Et færdselsuheld på Tøndervej i Kolding kunne mandag middag have fået alvorlige konsekvenser, men endte heldigvis uden større personskade. Det oplyser vagtchef Hans Hoffensetz fra Sydøstjyllands Politi.
Uheldet skete klokken 13.29, da en 9-årig dreng var på vej over fodgængerfeltet.
»En lastbil kørte igennem, selvom det ser ud til, at drengen havde grønt lys. Han blev snittet af lastbilen og væltede omkuld,« fortæller Hans Hoffensetz.
Drengen blev kørt til kontrol på skadestuen, men slap med mindre skader.
Ifølge politiet er der tale om en 38-årig lastbilchauffør fra Hobro, som stoppede umiddelbart efter, fordi han havde en fornemmelse af, at noget var galt.
»Han har formentlig overset signalet og ikke overholdt sin forpligtelse i krydset. Vi efterforsker sagen, men alt tyder på, at drengen gik over for grønt, mens chaufføren kørte over for rødt,« siger vagtchefen.
Der er ikke registreret sager fra Fredericia det seneste døgn.
Lars Rosenberg Grodt-Andersen fra Danmarksdemokraterne mener, at tiden er kommet til at få styr på retningen i Kolding Kommune. Ifølge spidskandidaten har byen i alt for mange år stået stille, og nu skal der handling bag ordene.
»Vi går til valg på, at vi skal have en ny styring i Kolding. Vi skal have bedre styring og mere kontrol med økonomien. Der er brugt mange penge, men der er ikke sket nok. Vi skal have sat gang i Kolding igen,« siger Lars Rosenberg Grodt-Andersen.
Han peger på, at kommunen har alt for mange uafsluttede projekter, som aldrig er blevet ført ud i livet. »Der er lavet aftaler, der er lavet planer – men der sker bare ikke noget. Vi skal sætte os sammen og blive enige om at få sat de igangværende projekter i gang med det samme,« siger han.
For Danmarksdemokraterne handler valget i høj grad om at skabe balance mellem by og land. »Vi skal have stoppet alle de her jernmarkører mellem by og land. Kolding er mere end midtbyen. Landsbysamfundene skal tilgodeses, og der skal ikke kun bevilges millioner til projekter i centrum,« siger han.
Partiet ønsker desuden, at børn og unge får langt højere prioritet end i dag. »Der har været for mange besparelser på børn og unge. Det skal stoppe. Vi skal sikre, at der ikke spares på fremtiden,« understreger Lars Rosenberg Grodt-Andersen.
Til gengæld ser han et klart sted, hvor der kan spares – nemlig på administrationen. »Der skal spares på forvaltningen. Der er for mange, der bruger for lang tid på sagerne, og der er ikke styr nok på den del. Vi skal have prioriteret anderledes, så de penge, vi har, bliver brugt på de projekter, der betyder noget for borgerne,« siger han.
For Lars Rosenberg Grodt-Andersen er det afgørende, at Kolding får en ledelse, der både er synlig og samlende. »Vi har brug for en stærk borgmester, der kan samle kommunen og være synlig. Jeg tror, mange lige nu kun tænker på, at de skal være borgmester, men for os handler det om samarbejde og om at få Kolding på ret kurs,« siger han.
Danmarksdemokraterne vil også have fokus på konkrete forbedringer i hverdagen – blandt andet sikre skoleveje, som ifølge Lars Rosenberg Grodt-Andersen bør være en topprioritet. »Det er helt afgørende, at vores børn kan komme trygt i skole. Det er en høj prioritet for os,« siger han.
Visionen for de næste fire år er klar: Kolding skal udvikles som en hel kommune – ikke kun midtbyen. »Vi skal udvikle hele Kolding, så både by og opland får gavn af det. Der skal ske noget alle steder, ikke kun i centrum,« siger Lars Rosenberg Grodt-Andersen.
Han tror på, at det kan lade sig gøre, hvis byrådet begynder at trække i samme retning. »Jeg tror, vi kan få et godt samarbejde. Vi snakker godt med alle, og vi vil gerne være med til at skabe resultater. Men det kræver, at vi får styring på tingene – og at der bliver ledet med fast hånd,« siger han.
Christina Foldager fra Det Konservative Folkeparti går til valg i Kolding med et klart mål: Kolding skal være nummer ét i Trekantområdet. Kommunen skal være stedet, hvor folk vil bo, arbejde og besøge – et fyrtårn, der lyser hele området op.
»Kolding skal være det stærkeste udgangspunkt for erhvervsudvikling og altid et besøg værd. Det er et højt ambitionsniveau, men det skylder vi vores kommune,« siger Christina Foldager.
