Inflationshjælp på 75 millioner på vej til de mindre købmænd i små byer

Af

-

15:44 - 23. februar

Ny midlertidig støtteordning skal hjælpe de små købmænd, bagere og slagtere i de mindre lokalsamfund gennem direkte støtte og hjælp til at investere i grønne energiforbedrende tiltag.

Inflationen og de høje energipriser kan mærkes rundt om i hele landet. Og det gælder især de mindre lokalsamfund.

Derfor blev der med Aftale om inflationshjælp af 10. februar 2023 afsat 75 mio. kr. til en midlertidig støtteordning til mindre købmænd og andre energiudsatte fødevareforretninger såsom bagere, slagtere mv., som er beliggende i mindre byer.

Den nærmere udformning af ordningen er nu også faldet på plads, hvor det bliver muligt for købmænd m.v. at søge om støtte, hvis de lever op til en række kriterier, herunder at de skal være beliggende i byer med under 2.500 indbyggere og være ramt af høje energipriser.

Herudover bliver det muligt at søge om støtte til energiforbedrende tiltag så som nye kølemontre.

– Vi står i midt i en energikrise og det kan mærkes i hele landet – og især hos de mindre lokalsamfund. I mange små byer er det nemlig den lokale købmand, bager eller slagter, der er samlingspunktet. Derfor er det vigtigt, at vi styrker de små bysamfund. Nu har vi sammen med et bredt flertal i Folketinget fået lavet en god ordning, som netop giver en tiltrængt hjælpende hånd til dem, der er ramt af stigende energipriser, siger erhvervsminister Morten Bødskov.

– Jeg er glad for, at vi nu har en aftale om, hvordan vi kan give de små butikker i landdistrikterne en håndsrækning i en tid med inflation og høje energipriser. Vi ved, at det er helt afgørende for mange små lokalsamfund rundt omkring i Danmark, at de kan holde liv i deres lokale butikker, tilføjer minister for kirke, landdistrikter og nordisk samarbejde, Louise Schack Elholm.

Link til fakta om støtteordningen til mindre købmænd m.v.

Praktik som folkeskoleelev – skal man bare kigge de voksne over skulderen?

Af

Mathilde Bramm

-

15:43 - 23. februar

0

Mange folkeskoleelever oplever at skulle i praktik, men hvordan er det at være på prøve i arbejdsmarkedet.

Olivia Lage Frank og Kamilla Juul Hansen er begge i praktik som grafiske designere ved Reklamebureauet Hegnet, som er beliggende i Kolding.

– Vi har hele ugen igennem været i gang med at redesigne indpakningen af et produkt efter eget valg, hvor vi så begge to skal fremlægge og reklamere for de færdige produkter på fredag, fortæller Kamilla og fortsætter :

– Jeg har valgt at redesigne en normal Aqua d’or iste dåse, og Olivia redesigner en pose med planteprotein, siger Kamilla.

På trods af at de unge finder praktikstederne, får de så noget ægte arbejde, hvor man kan fornemme hvilken betydning et job har.

– Det er rigtigt hyggeligt at være i praktik her. Der er tilpasse mængder af arbejde, mens det også er afslappet. Praktikken giver rigtig gode muligheder for, at man kigge nærmere på et job som man overvejer i fremtiden, forklarer Olivia.

Mange unge danskere finder det uoverskueligt at få et job, ja helt generelt bare arbejdsmarkedet, men hvad kan det ændre at komme i praktik ved virksomheder.

– Vi tænker, at man automatisk får mere erfaring, det kan så gøre, at det er nemmere at få et job i fremtiden, fordi et job nemlig kan virke uoverskueligt. Så at prøve det, og at du kan få et slags indblik i hvordan et job fungerer, tror vi vil hjælpe en hel del, fortæller Kamilla og Olivia.

Pigerne havde personligt nemt ved at søge og få et praktiksted. Sådan er historien dog ikke for alle unge, det kan være så uoverskueligt at finde et praktiksted, at de helt dropper praktikken.

