Andelen af danskere på offentlig forsørgelse er historisk lav

0

Ikke siden slutningen af 1970’erne har der været så få 16-64-årige på offentlig forsørgelse som i 2022, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Den positive udvikling understreger de langsigtede gevinster af gode konjunkturer og en god beskæftigelsesindsats, siger chefanalytiker.

Andelen af 16-64-årige på offentlig forsørgelse var i 2022 på sit laveste niveau siden 1977. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

– Det lave antal offentligt forsørgede slår en tyk streg under, at Danmarks økonomi har det godt. Danskerne står i stor stil til rådighed for arbejdsmarkedet, siger Jon Nielsen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Op igennem 1990’erne og frem til finanskrisen var faldet særligt markant blandt de unge og dagpengemodtagerne. Her var faldet i antallet af overførselsmodtagere drevet af et langvarigt opsving og udbredelsen af aktive arbejdsmarkedspolitikker, som reducerede ledigheden betydeligt.

Efter 2008 har det især været de ældre, der har drevet faldet. Det hænger blandt andet sammen med afskaffelsen af efterlønnen, men den generelle stigning i seniorers arbejdsevne og de stærke konjunkturer har også betydning.

– Der er mange forskellige drivkræfter bag den udvikling vi har set. Det var især vigtigt, at man indførte den aktive beskæftigelsesindsats i 1990’erne. Det er alfa og omega, at vi ikke svækker den. Og så viser tallene, at gode konjunkturer kan give folk varigt fodfæste på arbejdsmarkedet. Det er den mest effektive socialpolitik, siger Jon Nielsen.

– Den kraftige forringelse af efterlønnen er også en del af forklaringen bag, at færre får offentlige ydelser. En dårligere social sikkerhed og dårligere tilbagetrækningsmuligheder er i et vist omfang bagsiden af den lavere andel af offentligt forsørgede, siger Jon Nielsen.

Analysens hovedkonklusioner:

  • Andelen af 16-64-årige, som er på offentlig forsørgelse, var historisk lav i 2022. I alt 15,9 procent var på offentlig forsørgelse. Det er det laveste niveau siden 1977. Andelen toppede i 1995, hvor den lå på 25,7 procent i 1995. I 2008 – ved indgangen til finanskrisen – lå andelen på 19,4 procent.
  • Fra 1995 til 2008 var faldet især drevet af et fald i antallet af dagpengemodtagere. Faldet kom alle aldersgrupper til gavn, men viste sig især blandt de unge. I 1990’erne var det især det langvarige opsving og indførslen af bl.a. aktiv arbejdsmarkedspolitik, der drev faldet. Samtidig har øget uddannelsesaktivitet skubbet på faldet, da SU-modtagere ikke indgår i opgørelsen af offentligt forsørgede.
  • Siden 2008 har seniorerne stået for det meste af faldet i andelen af offentligt forsørgede, og især andelen af efterlønnere er faldet. Det hænger ikke mindst sammen med efterlønsindgrebet i 2011, men skyldes også en generel stigning i seniorers arbejdsevne og fremgang i beskæftigelsen.

Rekordmange studenter er uden uddannelse

0

Særligt mange studenter fra hovedstadsområdet og Sjælland er hverken i gang med eller har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse fem år efter studentereksamenen, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Hver 8. student under 30 år i Byen København er hverken i gang med eller har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse fem år efter den afsluttede gymnasiale uddannelse. Til sammenligning gælder det cirka hver 12. student i Nord- og Vestjylland.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. Byen København dækker over kommunerne København, Frederiksberg, Dragør og Tårnby.

Analysen dækker over elever fra STX, HF, HTX og HHX inkl. studenter fra internationale skoler og studenterkurser.

Udover andelene i 11 landsdele afdækker tænketanken også andelen af ufaglærte studenter i de enkelte kommuner.

