Kolding skal være en kommune i udvikling – også på velfærdsområderne. Vi skal have ambitioner om, at være de bedste og vi skal kunne være stolte af hvordan vi behandler dem, der har behov for hjælp.
Det er både chokerende og dybt uacceptabelt, at et flertal i Kolding Byråd har besluttet en budgetstrategi, der lægger op til at spare omkring 30 millioner kroner, på ældreområdet, over de næste fire år. Ikke fordi Kolding Kommune mangler penge, men fordi det er mere spændende at bruge pengene på noget andet.
30.000.000 kr. er ikke blot tal på et regneark – det er livskvalitet, værdighed og tryghed for nogle af vores mest sårbare medborgere.
For hvor er det de mange penge skal findes? Er det aktivitetshusene der skal ses på igen? Er det mindre personale på plejehjemmene? Er det sygeplejen der skal forringes? Er det færre aktiviteter og dermed mere ensomhed? Er det hjemmehjælpen der skal forringes? Man kan i forvejen ikke en gang få støvsuget. Med så stort et beløb, er det mange der bliver hårdt ramt.
Vi taler om mennesker, der har arbejdet et helt liv, betalt skat og bygget det samfund, vi nyder godt af i dag. Skal takken være en hverdag uden den nødvendige pleje og respekt?
Besparelserne på ældreområdet bliver det helt store stridspunkt ved de kommende budgetforhandlinger. Dansk Folkeparti vil gøre alt hvad vi kan for at forhindre dem.
BUSINESS. Associated Danish Ports (ADP), der driver havnene i Fredericia, Nyborg og Taulov Dry Port, får nu en betydelig økonomisk og strategisk styrkelse fra en af verdens største infrastrukturinvestorer, Brookfield Asset Management.
Brookfield tilfører ADP 700 millioner kroner gennem en kombination af lånefinansiering og aktiekapital og bliver samtidig minoritetsaktionær med en ejerandel på 14,1 procent. Fredericia Kommune fortsætter som den største ejer med en andel på 76,5 procent.
Den nye kapital skal bruges til at accelerere væksten i ADP, der har ambitioner om at blive en af Nordens førende havnevirksomheder.
Bestyrelsesformand Christian Herskind udtaler:
»ADP er en stærk vækstmotor, der skaber værdi for ejerkommunerne og hele regionen. Med Brookfields investering får vi både økonomiske muskler og strategiske kompetencer til at løfte virksomheden endnu mere, og det vil styrke ejerkommunerne i form af flere arbejdspladser, øgede skatteindtægter og større udbytte.«
Brookfield har bred international erfaring med havne- og infrastrukturprojekter, og investeringen skal hjælpe ADP med at videreudvikle virksomhedens strategi og etablere nye partnerskaber.
ADP har allerede en række ambitiøse projekter i gang, blandt andet udvidelser af containerterminalen i Fredericia, udbygning af Nyborg Havn og Taulov Dry Port samt en investering i Hanstholm Havn, der bliver en del af ADP fra 1. august 2025. Derudover spiller virksomheden en nøglerolle i den grønne omstilling og har etableret samarbejde med både TotalEnergies og Evida omkring CO₂-lagring.
Rune D. Rasmussen, CEO i ADP, udtaler:
»Udviklingen i infrastruktur- og logistikbranchen går stærkt. Hvis Danmark skal følge med, skal havnene udvikles hurtigt. Med Brookfield ombord får vi kapital, erfaring og kompetencer til at udvikle ADP til en af Nordens absolut førende havneoperatører.«
Fredericias borgmester ser store lokale gevinster
Christian Bro, borgmester i Fredericia og næstformand i ADP, ser investeringen som en stor gevinst:
»Med Brookfield får vi en stærk international partner, som kan styrke ADP og sikre, at vi kan skabe endnu mere vækst lokalt og regionalt. Det betyder flere arbejdspladser, bedre økonomi og flere muligheder for vores borgere og virksomheder.«
»Vi ser frem til at accelerere ADP’s udvikling til en ledende havnevirksomhed i Norden. Vi har stor erfaring med drift af kritisk infrastruktur og ser frem til at bruge denne ekspertise til at understøtte ADP’s vækstambitioner.«
GASTRONOMI. Mandag aften var der stjerneregn over Odsherred, men ét navn skinnede lidt klarere end de andre. Da Michael Nørtoft fra restaurant Ti Trin Ned i Fredericia blev kaldt op som modtager af Michelins særlige hæderspris, Michelin Young Chef Award, bredte der sig en dirrende stilhed i salen. Øjeblikket var stort, næsten overvældende for den 29-årige jyde, der mærkede alvoren og glæden ryste i kroppen, mens han trådte frem foran de mange fremmødte. Lyset ramte ham, benene føltes tungere, og pulsen steg. Først flere timer senere, da projektørerne slukkede, og bifaldet stilnede af, begyndte oplevelsen for alvor at synke ind.
