Mellem onsdag kl. 09:00 og frem til lørdag blev der begået indbrud på Augustvænget i Bramdrupdam.
Tyvene skaffede sig adgang gennem et vindue, der var efterladt på klem. Fra stedet blev der stjålet 100 kroner i kontanter.
Mellem onsdag kl. 09:00 og frem til lørdag blev der begået indbrud på Augustvænget i Bramdrupdam.
Tyvene skaffede sig adgang gennem et vindue, der var efterladt på klem. Fra stedet blev der stjålet 100 kroner i kontanter.
Mellem torsdag kl. 10:00 og lørdag kl. 12:40 blev et hjem på Septembervænget i Bramdrupdam ramt af indbrud.
Her blev et vindue ved siden af terrassedøren opbrudt med et ukendt værktøj. Fra stedet blev der stjålet kontanter. Der er ikke yderligere information om hændelsen.
Hejlsminde Badehotel blev ramt af et tyveri i weekenden i forbindelse med, at der havde været oversvømmelse på stedet.
Gerningsmændene skaffede sig adgang til et skur ved hotellets ferielejligheder og stjal en affugter samt en vandstøvsuger. Disse enheder stod i skuret som følge af oversvømmelse på hotellet, der havde halvanden meter vand i kælderen på grund af uvejret. Tyveriet fandt sted mellem lørdag kl. 17:00 og søndag kl. 10:00, oplyser politikommisær Emil Jensen.
Danskere med ondt i økonomien kan ikke komme til kiropraktor. Det viser ny rapport. Dansk Kiropraktor Forening vil gøre op med brugerbetaling.
En ny rapport udarbejdet af Region Midtjyllands forsknings- og konsulenthus DEFACTUM viser alarmerende niveauer af social ulighed i adgangen til kiropraktisk behandling.
Undersøgelsen viser, at netop indkomst er den faktor, der har størst betydning for, at folk kommer til kiropraktor. Er din indkomst lav og du får ondt i ryggen, er chancen for, at du kommer til kiropraktor under halvt så stor, som for de, der har en høj indkomst.
– Det korte af det lange er, at brugerbetaling naturligvis skaber ulighed i sundhed – og det er et problem der kræver øjeblikkelig handling. Vi er nødt til at sikre, at alle, uanset baggrund, har adgang til den bedst mulige behandling og rådgivning, ellers fortsætter den negative spiral med sygemelding, førtidspension og dårlig livskvalitet for de svageste i samfundet, siger Michael Christensen, formand for Dansk Kiropraktor Forening.
Et panel med bred erfaring og viden om kiropraktorområdet eller social ulighed er i forlængelse af rapportens konklusioner kommet med anbefalinger, der kan modvirke uligheden. Det forslås blandt andet, at brugerbetalingen til kiropraktorbehandling nedsættes for udvalgte patientgrupper og at der udformes særlige pakkeforløb til personer, som er socialt sårbare.
– Det muskulo-skeletale område, fx ryg og nakke, er det der koster mest og rammer flest i det danske sundhedsvæsen. En væsentlig grund er brugerbetaling. En anden grund er at området ikke får den nødvendige politiske opmærksomhed. Hvert år rammes mere end 1½ mio. danskere af smerter i bevægeapparatet, herunder også de fattigste, der ikke har nogen mulighed for at få den rette behandling og rådgivning, siger Michael Christensen.
Om rapporten:
Rapporten er resultatet af et samarbejde mellem Dansk Kiropraktor Forening (DKF) og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) under Danske Regioner i forlængelse af Dansk Kiropraktor Forenings praksisoverenskomst.
Rapportens formål var at undersøge social ulighed i både fremmødet til kiropraktorbehandling og antallet af konsultationer i et behandlingsforløb. Resultaterne giver et dybtgående indblik i de udfordringer, sårbare grupper står overfor, når det kommer til at få den nødvendige sundhedspleje.
For høj hastighed er fortsat et problem på de danske veje, hvor højere fart er lig med højere risiko. For høj fart er en medvirkende faktor i 4 ud af 10 dødsulykker i trafikken.
Størstedelen af landets politikredse har fra mandag den 23. oktober til og med søndag den 29. oktober 2023 intensiveret fokus på hastighedsovertrædelser.
Farten kan være årsag til, at ulykken sker, men farten kan også være årsag til, at ulykken bliver fatal for de involverede. Jo højere farten er idet ulykken sker, desto alvorligere bliver konsekvensen af ulykken. Hvert år mister cirka 70 mennesker livet i en trafikulykke, hvor hastigheden er for høj i forhold til det tilladte eller forholdene. Det viser tal fra Vejdirektoratet.
