Indbrud på Benediktesvej i Kolding: Tyve har været hele huset igennem

0

Et hjem på Benediktesvej i Kolding har i løbet af weekenden haft ubudne gæster. Ifølge Sydøstjyllands Politi er der tale om et klassisk indbrud, hvor gerningspersonen eller gerningspersonerne har taget sig god tid til at komme indenfor – og siden været grundigt omkring i huset.

»Vi starter i Kolding, på Benediktesvej. Sket i gerningstidsrummet fra lørdag klokken 08.00 til søndag klokken 09.00. Man har brudt et vindue op og forsøgt at bryde en dør op også. Det lykkedes ikke, men man er kommet ind gennem vinduet og har været hele huset igennem,« fortæller vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, Jesper Knudsen.

Ifølge politiet er der blandt andet stjålet smykker, men gerningsmændene kan have fået fingrene i mere.

Politiet opfordrer samtidig beboere i området til at være opmærksomme, hvis de har set noget usædvanligt.

»Har man set noget på Benediktesvej i det her cirka døgns tid, som afviger fra normalen, så hører vi selvfølgelig gerne fra folk,« siger Jesper Knudsen.

Flere seniorer bliver på arbejdsmarkedet efter afskaffelsen af modregning

0

SAMFUND. Flere ældre danskere vælger at fortsætte på arbejdsmarkedet, selv efter de har nået folkepensionsalderen. Det viser en ny effektanalyse, som peger på, at afskaffelsen af modregning i folkepensionen har fået flere seniorer til at tage en ekstra tørn.

Frem til 2023 blev arbejdsindkomst modregnet i folkepensionen, men de regler er nu afskaffet. Og det kan aflæses direkte i beskæftigelsen. Alene siden januar 2023 er der kommet 19.000 flere lønmodtagere over folkepensionsalderen, og udviklingen har været støt stigende gennem de seneste 15 år.

Ifølge rapporten Status på arbejdsmarkedet skyldes fremgangen både det generelle opsving, at der er flere ældre i befolkningen, og at færre vælger efterløn. Men også, at økonomien nu bedre kan hænge sammen for dem, der fortsætter med at arbejde.

Analysen viser desuden, at det især er kvinder, der har valgt at blive længere på arbejdsmarkedet, efter at modregningsreglerne er fjernet. Tidligere var det typisk mænd, der fortsatte i jobbet efter pensionsalderen.

Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek kalder udviklingen positiv:
»Det er på alle måder positivt, at flere seniorer vælger at tage en ekstra tørn på arbejdsmarkedet. Økonomi betyder noget for folks valg. Og det betyder noget for hele vores samfund, når dygtige og erfarne folk fortsætter og bidrager, selvom de har muligheden for at trække sig tilbage.«

I samme rapport peges der dog også på en anden udfordring. Der er en markant overrepræsentation af ikke-vestlige indvandrere på førtidspension. Næsten hver femte person fra MENAPT-landene i alderen 18 til 66 år modtager førtidspension, mens andelen for den samlede befolkning ligger omkring syv procent.

Om det siger Kaare Dybvad Bek:
»Der er en bekymrende overrepræsentation af ikke-vestlige indvandrere på førtidspension, som vi ikke kan forklare. Førtidspension er den højeste ydelse, vi har, og tiltænkt nogle af de allersvageste i vores samfund. Derfor skal vi værne om ordningen. Vi kommer til at genåbne visse førtidspensionssager og frakende førtidspension, hvis det viser sig, at nogle ikke er berettiget til den.«

Rapporten tegner dermed et dobbelt billede af arbejdsmarkedet – hvor flere seniorer bliver længere, men hvor der samtidig er grupper, som trækker sig helt ud før tid.

Efterårsrengøring i Kolding: Kommunens veje og stier får en grundig omgang

0

SAMFUND. Bladene falder tungt fra træerne, og det betyder, at Kolding Kommune nu går i gang med den årlige efterårsrengøring af veje og cykelstier. Mandag den 10. november ruller de første fejemaskiner ud for at fjerne grus, blade, grene og andet affald, der har samlet sig gennem sæsonen. I løbet af de kommende uger bliver flere hundrede tons materiale samlet sammen og kørt væk.