-Det kan være svært for folk, som ikke finder det nemt at tage ansvar, eller hvor den unge skal finde stederne helt alene pga at forældrene ikke kan hjælpe, forklarer Olivia.

Selvom der er nogle elever der ikke kan overskue praktikken, ser man langt flere succeshistorier med folk som får praktikpladser, der tager sig af eleverne og sørger for, at de har noget at lave og kan mærke det virkelige arbejdsliv.

Politi og hjemmeværn søger fortsat efter Mads

Af

Andreas Andreassen

-

09:56 - 23. februar

0

Politiet og Hjemmeværn leder i Varde by i dag og i morgen. Nye billeder offentliggøres

Syd- og Sønderjyllands Politi fortsætter i dag og i morgen indsatsen for at finde den forsvundne 26-årige Mads Ehmsen fra Varde, der sidst er set mandag den 23. januar klokken 23.30 i Varde.

Torsdag og fredag vil politiet i samarbejde med Hjemmeværnet lede efter Mads i Vardes midtby. Eftersøgningen begynder ved Storegade 19, hvor Mads Ehmsen sidst er set. Herfra søges der i et meget stort område, som deles op i zoner, der gennemgås en for en med hunde, hjemmeværnsfolk og betjente.

– Det er en stor opgave, som vi får hjælp af hjemmeværnet til at løse. Vi har søgt i området før, ligesom vi har søgt i og ved åen uden resultat. Vi undrer os over, at vi ikke kan finde Mads og fortsætter eftersøgningen i området. Borgerne skal derfor være forberedte på, at vi kan komme forbi for at undersøge haver, skure og andre mulige findesteder. Familien og venner er meget bekymrede og vi vil gøre alt, hvad vi kan for at finde Mads, siger vicepolitiinspektør Kent Brynilsen.

Efter aftale med de pårørende offentliggør politiet samtidig nye billeder af Mads Ehmsen, der et taget den dag, han forsvandt. Det sker i håb om, at flere borgere dermed vil kunne hjælpe med nye oplysninger. Samtidig opfordrer politiet alle borgere, der har privat overvågning og ikke har været i kontakt med politiet endnu, til at kontakte politiet, der vil hente materialet. Borgerne opfordres også til at tjekke deres haver og skure og holde øje, når de færdes i naturen.

Syd- og Sønderjyllands Politi vil være til stede med den mobile politistation på Skansen i Varde i forbindelse med eftersøgningen både torsdag og fredag. Alle er velkomne til at komme forbi.

PET gør en indsats: Hjælp på vej til lufthavnen i Billund og Sønderborg

Af

Redaktionen

-

09:36 - 23. februar

0

Billund Lufthavn. Foto: Kenneth Stjernegaard

Seks danske lufthavne, herunder Billund og Sønderborg Lufthavne, henvendte sig i efteråret 2022 til PET om den lange sagsbehandlingstid for sikkerhedsgodkendelser til ansatte.

Det fik SF’s retsordfører Karina Lorentzen til at spørge justitsministeren ind til sagen:

– Det går jo ikke, at man ikke kan få de medarbejdere, man har brug for, fordi der er et efterslæb på at få dem godkendt, siger hun.

Svaret fra ministeren fortæller, at årsagen til, at PET’s sagsbehandling ikke kan følge med, er et stigende behov for sikkerhedsgodkendelser.

Men også at der nu gøres en indsats for at få behandlet flere, fx har man foretaget en opnormering henover vinteren 2022-23 og man venter en ny it-løsning sidst på året, som skal lette arbejdet. Samtidig har man lavet en særlig indsats i forhold til lufthavnspersonalet.

– Jeg synes, det er godt, at der er hjælp på vej. Om det er nok, vil tiden vise. Men jeg er glad for, at der nu sker noget, for nu går vi jo ind i den travle sommersæson, siger Karina Lorentzen.