Dagen efter møder vi ham på Ti Trin Ned, restauranten med den smukke udsigt til Lillebælt, der netop har genvundet sin prestigefyldte Michelin-stjerne. Stedet virker tomt og stille, som om det hviler ud efter nattens begivenheder. Fra køkkenets skjulte kroge høres en dæmpet klirren af glas. Efter en kort ventetid dukker Michael op med en lille stak plastiklåg mellem hænderne, som han er ved at skille ad. Han ser op med en mild forundring, næsten som om han i sin koncentration helt havde glemt vores aftale. Han har gået alene rundt i køkkenet, fordybet i rutinerne og de kommende dages travlhed, og derfor virker kontrasten til gårsdagens festivitas ekstra tydelig, som han nu står foran os.
Michael virker dog stadig lidt overrumplet, som om nattens oplevelser endnu ikke helt har bundfældet sig. Han stiller låg-bunken fra sig på bordet, før han vender blikket tilbage med et lille træk på skuldrene.
»Det er jo en stor anerkendelse,« begynder han forsigtigt og fortsætter med en naturlig ydmyghed i stemmen.
»Man føler sig stolt bagefter. Men jeg er jo stadigvæk jyde og meget nede på jorden, så jeg kommer ikke til at svinge med de helt store ord om det. Man er selvfølgelig meget glad, og også en smule overrasket.«
Hans reaktion var fysisk, husker han tydeligt, for da hans navn blev sagt, var det den allerførste pris på aftenen. Der var ingen blid opvarmning, ingen forvarsel. Bare hans navn, der pludselig gjaldede ud over forsamlingen, mens de skarpe lyskegler fandt ham i mængden. Det var et øjeblik af ren nervøsitet og uvirkelighed, som kun sjældent indtræffer i et menneskes liv.
»Jeg rystede noget, må jeg indrømme,« siger Michael, og et skævt smil afslører, at det endnu sidder lidt i kroppen.
»Selvom man måske har tænkt tanken, bliver man overrasket, ligegyldigt hvad. Når man sidder der, er det så stor en maskine, og der er så mange mennesker i sådan en hal. Man kan ikke lade være med lige at blive rørt og nervøs på samme tid.«
Han ryster kort på hovedet, som om han stadig ikke helt begriber, hvad der egentlig skete i det sekund, hans navn rungede gennem salen.
Først lidt efter, begynder ordene langsomt at trænge ind. Men betydningen af dem når hurtigt længere ud, end han overhovedet havde forestillet sig. Allerede få minutter efter at hans navn bliver råbt op, lyser telefonen op, og indbakken oversvømmes af lykønskninger, hilsener og anerkendelser – ikke kun fra venner og familie, men også fra mennesker, han aldrig har mødt før. Kokke fra hele verden sender ham beskeder og fortæller, at også de har bemærket den unge dansker fra Fredericia.
»Jeg tror, det er svært at beskrive præcist, hvor meget det betyder. Der er så mange lag i det. Hvad jeg selv føler, hvad venner og familie skriver, og også hvad mennesker, man slet ikke kender fra udlandet, pludselig sender af beskeder. Det går langt ud,« fortæller han.
Når snakken falder på, hvorfor Michelin-guidens skarpe blik lige faldt på ham, er Michaels første instinkt hverken at fremhæve egen kreativitet, tekniske formåen eller den unikke evne til at anvende lokale råvarer, som Michelin ellers roser ham for. I stedet vender han tilbage til en forklaring så jordnær, at man næsten kan høre hans jyske rødder igennem ordene.
»Jeg er ung nok til det endnu,« siger han, og røber samtidig en vis generthed over at skulle forklare det nærmere. Han giver sig ud i en let krøllet forklaring om, at sidste års modtager vist lige var omkring de tredive, og at grænsen for denne pris nok ligger der omkring.
»Og jeg er jo kun 29 endnu,« påpeger han, som om det skulle forklare det hele.
Men da forklaringen om alder og grænser ebber ud, bevæger Michael sig forsigtigt videre mod en anden, men igen temmelig ydmyg pointe. Rosen går stadig ikke udelukkende til ham selv, men retter sig mod den nye virkelighed, han og hans partner Lærke Krudt har skabt, efter at de overtog Ti Trin Ned. Nu står de nemlig for første gang helt fremme i rampelyset med egne navne, egne ansigter og eget ansvar.
