På Vejlefjordbroen er der opstået nogle mindre slaghuller i asfalten, og derfor udbedrer Vejdirektoratet nu skaderne natten mellem 27. marts og 28. marts.
Vejdirektoratet vil udbedre nogle mindre huller i asfalten på Vejlefjordbroen. Foto: Vejdrektoratet. Mandag aften den 27. marts tager Vejdirektoratet fat på at udbedre nogle mindre huller i asfalten på Vejlefjordbroen. Hullerne er opstået henover vinteren.
Arbejdet på Vejlefjordbroen sker om natten for at genere trafikanterne mindst muligt. Trafikanter, som benytter broen i begge retninger den 27. – 28. marts i tidsrummet fra kl. 18.30 til 05.30, vil blive påvirket af asfaltarbejdet. I den første del af tidsrummet bliver der arbejdet i nordgående retning og derefter skifter arbejdet til den sydgående.
Mens arbejdet står på vil der være 2 farbare spor i nordgående retning og 1 farbart spor i sydgående retning, og omkring vejarbejdet vil hastighedsgrænsen være nedsat til 80 km/t.
Arbejdet vil være færdigt tirsdag morgen kl. 06.00, så trafikanterne igen kan benytte alle broens tre spor i hver retning. I forbindelse med asfaltarbejdet vil der også blive arbejdet på nogle af fugerne i broen.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanterne.
Information om konkrete vejarbejder og restriktioner for trafikken kan altid ses på Vejdirektoratets trafikkort sammen med øvrige relevante vej- og trafikmeldinger.
Dagrofas årsresultat for 2022 lander på 74 mio. kr., hvilket er fødevarekoncernens bedste i 11 år og knap 30 procent bedre end sidste år. Det er i høj grad fødevarekoncernens foodservice- og logistikforretninger, som trækker det samlede årsresultat op, mens detail – i lighed med øvrige markedsdeltagere – har været udfordret af svære markedsvilkår og høje energipriser.
2022 er en foreløbig kulmination af de sidste 5 års indsats for at skabe en rentabel forretning. Koncernens driftsresultat (EBITDA) har i hele perioden været støt stigende, og i 2022 udgjorde det 384 mio. kr. Det er 271 mio. kr. mere end i 2018.
Årets resultat lander på 74 mio. kr. – en forbedring på 17 mio. kr. i forhold til 2021 Omsætningen er vokset med 891 mio. kr. i forhold til 2021 Driftsindtjeningen (EBITDA) på 384 mio. kr. er det højeste niveau siden 2010 og 16 mio. kr. bedre end i 2021
– Det glæder mig, at vi som koncern kan skabe fremgang i et marked, der er så usikkert, som vi oplever lige nu. Trods flere meromkostninger, heriblandt til el for 55 mio. kr., kan vi præsentere et rekordregnskab for 2022, fordi vi har opbygget et stærkt fundament for koncernen de sidste 5 år. Dagrofa Foodservice har haft stigende aktivitet, og Dagrofa Logistik har haft stor resultatfremgang på eksport, quick commerce og convenience-kunder. Det har bidraget positivt til de samlede regnskabsresultater. I detail har vores købmænd generelt været udfordret af inflationen og høje energi- og producentpriser – ligesom resten af branchen. Alligevel har vi arbejdet fokuseret med at styrke butiksnettet og købmandskabet, så vi står stærkere og er godt rustede til fremtiden, siger Tomas Pietrangeli, koncernchef i Dagrofa.
Fremgang i foodservice og logistik
– Hvis vi kigger mod vores foodservice- og logistikforretninger, ser vi fremgang og vækst i indtjeningen, mens vi på den anden side har været udfordret i detail. Dog har vi fortsat oplevet stor lokal opbakning til købmændene, og dette er med til at understrege købmandens vigtige rolle som lokalt omdrejningspunkt. Vi holder øjnene på målet og arbejder fokuseret med at udvide og styrke butiksnettet, udtaler Tomas Pietrangeli.
