Erhvervsstyrelsen udsender høringsforslag om skærpet regulering af digitale bogføringssystemer

0

Erhvervsstyrelsen har fremlagt et nyt udkast til bekendtgørelse om krav til virksomheders digitale bogføringssystemer, der ikke er registreret efter bogføringsloven. Udkastet har til formål at skabe klare retningslinjer for virksomheder, der ønsker at bruge deres egne bogføringssystemer. Det er vigtigt, at virksomheder gennemgår deres bogføringssystem for at sikre, at det overholder de nye krav, lyder det fra PwC.

Den nye høringsforslag fra Erhvervsstyrelsen er en udvidelse af bogføringsloven og omfatter mere præcise krav til de virksomheder, der anvender eller ønsker at implementere deres egne bogføringssystemer i stedet for såkaldte standard bogføringssystemer, der er godkendt og registreret af Erhvervsstyrelsen. Udkastet til bekendtgørelsen er i høring indtil 5. september 2023.

For virksomheder, der aktuelt benytter digitale bogføringssystemer uden registrering, kan det nye høringsforslag få konsekvenser. Virksomhederne skal sikre, at deres nuværende systemer overholder de fastsatte standarder og retningslinjer for at undgå potentielle komplikationer, siger Palle H. Jensen, partner og markedsleder for små- og mellemstore virksomheder i PwC, og forklarer yderligere:

-Det nye høringsforslag lægger vægt på at skabe større sammenhæng og gennemsigtighed i virksomhedernes bogføringsprocesser. Det er vigtigt for virksomhederne at have en proaktiv tilgang til at forstå og implementere de nye krav, fordi det nye forslag kan have direkte indflydelse på deres digitale bogføringssystemers funktionalitet og retmæssighed.

Krav til virksomhedens digitale ikke-registrerede bogføringssystem

Ifølge det nye høringsforslag skal virksomhedens digitale bogføringssystem nu have bestemte felter, der dækker nøgleoplysningerne for hver enkelt transaktion, herunder transaktionsdato, beløb, bilagsnummer, transaktionstekst og transaktionsdagens kurs, hvis registreringen foretages i en udenlandsk valuta.

-Virksomhederne skal udvise rettidig omhu og foretage rettidige tilpasninger af deres digitale bogføringssystem. Derudover er det en god mulighed for særligt de små og mellemstore virksomheder at effektivisere deres bogføringsprocesser, så de både forbedrer deres drift, men også får lettet overgangen til de kommende krav, siger Palle H. Jensen.

Desuden skal virksomhedens digitale bogføringssystem gemme ændringer i bogføringen, som f.eks. fejlposteringer, der rettes med nye posteringer. Systemet skal også forhindre brugere i at ændre, tilbage- eller slette bogførte transaktioner, og så skal systemet kunne opbevare dokumentation for alle bogførte transaktioner.

Mange nyuddannede pædagoger søger hurtigt væk fra faget igen

0
Fotograf Sif Meincke www.sifmeincke.dk

En ud af fire nyuddannede pædagoger har kvittet faget efter fem år. Dybt problematisk, når vi akut mangler 4.000 pædagoger, advarer BUPL-formand Elisa Rimpler.

De nye pædagogstuderende, som i disse uger starter på professionsuddannelserne, får ikke svært ved at få arbejde, når de er færdige med deres uddannelse om 3,5 år. Problemet er snarere den anden vej rundt, om arbejdspladserne kan lykkes med at fastholde dem.

Nye tal fra Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd viser, at en ud af fire af de nyuddannede pædagoger fra 2017 havde forladt faget igen efter fem år.

-Interessen for pædagoguddannelsen er faldende, og langt færre søger ind på uddannelsen i dag end for bare fem år siden. At en ud af fire af dem, der så faktisk tager en pædagoguddannelse, har forladt faget efter fem år, gør jo kun ondt værre, når det handler om at skaffe pædagoger nok til børnene, siger BUPL-formand Elisa Rimpler.