»Nu står vi på egne ben og har fået mulighed for at vise, hvad vi kan. Det tror jeg helt sikkert gør en stor forskel. Selvom jeg tidligere også har sat mit præg på tingene, har det jo ikke rigtigt været mit navn, der stod forrest. Det gør det nu, og det er blevet nemmere at se, hvem der står bag. Det er nok også derfor, at de har lagt mærke til, hvad vi laver hernede,« forklarer han.
Michelin-guidens præcise ordvalg om Michaels evner har da stadig sat sig fast hos ham, selvom han let forlegent indrømmer, at ordene først trængte helt ind bagefter. Oppe på scenen, hvor det blev forventet, at han skulle svare på, hvad de flotte ord betød for ham, havde han faktisk slet ikke forstået, hvad der blev sagt. Nervøsiteten havde simpelthen lagt sig som »en klokke om hans hoved«. Men i dag, med lidt afstand til begivenheden, er betydningen af anerkendelsen blevet tydeligere for ham.
Han forklarer med den afdæmpede entusiasme, som kendetegner ham, at kreativiteten for ham skal være håndgribelig. Den skal være umiddelbart synlig og forståelig for gæsterne, der sidder ved bordene. Der skal være en klar forbindelse mellem det, gæsterne oplever på tallerkenen, og den vision, der ligger bag hver eneste ret.
»Vi prøver altid at fortælle gæsterne lidt om, hvor tingene kommer fra, og sætte navne på leverandørerne. Det behøver ikke være lange historier, for det skal jo ikke blive noget, man ikke gider høre på. Men vi vil gerne vise, at fisken måske kommer fra en lokal fisker lige herude ved havnekajen, eller grøntsagerne fra en gård mellem Middelfart og Assens,« siger han og kaster et kort blik ud mod Lillebælt, som om han næsten kan pege råvarernes oprindelsessteder ud fra hvor han står.
Da han går lidt dybere ned i, hvordan han konkret arbejder med råvarerne, bliver det tydeligt, at sæsonernes rytme spiller hovedrollen. Som eksempel nævner han en dessert med granskud og grønne jordbær, som i disse uger er på deres absolut højeste. Granskuddene er bedst nu – ikke ved juletid, som mange måske kunne tro – og de grønne jordbær tilfører en syre og friskhed, som komplementerer granens lidt bitre smag perfekt.
»For mig personligt handler det meget om snakkene bag kulisserne, hvor vi hele tiden holder os opdaterede på, hvad der rører sig, hvad der er i sæson lige nu, og hvad der har den bedste kvalitet,« understreger han.
Når han udvikler nye retter, starter processen derfor altid med at finde frem til råvarer, der er på toppen af deres ydeevne. Først derefter kommer alle andre overvejelser – også hvordan retten skal tage sig ud visuelt. For køkkenchefen er smagen det absolutte omdrejningspunkt for den gastronomiske oplevelse.
»Det handler meget om at tænke på, hvad vi har af lækre råvarer, og hvad vi selv skal tilføje, så retten bliver så god som muligt. Når smagen først sidder der, begynder vi at arbejde med udseendet. Der er måske nogen, der gør det omvendt og starter med udseendet, hvorefter de bygger smagen op bagefter. Men for mig giver det mest mening at starte med smagen og finde ud af, hvad der er i sæson lige nu, og hvad der passer godt sammen.«
Bag det åbenlyse fokus på råvarernes friskhed og rettens præcise smagsbalance gemmer sig en anden og mindst lige så afgørende ingrediens. En ingrediens, der hverken kan vejes, måles eller anrettes på tallerkenen. Her handler det om de mennesker, som sammen udgør restauranten.
Hos Michael findes en grundlæggende overbevisning om, at intet kan lade sig gøre uden holdet omkring ham. Derfor fyldte det ham også med en vis ærgrelse, at han i prisoverrækkelsens nervøse nu ikke fik nævnt sine kollegaer. Så mens han trådte ned fra scenens lys, trak han telefonen op af lommen for at sende en besked til køkkenholdet hjemme i Fredericia. Her skrev han at prisen også var deres.
»Jeg fik hurtigt skrevet til holdet bagefter og undskyldte, at jeg ikke havde fået sagt det oppe på scenen. Men uden deres hænder kunne jeg jo slet ikke få noget ud til gæsterne. Det er vigtigt at huske.«
Anerkendelsen fra Michelin er måske nok givet personligt til ham, men succesen bygger på et fælles fundament og samarbejdet med holdet omkring ham, forklarer han.
Derfor hviler Michael heller ikke på laurbærrene efter denne pris. Tværtimod. Han ser allerede frem mod det næste skridt, som igen kræver, at hele holdet præsterer på absolut højeste niveau.