– Der er en stigende tendens til, at flere og flere studenter ikke er kommet videre i uddannelsessystemet, fem år efter de har fået studenterhuen på. Det er vigtigt, at politikerne er opmærksomme på det. Formålet med de gymnasiale uddannelser er at forberede de unge til videregående uddannelse, men hvis de unge ikke kommer videre, er der noget galt i systemet, siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

– Både for den enkelte student og samfundsøkonomien er der et stort potentiale i at sikre bedre overgange fra gymnasierne til både erhvervsuddannelser og videregående uddannelser. Tallene tyder også på, at der er for mange, der i første omgang vælger studentervejen, siger Lars Andersen.

En tidligere analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at der de seneste år på landsplan er blevet cirka 10.000 flere studenter under 30 år, der hverken er i gang med eller har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse.

I 2022 var der lidt mere end 25.000 ufaglærte studenter i hele landet. Det er rekordmange.

Kommuner i hovedstadsområdet har høje andele af ufaglærte studenter

Ærø Kommune har den klart højeste andel af ufaglærte studenter med 19,4 procent, hvilket dog dækker over en relativt lille gruppe på 60 personer.

Derudover er det særligt kommuner i hovedstadsområdet som København, Frederiksberg og flere vestegnskommuner, der har den højeste andel af ufaglærte studenter. Det samme gælder for andre kommuner på Sjælland. Her er det mellem 11 og 13 procent af studenterne under 30 år, der hverken er i gang med eller har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse fem år efter studentereksamenen.

Direktør Lars Andersen peger på, at det er vigtigt med god vejledning af de gymnasiale elever, mens de går på de gymnasiale uddannelser og henviser også til et forslag fra Reformkommissionen.

– Vi ser et potentiale i at styrke vejledningen, så de er bedre klædt på til at vælge uddannelse efter studentereksamenen. Det gælder særligt i de kommuner med store andele af ufaglærte studenter, hvor man bør fokusere på at styrke uddannelsesvejledningen både i grundskolen og i gymnasierne, siger Lars Andersen.

– Reformkommissionen med Nina Smith i spidsen har foreslået at oprette en HPX, Højere Praktisk Eksamen, der kan blive en rigtig god mulighed for de unge, hvor gymnasiet ikke er den helt rette vej at gå. Det forslag støtter vi, siger Lars Andersen.

Læs analysen her

Analysens hovedkonklusioner:

  • 12,4 procent af studenterne under 30 år fra Byen København er hverken i gang med eller har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse fem år efter afgang fra gymnasiet.
  • Blandt studenter fra Nord- og Vestjylland er det blot henholdsvis 8,0 og 8,1 procent, der hverken er i gang med eller har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse fem år efter studentereksamen.

Nordjylland har den laveste andel af ufaglærte studenter

Tabellen viser antallet samt andelen af ufaglærte studenter ud af alle studenter under 30 år, der havde bopæl i landsdelen ved afslutningen af gymnasial uddannelse.

LandsdelAndelAntal
Byen København12,4 pct.2.820
Københavns omegn10,1 pct.2.730
Nordsjælland9,6 pct.2.550
Østsjælland10,1 pct.1.350
Vest- og Sydsjælland10,2 pct.2.650
Bornholm9,5 pct.170
Fyn8,4 pct.1.880
Sydjylland8,8 pct.3.290
Østjylland8,6 pct.3.510
Vestjylland8,1 pct.1.880
Nordjylland8,0 pct.2.240
Hele landet9,3 pct.25.170

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre.

Overblik: Hver ottende student fra København under 30 år er ufaglært

Tabellen viser antallet samt andelen af ufaglærte studenter ud af alle studenter under 30 år, der havde bopæl i kommunen ved afslutningen af gymnasial uddannelse.