– Hvert år bliver politiet kaldt ud til mange trafikulykker, der kunne have været undgået, hvis trafikanterne havde overholdt fartgrænserne. Trafikulykker, der i nogle tilfælde får en tragisk udgang og i andre tilfælde mærkes de implicerede for livet. Derfor er hastighed et meget vigtigt indsatsområde, og vi prioriterer fartkontrol på vejene for at redde liv og skabe tryghed for dem, der færdes i trafikken. Selv en lille hastighedsoverskridelse har stor betydning for bremselængden, siger Christian Berthelsen fra Rigspolitiets Koncernkommunikation.
Hvorfor indsats mod hastighed?
– For høj fart kan være hvis man kører hurtigere end den tilladte hastighedsgrænse, eller hvis man kører hurtigere end forholdene tillader. Det kan f.eks. være, hvis der er nedsat sigtbarhed ved tåge, regn eller sne eller vejen er glat, der er tæt trafik osv.
– Hvert år registrerer politiet cirka 160 dræbte og ca. 1700 alvorligt tilskadekomne i trafikken (gennemsnit 2019-2021) – For høj hastighed er en væsentlig faktor i mange af disse ulykker.
– Ved 80 km/t. kører du ca. 33 meter inden du reagerer, og efter ca. 64 meter holder du stille. Kører du 95 km/t. bruger du yderligere 19 meter på at holde stille ved maksimal bremsning af køretøjet.
– Hvis farten fordobles, firedobles kollisionskraften. Det vil sige man rammer med fire gange så meget kraft.
– Landevejene er de farligste vejstrækninger. Her sker to ud af tre dødsulykker i trafikken.
Aalborg Håndbold var i en klasse for sig, samtidig med, at FHK brændte meget, men fredericianerne fik afværget en stor øretæve og tabte med 35-27.
FHK var søndag aften på langfart. Kursen blev sat mod Sparekassen Danmark Arena i Aalborg, hvor det storsatsende hjemmehold ventede. Op til denne sæson har de sadlet yderligere op med tilgang af blandt andet Niklas Landin, Lukas Nilsson og Aleks Vlah. Særligt Landin har gjort comeback i den danske liga med bravur, og han skulle vise sig at blive et ubehageligt bekendtskab for FHK.
Fredericianerne kunne med rundens øvrige resultater være sikre på minimum at indtage tredjepladsen i ligaen, mens en sejr ville sende FHK på andenpladsen, da Mors-Thy snublede på udebane mod Ribe-Esbjerg. Med Aalborg som modstander var det dog for meget at sætte næsen op efter en sejr på forhånd, selvom FHK i denne sæson har besejret blandt andet GOG på udebane.
Aalborg ligner et hold på mesterskabskurs, selvom der venter et slutspil forude. Allerede nu kan man se tegningerne af et storhold, som bliver meget, meget svære at slå – især i egen hule. Inden kampen var nordjyderne noteret for ni sejre ud af ni mulige.

I starten af kampen gav FHK-keeper Sebastian Frandsen håb om, at det kunne lykkes at få noget hjem fra postnummer 9000. I det syvende minut pillede Frandsen et straffekast fra Mikkel Hansen ved stillingen 3-2 til Aalborg, men i den anden ende af banen havde FHK det mere end svært.
Midtvejs i første halvleg forlangte Gudmundur Gudmundsson timeout ved stillingen 7-5. Det hjalp ikke, da bagkæden med Reinier Taboada, Junior Scott og Anders Martinusen ikke havde tur i den i første halvleg. Der blev tyet til syv mod seks, men bolden blev smidt væk, og det straffede Aalborg gang på gang, og kom foran 14-10 i det 27. minut, og i den sidste del af første halvleg trak de yderligere fra og gik til pause foran 16-11.
Den helt store forskel på de to hold var klar: Niklas Landin, der på flere tidspunkter lå over 50 procent i redningsprocent, og så det faktum, at FHK spillede urytmisk i angrebet og lavede flere tekniske fejl end normalt, og mod Aalborg straffes den slags.
I anden halvlegs start væltede korthuset for FHK. Angrebet var usammenhængende, Sebastian Frandsen reddede ikke længere skuddene, og derfor kom Aalborg hurtigt foran 22-13. De slap ikke på gashåndtaget trods den gode start, og de nåede op at føre 28-17 efter 43 minutter.

Derfra og resten af kampen dalede Aalborg i niveau. Omvendt set skiftede Gudmundsson Jonas Kruse og den unge keeper Julius Fenger ind. Fenger endte med at diske op med flere redninger på den helt store scene, mens Kruse især fik iscenesat Anders Kragh Martinusen.