»Hvis man først føler sig tryg i det, man laver, så bliver man hurtigt overhalet. Vi skal hele tiden være på dupperne og udvikle os,« bemærker han.
Ambitionerne går nemlig videre end at holde fast i én Michelin-stjerne. I Michaels verden findes der altid plads til at drømme endnu større og stræbe endnu højere, og der gemmer sig hos ham en realistisk, men kompromisløs forståelse af Michelin-universets barske krav.
»Vi har hele tiden været ærlige omkring, at vi går efter at få to stjerner hernede. Nu ved vi i hvert fald, at de har øjnene på os, så nu har vi måske mulighed for at give den lidt ekstra gas. Det kræver selvfølgelig et fantastisk hold, og det synes jeg allerede, vi er ved at have bygget op. Men det kræver også et stærkt setup uden for køkkenet – administration og alt det rundt omkring.«
Mens man sidder og lytter, fornemmer man en imponerende drivkraft hos Michael. Den drivkraft, der præger ham i dag, var dog ikke altid givet på forhånd. Faktisk var kokkelivet ikke skrevet nogen steder i stjernerne, dengang han som teenager mest af alt ledte efter et praktisk sted at lande efter at have mistet tålmodigheden med skolen.
»Selvfølgelig er der også noget med talent, men jeg kom ikke fra en kokkefamilie eller sådan noget – det var bare mig. Det var egentlig heller ikke, fordi jeg gik rundt og drømte om at blive kok. Jeg var bare lidt skoletræt i 9. klasse, og tænkte, at det med at lave mad altid var noget, man kunne bruge til et eller andet. Jeg fandt hurtigt ud af, at det passede virkelig godt til mig. Og siden har jeg været til en masse forskellige ting, der har vist mig, at jeg åbenbart havde flair og talent for det,« siger han som om det nærmest var et lykkeligt tilfælde.
Men tilfældet blev snart til målrettede valg. Gennem hårdt arbejde og vedholdenhed arbejdede Michael sig trin for trin op gennem branchens hierarki. Først som elev, hvor andre hurtigt opdagede hans talent, og senere i en række anerkendte køkkener, der hver især skubbede ham et trin videre mod toppen. Næste mål var altid mere ambitiøst og mere krævende end det forrige.
Og sådan fortsatte han med blikket vendt opad, indtil han pludselig stod der mandag med det røde trofæ i hænderne og hele branchens anerkendelse rettet mod sig.
Med den oplevelse frisk i erindringen sender han et klart budskab til andre unge, der måske står i samme position, som han selv gjorde dengang:
»Jeg tror, at alle kan nå det, de drømmer om, hvis de virkelig giver den gas. Meget handler jo om prioriteter, om at presse sig selv lidt, brænde for noget og hele tiden prøve at lære mere. Det handler egentlig bare om aldrig at give op.«
Efter de afsluttende ord vender han tilbage til sit køkken, hvor dagens opgaver stadig venter. Michelin-prisen er ganske vist blevet en vigtig milepæl på hans rejse, men langt fra slutdestinationen. Ambitionerne, drømmene og viljen til hele tiden at præstere bedre er nemlig helt uændrede.
FORSIKRING. Konkurrencerådet har nu besluttet at indlede en omfattende markedsefterforskning af markedet for private skadesforsikringer. Baggrunden er, at en analyse fra april 2025 viste udfordringer med konkurrencen på netop dette område.
Markedsefterforskningen, som er den første af sin art i Danmark, vil især fokusere på forsikringsselskabernes fastsættelse af præmier og kundevilkår. Formålet er at afklare, om selskabernes praksis svækker konkurrencen i en sådan grad, at Konkurrencerådet bør gribe ind.
Formand for Konkurrencerådet, Christian Schultz, siger:
»Vores analyse fra april viste, at konkurrencen på markedet for skadesforsikringer til private er udfordret. Med markedsefterforskningen vil vi få afdækket, om forsikringsselskabernes adfærd svækker konkurrencen i en grad, så der er grundlag for at gribe ind fra konkurrencemyndighedens side.«
Markedsefterforskningen er et nyt værktøj i den danske konkurrencelov, som blev indført den 1. juli 2024. Værktøjet giver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen mulighed for at undersøge markeder mere grundigt og om nødvendigt gribe ind mod adfærd, som svækker konkurrencen, selv om adfærden ikke direkte overtræder eksisterende konkurrenceregler.
Konkret vil undersøgelsen rette særlig opmærksomhed mod forsikringsselskabernes praksis med at indeksregulere forsikringspræmier efter lønudviklingen i den private sektor uden særskilt varsel til forbrugerne.