I detail har den kraftigt stigende inflation og voldsomt stigende energi- og producentpriser skabt udfordringer for detailkæderne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb. Inflationen og de stigende elpriser har drevet omkostningerne op for købmændene, som har en energikrævende butiksdrift bl.a. på grund af lovkrav om køl og frost. Samtidig har danskerne sparet på deres dagligvareindkøb, hvilket har betydet en lavere omsætning hos en række købmænd. Hertil kommer, at producentpriserne er steget markant mere end forbrugerpriserne i Danmark, hvilket har udfordret avancen. I januar 2023 var producentpriserne hele 21,9 procent højere end året før mod 14,5 procent højere forbrugerpriser.
– Vi har gjort alt, hvad vi kunne for at støtte købmændene i en svær tid. Vi har blandt andet oprettet en akut task force og presset på politisk for at få inflationshjælp til købmændene, hvilket regeringen imødekom i februar 2023 med en aftale om inflationshjælp til de hårdest ramte købmænd. Ydermere har vi sammen med købmændene arbejdet målrettet med at mindske energiforbruget og energioptimere i butikkerne. Indsatsen har været med til at nedsætte det samlede energiforbrug i butikkerne med knap 20 procent. Samtidig har der været en enorm lokal opbakning til købmændene. Jeg er taknemmelig for den lokale og politiske opbakning til købmændene, som er så utroligt vigtige for lokalsamfundene og sammenhængskraften i Danmark, uddyber Tomas Pietrangeli.
Langsigtede investeringer skal sikre fremgang
I 2022 tog Dagrofa hul på den nye strategi #FremgangSammen, som skal sikre Dagrofas fremadrettede vækst og økonomiske overskud frem mod 2025. Ifølge Tomas Pietrangeli, virker strategien efter hensigten:
– Vi har nået vores 2022-milepæl om fremgang i driftsindtjeningen og positiv indtjening. Vi har måttet tilpasse os nye markedsvilkår, men overordnet fulgt #FremgangSammen-strategien, og vi har søsat nye vigtige projekter for vores langsigtede ambition. Vi ser ind i et 2023 med fortsatte udfordringer og dårlig sigtbarhed, men vi fastholder vores strategiske retning og vores fokus på at udvikle og skabe et rentabelt og mere offensivt Dagrofa.
Fodgængerbroen over omfartsvejen ved Christiansfeld, kaldet Den Blå Bro, er nedslidt og trænger inden for en kort årrække til en udskiftning. I efteråret 2021 bevilgede Kolding Byråd derfor 11 mio. kr. til at etablere en ny bro.
Planen er, at Den Blå Bro skal erstattes af en træbeklædt stålbro – Dråbebroen – som kunstneren Sophia Kalkau har designet.
Massive prisstigninger på byggematerialer har imidlertid gjort det umuligt at udføre broen indenfor det nuværende budget. Kolding Kommune er derfor i gang med at se på mulighederne for at finde de manglende midler via forskellige fonde. Det betyder også, at tidsrammen for den nye bro ikke kendes på nuværende tidspunkt.
– Budgettet hænger ikke sammen med de nuværende priser på byggematerialerne og sammen med Kolding Kommunes fundraiser arbejder vi intenst på at finde de ekstra midler, vi mangler. Jeg har en positiv forventning om, at vi lykkes med opgaven, da der er tale om en helt speciel bro, der samtidig også er et unikt kunstværk, fortæller områdechef for Anlæg og Drift Mads Astrup Sørensen.
Om Dråbebroen Sophia Kalkau, der er uddannet billedkunstner fra Det Kgl. Danske Kunstakademi, står bag Dråbebroen, som skal erstatte den nedslidte blå bro over omfartsvejen ved Christiansfeld. Den nye bro skal udformes som et bueslag med inspiration i brønden, som med det livgivende vand er et gennemgående symbol i Christiansfeld. Rækværket er udformet, så de udskårne dråber sender lysstråler ind over brodækket og vil virke som en slags solur.
