkring Saxovej og Vestre Ringgade i Kolding kom en knallertfører til skade, da han påkørte et mindre væltet træ, der lå på cykelstien.
Sydøstjyllands Politi modtog meddelelsen fredag klokken 20.39. Manden blev meget overrasket over træet, men slap med mindre “knubs”, og blev ikke indlagt, siger vagtchef Jørn Bystrup.
Den kraftige blæst sætter sit præg på trafikken rundt omkring i Danmark. Øresundsbroen er foreløbigt lukket frem til klokken 03:00, og på flere andre broer frarådes det, at man kører med vindfølsomme køretøjer.
På både Storebæltsbroen, Farøbroerne, Svendborgsundbroen og Vejlefjordbroen frarådes det at køre med vindfølsomme køretøjer.
Rent trafikmæssigt er det seneste nye, at Nordjyllands Politi fraråder nu al unødig udkørsel i hele politikredsen.
På motorvejsnettet er der flere meldinger om væltede træer. Blandt andet mellem Kolding Ø og motorvejskrydset, hvor man kører i retning mod henholdsvis Vejle og Fredericia.
En storm hærger Danmark, og det betyder i skrivende stund væltede træer på motorvejen.
Der meldes om flere væltede træer. Blandt andet oplyser Vejdirektoratet, at vejhjælp er på vej til Kolding-området for at fjerne et træ mellem Kolding Ø og motorvejskrydset.
Togene mellem Fredericia og Middelfart har holdt stille grundet nedrevne elledninger på jernbanen. Generelt set påvirkes togtrafikken flere steder i landet af vejrforholdene.
Lyntogene er aflyst mellem Aarhus H og Aalborg Lufthavn. DSB henviser til intercitytogene som kører på strækningen.
Tinglev-Sønderborg. Togene mellem Tinglev og Sønderborg er erstattet af Togbusser. Det skyldes et væltet træ.
Jylland.Du skal forvente forsinkelser og at dit tog kan blive aflyst.
Regionaltogene er aflyst mellem Fredericia og Aarhus H. Andre tog standser ekstra.
En omfattende aktion på baggrund af internationalt politisamarbejde førte sidste år til, at politiet kunne optrevle et netværk bag indsmugling af store mængder hård narkotika og hash. En central person er nu idømt en lang fængselsstraf i sagen.
Den fjerde af de ti mænd, der den 6. april 2022 blev varetægtsfængslet i forbindelse med en stor, koordineret politiaktion dagen forinden, har nu fået afgjort sin sag.
Det er sket ved Retten i Randers, hvor National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har fået en 33-årig mand idømt 17 års fængsel for blandt andet at stå bag indsmugling af meget store mængder kokain og hash. Strafudmålingen sprænger således den sædvanlige strafferamme på 16 år for denne type forbrydelse.
Den 33-årige mand tilstod over for en dommer, at han i en periode på mere end to år fra januar 2020 til februar 2022 sammen med andre stod bag indsmugling og salg af i alt 167 kilo kokain, 3,2 ton hash samt 2 kilo ketamin.
Leverancerne af de ulovlige stoffer fandt blandt andet sted på Djursland, i Aarhus, i Fredericia og i København.
Sagen begyndte, da NSK med assistance fra Fyns Politi, Sydøstjyllands Politi, Østjyllands Politi, spansk politi og Skattestyrelsen slog til i en omfattende aktion mod indsmugling af store mængder hård narkotika og hash. Under aktionen, hvor 20 adresser blev ransaget, beslaglagde politiet omkring ét ton hash samt en mindre mængde hård narkotika, ligesom der blev beslaglagt værdier svarende til omkring seks millioner kroner.
Den 33-årige blev i retten også dømt for at have besiddet to pistoler, et maskingevær og en maskinpistol samt tilhørende magasiner og ammunition. Der fulgte desuden en lyddæmper med til maskinpistolen.
– Dommen er et resultat af en grundig og målrettet efterforskning mod den nu dømte, som har haft en central rolle i indsmuglingen af meget store mængder hård narkotika til Danmark, primært Østjylland. Den udmålte straf på 17 års fængsel er et udtryk for sagens alvor, og jeg er selvsagt tilfreds med afgørelsen, siger specialanklager ved NSK, Lise Hebsgaard.
Retten konfiskerede ved dommen udbytte for 14 millioner kroner, herunder indeståender på to konti samt tre Bitcoin.
Vicepolitiinspektør Finn Ellesgaard oplyser, at der mellem onsdag klokken 17:00 og torsdag klokken 07:00 har været indbrud hos en virksomhed på Hjarupvej i Kolding.
Man har opbrud et vindue til et kontor, og stjålet et mindre kontantbeløb.
Klokken 10 ved retten i Kolding fremstilles en mand og en kvinde i grundlovsforhør. De sigtes for ét hjemmerøveri, ét forsøg på samme og for et forsøg på tyveri mod ældre kvinder i Kolding.
Sydøstjyllands Politi modtog onsdag den 15. februar en anmeldelse om, at tre ældre kinder i Kolding, havde været ude for nogenlunde ensartede hændelser på hver deres bopæl.