Kommune Antal Andele
Albertslund               140 10,1 pct.
Allerød               150 8,2 pct.
Assens               150 8,1 pct.
Ballerup               250 10,2 pct.
Billund               150 10,6 pct.
Bornholm               170 9,3 pct.
Brøndby               190 12,5 pct.
Brønderslev               130 7,6 pct.
Dragør                 80 10,1 pct.
Egedal               230 9,2 pct.
Esbjerg               520 8,7 pct.
Fanø                 10 8,3 pct.
Favrskov               200 8,3 pct.
Faxe               170 10,8 pct.
Fredensborg               210 9,2 pct.
Fredericia               260 10,0 pct.
Frederiksberg               360 11,0 pct.
Frederikshavn               260 8,9 pct.
Frederikssund               220 10,5 pct.
Furesø               220 8,3 pct.
Faaborg-Midtfyn               170 7,8 pct.
Gentofte               490 9,6 pct.
Gladsaxe               340 9,8 pct.
Glostrup               100 11,1 pct.
Greve               310 11,0 pct.
Gribskov               220 11,3 pct.
Guldborgsund               240 9,4 pct.
Haderslev               310 9,9 pct.
Halsnæs               160 12,7 pct.
Hedensted               180 8,6 pct.
Helsingør               370 11,2 pct.
Herlev               120 9,2 pct.
Herning               400 8,9 pct.
Hillerød               260 8,4 pct.
Hjørring               240 7,0 pct.
Holbæk               370 10,7 pct.
Holstebro               240 7,7 pct.
Horsens               320 8,6 pct.
Hvidovre               230 10,2 pct.
Høje-Taastrup               250 11,6 pct.
Hørsholm               170 10,0 pct.
I alt         25.170 9,3 pct.
Ikast-Brande               170 8,0 pct.
Ishøj               130 12,6 pct.
Jammerbugt               150 8,2 pct.
Kalundborg               210 9,7 pct.
Kerteminde                 70 6,9 pct.
Kolding               390 8,6 pct.
København           2.150 12,7 pct.
Køge               310 10,4 pct.
Langeland                 30 9,1 pct.
Lejre               120 8,9 pct.
Lemvig                 80 6,3 pct.
Lolland               160 9,5 pct.
Lyngby-Taarbæk               240 7,9 pct.
Mariagerfjord               140 6,5 pct.
Middelfart               150 8,0 pct.
Morsø                 80 8,2 pct.
Norddjurs               200 9,9 pct.
Nordfyns                 80 7,1 pct.
Nyborg               150 9,4 pct.
Næstved               470 11,7 pct.
Odder                 80 7,3 pct.
Odense               730 8,1 pct.
Odsherred               120 10,6 pct.
Randers               420 9,0 pct.
Rebild               100 7,2 pct.
Ringkøbing-Skjern               250 7,6 pct.
Ringsted               160 10,3 pct.
Roskilde               450 9,1 pct.
Rudersdal               350 8,8 pct.
Rødovre               170 10,6 pct.
Silkeborg               410 8,2 pct.
Skanderborg               240 7,6 pct.
Skive               170 6,7 pct.
Slagelse               320 8,9 pct.
Solrød               160 12,1 pct.
Sorø               110 8,3 pct.
Stevns                 90 10,5 pct.
Struer               120 10,3 pct.
Svendborg               300 9,6 pct.
Syddjurs               160 8,5 pct.
Sønderborg               310 8,0 pct.
Thisted               180 8,1 pct.
Tønder               190 9,2 pct.
Tårnby               230 12,8 pct.
Vallensbæk                 60 7,4 pct.
Varde               200 7,3 pct.
Vejen               180 8,9 pct.
Vejle               530 9,1 pct.
Vesthimmerlands               140 7,9 pct.
Viborg               450 8,5 pct.
Vordingborg               220 11,3 pct.
Ærø                 60 19,4 pct.
Aabenraa               230 8,0 pct.
Aalborg               820 8,4 pct.
Aarhus           1.320 9,0 pct.

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre.

Anm.: Der er for få observationer i kommunerne Læsø og Samsø til at indgå i analysen.

Læs analysen her

LIVE: FHK spiller sidste træningskamp på dansk grund

0

Klokken 18:00 spiller FHK den sidste træningskamp på dansk grund inden, at det for alvor gælder fredag i næste uge i pokalturneringen. Modstanderen er Skjern på udebane, og AVISEN er til stede og liveopdatere fra kampen.

Det er blevet nemmere at lade for elbilister i Region Syddanmark

0

Region Syddanmark har fået 1.135 nye ladepunkter siden juli sidste år. Den høje væskt i ladepunkter betyder, at regionen har formået at nedbringe antallet af elbiler, der skal deles om hvert ladepunkt.