Til at begynde med vil markedsefterforskningen omfatte 27 virksomheder, som er aktive på markedet for private skadesforsikringer, herunder husforsikring, bilforsikring, rejseforsikring og indboforsikring.
En markedsefterforskning kan vare op til to år. Undersøgelsen kan enten resultere i konkrete påbud mod forsikringsselskabernes fremtidige adfærd, eller den kan ende uden yderligere handlinger, hvis der ikke findes grundlag for indgreb.
»Det er første gang, vi igangsætter en markedsefterforskning. Det er et nyt værktøj, som giver os mulighed for at gribe ind, uden at de gældende forbudsbestemmelser i konkurrenceloven er overtrådt. I sidste ende handler det om at sikre, at markedet for skadesforsikring er velfungerende, og at forbrugerne kan få bedre og billigere forsikringer,« siger Christian Schultz.
Markedsefterforskningsværktøjet kan ikke føre til sanktioner med tilbagevirkende kraft. Eventuelle sanktioner kan først komme på tale, hvis selskaber efterfølgende ikke overholder udstedte påbud eller afgivne tilsagn.
IVÆRKSÆTTERI. Danmark skal være et land, hvor kreative iværksættere som ”Ole Opfinder” og ”Ida Iværksætter” har optimale betingelser for at vokse og skabe fremtidens store erhvervssucceser. Derfor har Erhvervsstyrelsen nu lavet en ny kortlægning af landets fysiske iværksættermiljøer, som skal hjælpe med at styrke rammerne for nye idéer og virksomheder i hele landet.
Kortlægningen sker som led i Iværksætteraftalen fra 2024, som regeringen indgik med Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. I den forbindelse blev der også indgået et samarbejde med flere danske fonde og Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO). Målet er at styrke danske iværksættermiljøer, der bygger på landets særlige styrkepositioner.
Resultaterne viser, at Danmark allerede har et godt netværk af iværksættermiljøer, men at der er stor geografisk forskel. De fleste miljøer findes i storbyerne – særligt København og Aarhus – mens der er mere spredt forekomst i resten af landet. Samtidig er miljøernes finansiering forskellig: nogle drives rent privat, mens andre får støtte fra enten offentlige midler eller fonde. Fælles for mange af miljøerne er dog, at de har brug for ekstra investeringer, hvis de skal udvikle sig både fysisk og fagligt.
Med den nye viden har regeringen nu fået et solidt grundlag for at beslutte, hvor det giver bedst mening at støtte og videreudvikle eksisterende miljøer, eller etablere nye.
Erhvervsminister Morten Bødskov understreger vigtigheden af at investere i stærke iværksættermiljøer:
»Vores innovative iværksættere skal kunne udvikle sig til de næste store erhvervssucceser. Det er det, som stærke fysiske iværksættermiljøer inden for danske styrkepositioner kan muliggøre. Med kortlægningen i hånden ved vi, hvor der skal sættes ekstra ind. Næste skridt er at finde konkrete projekter i samarbejde med fondene, som med den rigtige støtte kan vokse sig store, skabe arbejdspladser, eksport og levere løsninger på vor tids store udfordringer. Fondene har den nødvendige ballast til at give iværksættere og iværksættermiljøer det skub i ryggen, der gør, at de lykkes. I fællesskab tager vi et stort skridt mod at blive verdens bedste iværksætterland.«
Samarbejdet mellem regeringen og fondene er et centralt element i den bredere Iværksætteraftale, som har til formål at skabe et mere attraktivt og dynamisk iværksættermiljø i hele Danmark.
POLITIK. To sager fra Sydjylland har den seneste tid sat nyt fokus på naturkriminalitet. Først blev et par i Kolding dømt for ulovligt at have ryddet en mose nær deres bolig. Siden fulgte en sag ved Vejle Fjord, hvor virksomheden Morning Star, ejet af erhvervsmanden Henrik Hallenberg Rasmussen, ulovligt kystsikrede et fredet område. Rasmussen har tidligere været involveret i lignende sager, men hidtil uden større juridiske konsekvenser.
SF’s retsordfører, Karina Lorentzen, mener, at problemet skyldes, at straffene for naturkriminalitet ikke har været tilstrækkeligt afskrækkende. Hun fremhæver som eksempel, at parret i Kolding fik en straf på 100 timers samfundstjeneste, mens deres ejendom steg med 1,5 millioner kroner i værdi på grund af handlingen.
SF har derfor i forbindelse med den nye strafreform fået gennemført, at bøden for naturkriminalitet bliver fordoblet, og at der i særligt alvorlige sager fremover også kan idømmes fængselsstraf.
»Det her er en stor sejr for vores fælles natur. Som vi har set flere gange, er det stort set kun samvittigheden, der holder folk tilbage fra at ødelægge fredet natur, når bøden er mindre end den økonomiske gevinst, man kan opnå,« siger Karina Lorentzen.