Af gruppeformand for SF, Karina Lorentzen, Sindalvej 4, 6000 Kolding
Nu får børnene flere rettigheder og lov til at være børn. De skal ikke længere presses til at starte i skole som led i en spareøvelse. Har de brug for et ekstra år i børnehaven, får de nu ret til det. Børn og forældre skal ikke være bekymret for at træffe den beslutning, bare fordi der sidder nogle i systemet, som mener at alle skal have fart på.
Samtidig har børne- og undervisningsministeren meldt ud, at han også vil gennemføre SF’s forslag om at sænke klasseloftet fra 28 til 26 elever i de små klasser.
Det er to store SF-sejre, som nu bliver til virkelighed. I alt for mange år har børneområdet været overreguleret. Børnene er blevet tvunget hurtigt i skole og ind i klasser med støj, uro og larm. Og hvor lærerne ikke har haft en chance for at kunne nå at se og høre alle elever i en klasse.
Vi havde gerne set, at klasseloftet blev sænket igennem hele skolegangen. Men det her er et stort og vigtigt skridt i den rigtige retning for en skole med mindre pres og mere trivsel.
De seneste ekstraordinære år med først corona-krisen og herefter Ruslands invasion af Ukraine har haft og har fortsat store konsekvenser for vores samfund og os som borgere. Der er krig i Europa, inflationen steg i 2022 til det højeste niveau i 40 år.
I den aktuelle situation med høj inflation og fortsat pres på arbejdsmarkedet er det økonomisk ansvarligt, at regeringens finanslovforslag og finanspolitik i 2023 er stram. Regeringen tager samtidig fat på nogle af de akutte problemer, som Danmark og danskerne står over for.’I den aktuelle situation med høj inflation og fortsat pres på arbejdsmarkedet er det økonomisk ansvarligt, at regeringens finanslovforslag og finanspolitik i 2023 er stram. Regeringen tager samtidig fat på nogle af de akutte problemer, som Danmark og danskerne står over for, mener regeringen.
Her og nu er inflationen den allerstørste udfordring for dansk økonomi. For selvom den er aftagende, er den stadig høj. Samtidig ligger den økonomiske aktivitet på et højt niveau og presset på arbejdsmarkedet fortsætter. Derfor er regeringens finanslovforslag først og fremmest stramt. Samlet set er der planlagt en markant stramning af finanspolitikken i år svarende til en finanseffekt på -0,9 pct.-point, hvilket dæmper kapacitetspresset i dansk økonomi.
Finanslovforslaget håndterer også nogle af de mest akutte problemer, det danske samfund står overfor. Et bredt flertal i Folketinget har allerede indgået en aftale om ny inflationshjælp for 2,4 mia. kr., som hjælper nogle af dem, som er hårdt ramt af de stigende priser. Sammen med regionerne har regeringen aftalt en akutplan for vores sygehusvæsen, hvor der prioriteres samlet 2 mia. kr. til udgangen af 2024. I sidste uge blev et bredt flertal i Folketinget enige om etableringen af Ukrainefonden med en samlet ramme på ca. 7 mia. kr. i 2023.
Derudover ønsker regeringen at sikre den stabile drift ved at afsætte midler til en flerårsaftale for skattevæsenet og et løft af domstolene, så de kan styrke indsatsen med at få afviklet den pukkel, der er opstået.