For hende handler valget om at tænke politik på en ny måde. Kolding skal bevæge sig væk fra de mange omveje, forsinkelser og tilbagetrukne beslutninger, der ifølge hende har bremset udviklingen i kommunen de seneste år.
»Vi skal have et mere effektivt og smidigt politisk system, der kan samarbejde og træffe beslutninger, der holder. De sidste måneder har vi set, hvordan man bruger flere ressourcer på at trække beslutninger tilbage end på at rykke frem. Det skal være slut. Vi skal turde prioritere og stå fast,« siger hun.
Midtbyen skal være Koldings fyrtårn
For Christina Foldager er Kolding midtby kommunens hjerte og største udfordring. Hun mener, at byens centrum skal være kommunens varemærke og samlingspunkt – et sted, der både tiltrækker borgere, virksomheder og besøgende.
»Vi skal have gjort noget ved udviklingen af Kolding by. Midtbyen skal være vores fælles varetegn. Den skal lyse kommunen op og skabe energi i hele området,« siger hun.
Hun foreslår, at Kolding udarbejder en samlet plan for byens udvikling – fra Marina City til Løsfeld Høj.
»Vi skal holde op med at tænke i enkeltprojekter og i stedet se på, hvordan byen hænger sammen. Vi skal turde træffe beslutninger, der er modige og bringer vores attraktive områder i spil – fra åen ved Holmsminde til inderhavnen. Hvis vi ikke tænker i sammenhæng og forbindelser, risikerer vi at ende med middelmådige byggerier, der ikke hænger sammen med resten af byen,« siger hun.
Hun vil derfor have en helhedsplan for midtbyen, hvor de store linjer bliver lagt, før byggeriet begynder. »Vi skal i helikopterperspektivet og planlægge byens udvikling på tværs. Det er de forbindelser, der binder byen sammen, der gør forskellen,« siger hun.
Flere borgere, stærkere kommune
Ifølge Christina Foldager er en af nøglerne til et stærkere Kolding at få flere til at bosætte sig i kommunen. Især unge familier skal finde Kolding attraktivt – og det kræver fokus på både skoler og erhvervsliv.
»Jeg vil hellere kigge på, hvordan vi kan gøre kagen større, end på hvor vi skal skære. Hvis vi gør Kolding attraktiv, får vi flere skatteborgere, flere arbejdspladser og flere midler at gøre godt med,« siger hun.
Hun fremhæver skoleområdet som et af de steder, hvor Kolding skal løfte sig. »Vores børn er det vigtigste, vi har. De skal trives, og vores skoler skal være Danmarks bedste. Unge familier stiller høje krav til deres børns institutioner og undervisning, og det skal vi leve op til, hvis de skal vælge Kolding,« siger hun.
Samtidig skal erhvervslivet have bedre rammer. Hun taler for, at kommunen skal have et stærkt »kundemindset«, der gør det nemt og attraktivt at drive virksomhed i Kolding.
»Hver eneste medarbejder i kommunen skal have fokus på service – både over for borgere og virksomheder. Vi skal skabe et erhvervsklima, hvor virksomhederne mærker, at Kolding vil dem,« siger hun.
Et nyt politisk samarbejde
Som ny i politik lægger Christina Foldager vægt på samarbejde, åbenhed og respekt. Hun mener, at det politiske klima i Kolding har været præget af for meget splid og for lidt handlekraft.
»Jeg lever af at hjælpe virksomheder med at implementere svære forandringer. Det handler om at skabe resultater, selv når der er modstand. Det kræver, at man respekterer andres perspektiver, men også tør stå fast, når vinden blæser. Det er den tilgang, jeg vil tage med ind i politik,« siger hun.
Hun ønsker at skabe en ny politisk kultur, hvor partierne arbejder sammen om de store linjer i stedet for at blokere for hinanden. »Jeg tror på åbne, gennemsigtige processer, hvor alle kommer til bordet. Det er sådan, man skaber løsninger, der holder,« siger hun.
Kolding som samlet kommune
Christina Foldagers vision rækker ud over bymidten. Hun ser hele kommunen som ét samlet fællesskab, hvor både by og opland skal udvikles side om side.
»Kolding er også Vamdrup, Lunderskov og Christiansfeld. Vi skal skabe en kommune, hvor alle føler sig som en del af helheden. Det kræver, at vi tænker sammenhængende og udvikler både by og land,« siger hun.
Hun peger på, at Kolding skal tiltrække flere besøgende og skabe et bedre image. »Jo flere besøgende, der tager herfra med en god historie, jo flere får lyst til at flytte hertil. Det er sådan, vi skaber liv, vækst og stolthed,« siger hun.
En by med liv og mod
For Christina Foldager er Koldings fremtid afhængig af, at der kommer flere boliger i midtbyen.