Formålet er ikke kun at holde byen pæn. Fejningen spiller også en vigtig rolle i forhold til at forebygge oversvømmelser og sikre, at vandet kan løbe frit i kloakker og regnvandsriste.

»Vi lever i en tid med stigende regnmængder og voldsomt vejr. Når vi rengør vores vejnet, så undgår vi, at blade, henkastet affald, sand, etc. stopper regnvandsristene til, så vandet ikke kan løbe bort. Derfor venter vi så vidt muligt med efterårsrengøringen, til en god del af bladene er faldet af træerne,« forklarer entrepriseleder Anders Krog fra Kolding Kommune.

Fejningen har også andre fordele. Når vejene holdes rene, bliver det nemmere at reparere huller i asfalten, og ukrudt får sværere ved at slå rod i belægningen.

Omkring 12 medarbejdere står klar til indsatsen, fordelt på to grupper, som arbejder sig gennem kommunen i et slags ”tog”. Her kører 2-3 traktorer med koste forrest, efterfulgt af store feje- og sugemaskiner. De fylder en del i trafikken, og derfor opfordrer kommunen til at vise hensyn.

»Det ville også være rigtigt dejligt, hvis bilisterne så vidt muligt parkerer på egen grund i stedet for langs vejen, når vi kommer forbi med vores fejemaskiner. På den måde kan vi komme helt ind til kantstenen og gøre ordentlig rent,« siger Anders Krog.

Mens kommunen tager sig af de offentlige veje og cykelstier, har grundejere ansvaret for deres egne områder.

»Som grundejer har man ansvaret for at renholde fortovet ud for egen grund. Ansvaret for private veje og private fællesveje er placeret hos grundejerne, der ofte vil være organiseret i en grundejerforening eller et vejlaug. Den allervigtigste opgave, når man gør rent, er at holde rendestensristene rene, så vandet kan løbe bort,« påpeger Anders Krog.

Kolding Kommune gennemfører vej- og stifejning to gange om året – forår og efterår. Derudover bliver særligt udsatte steder fejet løbende, når behovet opstår.

Venstre, DF og Danmarksdemokraterne: Robotstøvsugeren skal ud af hjemmeplejen – de ældre skal have valget tilbage

0

Kolding Kommunes ældre skal selv bestemme, om det skal være en robot eller en hjemmehjælper, der tager sig af støvsugningen. Det mener Venstre, Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne, som nu fremsætter et fælles forslag i byrådet om at give de ældre valgfriheden tilbage – og mulighed for at få pengene retur for deres robotstøvsuger.

Forslaget kommer i kølvandet på de tre partiers fælles opråb om at sikre de ældre retten til menneskelig hjælp i hjemmeplejen. Med den nye ældrelov, der understreger borgernes frie valg, mener partierne, at teknologiske løsninger som robotstøvsugere kun må bruges, hvis borgeren selv ønsker det – og ikke som en fast standard.

»Vi har sagt det før, og vi gentager det nu med et konkret initiativ. Det frie valg skal være fundamentet i vores ældrepleje. Hvis en borger har købt en robotstøvsuger, men nu ønsker menneskelig hjælp, skal kommunen tage ansvar og tilbyde at købe robotten tilbage. Det handler om respekt og værdighed – og om at følge intentionerne i den nye ældrelov,« siger Jakob Ville, borgmesterkandidat for Venstre.

Hos Dansk Folkeparti bakker man fuldt op om initiativet.
»De ældre skal ikke tvinges til at have en robotstøvsuger. De skal igen have mulighed for at få hjemmehjælp, og de der allerede har købt en robotstøvsuger, skal af Kolding Kommune have tilbud om, at vi køber den af dem. Værdighed og frit valg hænger nøje sammen, og det er jeg meget glad for, at vi tre partier nu kan enes om,« siger Søren Rasmussen, spidskandidat for Dansk Folkeparti.

Også Danmarksdemokraterne ser forslaget som et nødvendigt skridt mod en mere menneskelig ældrepleje.
»Vi skal styrke den menneskelige omsorg – ikke erstatte den. Med dette forslag sender vi et klart signal: Teknologi må aldrig stå i vejen for nærvær og kvalitet i hjemmeplejen. Tilbagekøbet er en naturlig konsekvens af den nye lovgivning og vores fælles værdier,« siger Lars Rosenberg Grodt-Andersen, spidskandidat for Danmarksdemokraterne.