I alle tre tilfælde udgav de to anholdte sig ifølge sigtelserne, for at komme fra Kolding Kommune med henblik på at skaffe sig adgang til de tre bopæle. Da alle tre ofre modtager hjælp fra hjemmeplejen, så lykkedes det i alle tre tilfælde at få kvinderne til at åbne deres hoveddør, således at de to sigtede kunne komme ind. I to af tilfældene blev der anvendt vold. Hos den ene kvinde blev der stjålet 50 kr. fra en pung, men der i de to øvrige tilfælde ikke blev noget udbytte.
De tre ældre kvinder er h.h.v. 93, 89 og 88 år.
De anholdte og sigtede personer er en 47 årig mand, og en 49 årig kvinde, begge bosiddende i Kolding.
Anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi agter at begære grundlovsforhøret afholdt for lukkede døre af hensyn til efterforskningen og der er på den baggrund ikke yderligere oplysninger til offentligheden i sagerne på nuværende tidspunkt.
Flere borgere og erhvervsdrivende i Fredericia har rettet henvendelse til AVISEN, om byen får value for money, når det kommer til Fredericia Kommunes årlige tilskud til Fredericia Musicalteater. Ja, lyder svaret fra musicalteatrets formand Grete Højgaard, som dog erkender, at man kæmper med fortiden på enkelte parametre.
I vinterferien har der været propfyldt i den lille sal på Fredericia Musicalteater. Den populære forestilling, De tre små grise, har spillet for fulde huse. I et afbræk mellem to forestillinger har AVISEN sat Fredericia Musicalteaters formand, Grete Højgaard, stævne i teater-foyeren til en snak på baggrund af en artikel, som blev bragt for nylig med politikernes holdning til Fredericia Kommunes støtte til Fredericia Musicalteater. I alt støtter kommunen Fredericia Musicalteater med 15,485 millioner kroner.
– Kommunen har vist, at de gerne vil musicals, og det afspejler det. Kunst er ikke noget man handler med på den måde, og er noget man skal opleve. Om jeg er tilfreds med, hvad vi præsterer? Absolut. Man kan sagtens sætte et stykke op med, om man får noget ud af det, når man giver penge til det, og jeg synes vi får meget for det. Vi har lagt hånden på kogepladen og sagt, at vi har en forpligtigelse til at holde økonomien i orden, og det gør, at vi ikke har været villige til at starte stort ud, siger Grete Højgaard.
Højgaard fortæller, at man har taget mindre kendte forestillinge ind, og det er grundet et efterslæb renommemæssigt.
– Da Fredericia Teater var på deres højeste præsterede det virkelig godt. Vi startede efter, at det gik konkurs, og det er en problemstilling, der gør, at vi har svært ved at få de rigtige forestillinger. Når vi fortæller, hvilken adresse vi er fra, kan nogen slå op og se, hvor mange penge de har tabt på det gamle teater. Derfor skal vi ud at vise noget først. Vi har heldigvis været så dygtige at få gode anmeldelser og det gør, at vi kan komme tilbage og vinde tilliden, fortæller Grete Højgaard.
Et andet parameter er den menige borgers holdning til Fredericia Musicalteater. Flere tabte penge på billletter til det konkursramte teater.
– De henvendelse der kommer på den bane er faldende. Der er nogen, når vi får talt med dem, hvor de ender med at købe alligevel. Der er også dem, der ikke vil købe billetter. Vi forstår deres frustration, og det kræver tid at overbevise dem, siger Højgaard.
Noget af det, som det gamle Fredericia Teater gjorde, var at forlænge forestillingerne gang på gang. Det gjorde, at der ikke var så lang tid mellem opsætningerne, som der er i den nuværende konstruktion. Det vil blive ændret med tiden.
– Vi må erkende, at vi fejlvurderede situationen ved COME FROM AWAY. Den fik anmeldelser ,der var gode, og så ville folk købe billetter længere frem. Vi havde ikke skuespillernes tid efter, så vi kunne ikke forlænge perioden. Det man gjorde tidligere var, at man havde købt skuespillernes tid så man kunne forlænge forestillingerne, hvis det var aktuelt, og der var vi lidt konservative. Hånden på hjertet er jeg virkelig glad for de anmeldelser vi har fået, siger Grete Højgaard.
Noget af det, der virkeligt trak publikum i teatret tidligere var store opsætninger som Shu-bi-dua og Seebach. Der klinger de tidligere forestillinger, og kommende, ikke så meget i folkets øre.
– Der går to-tre år før vi kan producere sådan noget som Shu-bi-dua og Seebach. Det er noget man selv skal skrive, og de andre er noget vi kan arbejde videre på, da de er lavet, men det du (AVISENs udsendte, red.) nævner som eksempler, er noget der kommer tilbage,
Får byen noget ud af Fredericia Musicalteater?
Grete Højgaard har ikke en klar facitliste, når spørgsmålet går på, om der er ekstraomsætning på det til restaurationerne, når der er forestillinger. Førhen var der fulde huse, men meldingen går på, at det ikke er tilfældet mere.