»Vi skal have flere til at bo i centrum. Det giver liv, handel og energi. Det er sådan, vi skaber en levende by,« siger hun.
Hun ser Kolding som en kommune med store muligheder – men også et behov for at tænke nyt. »Vi skal turde forandre. Vi skal tænke politik på en ny måde, prioritere benhårdt og stå fast, når det gælder. Så kan Kolding blive nummer ét i Trekantområdet,« siger hun.
Socialdemokratiets spidskandidat i Kolding, Birgitte Munk Grunnet, går til valg på et klart løfte om at styrke velfærden og skabe bedre rammer for erhvervslivet. Hun vil løfte skoleområdet, sikre gratis busser til børn og unge og skabe en kommune, hvor både by og opland udvikles i takt – med seniorbofællesskaber, lokale arbejdspladser og en stærkere sammenhængskraft.
»Vi skal prioritere pengene til velfærd, så de også bruges på velfærd. Det handler om børnene, de unge og vores ældre,« siger Birgitte Munk Grunnet. Hun peger på, at Kolding ligger lavt, når man sammenligner kommunens udgifter til velfærd med andre byer på samme størrelse.
For hende er det et tegn på, at kommunen skal ændre kurs. »Vi er en af de kommuner, der bruger færrest penge per skolebarn. Det skal vi have rettet op på, hvis vi vil løfte både kvaliteten og trivslen i vores skoler,« siger hun.
Gratis busser til børn og unge
En af hendes mærkesager handler om mobilitet. I dag kan ældre i Kolding køre med bus for 700 kroner om året. Det samme tilbud skal fremover gælde børn og unge.
»Vi vil gerne udbrede den ordning, så vores børn og unge får gratis transport. Det handler ikke kun om at komme fra A til B, men om at give frihed og mulighed for at deltage i fritidsaktiviteter og fællesskaber,« siger hun.
Hun mener samtidig, at det skal være nemmere og tryggere at cykle i kommunen. Flere cykelstier og bedre plads til elcykler skal være en del af den grønne omstilling. »Flere får elcykler, og det betyder, at vi skal tænke i både sikkerhed og infrastruktur. Vi mangler cykelstier, og det skal vi have gjort noget ved,« siger hun.
Et Kolding i balance
Mens Kolding vokser i befolkningstal, ser Birgitte Munk Grunnet en udfordring i at sikre, at udviklingen ikke kun sker i bymidten. Hele kommunen skal løftes, og det kræver investeringer i både de mindre lokalsamfund og i Kolding by.
»Vi er en hel kommune, og vi skal sørge for, at hele Kolding udvikles. Det handler om sammenhængskraft – både mellem mennesker og mellem by og opland,« siger hun.
Hun vil skabe flere seniorbofællesskaber i lokalområderne, så ældre kan blive boende i nærheden af det liv, de kender, samtidig med at deres gamle boliger kan blive attraktive for nye familier. »Når de ældre flytter i et fællesskab i nærområdet, bliver der plads til nye tilflyttere. Det giver liv i lokalsamfundene,« siger hun.
I Kolding by vil Socialdemokratiet udvikle centrum indefra og ud. Projekterne ved Riberdyb og Holmsminde skal realiseres, og bymidten skal gøres mere levende. »Der skal bo flere mennesker i Kolding centrum, hvis vi vil skabe mere liv. Det er det, der giver handel, caféer og aktivitet,« siger hun.
Bedre rammer for erhvervslivet
Et andet fokuspunkt er erhvervsudvikling. Birgitte Munk Grunnet mener, at Kolding skal være en kommune, hvor det er nemt at drive virksomhed – og hvor dialogen med erhvervslivet er åben og konstruktiv.
»Vi skal have bedre rammer for erhvervslivet. Det skal være nemmere at være erhvervsaktør i Kolding. Det handler om alt fra byggesager til samarbejde,« siger hun.
Hun vil blandt andet styrke samarbejdet mellem kommunen og de lokale virksomheder, så erhvervslivet får en mere direkte indgang til kommunen. Samtidig mener hun, at der er brug for at se på, hvordan pengene prioriteres.
»Vi skal spare på planområdet og sikre, at vores administration er tilpasset. Det er ikke her, vi skal bruge flere midler. I stedet skal vi investere, hvor det virkelig gør en forskel – i børn, unge og ældre,« siger hun.
Dialog og samarbejde i byrådet
Det politiske klima i Kolding har de seneste år været præget af uenigheder og opslidende debatter. Birgitte Munk Grunnet mener, at vejen frem er dialog og samarbejde.
»Jeg tror på en seriøs dialog, hvor man lytter til hinanden og prøver at skabe resultater, som alle kan se sig selv i. Vi skal have en sund politisk kultur, hvor der er plads til både uenighed og samarbejde,« siger hun.