Over halvdelen af små børn oplever tit at få skældud af en forælder

Af

Mille Dyhrberg

-

06:00 - 23. februar

0

Sur, ked af det eller bange. Det er nogle af de følelser, små børn kan sidde tilbage med, når mor eller far skælder dem ud. Konflikterne fører i flere tilfælde til, at barnet får en timeout væk fra resten af familien, og det sker, selvom barnet ikke altid forstår hvorfor. Det viser en ny undersøgelse blandt 1.153 børnehavebørn, som Børns Vilkår har lavet.

Over halvdelen af børn i alderen fem til seks år oplever, at mindst en forælder tit skælder dem ud. De voksnes skældud kan gøre børnene sure, bange eller kede af det. Det viser en ny undersøgelse fra Børns Vilkår, baseret på spørgeskemabesvarelser fra 1.153 børnehavebørn. Der er desuden lavet kvalitative interviews med 42 børn.

Undersøgelsen viser også, at hvert tredje barn oplever, at deres forældre ofte skændes. Det fremkalder de samme følelser hos børnene, som når de selv bliver skældt ud. Der ses desuden en sammenhæng mellem hyppige voksenskænderier og børn, der ofte får skældud.

– Børn er gode til at mærke stemninger hos de voksne, og forældrenes humør kan i høj grad smitte af. Hvis børn oplever gentagen skældud, kan det påvirke barnets tillid og tilknytning til forældrene negativt. Hvis man kommer til at skælde ud, er det derfor vigtigt, at barnet oplever at blive forstået og mødt i sine følelser og reaktioner på at blive skældt ud. På den måde vil man i mange tilfælde kunne genoprette trygheden og tilliden hos barnet, siger Malene Angelo, børnepsykolog i Børns Vilkår.

De færreste børn forstår en timeout

For mange af børnene fører konflikter til, at de får en timeout og skal sidde alene et andet sted end resten af familien. Det er ikke altid klart for børnene, hvorfor de får en timeout, men flere fortæller, at det gør dem kede af det, som fx Alba:

– Engang lukkede min mor mig inde i mit legerum, og så lavede jeg selv en trøstehule.

– En timeout kan skabe en voldsom utryghed i børnene, fordi de kan opleve det som en straf, som de ikke nødvendigvis ved, hvorfor de skal have. Det kan skabe en afstand mellem børn og forældre, hvor børnene kan blive usikre på, om deres forældre forstår dem, kan lide dem og vil hjælpe dem. Både skældud og timeout lærer kun børn, at deres handlinger er forkerte, ikke hvordan de kan handle anderledes næste gang, siger Malene Angelo.

I undersøgelsen fortæller børnene, at de kan se og høre, når de voksne er sure. De bruger ord som høj, streng eller ked af det-stemme, og fortæller om voksne med armene over kors, hænderne i siden, nedadvendte mundvige og rynkede bryn.

Fakta om undersøgelsen:

I foråret 2022 undersøgte Børns Vilkår børns hverdagsliv og oplevelse af tryghed i familien gennem et landsdækkende børnehavepanel. 1.153 børn fra børnehaver i hele landet besvarede et spørgeskema.

Børnene, der har besvaret spørgeskemaet, er fem til seks år gamle, og der er ca. lige mange drenge og piger. Størstedelen (85 pct.) af børnene bor med begge forældre i samme husstand, mens 15 pct. bor i en anden familietype, hvor de enten bor på skift hos deres forældre, hos én forælder eller hos en forælder og dennes nye partner.

Udover spørgeskemaundersøgelsen, er der gennemført kvalitative interviews med 42 børn i alderen fire til seks år.

Undersøgelsen er lavet som led i Børns Vilkårs program ’Tryghed for alle småbørn’, som er finansieret af Stryhns Familieselskab.
Flere resultater fra undersøgelsen:

Cirka hvert tiende barn oplever, at deres forældre ikke har tid til at være sammen med dem derhjemme. Børnenes fortællinger viser, at børn typisk bliver triste eller keder sig, når de voksne har travlt.