De tre partier foreslår konkret,

  • at Kolding Kommune igen gør det muligt at blive visiteret til støvsugning udført af hjemmeplejen,
  • og at robotstøvsugere kun bruges, hvis borgeren aktivt vælger det.

Samtidig ønsker partierne, at kommunen tilbyder at købe robotstøvsugere tilbage fra de ældre, der ønsker at vende tilbage til menneskelig hjælp – som et led i at sikre, at den nye ældrelov også efterleves i praksis.

DIF: Foreninger straffes for succes – lokale tilskud halter efter medlemsvækst

0

SPORT. Mange idrætsforeninger landet over oplever, at deres økonomi ikke følger med, selvom de får flere børn og unge med i fællesskabet. En ny undersøgelse fra Videncenter for Folkeoplysning (VIFO) viser nemlig, at de kommunale tilskud til foreningernes medlemmer svinger voldsomt – fra blot 65 kroner pr. medlem i nogle kommuner til over 1.300 kroner i andre.

Ifølge Danmarks Idrætsforbund (DIF) betyder de store forskelle, at mange foreninger i praksis bliver straffet for at vokse. I flere kommuner er tilskuddet nemlig fastsat som en samlet ramme, der ikke stiger, selvom der kommer flere medlemmer. Dermed falder det reelle tilskud pr. medlem, jo flere der melder sig ind.

»Vi oplever en stor medlemsfremgang i foreningerne de seneste år, og desværre kan vi se, at tilskuddene mange steder ikke følger med. Det er paradoksalt, at idrætsforeningerne skal straffes for at få flere medlemmer, når vi ved, hvad det betyder for både livsglæden og sundheden. Hvis foreningerne tvinges til at hæve kontingentet, kan det øge den sociale ulighed. Det skal der laves om på,« siger Frans Hammer, næstformand i DIF.

Gennemsnitligt ligger tilskuddet på 311 kroner pr. medlem – men justeret for inflation er det faldet med næsten 50 kroner siden 2018.

Frederiksberg viser en ny vej
Et af de steder, hvor man forsøger at vende udviklingen, er på Frederiksberg. Her indfører kommunen fra 2026 en ny model, der ikke bare følger befolkningstilvæksten, men ligefrem belønner foreninger, som får flere børn og unge i gang, end tallene for befolkningsvækst tilsiger.

»På Frederiksberg vil vi gerne gøre det let for alle at dyrke idræt. Idrætsforeningerne skal naturligvis ikke straffes for at skaffe flere medlemmer. Jeg er glad for vores nye aftale i kommunalbestyrelsen, fordi den sikrer, at foreningerne får tilskud efter medlemsantal i fremtiden,« siger borgmester Michael Vindfeldt.

Hos Frederiksberg Idræt, der repræsenterer byens idrætsliv, er der stor tilfredshed med beslutningen.
»Vi har set en flot medlemsfremgang de seneste år, men udviklingen har samtidig udhulet aktivitetstilskuddet. Derfor er det positivt, at der nu bliver skabt et ekstra incitament til at fortsætte arbejdet,« siger Søren Burchall, direktør i Frederiksberg Idræt.

DIF efterlyser politisk handling i hele landet
DIF roser Frederiksberg-modellen og opfordrer landets øvrige kommuner til at følge trop.

»Vi kan kun støtte op om, at foreningerne får et incitament til at få så mange som muligt med i de aktive fællesskaber. Tilskuddet skal som minimum følge den demografiske udvikling – og helst belønne dem, der skaber mere aktivitet, end man kunne forvente,« siger Frans Hammer.

Danmarks Idrætsforbund anbefaler derfor kommunerne at ændre deres tilskudsmodeller, så de ikke straffer foreningslivet økonomisk for at gøre det godt.

Undersøgelsen fra VIFO viser samtidig, at tilskuddene generelt ikke er fulgt med udviklingen de seneste fem år. Mens mange kommuner taler om at få flere borgere til at dyrke motion, halter støtten til foreningslivet bagud – og det risikerer, advarer DIF, at bremse den frivillige indsats, der hvert år får hundredtusinder af danskere ud at røre sig.