Hun ønsker et byråd, der kan samles om store linjer – uanset politisk farve. »Det er ikke et spørgsmål om at have ret. Det handler om at finde løsninger, der gavner Kolding. Det kræver, at man tør tale sammen, og at man tager hinanden seriøst,« siger hun.
Et stærkere Kolding for alle
Birgitte Munk Grunnet ser valget som en mulighed for at sætte en ny retning for Kolding Kommune – en kommune, der både har stærke velfærdsinstitutioner, gode arbejdspladser og et levende byliv.
»Jeg vil gerne være med til at skabe et Kolding, hvor det er trygt at vokse op, godt at drive virksomhed og rart at blive gammel. Det kræver, at vi tænker helhedsorienteret – og tør investere i de mennesker, der får vores kommune til at hænge sammen,« siger hun.
For Socialdemokratiet handler det kommende valg om at styrke velfærden, skabe nye muligheder for unge og ældre og sikre, at hele Kolding – fra midtbyen til de små lokalsamfund – udvikler sig i fællesskab.
Justitsminister Peter Hummelgaard går nu videre med planen, der skal gøre op med vold, fanuroligheder og hooliganisme i dansk fodbold. Tirsdag sendes et lovforslag i høring, som skal gøre regeringens 14-punktsplan »Fælles kamp mod vold og utryghed i fodbold« til virkelighed.
Lovforslaget skal give politiet nye redskaber til at holde de mest voldsparate fans væk fra stadion og samtidig gøre det tryggere for børn, familier og almindelige tilskuere at gå til fodbold.
»Det er helt centralt for mig, at vi kan holde de mest voldsparate og utryghedsskabende typer væk fra fodboldkampe. For det at gå på stadion skal være en god, tryg og festlig oplevelse for de helt almindelige og fredelige fans, som tæller rigtig mange børnefamilier,« siger justitsminister Peter Hummelgaard.
Lovpakken indeholder blandt andet et forbud mod at bære eller opbevare pyroteknik i en radius af fem kilometer fra stadion – seks timer før og seks timer efter kampstart. Politiet får mulighed for at oprette visitationszoner ved højrisikokampe og kan bortvise personer med utryghedsskabende adfærd fra stadionområderne.
Samtidig foreslås det, at personer dømt for vold eller banderelateret kriminalitet automatisk udelukkes fra fodboldkampe i op til otte år – også selvom lovovertrædelsen ikke har forbindelse til fodbold. Også personer, der har begået fodboldrelateret vold i udlandet, kan fremover idømmes karantæne i Danmark.
Et nyt element i lovforslaget er muligheden for en strakskarantæne, hvor politiet straks kan forbyde en person at møde op på stadion, hvis vedkommende mistænkes for vold eller anden kriminalitet i forbindelse med en kamp. Karantænen gælder, indtil der er truffet en endelig afgørelse.
Karantæner skal fremover også kunne ses på straffeattesten, og straffen for slagsmål, maskering og grov forstyrrelse af ro og orden i forbindelse med fodboldkampe forhøjes med op til halvdelen.
Samtidig udvides karantænezonen til 5.000 meter omkring stadion. Personer med karantæne må dermed ikke deltage i fanmarcher, samlinger eller andre aktiviteter relateret til kampen – hverken før eller efter kampstart.
Regeringen mener, at lovpakken vil gøre det lettere for politiet at forebygge vold, reducere behovet for store politiindsatser og sende et klart signal til de grupper, der bevidst søger konfrontation.
Lovforslaget forventes fremsat i Folketinget den 17. december og, hvis det vedtages, at træde i kraft den 1. marts 2026. Dermed markerer det den mest omfattende stramning af reglerne omkring fodboldkampe i nyere tid.
Sydbank, Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank vil smelte sammen – og skabe en ny, stor spiller på det danske bankmarked under navnet AL Sydbank.
De tre banker meddeler, at de vil fusionere for at stå stærkere i en tid, hvor øget regulering, konkurrence og digitalisering presser sektoren. Ifølge parterne skal fusionen danne en mere robust og konkurrencedygtig bank med et solidt lokalt fundament og landets mest omfattende filialnetværk.
Den nye bank vil samle Sydbanks erhvervsstyrke, Arbejdernes Landsbanks privatkundeprofil og Vestjysk Banks regionale forankring i Jylland. Sammen vil de danne et finansielt kraftcenter med fokus på både private, erhverv og Private Banking.
»Ved at gå sammen opnår vi en langsigtet position på det danske bankmarked og værner dermed om vores selvstændighed og den langsigtede værdiskabelse, hvilket er en afgørende del af Sydbanks strategi,« udtaler Sydbanks bestyrelsesformand, Ellen Trane Nørby.