Mere end hvert tredje barn i undersøgelsen oplever, at forældrene ofte skændes.

Mere end halvdelen af børnene oplever, at mindst én forælder tit råber vredt ad dem. For mange børn fører konflikter til, at de får en timeout og skal sidde alene et andet sted end resten af familien. Det er ikke altid klart for børnene, hvorfor de får en timeout.

I undersøgelsen er der et sammenfald mellem voksenskænderier og skældud: De børn, der oplever, at forældrene ofte skændes, oplever også i højere grad selv at blive råbt vredt ad, sammenlignet med børn, hvis forældre skændes mindre.

Tekniske fejl kostede dyrt for KIF

Af

Patrick Viborg Andersen

-

21:39 - 22. februar

0

KIF Kolding lavede for mange tekniske fejl til, at det for alvor blev spændende i deres opgør mod Bjerringbro-Silkeborg, som de tabte 36-34 til.

Sydbank Arena i Kolding dannede rammen om opgøret mellem ligaens nummer tre og fire. KIF ville med en sejr komme á point med gæsterne fra Bjerringbro-Silkeborg, og det kunne mærkes på interessen til kampen.

2.874 tilskuere havde finde vejen til Ambolten i Kolding, hvor der var kampstart klokken 18:30. Inden det kom så vidt var store dele af KIF Koldings ungdomsafdeling på banen, hvor de først modtog publikums hyldest, og siden dannede en stor mur rundt om banen, hvor KIF-spillerne efterfølgende løb ind.

Fra start var der en verden til forskel på de to hold. KIF lavede den ene fejl efter den anden, og fejlene blev straffet kynisk af et veloplagt udehold, som flere gange fik bolden foræret af boldtab. Prompte trykkede KIF-træner Kristian Kristiansen på timeoutbufferen ved stillingen 6-3 til BSH efter otte minutter.

Posen blev rystet på banen. Ind kom Thomas Boilesen, men lige lidt hjalp det for KIF. Et mål blev det til i de efterfølgende fem minutter, og antallet af tekniske fejl i den periode var tre. Kristian Kristensen fik nok og forlangte igen timeout.

Halspeakeren prøvede ihærdigt at opildne publikum ved at få dem til at stille sig op og heppe højlydt på KIF Kolding. Målscoringen kom efterfølgende igen, men det gjalt begge hold og derfor fik KIF ikke halet ind på gæsterne.

En glød blev tændt i slutningen af første halvleg. Håndboldens svar på VAR, video proof, der kun kan benyttes i tv-kampe, kom i brug. BSH-stregen Thomas Solstad skød KIF-keeper Tim Winkler i hovedet, og hvis det vurderes, at det var i en upresset situation, giver det pr. automatik en to minutters udvisning. Det vurderede dommerne var tilfældet. Det tændte op i Winkler, der diskede op med flere redninger, men det ændrede ikke på, at BSH gik til pause foran 17-13.

– Der er ingen tvivl om, at vi var heldige med at gå til pause bagud med fire mål. Vi havde det svært med de tekniske fejl vi lavede, og da vi lavede dem, lå bolden i mål lige efter, sagde KIF’s assistenttræner Anders Eggert efter opgøret.

I anden halvleg kom der for alvor fart over feltet. Målene haglede ind i begge ender, og det stod i stærk modsætning til indledningen på kampen. For en stund fik KIF lidt momentum i begyndelsen af anden halvleg, hvor gæsterne fik svært ved at nedbryde KIF-defensiven og det gjorde, at hjemmeholdet fik reduceret til 20-18 efter 38 minutter.

Det lykkedes dog aldrig for KIF at komme helt tæt på, og det mener Anders Eggert især skyldtes et defensivt aspekt.

– Vi fik ikke ramt deres skytter og det gjorde, at vi ikke kom helt op Vi smed bolde væk i syv mod seks i, hvor vi var ved at få momentum i en kamp, hvor vi havde det svært, forklarede Eggert.