– Den største økonomiske udfordring for Danmark og danskerne er den stadigvæk høje inflation. Det er noget, der kan mærkes i de danske hjem. Når regningerne skal betales, så skal vi i dag have flere penge op ad lommen. Formålet med finansloven for 2023 er derfor meget enkelt: Den skal bidrage til at bekæmpe inflationen, til gavn for danskerne og dansk økonomi. Det er det ansvarlige og rigtige at gøre. Hvis vi skal styrke vores forsvar, forbedre vores velfærd, og samtidig sikre, at Danmark fortsætter den grønne omstilling, så kræver det, at vi holder fast i reformsporet, og at vi fortsat træffer kloge og ansvarlige beslutninger, siger Finansminister Nicolai Wammen og bliver suppleret af fungerende forsvarsminister og økonomiminister Troels Lund Poulsen.
– Dansk økonomi er fortsat stærk og robust. Regeringens finanslovsforslag er ansvarligt og tilpasset økonomien, så det ikke puster til inflationen. Jeg glæder mig over, at vi prioriterer sundhedsvæsenet, bedre vilkår for virksomheder, en landsbypulje og en bredbåndspulje. Det handler om at skabe vækst og udvikling i hele Danmark. Samtidig har regeringen sat en ny reformdagsorden, der vil øge den strukturelle beskæftigelse og sikre arbejdskraft til danske virksomheder. Det vil gøre Danmark rigere, så vi kan investere mere i vores sundhedsvæsen, Forsvaret og den grønne omstilling.
– Der følger ikke en regn af gaver med finanslovforslaget for i år. Det er hverken tiden eller økonomien til. Finanslovforslaget prioriterer få og vigtige initiativer. Blandt andet skaber vi tryghed om bevillingerne for en række kulturinstitutioner, sætter penge af til en ugeavispulje, nedsætter en national energikrisestab og viderefører det midlertidige takstløft til en række af de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser. Samtidig har vi arbejdshandskerne på og er gået i gang med at forberede reformer af samfundet, der skal sikre, at vi har råd til den grønne omstilling, vores fortsatte velfærd og kan foretage de nødvendige investeringer i vores forsvar og sikkerhed, slutter kulturminister Jakob Engel-Schmidt.
Regeringen vil invitere til forhandlinger om finansloven snarest muligt.
Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard mødtes i dag med repræsentanter fra branchen i lyset af mediernes dækning af millionbonusser i et energihandelsselskab.
Den seneste tid har meldinger om op mod trecifrede millionbonusser hos enkelte medarbejdere i et energihandelsselskab været dækket af danske medier.
Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard har derfor her til eftermiddag holdt møde med brancheorganisationen Green Power Denmark og de to andelsejede energikoncerner Andel og Norlys for at finde ud af, hvad der er op og ned i sagen.
På mødet har brancheaktørerne redegjort for den pågældende sag.
– Jeg har gjort det klart, at jeg forventer, at branchen og de enkelte selskaber agerer ansvarligt, er transparente og følger reglerne for god selskabsledelse ift. aflønning og bonusser. Repræsentanterne fra branchen har meddelt mig, at de tager afstand fra og ikke udbetaler de trecifrede millionbonusser, der er nævnt i sagen, samt at branchens politik er, at der skal være loft over bonusser, som kan forsvares og forklares af sektoren. Andet vil i min optik være uansvarligt for både kunderne og ejerne, siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
– Det er nu min forventning, at alle selskaber sikrer sig, at de lever op til branchens standarder. Det vil sige, at der sættes loft over bonusser, som kan forklares og forsvares, og at man på selskabsniveau er transparent over for både ejere og kunder. Dertil vil jeg følge, om brancheorganisationen strammer op på sit arbejde med anbefalingerne for god selskabsledelse, som den har lovet mig i dag – og at medlemmer hos Green Power Danmark og i alle andre selskaber, der agerer på det danske energimarked, følger anbefalingerne og generelt opfører sig anstændigt.
Mængderne af pantflasker og -dåser, der kom retur i pantsystemet, har sat ny rekord i 2022 og for første gang rundet 2 milliarder. Det svarer til, at stort set hver dansker hver dag panter en flasker eller dåse.