Hun tilføjer, at AL Sydbank skal bygge videre på det fælles værdigrundlag fra de tre banker – ordentlighed, nærvær og ansvarlighed – og samtidig udnytte synergier på tværs af organisationerne.
»AL Sydbanks fundament bygger på de styrker, vi hver især bringer med os. Når vi forener dem, bliver vi mere konkurrencedygtige og får mulighed for at skabe mere værdi for vores kunder,« siger Ellen Trane Nørby.
For kunderne betyder fusionen ifølge bankerne ingen ændringer i den nærmeste fremtid. Produkter, priser og services fortsætter uændret, indtil fusionen er endelig, og kunderne skal derfor ikke foretage sig noget.
Baggrunden for sammenslutningen er ønsket om at skabe en bank, der kan matche både de store nationale aktører og de internationale spillere, som i stigende grad vinder indpas i Danmark. Parterne peger på, at de sammen kan opnå stordriftsfordele, bedre kapitalforvaltning og en mere effektiv drift.
Med fusionen får AL Sydbank over en million kunder, næsten 4.000 ansatte og et af landets mest omfattende filialnetværk. Samtidig forventes fusionen at skabe betydelige økonomiske synergier på både omkostninger og kapitaloptimering.
»Vi ønsker at definere fremtidens danske banksektor. Sammen bliver vi mere robuste, mere konkurrencedygtige og bedre rustet til at skabe værdi – både for kunder, medarbejdere og lokalsamfund,« lyder det i en fælles udmelding fra bankerne.
Fusionen mellem Sydbank, Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank forventes at være gennemført inden for få måneder. De tre banker vil løbende orientere kunder og samarbejdspartnere, efterhånden som processen skrider frem.
Med sammenslutningen tager banksektoren et markant skridt mod en ny struktur, hvor AL Sydbank kan blive en af landets største og mest toneangivende banker – med rødder i både folkelige og erhvervsmæssige værdier.
Sydøstjyllands Politi har haft en travl weekend i Kolding med blandt andet et overfald ved skaterbanen i Klostergade, et indbrud i et fritidshus og en beruset gæst, der skabte uro på en bar i midtbyen. Det fortæller vicepolitiinspektør Arno Rindal Petersen fra Patruljecenter Syd.
Lørdag blev politiet tilkaldt til skaterbanen i Klostergade, hvor to 12-årige drenge blev udsat for vold.
»To forurettede er på stedet sammen med deres forældre. En anden dreng – den mistænkte – var også til stede sammen med sin far. Den mistænkte kastede en stol, som ramte den ene dreng på venstre overkrop, og slog den anden med knytnæve, så han fik et rødt mærke under øjet,« fortæller Arno Rindal Petersen.
Politiet kender endnu ikke mistænktes alder, men efterforsker sagen videre.
»Vi har en idé om, hvem der kunne være gerningsmanden, men vi skal nu afhøre de forurettede og se, om der er andre vidner. Hvis mistænkte viser sig at være under den kriminelle lavalder, går sagen videre til de sociale myndigheder,« siger vicepolitiinspektøren.
Indbrud i fritidshus i Sjølund
Mellem lørdag klokken 12.00 og søndag klokken 17.00 blev der begået indbrud i et fritidshus på Strandvejen i Dronninghoved ved Sjølund.
Et vindue på terrassen var brudt op, og gerningsmanden har været rundt i huset og i køkkenet. Der er stjålet syv spisestole og flere vattæpper til en samlet værdi af cirka 33.000 kroner.
Beruset mand tissede på DJ-pult i Kolding
Søndag nat klokken 02.48 blev politiet tilkaldt til baren Mørks Kælder i Jernbanegade, hvor en 57-årig mand fra Lunderskov mente, at DJ-pulten lignede et pissoir – og handlede derefter.
Han blev anholdt og sigtet for overtrædelse af restaurationsloven for at have tisset på pulten samt for overtrædelse af retsplejeloven, da han nægtede at oplyse navn og CPR-nummer til politiet.
Dansk Industri har sat tal på, hvor klar de unge i Danmark er til fremtidens arbejdsmarked, og det tegner et tydeligt billede af forskelle mellem kommunerne i Trekantområdet. Kolding og Vejle ligger i den bedste ende på både faglighed og beskæftigelse, mens Fredericia og Middelfart har mere at kæmpe med – særligt når det gælder uddannelse, fritidsjob og transport.
Ifølge DI’s analyse er der brug for et markant løft i både folkeskolens faglige niveau og samarbejdet mellem skoler og lokale virksomheder, hvis Danmark skal have de hænder, der skal drive væksten fremover. Organisationens udspil, Fremtidens arbejdslyst, peger på ti konkrete anbefalinger, og tallene viser, hvor meget der skal til for at løfte de unge i de fire kommuner.