Efter den lovende indledning på anden halvleg kunne Eggert konstatere, at BSH igen trak fra. Særligt Ludvig Hallbäck gjorde ondt på hjemmeholdet med i alt ni mål i løbet af opgøret, og dertil lavede han fire assists. Han endte med at blive den helt store forskel, selvom særligt Sander Øverjordet i anden halvleg gjorde sit till, at KIF holdt trit med BSH.

Den norske landsholdsspiller fik høvlet i alt syv mål i kassen, og lavede syv assists, men i sidste ende var det ikke nok. I et sidste desperat forsøg på at hente BSH åbnende KIF Kolding banen op tre gange i de sidste to minutter. Alle tre gange var det for at få den unge højre fløj, Patrick Boldsen, til afslutning, men da han scorede på to ud af tre skud i den periode, endte BSH med at vinde kampen 36-34.

BSH-spillerne kunne i sammenspil med deres omkring 40 medrejsende fans derfor synge sejrssang i Sydbank Arena, hvor største delen af de fremmødte tog slukøret hjem efter. Publikum kunne konstatere, at KIF på en dag, hvor de havde det svært aldrig for alvor fik færden af en sejr, og derfor nu er fire point efter Bjerringbro-Silkeborg i tabellen.

Palby viser nyheder og uddeler pris på Boat Show

Af

Mille Dyhrberg

-

17:11 - 22. februar

0

Fredag går det løs med Danmarks store bådudstilling, hvor de op imod 30.000 besøgende blandt andet kan møde en af landets største grossister indenfor bådudstyr, Palby Marine

Forleden landede Palby Marines 2023-katalog fra trykkeriet med knap 800 sider og cirka 15.000 varenumre. Helt så mange har Kolding-firmaet ikke med til Boat Show i Fredericia, men der bliver ikke desto mindre nok at se på, fortæller marketingtovholder Christina Rosenkvist.

– Som grossist har vi ikke direkte salg på standen, men vi laver en række “udstillings-øer”, hvor vi viser de mest spændende produkter og nyheder fra over 30 udvalgte brands. Det gælder blandt andet nyheder fra ePropulsion elmotorer. Der er ingen tvivl om, at elmotorer er fremtiden; det oplever vi også på messer i udlandet. Det er et område, folk faktisk er klar til at investere i, og vi har modeller fra cirka 8.500 kroner op til omkring 78.000 kroner, oplyser Christina Rosenkvist.
Hun tilføjer, at det grønne og bæredygtige tema går igen i andre af Palbys produkter:

– Vi præsenterer blandt andet et lækkert Gill sejlersæt, hvor 98 procent af jakke og buks er fremstillet af materialer fra genvundne plastflasker eller genbrugsfibre, og også International’s B-Free bundmaling, som er miljøvenlig i særklasse. Det nyeste indenfor gps, søkort, plotter, ekkolod etc. fra B&G, Lowrance og Simrad bliver naturligvis også at finde, lige som man kan kigge nærmere på køleskabe og kølebokse fra tre producenter samt en bred vifte af bådudstyr fra Palbys eget mærke 1852. Man kan også opleve en nyhed fra Hurley Marine, nemlig en smart holder og talje-anordning til at få en vandscooter eller lignende fra vandet og op på bådens badebro.

– Vi indretter også et værkstedsmiljø, med polermaskiner, pumper, smøring, olie og så videre, beretter
Christina Rosenkvist.

Et skulderklap med Palby-prisen
Palby Marine står i øvrigt også bag Palby-prisen på 10.000 kroner, som uddeles på Boat Show den 25. februar som et skulderklap og anerkendelse til en aktør, der gør en positiv forskel for bådbranchen.