Der mangler akut 4.000 pædagoger på landsplan, og arbejdsgiverne i Kommunernes Landsforening estimerer, at der vil mangle mindst 8.000 om ti år.

-Hvis ikke man lykkes med at fastholde flere i faget, vokser problemet os over hovedet i de kommende år. Pædagogmanglen har allerede bekymrende indvirkning på kvaliteten, advarer Elisa Rimpler.

Hun henviser til den nye kvalitetsundersøgelse foretaget af Danmarks Evalueringsinstitut for Børne- og Undervisningsministeriet. Undersøgelsen vurderer, at fire ud af ti vuggestuer har en utilstrækkelig kvalitet, og kun 13 procent af vuggestuerne gør en positiv forskel for børn i udsatte positioner.

-Høj faglighed på stuerne er fuldstændig afgørende for, at vi kan skabe god pædagogik og sikre børnenes trivsel og udvikling. Den tiltagende pædagogmangel er en komplet uholdbar situation, og det går ud over børnene, siger Elisa Rimpler.

Mangler uddannede kollegaer

Går man længere tilbage, var det i 2012 knapt 79 pct., der stadig var i faget fem år efter endt uddannelse, viser analysen fra Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd. Og det går altså dermed den gale vej, når det gælder at fastholde de nyuddannede pædagoger i faget. Elisa Rimpler begrunder blandt andet frafaldet fra faget med, at arbejdsvilkårene er hårde, og at der mangler uddannede kollegaer på stuerne.

-Det er meget svært at være den dygtige pædagog, som man drømmer om at være for børnene, når man ofte står alene med ansvaret for den faglige kvalitet. En ud af fire pædagoger er den eneste med en uddannelse på deres stue, og hvert tredje forsøg på at ansætte en pædagog slår i øjeblikket fejl, siger Elisa Rimpler.

Ifølge Elisa Rimpler hænger rekruttering til faget uløseligt sammen med pædagogernes historisk betingede lønefterslæb.

-Som pædagog har du udsigt til en livsindkomst efter skat, der er 3 millioner kroner mindre end andres med en tilsvarende uddannelse. Det skal kunne betale sig at have taget en uddannelse, ellers har jeg svært ved at se for mig, hvordan vi skal skaffe pædagoger nok til børnene, siger hun.

Forældre betaler dyrt for adgang til de bedste folkeskoler

0

I takt med at skoleuddannelser og karakterer får stadig større betydning for børns fremtidsmuligheder, er det ikke overraskende, at forældre er villige til at investere store summer for at sikre deres børn en plads på de bedste folkeskoler. Men hvor dyrt er det egentlig for forældre, og hvad fortæller det om vores værdier og prioriteringer?

En ny analyse udarbejdet for ROCKWOOL Fonden undersøger sammenhængen mellem børnefamiliers villighed til at betale for ejerboliger og kvaliteten af lokale folkeskoler.

Ifølge analysen med forskere fra University of Chicago, inklusiv nobelpristager James Heckman, viser det sig, at forældre i gennemsnit er parate til at betale op til 150.000 kr. ekstra for adgang til skoler med de bedste karaktergennemsnit frem for gennemsnittet.

Disse forskelle i betalingsvillighed kommer særligt til udtryk, når man ser på priserne på ejerboliger. Forældre er nemlig parate til at betale ekstra for boliger beliggende i skoledistrikter med overlegne karaktergennemsnit. Men ikke hele denne prisforskel kan tilskrives skolernes karakterer. Faktorer som områdets karakteristika, som afstand til større byer eller kriminalitetsniveau, samt boligens egenskaber spiller også en stor rolle.

Således viser analysens resultater, at når der tages højde for disse faktorer, er forældre i gennemsnit villige til at betale omkring 6% mere (cirka 100.000 kr.) for ejerboliger, når de lokale folkeskolers gennemsnitlige eksamenskarakterer i 9. klasse er 1 karakter højere end landsgennemsnittet.