Hun understreger dog også, at hun havde ønsket endnu skrappere sanktioner:
»Jeg havde større ambitioner i forhold til strafskærpelserne, men vi bevæger os i den rigtige retning. Muligheden for fængselsstraf – selvom den sandsynligvis sjældent vil blive brugt – sender et stærkt signal i de groveste tilfælde. Og selvom bøderne nu bliver dobbelt så store, havde jeg gerne set, at bødestørrelsen var indtægtsreguleret. Det kunne bedre sikre, at naturødelæggelser aldrig bliver en overskudsforretning.«
Lorentzen mener, der stadig er områder, der bør forbedres for effektivt at bekæmpe naturkriminalitet:
»Vi har taget det første vigtige skridt ved at forhøje straffen. Det næste skridt handler om at sikre, at flere sager overhovedet bliver retsforfulgt,« siger hun.
Hun påpeger, at det ofte er økonomisk tungt for kommunerne at efterforske sager om naturkriminalitet, og at nogle alvorlige sager derfor slet ikke bliver forfulgt.
»Der bør være en mulighed for, at staten kompenserer kommunerne for de omkostninger, der opstår i forbindelse med sager om naturkriminalitet. Mange af de kommuner med mest fredet natur er samtidig dem med de mest pressede budgetter. Derfor er det kun rimeligt, at staten hjælper dem økonomisk med at forfølge disse sager. Det arbejde fortsætter,« siger Karina Lorentzen.
LOKALT. Borgerne i Skærbæk har på imponerende kort tid rejst hele 1,7 millioner kroner til at etablere en ny dagligvarebutik i byen. SPAR-kæden overtager efter planen lokalerne, hvor Coop365 tidligere lå, og dørene ventes at åbne til efteråret.
Der gik ellers et kollektivt suk gennem lokalsamfundet, da Coop365 tilbage i januar lukkede for sidste gang. Siden da har bygningen stået tom, og mange har savnet at kunne handle lokalt. Derfor besluttede en gruppe initiativrige borgere sig for at indkalde til borgermøde og undersøge mulighederne for at få en købmand tilbage.
Mødet overgik alle forventninger. Mere end 300 lokale mødte op, og siden da har opbakningen vist sig at være intet mindre end enorm. På blot én måned har lokale borgere, virksomheder og foreninger givet tilsagn om støtte for over 1,7 millioner kroner gennem anparter og fonde.
En af initiativtagerne, formand for Skærbæk Beboerforening Aksel Gruelund Sørensen, lægger ikke skjul på, at han er både overvældet og rørt over det store engagement.
»Overvældende er et passende ord. Og rørende. Opbakningen har været enorm, og det er for os en klar understregning af, at en lokal købmand er langt mere end bare en butik, hvor man køber sine dagligvarer,« siger han.
Claus Nielsen, der ligeledes er en del af arbejdsgruppen, havde på forhånd stor tro på projektet efter det første velbesøgte borgermøde. Men også han er dybt imponeret over, hvor hurtigt og effektivt borgerne har mobiliseret.
»Efter vores borgermøde, hvor mere end 300 borgere mødte op, var jeg slet ikke i tvivl om, at vi nok skulle nå i mål. Folks engagement er så stort, at jeg også er overbevist om, at man vil bruge butikken og lægge størsteparten af sine indkøb der. Det er også det, de siger,« lyder det fra Claus Nielsen.
Det er Dagrofa, som står bag SPAR-kæden, der nu er klar til at gå videre med etableringen. Direktør for Landdistriktsudvikling og Butiksprojekter i Dagrofa, Brian Videbæk, kalder borgernes indsats helt ekstraordinær.
»Vi har et hav af engagerede borgere rundt omkring på landet, men jeg er godt nok stadig imponeret over indsatsen og sammenholdet i Skærbæk. Det er enestående, at man har kunnet rejse så mange penge på så kort tid og fra så mange borgere,« siger han.
Han peger på, at den nye butik vil give et markant løft til lokalsamfundet og gøre byen endnu mere attraktiv for både eksisterende og potentielle nye beboere.
De indsamlede midler sikrer desuden, at den kommende SPAR-butik ikke alene overtager et tomt lokale, men også bliver renoveret med nyt inventar. Dermed bliver det næsten som at træde ind i en helt ny butik, når dørene åbner senere på året.
Renoveringen af lokalerne er endnu så ny en beslutning, at der ikke er lavet aftaler med håndværkere endnu, men det forventes, at arbejdet starter efter sommerferien.