Netop som verden har fejret Global Recycling Day har Dansk Retursystem offentliggjort sin seneste årsrapport med tal for, hvor meget der er kommet retur i pantsystemet.
Allerede tilbage i juli sås de første tegn på, at 2022 ville blive endnu et godt pantår. På blot én måned blev der returneret 200 mio. pantflasker og -dåser, og det var første gang, der kom så meget retur på en enkelt måned. Nu viser resultatet fra Dansk Retursystem, at pejlingen holdt stik for hele året. Antallet af afleverede pantbelagte flasker og dåser til øl, vand, juice og saft mv. steg til 2 milliarder stk., hvilket er 3,9% mere end i 2021, som også var et rekordår.
Holder fast i gode pantvaner
– I sommer takkede vi sammen med bryggerierne og vores øvrige bagland danskerne for at pante, så deres flasker og dåser kan blive genanvendt til nye til gavn for klima og miljø. Noget kunne tyde på, at forbrugerne har taget godt imod anerkendelsen af deres indsats, og at de fortsat holder fast i de gode pantvaner, siger Dansk Retursystems administrerende direktør, Lars Krejberg Petersen.
– I Dansk Retursystem er vi selvsagt taknemmelige for de rekordstore mængder. For det er jo i kraft af forbrugernes opbakning, at vi kan sørge for, at flasker og dåser genanvendes til nye. Alene i 2022 har det betydet, at vi har reduceret udledningen af CO2 med 223.000 tons ved at genanvende materialerne i forhold til, hvis der skulle produceres nye flasker og dåser af jomfrueligt plast, glas og aluminium. Besparelsen svarer til, hvad alle indbyggere i Rønne udleder i løbet af et år. Og det kommer jo os alle sammen til gode, siger Lars Krejberg Petersen.
Fortsat blandt verdens bedste pantsystemer
I 2022 kom der for hver 100 flasker og dåser med pant, der sælges på det danske marked, 92 tilbage til pantsystemet. Dermed er Danmark med en returprocent på 92 fortsat blandt verdens bedste til pant og har en af verdens højeste returprocenter.
Samtidig bygger Dansk Retursystem på en cirkulær økonomisk forretningsmodel, hvor målet er, at alle emballager bærer deres egen omkostning, og Dansk Retursystems udgifter til indsamling, sortering og klargøring af materialerne til genanvendelse modsvares af indtægter, herunder den pris virksomheden får for de genanvendelige materialer.
Justitsministeren fremsætter i dag et lovforslag, der fra den 1. juli 2023 giver kommunerne mulighed for som led i en forsøgsordning at anvende tryghedsvagter. Tryghedsvagterne kan supplere politiets arbejde med at opretholde ro og orden i det offentlige rum. De kan blandt andet henstille til gruppe unge, at de skal skrue ned for festen, hvis den tager overhånd og forstyrrer områdets beboere.
Det er afgørende for regeringen, at alle kan færdes trygt og frit i det offentlige rum. Derfor fremsætter justitsminister Peter Hummelgaard i dag et lovforslag, der giver kommunerne et nyt værktøj til at sikre øget tryghed i det offentlige rum. Med lovforslaget åbnes der for, at kommunerne som led i en treårig forsøgsordning kan ansætte tryghedsvagter, der kan supplere politiets arbejde med at opretholde ro og orden.
Peter Hummelgaard (S). Foto: AVISEN
– Jeg er glad for, at tryghedsvagterne nu er kommet et stort skridt nærmere. Jeg er overbevist om, at uniformerede tryghedsvagter, som kan hjælpe politiet med at holde ro og orden, vil hjælpe med at øge trygheden lokalt. Det handler i bund og grund om, at vi skal have flere ansvarlige voksne i det offentlige rum, siger Peter Hummelgaard (S).
Tryghedsvagterne kan f.eks. hjælpe med at sikre trygheden i områder, hvor der sker mange indbrud. De kan også henstille til en gruppe unge, at de skal skrue ned for festen, hvis den tager overhånd og forstyrrer områdets beboere.