Faglighed: Fredericia ligger under landsgennemsnittet
Når eleverne i 9. klasse til sommer går til afgangsprøve, forventes eleverne i Fredericia i gennemsnit at få 5,7 i matematik og 4,5 i dansk. Det er under landsgennemsnittet og væsentligt lavere end Kolding og Vejle, der begge ligger omkring 7 i matematik og 5 i dansk. Middelfart ligger midt imellem med 6,2 og 4,6.
DI anbefaler, at kommunerne prioriterer et markant løft af kernefagene, herunder at halvdelen af landets matematiklærere efteruddannes inden 2029. I Fredericia skal elevernes gennemsnit stige med et helt karakterpoint for at nå DI’s mål, mens Kolding og Vejle skal fastholde og forfine et allerede højt niveau.
Forskellene kan også få betydning for, hvor mange unge, der senere vælger en erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse. Forståelsen for både tal og sprog er ifølge DI fundamentet for, at de unge kan navigere i et arbejdsmarked, hvor kravene til viden og kompetencer stiger år for år.
Unge uden job og uddannelse: Fredericia igen under pres
Når det gælder unge mellem 15 og 29 år, der hverken er i job eller uddannelse, ligger Fredericia også højt – 7,5 procent, hvilket svarer til næsten hver 13. unge. Til sammenligning ligger Kolding på 5,9 procent, Middelfart på 6,6 procent og Vejle på 6,5 procent.
DI vurderer, at der i de kommende år skal skabes lokale partnerskaber mellem kommuner og virksomheder for at få flere unge i gang. Målet er, at andelen af unge uden job og uddannelse skal ned under fem procent i hele landet inden 2029.
Fredericia skal derfor reducere andelen med næsten to procentpoint for at komme på niveau med målsætningen. Middelfart og Vejle skal også løftes, men fra et lavere udgangspunkt.
Fritidsjob: Små forskelle – men stadig for få unge i arbejde
Et fritidsjob giver unge erfaring, ansvar og indblik i arbejdslivet. Alligevel viser DI’s tal, at kun omkring en tredjedel af de unge i de fire kommuner har et job ved siden af skolen. Kolding og Middelfart ligger bedst med 38 procent, Fredericia følger tæt efter med 37, mens Vejle ligger på 36.
DI’s mål er, at mindst 40 procent af alle unge skal have et fritidsjob i 2029. Det kræver, at kommunerne arbejder mere målrettet med at skabe samarbejder mellem skoler og lokale virksomheder.
En af DI’s anbefalinger er, at ungdomsskolerne skal tilbyde praktiske forløb under navnet “gå-til-håndværk”, hvor unge kan prøve kræfter med håndværksfag som svejsning, mekanik eller programmering. I dag er det kun Middelfart og Kolding, der tilbyder sådanne forløb, mens Fredericia og Vejle slet ikke har nogen.
Sabbatår: Middelfart i den tunge ende
Et andet problem, som DI fremhæver, er den voksende gruppe studenter, der bliver hængende i sabbatår. I Middelfart tager hele 51 procent tre sabbatår eller mere, mens tallet i Fredericia er 41 procent. Kolding og Vejle ligger på henholdsvis 45 og 48 procent.
DI anbefaler, at kommunerne tilbyder alle ufaglærte studenter årlig vejledning, så de ikke mister grebet om uddannelse og arbejdsmarked. Kommunerne skal følge de unge tættere og samarbejde med virksomheder om job- og praktikforløb.
Transport: Middelfart hårdest ramt af nedskæringer
Transporten spiller en stor rolle i DI’s analyse. Hvis unge skal kunne tage en uddannelse, få et fritidsjob eller deltage i foreningslivet, skal de kunne komme rundt i kommunen. Men de seneste 14 år er busdriften reduceret i alle fire byer – mest i Middelfart, hvor antallet af køreplantimer er faldet med over 22 procent siden 2010.
Kolding, Vejle og Fredericia ligger også i minus med mellem ni og ti procent. Det står i kontrast til DI’s mål om, at flere unge skal bruge cykel og kollektiv transport. I byer med store oplande, som Middelfart og Kolding, er det ifølge DI afgørende for, om de unge kan tage et job eller deltage i erhvervspraktik.
Lokal handling og fælles ansvar
DI’s udspil, Fremtidens arbejdslyst, peger på, at kommunerne i Trekantområdet har særlige forudsætninger for at vise vejen. Området rummer nogle af landets stærkeste erhvervsklynger inden for industri, logistik og grøn teknologi, men samtidig tydelige forskelle i de unges muligheder.