Dagrofa står bag flere kendte dagligvarekæder som MENY, Min Købmand og Let-Køb samt leverancer til restauranter og hoteller via Dagrofa Foodservice. Siden 2016 har Dagrofa åbnet mere end 115 butikker i samarbejde med lokale initiativtagere landet over. Nu står Skærbæk for tur, og det glæder man sig til i lokalområdet.
VIDEN. Et nyt forskningsstudie fastslår, at intensiv, målrettet undervisning i matematik kan forbedre elevers matematikkundskaber svarende til op mod et helt års læring.
Studiet, som blev publiceret i april i det videnskabelige tidsskrift npj Science of Learning, har undersøgt effekten af en særlig indsats, kaldet Tidlig Matematik-indsats Til Marginalgrupper (TMTM). Indsatsen bestod af individuelt tilpasset undervisning i matematik, enten som ene-undervisning eller i små grupper, målrettet de 20 procent fagligt svageste elever i 2. og 8. klasse.
Forskerne bag studiet, ledet af professor Michael Rosholm, konkluderer, at eleverne efter blot 12 ugers intensiv undervisning opnåede forbedringer i matematik, som svarer til op mod et års almindelig skolegang. Dermed placerer resultaterne sig i den absolut høje ende i forhold til effekter set ved lignende indsatser på skoleområdet.
Under forløbet blev eleverne nøje screenet af lærerne, som samtidig tilpassede undervisningen løbende gennem tæt dialog med hver enkelt elev. Tidligere forskning har også gentagne gange vist, at netop undervisning i små grupper eller med individuel fokus effektivt kan løfte elevernes faglige niveau.
Styrket indsats i folkeskolen skal give bedre resultater
Næsten hver ottende elev forlod sidste år 9. klasse uden at bestå enten dansk eller matematik – eller begge fag. Det har fået regeringen til at sætte fokus på at styrke indsatsen for de fagligt svageste elever.
Gennem Folkeskolens kvalitetsprogram bliver der nu sat ind med intensive forløb i dansk og matematik for de cirka 10 procent elever med de største udfordringer. Programmet har en indfasningsperiode fra 2025 til 2028, hvor kommuner og skoler får hjælp af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet til at udvikle og afprøve forskellige metoder og tilgange.
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye understreger, at de intensive indsatser er afgørende:
»Jeg er glad for, at vi har afsat en halv milliard til særlige indsatser i dansk og matematik i folkeskolen, når forskningen igen viser os, at det virkelig batter noget. Med de styrkede indsatser får de fagligt svageste elever en guldvask i eksempelvis intensiv matematik, så de hurtigt kan indhente deres klassekammerater. Vi ved godt, at ikke alle børn knækker regnekoden lige hurtigt, men det er vigtigt at sætte tidligt ind, for dansk og matematik er nøglen til læring i alle fag,« siger ministeren.
EVENTS. Kurt Østergaard har sejlet på Lillebælt det meste af sit liv. Han er skipper på MS Marianne, og til november har han sejlet med båden i 25 år. Men hans kærlighed til farvandet strækker sig helt tilbage til 1965, hvor han som barn lærte at sejle og fiske med sin morfar.
Når Kurt tager gæster med ud på hvalsafari, er det med ønsket om at dele sin store viden og passion for naturen omkring Lillebælt. Siden barnsben har han lært områdets hemmeligheder at kende, først gennem sin morfar, der var lokal fisker, og senere gennem sine mange år som skipper på MS Marianne. Hans kærlighed til Lillebælt handler ikke bare om marsvinene, men også om hele det unikke dyre- og planteliv, der findes i og omkring farvandet.
»Jeg er opvokset herude og elsker stadig at være her. Derfor er det vigtigt for mig, at alle får en fantastisk oplevelse – børnene især. Det er jo dem, der engang skal tage over og passe på naturen. Når børn bliver fascinerede af marsvinene, fuglene og naturen, er der en god chance for, at interessen varer ved hele livet. Og det kan gøre en afgørende forskel for naturens fremtid,« fortæller Kurt Østergaard.
Gæster fra hele verden ombord
På sine ture sejler Kurt fra Middelfart, Snoghøj og Fredericia, og ruten er aldrig fastlagt på forhånd. Kurt bruger sin mangeårige erfaring til at læse vind og vejr og spore sig frem til marsvinenes aktuelle opholdssted. Det betyder, at gæsterne altid får den bedst mulige chance for at opleve marsvinene på tæt hold.
»Jeg har så stor erfaring med marsvinene, at jeg næsten altid kan finde frem til dér, hvor de befinder sig. Ofte sejler vi et stykke uden at se noget, og pludselig dukker der måske fem marsvin op omkring båden. De springer, leger og jager – det er et syn, der aldrig bliver kedeligt, og gæsterne er altid begejstrede,« siger Kurt Østergaard.