Dette mønster bekræftes yderligere ved at kigge på figur 2, der illustrerer forældres betalingsvillighed baseret på skolernes karaktergennemsnit. Interessant nok er det tilsyneladende sådan, at jo højere karaktergennemsnit en skole har, desto mere er forældre villige til at betale for adgang til den.

Analysen er baseret på dybdegående registerdata, der kombinerer en bred vifte af oplysninger om eleverne, deres familier, boligforhold og skoler. Dette giver et detaljeret billede af, hvordan forældres økonomiske prioriteringer og skolernes præstationer hænger sammen.

Sammenfattende peger undersøgelsen på en klar tendens: Forældre prioriterer uddannelse højt og er villige til at betale betydeligt for at give deres børn de bedste muligheder. Det rejser dog også spørgsmålet om, hvorvidt dette skaber ulighed i adgangen til kvalitetsuddannelse og, hvad samfundet kan gøre for at sikre lige muligheder for alle børn.

Historisk DSB-bygning på lokale hænder

Foreningen Taulov Station og DSB skrev lørdag under på en købsaftale. Lokalforeningen ejer nu den gamle stationsbygning i Taulov. Nu bliver en historisk bygning et nyt forsamlingshus.

Der har været mange planer for Taulov Station, der blev bygget i 1866, brændte i 1880 og så genopbygget. Nu er foreningen blevet solgt til de lokale ildsjæle, der vil skabe et kulturhus, der giver liv i Taulov. Flere lokalpolitikere og interesserede borger var mødt frem for at fejre, at stationsbygningen kommer på lokale hænder. Planerne har været mange, inklusiv nedrivning af bygningen. Det bliver ikke aktuelt.

Foreningen bag Taulov Station har samlet 215.000 kroner sammen til købet af bygningen, og de 200.000 kroner er overført til DSB. Det blev markeret i lørdags, hvor der var en seance, og mange af byens borgere var mødt frem for at markere købsaftalen mellem Foreningen Taulov Station og DSB.

– Jeg vil starte med et ord: Imponerende. Det I har skabt er imponerende. Det siger noget om, at mennesker, der har boet her i generationer, kan gøre noget i et lokalområde. Vi har fulgt det på afstand og var i starten en smule skeptiske. Vi tænkte, at der måske skulle være et grønt område, men vi blev vedholdende henrykte. Som tiden gik, blev det mere og mere forandret; der blev stillet skosåler op, der blev banket på døren, fordi nogen ville have jeres underskrift og ville fortælle om projektet, hvor vi står nu. Det er lykkedes jer at komme hertil, hvor I har et lokalt samlingssted, hvor man kan samles og lave noget sammen. I begyndelsen af 2025 står vi her igen, og jeg eller en anden kan endnu en gang sige: imponerende, sagde byrådsmedlem Christian Bro (A).

Formand for foreningen Taulov Station, Jan Schouboe, fortalte om historien bag stationen, som stammer tilbage fra 1800-tallet. Han har gennem flere år kæmpet for at bevare den historiske bygning sammen med en gruppe ildsjæle fra Taulov. Han er lykkelig for, at foreningen nu råder over bygningen, og kan gå i gang med at omdanne stationen til et populært forsamlingshus.

– Bygningen fra 1866, da jernbanen blev udbygget i Danmark, var moderne. Mange byer opstod pga. stationerne. Der var 8-12 huse inden stationen kom til; alt efter stationen er kommet til. Den brændte i 1880, men vi har ikke kunnet finde ud af, hvor meget den brændte, men den blev repareret og genopbygget. Den har været i brug som bygning med forskellige forandringer, og der har ligget en godsbygning i forlængelse af den, et signalhus ude foran, og der har været forskellige småbygninger omkring, som blev overflødige. Den har været aktivt brugt af DSB indtil 1973 og derefter lejet ud til private, fortalte Schouboe.