– Jeg ved, at de har gavn af det, men om de har nok gavn, ved jeg ikke. Det er klart, at man ikke kan mærke det nok endnu. Man skal opfordre til at bruge teatret igen. Jo bedre vi bliver, jo bedre forestillingerne og jo flere mennesker kommer der. Vi skal alle hjælpe med at brede budskabet ud, siger Grete Højgaard og slår fast:
– Vi har lavet fejl. Jeg kan ikke pine noget specifikt ud. Der er hele tiden ting vi skal finde ud af. Vi får mange millioner kroner, som I skriver, men en stor del af det, er huslejen. Det ser større ud end det er, og når man bestemmer sig for musicals, er det virkelig dyrt.
Højgaard mener, at man i Fredericia har rammerne til at udvikle musicals på højt niveau, og grobunden er der til noget stort.
– Det vi skal være stolte er, at vi har fødekæden og kan skabe rammen. Vi har et akademi, kunstnere der har bosat sig i byen og det betyder noget for, at kunsten kan udvikle sig. Vi har mange hylder. Der sker mange ting i kommunen med kulturkasernen, hvor vi kigger på film, så jeg synes byen er godt i gang med at slå sig fast på det. Jeg oplever, at fredericianerne oplever vi vil forstå byen på kunsten, forklarer Musicalteatres formand.
Pt. er Fredericia Musicalteater på deres limit. Man kan ikke forvente at komme til at se flere årlige forestillinger med det nuværende budget.
– Det vi præsterer nu kan vi ikke mere for. Vi kan holde den på 3-4 forestillinger om året. Jeg vil gerne, hvis vi laver noget hverdagsagtigt fx én torsdag i måneden. Det er for at få et tilbud til os, der kommer hver gang. Vi vil gerne komme oftere, så man kan skabe en kultur med at komme her som fast musicalgænger så vi skaber en slags fankultur, siger Grete Højgaard.
Hun glæder sig over den aktuelle succes med De tre små grise.
– Vi har udsolgt til grisene, og det er skønt. Vi skal også lære de små at gå i teatret. Politikerne vil også gerne have vi udvikler ting til børnene, så det passer godt i tråd med det. Det kan så på den anden side sætte lidt en dæmper på noget af det andet, da vi skal bruge ressourcer på det til børnene, slutter Grete Højgaard.
Med de ord fra Grete Højgaard er fortællingen fra Fredericia Musicalteater, at det er vigtigt de får gode anmeldelser på den korte bane, men at de begrænses i udvalget af store forestillinger, da fortiden stadig skræmmer. Ude i fremtiden kan man til gengæld drømme en tid med velkendte, store forestillinger.
Læge og ambulancefolk står klar (Foto: Fredericia AVISEN)
En mandlig fodgænger er alvorligt tilskadekommen efter at være blevet kørt ned i Skodborg. Køres til OUH med politieskorte.
En mand er torsdag morgen blevet alvorligt kvæstet i en trafikulykke i Sønderjylland. Ifølge en opdatering fra Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter skete ulykken på Haderslevvej i Skodborg, nær Vejen. Politiet har helt lukket Haderslevvej på grund af ulykken og beder bilister om at holde sig væk fra området.
Syd- og Sønderjyllands Politi, skriver på twitter, at den tilskadekomne mand vil blive eskorteret til Odense Universitetshospital (OUH) for behandling. Ifølge vagtchefen tyder det på, at manden er blevet påkørt af en personbil, efter at han muligvis trådte ud foran den.
Politiet opfordre bilister til at give plads til udrykningskøretøjerne, mens de arbejder på stedet og for eskorten på vej til Odense. udtale yderligere, da de pårørende endnu ikke er blevet underrettet.
Den tilskadekomne køres med ambulance og politieskorte til Odense Universitetshospital. Giv plads for udrykningskøretøjerne. #politihttps://t.co/P0yRowXQoH
Sydøstjyllands Politi har det seneste døgn håndteret flere forskellige sager i Kolding, fortæller politikommissær Casper Christensen. På Vejlevej er der blevet begået indbrud i...
Ventetiden for at komme til speciallæge i Region Syddanmark er for mange patienter blevet en prøvelse i tålmodighed. Hvor ventetiden til behandling på sygehusene...
ØKONOMI. Sverige er internationalt anerkendt for sin høje levestandard og evnen til at kombinere high-tech kapitalisme med en af verdens mest omfattende universelle velfærdsmodeller. Landet er kendetegnet ved globalt konkurrencedygtige industrier inden for ingeniørarbejde, minedrift, stål og papirindustri.
Mandag blev en dramatisk dag i Kolding, hvor Sydøstjyllands Politi både rykkede ud til et trafikuheld og flere indbrud i private boliger. Det fortæller...
Et skinnebrud i Horsens mandag morgen skaber store udfordringer for togtrafikken mellem Fredericia og Aarhus H.
Ifølge DSB kører der færre tog og med længere...