Antallet af ladepunkter i Region Syddanmark steg med 1.135 til 2.308 i juli. Sammenlignet med juli sidste år, hvor der var 1.173 ladepunkter, så blev antallet næsten fordoblet, med en stigning på 97 procent. Stigningen i antallet af ladepunkter lå dermed 4 procentpoint lavere end landsgennemsnittet på 101 procent. I samme periode steg antallet af elbiler i regionen med 68 procent. Der kom dermed procentvist flere ladepunkter end elbiler i perioden fra juli 2022 til juli 2023.

I juli steg Region Syddanmarks antal af offentligt tilgængelige lynladepunkter med 72 procent. Der blev opsat 131 nye lynladepunkter, hvilket betød, at det samlede antal af lynladepunkter i regionen voksede til 313 ved udgangen af juli 2023. Stigningen på 72 procent var 35 procentpoint lavere end landsgennemsnittet på 107 procent.

– I juli måned var over 50 procent af Regions Syddanmarks nye biler opladelige. Det går dermed rigtig stærkt med udrulningen af opladelige biler i regionen og det forpligter, at ladeinfrastrukturen følger med, siger Mads Rørvig, adm. Direktør i De Danske Bilimportører.

12 elbiler pr. offentligt ladepunkt

Fordi der kom procentvist flere ladestandere end elbiler i juli måned, så var der færre elbiler der skulle deles om hvert ladepunkt i juli, sammenlignet med juli sidste år. Det skyldes, at der gennemsnitligt de foregangene 12 måneder kom flere ladepunkter end elbiler, hvilket bidrog til at nedbringe antallet af biler per ladepunkt. I juli skulle 12 elbiler således deles om hvert ladepunkt, hvilket er 2 biler færre end året forinden, hvor der var 14 elbiler om hvert ladepunkt.

Når det kommer til antallet af elbiler per lynladepunkt, så var Region Syddanmark godt med i forhold til landsgennemsnittet. I juli havde regionen 88 biler per lynladepunkt, hvilket var en forbedring på 2 biler siden sidste år, hvor 90 elbiler måtte deles om hvert lynladepunkt. Niveauet i regionen var dermed et godt stykke under landsgennemsnittet på 120 elbiler per lynladepunkt.

KIF Kolding skriver kontrakt med Kristian Stoklund

0

KIF Kolding har skrevet en 3-årig aftale med den stærke playmaker Kristian Stoklund Larsen, der skifter fra Fredericia Håndboldklub. Aftalen er gældende fra sommeren 2024. Det skriver Kolding-klubben i pressemeddelelse.

Kristian Stoklund har tidligere spillet en enkelt sæson i KIF Kolding tilbage i 13/14 sæsonen, hvor han var med til at vinde det danske mesterskab. Sidenhen har han spillet for TM Tønder og Fredericia Håndboldklub, hvor han blandt andet har været topscorer fire ud af de seneste fem sæsoner.

Sportsdirektør Lars Christiansen ser frem til, at den 29-årige tilslutter sig klubben fra sommeren 2024.

(Foto: Matthias Runge Madsen / Fredericia AVISEN)

– Det er glædeligt, at det er lykkes at tilknytte Kristian Stoklund til KIF-truppen. Kristian har tidligere spillet i KIF og besidder flere af de kompetencer, vi har efterspurgt, herunder en høj taktisk forståelse. Vi glæder os til samarbejdet og ønsker Kristian velkommen i klubben, udtaler sportsdirektør Lars Christiansen.

Hovedpersonen selv ser da også frem til at få Sydbank Arena, som hjemmebane:

– Jeg glæder mig til at blive en del af projektet i Kolding. De har fået sat et godt hold sammen og jeg glæder mig til at spille i Sydbank Arena, udtaler Kristian Stoklund.

Læserbrev: Rengøring hver 3. uge er uværdigt

0
Søren ARsmus

Jeg har altid fasthold, at i Kolding Kommune har vi ingen ældrebyrde. Men jeg skal da love for, at de ældre har fået en plage. Da Socialdemokratiet og SF fik flertal i Seniorudvalget, efter sidste Byrådsvalg, så er det virkelig gået hårdt ud over de ældre mennesker, der har brug for hjælp.