Kryds ved gågaden i Kolding bygges om – nye signalmaster og ændret trafik de næste uger

0

TRAFIK. I de kommende uger bliver der gravet, flyttet og justeret i hjertet af Kolding. Krydset ved Jernbanegade, Munkegade, Buen og Fredericiagade skal bygges om, og arbejdet markerer begyndelsen på en større omlægning af trafikken i bymidten.

Ombygningen, der forventes at vare 3-4 uger, skal gøre det muligt for biler og cykler at køre ud i krydset fra den del af Jernbanegade, der i dag er gågade. Samtidig bliver der sat signalmaster op til lysregulering og lavet ny afmærkning på kørebanen.

»Det er et stort puslespil at få alle brikker til at falde på plads i bymidten, hvor vi arbejder med mange forskellige projekter, der i sidste ende skal gøre bymidten flottere, tryggere for de bløde trafikanter og bedre at opholde sig i. Og hvor vi samtidig skal håndtere trafikken, så der ikke vil være mere biltrafik i byen end absolut nødvendigt,« forklarer områdechef Mads Astrup Sørensen.

Arbejdet hænger tæt sammen med den kommende omdannelse af Klostergade og Lille Brostræde, det nye pullertsystem samt de opdaterede færdselsregler for Koldings gågader, som forventes at træde i kraft i januar 2026. Når alle projekterne er gennemført, skal trafikken fra gågaden kunne ledes sikkert ud i det fembenede kryds via Jernbanegade.

For at skabe plads til udkørslen bliver enkelte elementer for enden af gågaden fjernet – herunder en granitmur og tre træer.

»Det er nødvendigt at fjerne nogle forhindringer for at få plads nok til, at bilerne kan komme ud den vej. Selv om det er ærgerligt, at vi må fælde tre træer, vil jeg opfordre til, at man ser det i det store billede, altså som en brik i den store omlægning af hele bymidten. For bymidten vil samlet set få tilført mange flere grønne elementer – bl.a. træer – når det hele er færdigt om cirka fem år,« siger Mads Astrup Sørensen.

Udformningen af krydset bliver i første omgang midlertidig. Den endelige udformning kommer først, når den omfattende områdefornyelse af Koldings bymidte er fuldført.

Områdechefen beklager de gener, som både fodgængere, cyklister og bilister kan opleve i anlægsperioden, og opfordrer alle trafikanter til at tage den med ro gennem området.

Arbejdet forventes afsluttet i uge 49.

Flere sigtet for spiritus og stoffer i Fredericia og Vejle efter J-dag

0

Efter J-dag fredag havde Sydøstjyllands Politi en travl nat med flere sager om spiritus- og narkokørsel samt uro i gadebilledet. Det oplyser vagtchef Jesper Knudsen lørdag formiddag.

I Fredericia blev en 21-årig mand fredag klokken 17.00 standset på Vejlevej og sigtet for at køre bil, mens han var påvirket af euforiserende stoffer.

Senere på natten – klokken 00.45 – traf patruljen en udenlandsk mand i Dronningensgade, der blev testet positiv for alkohol. Han blev sigtet, anholdt, fik taget blodprøve og blev derefter løsladt.

Kort efter, klokken 01.17, blev endnu en bilist standset på Taulovmotorvejen. Manden sad bag rattet skarpt påvirket af alkohol og blev anholdt. Efter blodprøveudtagelse blev han løsladt, og politiet afventer nu resultatet.

Lørdag morgen klokken 08.28 opstod der uro i Fynsgade i Fredericia, hvor en 19-årig mand begyndte at råbe ad betjentene og nægtede at samarbejde. Han blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og bortvist fra stedet.

En kvinde fra Fredericia, født i 1974, blev desuden anholdt på Holstensvej for spirituskørsel. En alkometertest viste en promille over det tilladte, og der er udtaget blodprøve.

I Lunderskov blev der klokken 20.46 anmeldt et færdselsuheld på Rolles Møllevej, hvor en kvinde kørte af vejen og endte i en å. Ifølge politiet var hun kraftigt påvirket af spiritus, og der er udtaget blodprøve.