MS Marianne er populær blandt gæster fra hele verden. Udover mange danske gæster har båden gennem årene haft besøg af turister fra Tyskland, Holland, Schweiz, Japan, Kina, England og mange andre lande. Kurt Østergaard taler flydende dansk, tysk og engelsk, hvilket giver ham en særlig mulighed for at formidle sine fortællinger til en bred vifte af besøgende, uanset deres nationalitet.
»At jeg kan fortælle på tre sprog betyder, at alle gæster, særligt børnene, får en bedre oplevelse. De kan spørge frit, og jeg kan svare direkte på deres spørgsmål. Jeg får mange tilbagemeldinger fra gæsterne, og de fleste er heldigvis virkelig positive. Folk sætter pris på, at turen er autentisk, engagerende og ikke mindst, at den er tilgængelig for alle,« fortæller Kurt Østergaard med et smil.
Oplevelser med kvalitet og passion
For Kurt Østergaard handler alt om kvalitet, sikkerhed og gæsternes gode oplevelse. Derfor har han indrettet MS Marianne sådan, at alle gæster føler sig godt tilpas ombord – uanset om man kommer alene, med venner eller hele familien. Der er gratis kaffe og te, og gæsterne er velkomne til at medbringe deres egen picnickurv med snacks, kage eller drikkevarer. På udvalgte ture kan man også forudbestille frisklavet smørrebrød, en lækker marsvinplatte eller fisketapas – alt sammen leveret af en lokal leverandør ved Snoghøj, der sikrer høj kvalitet og lokal autenticitet.
»For mig handler det om at give gæsterne en oplevelse, som overgår deres forventninger. Alt skal være optimalt – lige fra sikkerhed og komfort til selve oplevelsen af naturen. Det gør en forskel, at gæsterne kan mærke, at det her er noget, jeg selv brænder for. Min største glæde er faktisk mødet med menneskerne. Når de forlader båden med et smil, ved jeg, at jeg har gjort mit job godt,« fortæller Kurt Østergaard.
Særligt børnenes oplevelse er vigtig for ham. Han har erfaret, at når børn bliver engagerede og begejstrede, bliver hele familien også mere interesseret i naturen og dyrelivet omkring Lillebælt.
»Hvis jeg kan fange børnenes interesse og nysgerrighed, påvirker det hele familien positivt. Børnene bliver naturambassadører og tager den gode oplevelse med videre. De vil tale om turen længe efter, og det er en fantastisk følelse, at man kan være med til at skabe et engagement, der rækker langt ud over turen på vandet,« siger Kurt.
En tur for alle aldre – med plads til afslapning og begejstring
En typisk hvalsafari varer omkring to timer, hvilket Kurt Østergaard mener er den perfekte balance mellem afslapning, oplevelse og læring. Der er god tid til at nyde Lillebælts smukke omgivelser, spotte marsvin og få en masse spændende fortællinger om områdets dyre- og planteliv.
»To timer er den helt rigtige længde på turen. Det giver tid til både at slappe af og til at have nogle gode samtaler ombord. Marsvinene dukker som regel op på forskellige tidspunkter, så gæsterne bliver hurtigt opslugte af at spejde efter dem. Når man så pludselig får øje på en flok, der boltrer sig i vandet, så glemmer man alt andet for en stund,« fortæller Kurt begejstret.
Som en ekstra dimension på oplevelsen kan gæsterne undervejs også nyde synet af både den gamle og den nye Lillebæltsbro. De smukke broer bidrager til en helhedsoplevelse, hvor natur og kultur smelter sammen.
Med Kurt Østergaard ved roret handler hver tur om at skabe minder og øjeblikke, der sætter sig fast hos gæsterne, uanset alder. Hans passion, viden og entusiasme sørger for, at hver enkelt tur med MS Marianne bliver en oplevelse, der er værd at dele med andre.
BUSINESS. 365discount A/S og COOP Danmark A/S har begge vedtaget bøder på 200.000 kroner for at have haft tobaksvarer og tobakssurrogater synligt placeret i...
POLITIK. Det danske hav står foran historiske ændringer, og Lillebælt spiller en central rolle. Fra nu af bliver hele Bælthavet, herunder Lillebælt, trawlfrit område,...
VEJRET. Onsdag eftermiddag og aften risikerer store dele af landet at blive ramt af voldsomt vejr med skybrud, torden, hagl og kraftige vindstød. Det...
KRIMI. Der udspillede sig en farlig scene tirsdag eftermiddag klokken 15.35 på Seestvej i Kolding, da et uenigt trafiksammenstød mellem en personbil og en...