Bygningen har været ubenyttet i en del år, og da det kom på tale at rive den ned, blev der råbt vagt i gevær af Jan Schouboe og andre fra lokalbefolkningen.

– Det startede med, at det var synd at rive den ned. Vi har læst os frem til, at der er bygget omkring ti stationsbygninger efter samme tegninger omkring den tid. Vi ved ikke hvilke. Vi fandt ud af, at hvis vi skulle have opbakning, skulle det ikke være et monument, men det skulle bruges til noget. Vi blev enige om et fælleshus, som kan bruges af alle borgere herude til alle mulige arrangementer, sagde Jan Schouboe.

Underdirektør i DSB, Lars Gøtke, var til stede ved arrangementet. Han vedkender, at han og DSB kan have virket arrogante i forhandlingerne med Foreningen Taulov Station, men han glæder sig også over, at man har landet en aftale, der tilfredsstiller alle.

– Det har været et langt og emotionelt forhandlingsforløb, vi har været igennem. Det betød meget for lokalsamfundet, fortalte Jan og de andre. Når jeg er her og ser, hvor mange der er her i dag, beklager jeg meget, hvis vi har været københavnerarrogante, men sådan er det. Vi i DSB har i de senere år ikke været gode til at passe på bygningen. Mange af de stationer, vi har, er funktionstømte og har ikke længere nogen anvendelse for DSB. Nogle gange lykkes det dem at genopstå ved egen kraft, men ellers sælger vi dem, som i dette tilfælde, sagde Gøtke.

Nu venter der mere en spand maling og timevis af hårdt arbejde, før den historiske bygning igen kan fyldes med byens borgere, og det være med til at styrke det lokale liv i Taulov og Skærbæk-området.

Overtrædelse af restaurationsloven

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

En 27-årig mand fra Kolding blev anholdt på Knuds Dance Hall i Munkegade søndag kl. 02:13.

Han sparkede umotiveret på døren til beværtningen og blev fysisk fjernet af en dørmand. Manden var påvirket af stoffer og alkohol og opførte sig aggressivt. Han er nu sigtet og forbudt adgang til Knuds Dance Hall i de næste to år.

Tyveri af gasflasker på Hjarup Byvej

0

En gasflaske blev stjålet fra en åben staldbygning på Hjarup Byvej mellem den 1. og den 27. august.

Tæt på denne lokalitet er der også blevet stjålet en sort Weber-betræk fra en baghave mellem den 13. og 26. august.

Voldssag på Old Irish Pub i Kolding

0

En ukendt gerningsmand slog en 21-årig mand fra Sjølund i ansigtet kl. 04:22 søndag morgen på Old Irish Pub.

Slaget resulterede i næseblod for den forurettede. Politiet har sikret videoovervågning fra stedet, og gerningsmanden er beskrevet som dansk, ca. 180-190 cm høj, 25-30 år med mørkt kort hår og tatoveringer på begge arme. Han var iført blå shorts og en hvid t-shirt.

KIF i overraskende pokalexit

0

KIF Kolding er ude af pokalturneringen. Det sker, efter de på dramatisk vis tabte 24-23 til Nordsjælland på et straffekast efter tid.

KIF Kolding var på forhånd udråbt som favoritter til opgøret i ottendedelsfinalen i pokalturneringen. KIF kom planmæssigt fra start og var i front med 7-4 efter ni minutter. Målene haglede ind bag Nordsjællands keeper, Jimmi Andersen, som midtvejs i første halvleg blev erstattet af den unge Magnus Petersen, der fik noget bedre fat.