Senest er vedtaget, at de ældre der få gjort rent af en hjemmehjælp, kun skal have gjort rent hver 3. uge. Det er både ulækkert og uværdigt. Forestil dig, at du har det dårligt, ryster på hånde, spilder lidt, krummer lidt hist og her – og så kan du først få gjort rent efter tre uge. Forhold som de mennesker, der vedtager den slags, aldrig ville byde sig selv.

Desværre er det blot seneste påfund fra ”ældreplagerne” i Socialdemokratiet og SF. Selv om de kun har været ved magten i 1½ år, så har de bl.a. allerede forringet rengøring på plejehjemmene, indført robotstøvsugere i stedet for menneskelig kontakt med hjemmehjælper, sparet puljen til aktiviteter på plejehjemmene væk, sparet rengøringsmidler væk fra hjemmehjælpsmodtagerne, nedlagt daghjem for demente, afskaffet muligheden for at hjemmehjælperen handler ind for mennesker der ikke slev kan, og rigtig meget andet. Hver gang man tænker, at nu kan det ikke blive ringere og mere nederdrægtigt, så finder de på noget nyt, at forringe og ødelægge.

Alt dette sker uden at der er behov for besparelserne. Det sker for, at skabe ”råderum” til nye initiativer på andre områder.    

Søren Rasmussen

Formand for Seniorudvalget

Dansk Folkeparti

Primulavej 7

6000 Kolding

Lastbiluheld ved forårsaget af overset bil under vognbaneskifte

0
Foto: AVISEN

Ved Kolding skete der onsdag morgen kl. 09:05 et uheld på motorvejen. En lastbil, ført af en 56-årig mand fra Christiansfeld, ville lave et vognbaneskifte.

Han overså imidlertid bilen ført af en 66-årig mand fra Kolding og kolliderede med denne. Heldigvis meldes der ikke om alvorlige personskader.

Svært tilskadekommen efter ulykke med særtransport på Østjyske Motorvej

0

En alvorlig hændelse udspillede sig tidligt torsdag morgen på Østjyske Motorvej mellem Vejle og Fredericia. En 51-årig mand fra Aabenraa blev ramt af gods fra en særtransport.

Hændelsen fandt sted på motorvejen i nordgående retning mellem afkørslerne Vejle Syd og Skærup.

– To særtransporter var involveret i ulykken. Den ene holdt i nødsporet, ventende på den anden for at de kunne fortsætte sammen på motorvejen. Mens den ene transport forsøgte at passerer den anden, ramte den godset på den parkerede lastbil. Manden, som befandt sig mellem den forbigående transport og autoværnet, blev fastklemt, forklarer Rune Nielsen, vagthavende ved Sydøstjyllands Politi.

Trods den alvorlige ulykke er den 51-årige mand uden for livsfare, men han har brækket flere knogler, herunder arm og ben. Han blev hurtigt transporteret til hospitalet efter ulykken.

Ifølge politiets rapport var manden ikke chaufføren af nogen af køretøjerne men snarere en hjælper eller en passager.

Politiet modtog en anmeldelse om ulykken kl. 03.30. I kølvandet på ulykken blev alle tre vognbaner midlertidigt spærret, men situationen er nu normaliseret, og trafikken flyder igen frit.

Cyklister og bilister kæmper om pladsen

0

Når cyklister og bilister skal dele landevejen, opstår der alt for ofte ubehagelige situationer og utryghed. Ny kampagne skal skabe bedre forståelse for den andens parts synspunkt.

På landevejen er cyklister og bilister i nogle situationer som hund og kat. Irritation og konflikter opstår, når cyklister og bilister skal passere hinanden, men situationerne kan se markant forskellige ud, alt efter om man sidder bag rattet eller på cyklen. Den nye kampagne “Giv plads til hinanden”, som Rådet for Sikker Trafik står bag, gør med humor bilister og cyklister opmærksomme på, hvordan begge partere kan hjælpe med at gøre det tryggere og sikrere at dele landevejen.