I Vejle blev en mand, årgang 2000, standset klokken 20.50 på Tirsbæk Strandvej, hvor han blev testet positiv for euforiserende stoffer. Han blev anholdt og fik taget blodprøve.

Ifølge Jesper Knudsen var der desuden flere sager om uro i nattelivet, men de fleste løste sig på stedet, og J-dag forløb overordnet set roligt i politikredsen.

Jensens Bøfhus lukker – Bone’s overtager restauranterne fra Torben Østergaard-Nielsens familie

0

Efter flere år med økonomiske udfordringer og faldende indtjening er det nu slut for den velkendte danske restaurantkæde Jensens Bøfhus. Ejerne bag kæden – herunder milliardæren Torben Østergaard-Nielsen fra Middelfart – har truffet beslutningen om at sælge og lukke virksomheden. Det skriver Børsen.

Salget markerer afslutningen på flere års kamp for at vende udviklingen i den kriseramte bøfkæde. Ifølge Børsen har processen med at finde en køber stået på i længere tid og været præget af fortrolighed.

De 12 tilbageværende restauranter bliver nu overtaget af konkurrenten Bone’s, der planlægger at lukke Jensens Bøfhus-brandet og drive restauranterne under nye koncepter.

»Det er en unik mulighed for os til at vokse yderligere ved at overtage restauranter fra den velkendte kæde Jensens Bøfhus,« siger Jan Laursen, administrerende direktør og medejer i Bone’s, til Børsen.

Torben Østergaard-Nielsen, der står bag USTC-gruppen og hører til blandt Danmarks mest formuende familier, har gennem årene været en af hovedkræfterne bag ejerskabet af Jensens Bøfhus. Beslutningen om at afhænde kæden beskrives som både tung og følelsesladet.

Jensens Bøfhus blev grundlagt i 1984 og voksede i sin storhedstid til mere end 30 restauranter i Danmark og udlandet. De seneste år har dog været præget af underskud, konkurser blandt franchisetagere og hård konkurrence i restaurationsbranchen.

Bone’s overtager Jensens Bøfhus’ restauranter – 39 restauranter og 2.000 arbejdspladser i ny koncern

Efter 35 år på den danske restaurantscene lukker Jensens Bøfhus ned som selvstændigt brand. Ændrede spisevaner og flere år med underskud betyder, at kædens 12 danske restauranter nu bliver overtaget af Bone’s-koncernen.

Bag beslutningen står ejerne Selfinvest – der er kontrolleret af Middelfarts erhvervsmand Torben Østergaard-Nielsen – og Alex Gundersen Assens, som i de seneste år har været de eneste ejere af Jensens Bøfhus.

I forbindelse med handlen trækker familien Gundersen sig helt ud af ejerskabet, mens Selfinvest konverterer sin ejerandel og fremover bliver minoritetsaktionær i Bone’s.

»Trods mange investeringer og ihærdige forsøg på at genstarte Jensens Bøfhus er det desværre ikke lykkedes at vende udviklingen. Vi er derfor meget glade for, at Bone’s overtager stafetten og viderefører restauranterne i Bone’s regi,« siger Mikkel Hammershøj, CEO i Selfinvest.

Han fremhæver, at hensynet til medarbejderne har været centralt i processen:
»Det har været afgørende for os at finde en løsning, som beskytter så mange arbejdspladser som muligt. Det er lykkedes med denne aftale, hvor størstedelen af restauranterne består. At Selfinvest fortsat er investeret i Bone’s reflekterer vores tillid til det nye set-up.«

Bone’s: En unik mulighed for vækst

Bone’s-direktør og medejer Jan Laursen kalder overtagelsen »en unik mulighed« for at styrke koncernens position i Danmark.
»Jensens Bøfhus har gjort meget for at få danskerne til at spise ude, og vi glæder os til at bygge videre på den arv. Samarbejdet med Selfinvest giver os ekstra styrke til at vokse og bringe vores koncepter ud til endnu flere danskere,« siger han.

De 12 Jensens Bøfhus-restauranter ligger på attraktive adresser over hele landet, som ifølge Bone’s passer perfekt ind i kædens eksisterende koncept.

Produktionen under Jensens Foods i Struer fortsætter uændret, og danskerne vil fortsat kunne finde Jensens-produkter i detailhandlen.