Fredericia har et stærkt erhvervsliv, men udfordringer på uddannelsesområdet og blandt de unge uden job. Middelfart kæmper med transport og sabbatår. Kolding og Vejle ligger foran på faglighed og samarbejde, men har også en stigende andel af unge, der udsætter uddannelsen.
DI opfordrer kommunerne til at bruge samarbejdet med lokale virksomheder som løftestang. Organisationen foreslår, at hver kommune får en erhvervsplaymaker, der kan skabe faste forbindelser mellem skoler, erhverv og ungdomsuddannelser.
Samtidig opfordres kommunerne til at se på tværs af kommunegrænser. Trekantområdet rummer en arbejdsstyrke, der bevæger sig på tværs af byerne, og en fælles strategi for uddannelse, praktik og transport kunne ifølge DI styrke hele regionens sammenhængskraft.
Tallene fra DI’s udspil viser tydeligt, at forskellene i de unges muligheder er store – også mellem nabokommuner. Hvis målene skal nås, kræver det ikke bare ord, men en reel investering i folkeskolen, transporten og de unges vej ind på arbejdsmarkedet.
Organisationens erhvervs- og medlemsdirektør, Emil Fannikke Kiær, kalder det en fælles opgave for kommunerne og erhvervslivet. Han peger på, at Danmark står til at mangle over 100.000 personer i den erhvervsaktive alder inden for ti år.
Hvis vi vil undgå, at fremtidens virksomheder mangler hænder, skal vi starte med at skabe bedre muligheder for de unge, siger han.
Trekantområdet har ifølge DI alle forudsætninger for at vise vejen. Men det kræver, at kommunerne gør det, som mange unge efterlyser: mindre snak, flere muligheder – og handling, der kan mærkes i hverdagen.
Færre unge, færre elever og på sigt færre hænder. Danmark står over for en demografisk udfordring, der allerede mærkes i kommuner som Fredericia, Middelfart, Kolding og Vejle. Faldende ungdomsårgange betyder tomme stole i klasselokalerne og risiko for et arbejdsmarked, der mangler arbejdskraft.
Derfor lancerer Dansk Industri nu et nyt ungeudspil med ti konkrete anbefalinger til landets kommunalpolitikere. Målet er at styrke folkeskolen, bringe de unge tættere på erhvervslivet og skabe en mere direkte vej fra skole til arbejde.
Erhvervs- og medlemsdirektør i DI, Emil Fannikke Kiær, kalder det et nødvendigt wakeup-call til kommunerne. Han siger, at det aldrig har været vigtigere, at børn og unge trives og lærer. Hvis vi vil give vores unge de bedste forudsætninger for et godt arbejdsliv, kræver det, at vi investerer langt mere i deres faglighed allerede i folkeskolen. Det kræver et langt større fokus på at få de unge i erhvervspraktik og ud i fritidsjob, som vi ved gavner deres trivsel, ansvarsfølelse og udvikling.
Tre temaer: Faglighed, samarbejde og virkelighed
Udspillet – kaldet Fremtidens arbejdslyst – bygger på tre hovedspor: at styrke fagligheden i skolen, at knytte skoler og virksomheder tættere sammen og at skabe bedre muligheder for unge i fritiden og i transporten.
DI peger på, at danske elever klarer sig dårligere i matematik og læsning end tidligere. For at vende udviklingen foreslår organisationen, at halvdelen af alle matematiklærere efteruddannes inden 2029, og at faget teknologiforståelse gøres obligatorisk på alle folkeskoler. Teknologi og digital dannelse skal ifølge DI være en naturlig del af skolens hverdag, så eleverne bliver klar til et arbejdsmarked i forandring.
Kommuner med potentiale
Fredericia, Middelfart, Kolding og Vejle nævnes som eksempler på kommuner med stærke erhvervsklynger og et oplagt potentiale for tættere samarbejde mellem skoler og virksomheder. I alle fire byer spiller industri, transport og teknologi allerede en væsentlig rolle, og derfor mener DI, at de kan blive forbilleder for, hvordan man udvikler en lokal model for samspillet mellem skole og erhverv.
DI foreslår, at hver kommune udpeger en såkaldt erhvervsplaymaker, som skal fungere som bindeled mellem skoler, ungdomsuddannelser og virksomheder. I dag har kun få kommuner en sådan funktion, og mange elever kommer aldrig ud og oplever arbejdsmarkedet i praksis.
Alle elever i 7., 8. eller 9. klasse bør ifølge DI i erhvervspraktik mindst én gang i skoleforløbet, og praktikken skal give indblik i det brede arbejdsmarked – ikke kun gymnasievejen. Praktikken skal, som det står i udspillet, ikke være en uge på mor eller fars arbejdsplads, men åbne elevernes øjne for det lokale erhvervsliv.