Stille og roligt åd FHK sig ind i kampen. Niklas Landin blev taget ud af Aalborg-målet, og hans afløser, Fabian Norsten, havde ikke meget at byde på. En redning på syv forsøg blev det til, og så blev Landin kaldt tilbage, selvom det lignede, at han havde fået fyraften.
Med fire minutter igen var stillingen 30-26 til Aalborg, men tættere på kom FHK ikke. Chancen for at komme på 30-27 opstod efter en teknisk fejl, men Anders Martinusen lavede en fejl i den anden ende.
Aalborg strammede grebet i slutningen af kampen, og det gjorde, at de endte med at vinde kampen 35-27.
En større halmstak på Ødisvej i Vamdrup kom i flammer, hvilket nødvendiggjorde en indsats fra både politi og brandvæsen.
Halmstakken havde stået uden opsyn, og efter de første vurderinger har man sigtet en lokal mand for overtrædelse af beredskabsloven. Det antages, at der muligvis har været tale om en afbrænding, der ikke er gået som planlagt. Efterforskningen er stadig i gang, fortæller vagtchef Halfdan Kramer fra Sydøstjyllands Politi søndag aften.
Et uheld på Vejlefjordbroen giver lige nu kø på E45 fra Skærup mod Vejle mellem <61b> Vejle S og <60> Vejle N
Der vil være en forlænget rejsetid på mellem 10-30 minutter.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er sekretariat for Naturskaderådet, som netop har meddelt, at der er erklæret stormflod i visse områder af Danmark.
– Naturskadeordningen skal beskytte borgere og virksomheder mod skader som følge af ekstreme vejrforhold. Den indebærer, at de kan få erstattet skader, som ikke er dækket af deres forsikring, men kun hvis Naturskaderådet har afgjort, at der som her er tale om stormflod, og det beskadigede er brandforsikret.
– Borgere, som bor i områder, hvor der er erklæret stormflod, skal anmelde skader som følge heraf til Naturskadebasen. De skal gøre det, inden der er gået to måneder, og de kan gøre det selv, eller få deres forsikringsselskab til at hjælpe sig.
Det er Naturskaderådet, som afgør, hvorvidt der har været stormflod i et område på et givet tidspunkt. Afgørelsen træffes efter udtalelser fra DMI og Kystdirektoratet. For at der kan erklæres stormflod, skal der være tale om en hændelse, som statistisk sker sjældnere end hvert 20. år.
På vegne af Naturskaderådet står Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen også bag Naturskadebasen, hvor skader som følge af stormflod skal anmeldes. Borgeren kan anmelde skaden direkte i Naturskadebasen eller bede deres forsikringsselskab hjælpe med at gøre det.
Region Syddanmark opfordrer borgerne i de oversvømmede områder i Aabenraa centrum, til at være opmærksomme og undgå at komme i direkte kontakt med oversvømmelsesvandet.
Fredagens oversvømmelser i Haderslev, Aabenraa og Sønderborg kommuner var omfattende, og i øjeblikket er myndighederne stadig i gang med at pumpe vandet væk fra de lavvandede områder.
Region Syddanmark opfordrer borgerne i de oversvømmede områder i Aabenraa centrum, til at være opmærksomme og undgå at komme i direkte kontakt med oversvømmelsesvandet.
– Havvandet kan være blandet med kloakvand og kan derfor være smittefarligt. Sundhedsmæssigt anbefales det at undgå kontakt med vandet i forbindelse med oprydning og rengøring, understreger overlæge Christian Jeppesen fra Sydvestjysk Sygehus, der deltager fra Region Syddanmark i den Lokale Beredskabsstab (LBS).
LBS koordinerer myndighedsindsatsen i forbindelse med vejrhændelsen.
Gode råd
Region Syddanmark kommer desuden med disse råd, når det gælder håndtering af oversvømmelsesvand i byområderne:
– Skal man håndtere sandsække, så brug engangshandsker. Sand fra sandsækkene anbefales ikke anvendt til sandkasser og lignende.
– Det er vigtigt, at man vasker hænderne grundigt efter at have været i kontakt med vandet.
– Ved længere sygdom efter kontakt med oversvømmelsesvand anbefales det at søge egen læge eller lægevagt
I de øvrige oversvømmede byområder opfordrer myndighederne også borgerne til at være opmærksomme og følge ovenstående anbefalinger, da det ikke kan udelukkes, at havvandet kan være blandet med kloakvand.