Med opkøbet får Bone’s samlet 39 restauranter og omkring 2.000 ansatte i Danmark – og bliver dermed en af landets absolut største restaurantkæder.

Med Bone’s som ny ejer sættes der nu punktum for Jensens Bøfhus – og et nyt kapitel begynder for de tidligere restauranter, der får nyt liv under et andet brand.

13-årig butikstyv pågrebet i Meny – og seks biler smadret ved Kolding

0

Sydøstjyllands Politi har det seneste døgn haft flere forskellige sager i Fredericia og Kolding. Det oplyser vicepolitiinspektør Arno Rindal Petersen.

Torsdag aften klokken 19.12 blev en 13-årig dreng fra Fredericia pågrebet for butikstyveri i Meny.

»Butiksdetektiven tilbageholder drengen efter sidste betalingsmulighed. Han havde stjålet madvarer for 45 kroner,« fortæller Arno Rindal Petersen.

Politiet kontaktede den sociale bagvagt i Fredericia Kommune, som nu håndterer sagen videre.

Kort efter midnat – klokken 00.21 fredag – blev en bilist standset på Egeskovvej i Fredericia.

»Føreren var påvirket af stoffer. Ved visitation og eftersyn af køretøjet fandt vi 0,33 gram kokain. Han blev kortvarigt anholdt og sigtet for både besiddelse af kokain og kørsel i påvirket tilstand,« siger vicepolitiinspektøren.

Føreren er en 22-årig mand fra Vejle Kommune.

I Kolding efterforsker politiet et omfattende tyveri fra biler på Tankedalsvej ved samkørselspladsen.

Mellem onsdag klokken 10.00 og torsdag 07.51 har seks biler fået knust ruder.

»Der er rodet igennem i alle biler. Én anmelder fortæller, at en pumpe og et par redningsveste er stjålet, mens andre oplyser, at de ikke havde værdier i bilerne,« siger Arno Rindal Petersen.

Politiet efterforsker sagen som serie af tyverier fra biler og hører gerne fra vidner, der har set mistænkelig aktivitet på stedet.

»Jeg sad i stuen og kiggede ud på Koldinghus« – den nye Koldingkalender er håndtegnet af lokal kunstner

0

Den lokale kunstner og grafisk designstuderende Nicole Canedo står bag årets Koldingkalender – håndtegnet med Koldinghus som vinterligt midtpunkt. For hende handler projektet om julehygge, nærvær og glæden ved at skabe noget, der gør en forskel – også for Hospitalsklovnene.

Da beskeden tikkede ind, at hun skulle stå bag årets Koldingkalender, blev Nicole Canedo både glad og lidt nervøs.

»Jeg tror, det første, jeg tænkte, var, at det var mega fedt,« siger hun. »Og så tænkte jeg, at man også bliver lidt nervøs, fordi det er ret mange mennesker, der skal have den derhjemme.«

Hun griner, da hun fortæller det. Nicole er 22 år, bosat i Kolding og studerer Grafisk Kommunikation på UC Syd. Kalenderen er hendes første store opgave af den slags, og hun indrømmer, at det tog lidt tid at komme i gang.

»Jeg havde en tanke, men jeg lod den ligge lidt, fordi jeg syntes, der var høje forventninger – mest mine egne. Så der gik faktisk ret lang tid, før jeg gik i gang, selvom jeg havde en måneds tid til at lave den på. Og så sprang jeg bare ud i det, og det endte med at blive ret godt, synes jeg.«

Hun valgte fra starten, at kalenderen skulle tegnes i hånden.

»Jeg fungerer bedst analogt,« forklarer hun. »Jeg er begyndt på Grafisk Kommunikation i Kolding, så jeg er ved at lære at bruge designprogrammerne, og det synes jeg også er ret fedt. Men lige på det tidspunkt var jeg ikke gået i gang med uddannelsen. Så det blev i hånden.«

For Nicole handler håndtegning om nærvær og autenticitet.

»Jeg synes, det kan noget andet end en computer. På computeren kan man ret nemt indsætte ting og tilføje lidt, fremfor at i hånden – der er det from scratch. Det er bare direkte fra hånden, hvis det giver mening. Der er lidt mere personlighed over det. En historie bag det.«

Hun arbejdede hjemme i stuen, med udsigt til det motiv, der endte med at blive centrum i kalenderen.