Et ansvar for de unge uden job og uddannelse
Samtidig ønsker DI, at kommunerne tager et større ansvar for de unge, der står uden job eller uddannelse. Over 65.000 unge mellem 15 og 29 år er i dag uden for både arbejdsmarked og uddannelsessystem. DI foreslår, at kommuner og virksomheder sammen skaber partnerskaber, hvor unge får mulighed for praktik, løntilskudsjob og uddannelsesforløb.
Målet er, at mindst 25 procent af de unge uden job og uddannelse skal i gang inden 2029. Det skal ske gennem lokale samarbejder, hvor erhvervsliv og kommune løfter opgaven i fællesskab.
Fritidsjob og praktiske fag
Udspillet lægger også vægt på at styrke unges muligheder for at få fritidsjob. I dag har kun omkring en tredjedel af danske unge et fritidsjob, hvilket er langt færre end tidligere generationer. Fritidsjob er ikke kun en indgang til arbejdsmarkedet, men også et vigtigt skridt i de unges personlige udvikling, mener DI.
Derfor foreslår organisationen, at kommunerne arbejder målrettet med at skabe fritidsjob i samarbejde med lokale virksomheder og butikker. Samtidig skal ungdomsskolerne tilbyde “gå-til-håndværk” – et nyt praktisk fritidstilbud, hvor unge kan prøve kræfter med svejsning, programmering, mekanik eller tømrerarbejde.
Ikke alle skal være akademikere, skriver DI. Der skal være lige så stor værdi i at kunne skabe noget med hænderne som med hovedet.
Fra sabbatår til nye muligheder
En anden udfordring er, at alt for mange studenter ender i lange sabbatår. Over 40 procent tager tre år eller mere, før de begynder på en videregående uddannelse, og mange vender aldrig tilbage. Derfor foreslår DI, at alle ufaglærte studenter får tilbud om årlig vejledning, så de får hjælp til at finde en retning og undgår at falde ud af systemet.
Transporten binder det sammen
DI’s sidste forslag handler om mobilitet. For at unge kan tage en uddannelse, finde et job eller deltage i fritidsaktiviteter, skal de kunne komme rundt i kommunen. Organisationen anbefaler, at kommunerne udbygger cykelstier, styrker den kollektive trafik og forbedrer transporten i landdistrikterne.
Målet er, at unges brug af cykel og kollektiv transport skal stige med 50 procent inden 2030. DI fremhæver især kommuner som Kolding og Middelfart, hvor der er store afstande mellem by og opland, og hvor bedre transport kan gøre en mærkbar forskel for de unges hverdag.
En fælles opgave
Udspillet Fremtidens arbejdslyst er en del af DI’s nationale strategi for at modvirke den stigende mangel på arbejdskraft. Om ti år forventes Danmark at have omkring 100.000 færre personer i den erhvervsaktive alder. Derfor skal de unge klædes på – både fagligt og mentalt – til at træde ind på arbejdsmarkedet.
Det her handler ikke kun om erhvervslivets behov, siger Emil Fannikke Kiær. Det handler om at sikre, at alle unge i Danmark får chancen for et meningsfuldt liv med læring, ansvar og arbejdsglæde.
For at sprede budskabet tager DI ud på landevejen. I løbet af de næste 14 dage kører organisationens kommunalvalgsbus rundt i hele landet. 850 byrådskandidater har meldt sig til at deltage i turen, hvor de besøger 68 lokale virksomheder og drøfter, hvordan kommuner og erhvervsliv sammen kan styrke unges vej til arbejde.
Kommunerne i Trekantområdet har allerede et tæt samarbejde med erhvervslivet, men DI håber, at Fremtidens arbejdslyst kan være med til at sætte endnu mere fokus på, hvordan skoler, virksomheder og lokalsamfund sammen kan skabe rammer, der giver de unge lyst til at blive og arbejde i området.
Efter flere år med økonomiske udfordringer og faldende indtjening er det nu slut for den velkendte danske restaurantkæde Jensens Bøfhus. Ejerne bag kæden –...
Et færdselsuheld på Sønderjyske Motorvej ved Kolding tirsdag morgen kunne være endt langt værre. To lastbiler stødte sammen, men ingen personer kom til skade....
ARBEJDSMARKEDET. Fra 1. januar 2026 får virksomheder i lokalområdet større frihed til at lade 13-17-årige løse praktiske opgaver med maskiner. Regeringen og arbejdsmarkedets parter...
Redux – Affald og Genbrug har siden august rullet nye affaldsbeholdere ud i Kolding Kommunes villakvarterer. Har du allerede fået dem, kan du begynde...
Ventetiden for at komme til speciallæge i Region Syddanmark er for mange patienter blevet en prøvelse i tålmodighed. Hvor ventetiden til behandling på sygehusene...