– Jeg håber, at forsøgsordningen vil blive taget godt imod af landets kommuner, som nu får et nyt værktøj i deres arbejde med at skabe tryghed for borgerne, tilføjer Justitsministeren.
Med lovforslaget er der lagt op til, at der som noget nyt kan udøves vagtvirksomhed med henblik på at opretholde ro og orden, hvilket ellers som det klare udgangspunkt er en politimæssig opgave. Tryghedsvagterne skal ikke erstatte politiets arbejde eller patruljering, ligesom tryghedsvagterne ikke bliver tildelt politimæssige beføjelser. Tryghedsvagter kan være godkendte kommunalt ansatte vagter eller godkendte vagter i autoriserede vagtvirksomheder, som har indgået aftale med kommunen. Der lægges op til, at tryghedsvagterne skal gennemgå en supplerende uddannelse, inden ansættelsen træder i kraft.
Tryghedsvagterne vil kunne sættes ind i områder, hvor borgerne oplever særlig utryghed, f.eks. i områder med mange udendørs fester og forsamlinger. De vil også kunne sættes ind på stationsområder eller i boligområder, hvor der er særlig risiko for indbrud.
Tryghedsvagterne kan bidrage til at sikre tryghed i kraft af deres tilstedeværelse i gadebilledet og ved at agere ekstra ”øjne og ører” for politiet. Desuden kan de henstille til personer at stoppe forstyrrende adfærd og ved hjælp af kameraer dokumentere forstyrrelser af den offentlige orden eller øvrige strafbare forhold med henblik på overdragelse til politiet.
Alfa Laval, og herunder koncernens fem danske selskaber, er nu en del af First Movers Coalition (FMC), som er et globalt initiativ lanceret af World Economic Forum. Initiativet er en koalition af virksomheder, der forener deres købekraft for at understøtte dekarboniseringen inden for en række industrier, som medfører CO2-udledninger, der er svære at mindske – herunder blandt andet stål, som er blandt Alfa Lavals vigtigste råmaterialer i deres produkter til blandt andet fødevare- og marineindustrien.
Alfa Laval har forpligtet sig til at være CO2-neutral i 2030, og det har netop medført, at koncernen, som i Danmark udgøres af fire sites i Aalborg, Kolding, Søborg og Nakskov samt salgs- og serviceselskabet Alfa Laval Nordic, tilslutter sig det globale initiativ First Movers Coalition. FMC blev lanceret i 2021 af den amerikanske præsident Joe Biden i partnerskab med World Economic Forum på FN’s COP26-klimakonference i Glasgow.
Sammen med mere end 70 andre medlemsvirksomheder verden over vil Alfa Laval arbejde for at sikre udvikling og forsyning af nødvendige lavemissions-teknologier inden 2030. Koalitionen har særligt fokus på områder, hvor CO2-reduktion er kompliceret, såsom skibsfart, luftfart, lastbiltransport, kemikalier, beton, aluminium og stål samt innovative teknologier til at fjerne CO2. Disse sektorer tegner sig for 30 procent af de globale CO2-udledninger.
Anna Celsing
Foto: Jenny@leyman.nu
– Medlemskabet af FMC er endnu et vigtigt skridt på vejen mod at leve op til vores bæredygtighedsforpligtelser og -mål. Vi har allerede flere partnerskaber og samarbejder på plads og forventer, at der kommer endnu flere, da vi mener, at samarbejde om løsninger på tværs af virksomheder og tilgange er afgørende for at leve op til Paris-aftalen, siger Anna Celsing, Head of Sustainability hos Alfa Laval.