Langsomt, men sikkert, åd Nordsjælland sig tilbage i opgøret. Efter 24 minutter var stillingen 12-11 til KIF i opgøret, der udviklede sig til en forsvarskamp efter den målrige indledning. Ved pausen havde Nordsjælland fået udlignet til 13-13, og i anden halvlegs indledning fortsatte de opturen.

Målene væltede pludselig ind. Nordsjælland kom foran med 19-14, og overraskelsen begyndte for alvor at lure, men der ventede en dramatisk afslutning på kampen. Det startede med et direkte rødt kort til KIF-keeper Magnus Brandbyge efter 42 minutter ved stillingen 20-17.

Derfor måtte Rasmus Døssing stå resten af kampen i KIF-målet, og det gjorde han ikke dårligt. Nordsjælland gik i stå angrebsmæssigt, og da stillingen var 20-19 med 13 minutter tilbage af opgøret, forlangte det nordsjællandske hjemmehold timeout.

Lige lidt hjalp det. Til gengæld havde KIF også mere end svært ved at score i den periode. Det lykkedes gæsterne at udligne til 20-20, men de kom ikke foran. De fik ellers muligheden, da Justin Müller lavede en fejlaflevering med et minut igen ved stillingen 23-23.

KIF Kolding forlangte timeout, da der var 34 sekunder tilbage af kampen. KIF-træner Kristian Kristensens oplæg lykkedes ikke. Oliver Norlyk lavede en fejlaflevering med 16 sekunder igen, og så stod Nordsjælland med matchbolden igen. Med ti sekunder igen forlangte hjemmeholdet timeout, og det endte med, at Oliver Klarskov fik tilkæmpet sig et straffekast, begået af Martin Risom i kampens allersidste sekund.

Straffekastet tog Jeppe Cieslak sig af, og han satte kynisk bolden ind bag Rasmus Døssing til slutresultatet. Dermed er KIF Kolding ikke med i bowlen, når der søndag trækkes lod til kvartfinalerne.

Efter succesfuld opsendelse: Andreas Mogensen har kurs mod ISS og nye videnskabelige opdagelser

0
Foto: Astronaut

Klokken 03.27 lokal tid lykkedes det at lave en succesfuld opsendelse fra Kennedy Space Center i Florida med astronaut Andreas Mogensen ombord. Nu venter et halvt års arbejde med at gøre os alle sammen klogere på rummet og planeten, vi bor på.

Den danske astronaut Andreas Mogensen er på vej 400 kilometer ud i rummet mod den internationale rumstation ISS. Han forlod jordens overflade i Space X’s fartøj Crew Dragon Endurance fra Kennedy Space Center klokken 03.27 lokal tid.

Det er Andreas Mogensens anden tur i rummet, og flere elementer i missionen er ganske enestående. Det er første gang, at en ikke-amerikaner er pilot på en Space X-mission. Det er også første gang, at en dansker bliver sendt i rummet fra det ikoniske Kennedy Space Center, hvor også Apollo-raketterne til månen blev affyret fra.

Andreas Mogensen er både den første og hidtil eneste dansker, der har været i rummet. Hans forrige besøg på ISS varede 10 dage. På denne mission skal han opholde sig på rumstationen i et halvt år. Her skal han udføre over 30 europæiske eksperimenter under missionen, herunder 10 danske.

Skal gøre os klogere på livet på jorden

Missionen har fået navnet ’Huginn’. I den nordiske mytologi er Hugin og Munin Odins to ravne, som symboliserer menneskets sind. Hugin betyder ’tanken’, mens Munin betyder ’erindringen’. Hver morgen sender Odin sine to ravne ud, så de kan fortælle ham, hvad der foregår i Midgård – menneskenes verden.

Nu er det Andreas Mogensens tur til at fortælle om, hvad der foregår på jorden. Med et særligt kamera skal han blandt andet tage billeder af kæmpelyn i atmosfæren. Det skal hjælpe os med at forstå, hvordan lyn påvirker atmosfærens koncentration af drivhusgasser og dermed jordens klima. 