Det kan nemlig opleves utrygt eller endda være farligt, hvis man som cyklist bliver passeret af en bil, som ikke har tilpasset hastigheden eller ikke holder tilstrækkelig afstand, når den overhaler. Faktisk har hver femte cyklist, som cykler på landeveje, oplevet, at de har været ved at miste kontrollen over cyklen indenfor det seneste år, fordi en bilist passerede dem for tæt på. Det viser nye tal fra en undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik foretaget af Epinion.

Bag rattet i bilerne er perspektivet markant anderledes. Her har over halvdelen af bilisterne oplevet, at det var svært at overhale cyklister på landevejen, fordi de kørte ved siden af hinanden. Det kan skabe en situation, hvor bilisten føler sig presset af bagfrakommende trafik eller bliver utålmodig, hvis man skal vente bagved cyklisten, indtil der er plads til at overhale.

Med risiko for at blive bibelsk, sender situationen på landevejen let tankerne hen på det gamle ordsprog om at kunne se splinten i sin broders øje, men ikke bjælken i sit eget.

  • Nogle gange har vi tendens til at dømme den anden part hårdt for småfejl, mens vi lettere tilgiver os selv, når vi begår fejl. Hvis vi hver især er opmærksomme på den anden, og vi giver hinanden plads, så er meget vundet, siger Liv Kofoed-Jensen, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.

Misforståelser skaber frustration

Når der opstår uenighed mellem cyklister og bilister på landevejen, skyldes det ofte misforståelser. Den samme situation kan opleves meget forskelligt, alt efter om man sidder bag rattet eller i cykelsadlen.

På cykel kan det i nogle tilfælde være svært at høre en bagfrakommende bil, og derfor kan det tage et øjeblik, før cyklisterne reagerer og trækker ind til siden. Særligt motionscyklister kan grundet hastigheden og vindstøj have svært ved at opdage en bagfrakommende bil.

Set fra bilen kan det dog virke irriterende eller endda provokerende, at cyklisterne ikke reagerer med det samme. Det kan medføre en følelse af, at cyklisterne bevidst fylder mere, end de må, når de ikke trækker ind og kører enkeltvis, som de som udgangspunkt skal.

– Vi hører ofte om episoder, hvor cyklister og bilister er kommet op at skændes på landevejene. Mange glemmer, at de selv både er cyklist og bilist med jævne mellemrum. Det skal vi blive bedre til at huske. For hvis vi alle sammen prøver at vise ekstra hensyn og lader være med at tillægge den anden dårlige motiver, så kan vi sammen gøre landevejen tryggere, siger afdelingsleder Marianne Foldberg Steffensen fra Vejdirektoratet.

Gode råd til cyklister og bilister:

De gode råd til bilisten, der skal overhale en cyklist på landevejen, er: 

Sæt farten ned, hold afstand til cyklisten og vent med at overhale, til der er tid og ordentlig plads til at overhale sikkert og hensynsfuldt. Det er anbefalet at overhale med mindst 1,5 meters afstand til cyklisten. 
Hvis cyklisten/cyklisterne ikke trækker ind til højre, så hav tålmodighed og lad være med at blive sur eller provokeret. Måske har cyklisten ikke hørt dig – eller måske er højre side af vejen hullet eller fuld af småsten, som er farlige at køre på. 
Hvis der kommer modkørende biler, så vent bag cyklisten, til den/de modkørende har passeret. Lad være med at trykke speederen i bund og drøne forbi for at nå at overhale cyklisten før de modkørende.  
De gode råd til cyklisten, der kører på landevejen uden cykelsti/cykelbane, er: 

Kør så vidt muligt tæt på vejkanten/kantstriben i højre side.   
Hvis du kører lidt ude på vejbanen (fx fordi vejen er ujævn/hullet/fuld af småsten i højre side), skal du trække ind til højre, når der kommer en bil for at give bilen plads til at komme forbi.   
Er I flere, skal I trække ind på én linje og køre én og én, ikke ved siden af hinanden, lige så snart I opdager, at der kommer en bil bagfra.  