Alfa Lavals arbejde med FMC omhandler stål og koncernens forpligtelse til at være CO2-neutral i 2030. Ved at reducere sine egne udledninger i det såkaldte scope 3, der er relateret til det stål, som koncernen bruger i sine egne produkter, og igennem hele værdikæden bidrager Alfa Laval til at opfylde målet om en temperaturstigning på maksimalt 1,5 grader, der er defineret i Paris-aftalen, FN’s rammekonvention om klimaforandringer.
I Danmark beskæftiger Alfa Laval 1.750 medarbejdere og har en samlet omsætning på 5,75 milliarder kroner (2021). Alfa Laval hjælper sine kunder inden for blandt andet føde- og drikkevareindustrien, den farmaceutiske industri, marineindustrien samt miljø- og energisektoren med at øge produktivitet og bæredygtighed og er en førende global leverandør af højkvalitetsløsninger inden for blandt andet varmeoverførsel, separation og væskehåndtering.
Arbejdet med at minimere CO2-udledning og ressourceforbrug er en integreret del af Alfa Laval. Koncernen er også engageret i en lang række øvrige klimainitiativer som eksempelvis Science Based Targets initiative (SBTi) og Call to Action for Shipping Decarbonization og har ligeledes indgået et strategisk partnerskab med Mærsk McKinney Møller Center for Zero Carbon Shipping.
Om First Movers Coalition
First Movers Coalition (FMC) er et globalt initiativ, der udnytter virksomhedernes købekraft til at dekarbonisere syv industrisektorer, hvor CO2-reduktion er kompliceret, og som i øjeblikket tegner sig for 30 procent af de globale emissioner: skibsfart, luftfart, lastbiltransport, kemikalier, beton, aluminium og stål sammen med innovative teknologier til at fjerne CO2. Koalitionens medlemmer forpligter sig på forhånd til at købe en del af de industrielle materialer og langdistancetransport, de har brug for, fra leverandører, der bruger helt eller delvist CO2-neutrale løsninger, på trods af højere omkostninger.
Landejendom på Koldingvej ved Dybvadbro har været udsat for et indbrud mellem den 12. marts kl. 00.00 og den 19. marts kl. 00.00.
Gerningsmændene havde brudt ladeporten op og var trængt ind i bygningen. Her havde man fortsat med at vride en låsecylindre ud med en rørtang, herfra fik man adgang til en hal hvorfra der blev stjålet en ATV af mærket Polaris, model Phoenix 200.
Derudover er en stor plæneklipper af ukendt mærke også blevet stjålet, den anslås at have en værdi af 40.000 kr.
Tyvene slap også afsted med en orange motorsav af mærket Husqvarna og en malersprøjte af mærket Clemco. Politiet efterforsker sagen og opfordrer vidner, som har set noget mistænkeligt i området, til at kontakte dem.
POLITI. Mandag formiddag måtte Sydøstjyllands Politi rykke ud til Kolding Sygehus i forbindelse med en urolig patient. Episoden fandt sted klokken 11.58.
Arno Rindal Pedersen...
POLITI. En politibetjent fra Sydøstjyllands Politi blev søndag aften ramt af knivstik i maveregionen i forbindelse med en politiforretning i Kolding. Politibetjenten blev efterfølgende...
KRIMI. Søndag klokken 12.34 blev Sydøstjyllands Politi kaldt til et færdselsuheld i krydset mellem Jens Holmsvej og Fynsvej i Kolding. Her havde en bilist,...
TRAFIK. Et uheld på E45 Sønderjyske Motorvej giver søndag eftermiddag lange køer for bilister mellem Kolding og Vejle. Ifølge Vejdirektoratet er det strækningen fra...
POLITI. Sydøstjyllands Politi har søndag givet en opdatering på sagen om den voldsomme eftersættelse, der fandt sted lørdag aften den 13. september gennem Kolding...
KRIMI. Søndag morgen blev Sydøstjyllands Politi kaldt ud til en opsigtsvækkende hændelse på Eliassensvej i Kolding, hvor en bil lå omvendt på taget foran...