Og med dagens succesfulde opsendelse er missionen nu for alvor i gang. På sikker afstand blev opsendelsen overværet af uddannelses- og forskningsministeren og en mindre dansk delegation, som er inviteret til USA for at overvære opsendelsen og markere missionens store betydning for Danmark og naturvidenskaben.

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund siger:
 

– Det er en fuldstændig enestående oplevelse at være så tæt på en begivenhed, hvor tusindvis af menneskers evne til at samarbejde og trodse universets kræfter kulminerer i et fælles mål, der er så grundlæggende for vores art: At rejse udover kanten af vores verden og opklare det ukendte. Det er en utrolig teknologisk bedrift, vi er vidne til i dag, men missionen slutter heldigvis ikke ved ankomsten til ISS. 400 kilometer over jordens overflade skal Andreas Mogensen nu på jagt efter svar på nogle af de vigtigste spørgsmål, vi stiller her på jorden. Og i dag håber jeg, at flere ligesom mig mærker en boblende begejstring for naturvidenskab, forskning og det ydre rum.

Fakta

  • Under Huginn-missionen vil Andreas Mogensen blandt andet overvåge 3D-printende metalgenstande på rumstationen og styre en gruppe robotter på Jorden fra det europæiske Columbus-modul.
  • Forsøgene varierer fra vandfiltrering til forståelse af tordenfænomener, hvor Andreas Mogensen vil tage billeder af tordenskyer fra Cupola-modulet på rumstationen.
  • På sin første mission ’Iriss’ i 2015 opholdt Andreas sig på rumstationen i 10 dage. Han sov inde i Columbus-modulet og arbejdede tæt på 10 timer hver dag for at maksimere sin tid i kredsløb.

Køkørsel fører til færdselsuheld på Sønderjyske Motorvej

0

Lørdag middag skete der et færdselsuheld på Sønderjyske Motorvej lige før Hylkedal Rasteplads ved Kolding.

Hændelsen skete som følge af en kraftig opbremsning i køkørsel, der involverede to tyske biler. Uheldet blev anmeldt til politiet klokken 11.24.

Selvom der kun skete materielle skader på bilerne, måtte en 24-årig mand køres til sygehuset for at få tjekket nakkesmerter. Den anden part i uheldet var en 26-årig mand, der slap uskadt fra episoden.

Flere hænder omkring børnene med ny økonomiaftale

0
En ny økonomiaftale mellem regeringen og kommunerne ændrer på, hvordan minimumsnormeringerne i landets daginstitutioner gøres op. Fremover skal institutionsledere ikke længere tælles med i...

Forhandlet på under en uge: Ny kommuneaftale giver milliardløft

POLITIK. Regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) har indgået en aftale om kommunernes økonomi for 2027. Aftalen løfter den samlede kommunale serviceramme med 3,3 milliarder...

Mand mente han havde lejet lokale: Politiet var ikke enig

0
KRIMI. En 48-årig mand fra Sæby blev onsdag anholdt i Kolding efter to episoder i midtbyen. Det oplyser Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi. Første anmeldelse...

Bakterier i drikkevandet udløser kogeanbefaling i Taulov

0
SUNDHED. Børup Vandværk har udsendt en kogeanbefaling til sine forbrugere i dele af Taulov-området. Anbefalingen kommer, efter at en rutinemæssig prøve fra vandværket har...

Tyve slog til mens beboer var på plejehjem: Smykker forsvundet

0
KRIMI. Der har været indbrud i en bolig i Goldbækparken i Kolding. Indbruddet er sket i tidsrummet fra mandag klokken 14.00 til tirsdag omkring...

Tysk turist antastet i sit telt på Stranden: Væk da politiet kom

0
KRIMI. En tysk turist blev tirsdag antastet i sit telt på Stranden i Kolding af tre andre tyske turister. Episoden blev anmeldt, og politiet...