»Jeg sad i vores stue, hvor vi har udsigt til Koldinghus. Det er jo altid så hyggeligt at se. Nu har vi boet der i et par år, så jeg har set Koldinghus med sne over, og så tænkte jeg, at det var jo helt perfekt. Jeg kan huske fra barndommen, at man nogle gange kunne skøjte på søen. Så jeg tænkte, det er det, jeg går med – sne, skøjtning og hygge.«

For hende skulle motivet være både genkendeligt og stemningsfuldt.

»Der skulle være noget genkendeligt for Kolding, og der skulle være noget lidt julet over det,« siger hun. »Man kan nærmest ikke undgå at se Koldinghus. Så jeg tænkte, det var oplagt.«

Når hun ser på den færdige kalender, er der især én detalje, der gør hende tilfreds.

»Jeg tror, jeg er mest tilfreds med de små skøjteløbere – hvordan isen og refleksionen er i isen. Det synes jeg, jeg har ramt meget godt.«

Det sværeste var at tage de visuelle beslutninger.

»Det har helt klart været at tage nogle beslutninger i forhold til farvelægning. Det synes jeg var lidt svært.«

Kalenderen har ikke kun et æstetisk formål. Hele overskuddet fra salget går til Hospitalsklovnene i Trekantområdet.

»Jeg synes, det er mega fedt at kunne bidrage på den måde, fordi man måske ikke selv lige har økonomien til at bidrage,« siger hun. »Jeg synes, det er fedt, at det går til et godt formål, og jeg er glad for, at jeg kan hjælpe på den måde og bidrage med det, som jeg kan.«

Når folk tager kalenderen med hjem, håber hun, at den kan noget mere end bare at vise datoer.

»Jeg håber, de oplever en fornemmelse af julehygge og samarbejde – både familiemæssigt og venskabsmæssigt. Og at den kan skabe noget generel hygge derhjemme.«

Hun fortæller smilende, at en køber allerede har kontaktet hende for at få print af motivet som juleplakat.

»Jeg blev faktisk kontaktet af en, der har købt kalenderen og spurgt, om jeg muligvis laver nogle prints af den, fordi hun gerne vil have det hængende. Så det er jeg begyndt at printe nu. Jeg laver cirka 50 eksemplarer, og så er det det, jeg har.«

Og hvis muligheden byder sig igen næste år, er hun klar.

»Det vil jeg bestemt gerne. Jeg synes, det har været fedt at være med til.«

Energinet advarer om pres på elnettet og hilser ekstern analyse velkommen

0
ENERGI. Energinet står midt i en historisk udbygning af det danske eltransmissionsnet, men tempoet udfordres af en efterspørgsel, der vokser langt hurtigere, end systemet...

Rejsegilde markerer milepæl for nyt demensplejehjem i Kolding

0
POLITIK. Byggeriet af det nye demensplejehjem Dorotheas Have i Kolding er rykket et vigtigt skridt videre. Torsdag den 5. februar blev der holdt rejsegilde...

Trapholt inviterer hele landet med i nyt kunstværk om æbler og rødder

0
KUNST. Æblet får hovedrollen, når Trapholt den 4. marts lancerer sit næste store fællesskabte kunstprojekt. Under titlen Æblehaven inviterer museet borgere fra hele Danmark...

Havnedirektør forlader Kolding Havn efter aftale med bestyrelsen

0
POLITIK. Bestyrelsen for Kolding Havn og havnedirektøren har indgået en fratrædelsesaftale. Aftalen sker som led i bestyrelsens vurdering af havnens videre udvikling og behovet...

Myndigheder undersøger markedet for elbilopladning

0
FORBRUGER. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har gennemført kontrolbesøg i branchen for opladning af elbiler. Besøgene sker på baggrund af en formodning om, at konkurrencereglerne kan...

KL hilser ekspertanbefalinger om beredskabet velkommen

0
POLITIK. Ekspertpanelet på beredskabsområdet efterlyser en klarere retning for, hvilke opgaver de kommunale redningsberedskaber skal kunne løfte i fremtiden. Anbefalingerne blev onsdag præsenteret og...