Den nye kampagne ‘Giv plads til hinanden’ er udarbejdet af Rådet for Sikker Trafik og sætter fokus på, hvordan cyklister og bilister tager hensyn til hinanden på landevej.

Kampagnen ligger i forlængelse af Vejdirektoratets kampagne ‘Vi deler vejen’, som på udvalgte vejstrækninger gør cyklister og bilister opmærksomme på, hvordan de tager hensyn til hinanden.

Fakta
I en undersøgelse foretaget af Epinion for Rådet for Sikker Trafik i 2023, svarer bilister og cyklister på, hvordan de oplever situationen på landevejen.

Cyklisterne fik følgende spørgsmål:

Har du inden for det seneste år på en landevej uden cykelsti oplevet, at en bil bagfra passerede dig så tæt på, at du var ved at miste kontrollen over cyklen? (n: 1.056)

Ja, en eller flere gange: 23 %
Nej: 70 %
Ved ikke: 7 %
I samme undersøgelse fik bilisterne følgende spørgsmål:

Har du som bilist indenfor det seneste år på en landevej uden cykelsti oplevet, at det var svært at overhale to eller flere cyklister, fordi de kørte ved siden af hinanden? (n: 2.176)

Ja, en eller flere gange: 56 %
Nej: 36 %
Ved ikke: 8 %

Politiet opretholder den skærpede indsats ved de danske grænser

0

Som følge af udviklingen i det aktuelle trusselsbillede opretholder politiet den midlertidige skærpede indsats ved de indre danske grænser til og med den 22. august 2023

Rigspolitiet har på anbefaling fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), fundet det nødvendigt at opretholde den midlertidigt skærpede indsats ved de indre danske grænser.

Den skærpede indsats blev iværksat den 3. august 2023 og forventes indtil videre opretholdt frem til og med den 22. august 2023. Det betyder bl.a., at man fortsat vil kunne opleve stikprøvevis grænsekontrol i forbindelse med indrejse fra Sverige, og at grænsekontrollen mod Tyskland fortsat er intensiveret i denne periode.

“Opretholdelsen af den skærpede indsats ved grænsen er en sikkerhedsforanstaltning, der skal bidrage til at hindre personer, som udgør en trussel mod landets sikkerhed, i at indrejse. Dette omfatter ud over den konkrete kontrol også det præventive i risikoen for at blive stoppet i en kontrol,” oplyser chefpolitiinspektør i Rigspolitiet Peter Ekebjærg.

Flere hænder omkring børnene med ny økonomiaftale

0
En ny økonomiaftale mellem regeringen og kommunerne ændrer på, hvordan minimumsnormeringerne i landets daginstitutioner gøres op. Fremover skal institutionsledere ikke længere tælles med i...

Forhandlet på under en uge: Ny kommuneaftale giver milliardløft

POLITIK. Regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) har indgået en aftale om kommunernes økonomi for 2027. Aftalen løfter den samlede kommunale serviceramme med 3,3 milliarder...

Mand mente han havde lejet lokale: Politiet var ikke enig

0
KRIMI. En 48-årig mand fra Sæby blev onsdag anholdt i Kolding efter to episoder i midtbyen. Det oplyser Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi. Første anmeldelse...

Bakterier i drikkevandet udløser kogeanbefaling i Taulov

0
SUNDHED. Børup Vandværk har udsendt en kogeanbefaling til sine forbrugere i dele af Taulov-området. Anbefalingen kommer, efter at en rutinemæssig prøve fra vandværket har...

Tyve slog til mens beboer var på plejehjem: Smykker forsvundet

0
KRIMI. Der har været indbrud i en bolig i Goldbækparken i Kolding. Indbruddet er sket i tidsrummet fra mandag klokken 14.00 til tirsdag omkring...

Tysk turist antastet i sit telt på Stranden: Væk da politiet kom

0
KRIMI. En tysk turist blev tirsdag antastet i sit telt på Stranden i Kolding af tre andre tyske turister. Episoden blev anmeldt, og politiet...