Årets nominerede er Helsingør Sejlklub (for initiativet Sjælland Rundt Sailing Week), Danske Tursejlere (for deres evne til at samle tursejlerne) og Dansk Søredningsselskab (for at skabe sikkerhed og tryghed til søs). Det er sejlerfolket selv, der via en afstemning bestemmer, hvem der skal løbe med prisen, som tidligere er gået til Tempo Bådsalg og Hou Maritime Efterskole. Så efter fire års Boat Show-pause på grund af corona hersker forventningens glæde i Kolding-firmaet:

– Vi glæder os så meget til at “komme på græs igen”, og vi kan fornemme på sejlerne, at de også glæder sig helt vildt til at komme på messe igen – så vi forventer rigtig god stemning og et flot besøgstal, slutter Christina Rosenkvist.

Der er flere end 190 udstillere på listen til forårets Boat Show Denmark, som foregår over to weekender, 24.-26. februar og 2.-5. marts 2023. Se mere på www.boatshow.dk

Nyt lovforslag skal kriminalisere grooming

Af

Andreas Andreassen

-

14:53 - 22. februar

0

Justitsministeren fremsætter i dag et lovforslag med en række initiativer mod digitale krænkelser, herunder en ny selvstændig groomingbestemmelse, der forbyder grooming af personer under 18 år. Lovforslaget strammer samtidig straffelovens regler om sextortion og sidestiller tilsnigelse af samleje med voldtægt.

Grooming skal fremover kriminaliseres med en selvstændig bestemmelse i straffeloven. Det fremgår af et nyt lovforslag, som justitsministeren i dag har fremsat i Folketinget. Forslaget medfører, at det fremover kan straffes med op til 2 års fængsel, hvis en gerningsperson opbygger en relation til forurettede med det formål senere at udsætte forurettede for et seksuelt overgreb. Den forurettede skal være under 18 år.

– Når vi kriminaliserer grooming, sender vi samtidig et vigtigt signal til vores børn og unge om, at det aldrig er deres skyld, at de udsættes for et seksuelt overgreb. Det er den voksne, der har ansvaret, og det er den voksne, der skal straffes. Vi skal slå ned på de digitale børnelokkere, der rykker ind i de virtuelle fællesskaber, som vores børn og unge indgår i, siger Justitsminister Peter Hummelgaard siger

Forslaget om at kriminalisere grooming særskilt er en udmøntning af den aftale om digitale krænkelser, der blev indgået den 29. juni 2022 mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Peter Skaarup (UFG) og Karina Adsbøl (UFG). Aftalen bygger på en rapport fra en arbejdsgruppe, hvor bl.a. Red Barnet, Digitalt Ansvar og Børns Vilkår har deltaget. Arbejdsgruppen har vurderet behovet for at ændre straffeloven som følge af den digitale udvikling og har i den forbindelse bl.a. anbefalet en selvstændig kriminalisering af grooming og regler om sextortion.

Partierne bag aftalen om digitale krænkelser er enige om, at den nye groomingbestemmelse skal evalueres to år efter ikrafttrædelsen.

Strammere regler mod sextortion

Med lovforslaget lægges der samtidig op til at udvide straffelovens bestemllese om andet seksuelt forhold end samleje til også at omfatte seksuelle handlinger, som gerningspersonen får den forurettede til at udføre på sig selv. Det omfatter f.eks. såkaldt sextortion, hvor gerningspersonen får forurettede til at udføre seksuelle handlinger på sig selv ved at true med at dele f.eks. nøgenbilleder af forurettede. I dag straffes dette som ulovlig tvang og blufærdighedskrænkelse, hvor strafferammen er fængsel indtil 2 år, hvis forurettede er 15 år eller ældre. Lovforslaget indebærer bl.a., at der i sådanne tilfælde fremover afhængigt af de konkrete omstændigheder vil kunne straffes for overtrædelse af voldtægtsbestemmelsen ved andet seksuelt forhold end samleje, hvor strafferammen som udgangspunkt er fængsel indtil 8 år.

– Det er oprørende, at der findes mennesker, der udnytter og mishandler vores børn og unge på denne måde. Nu strammer vi reglerne mod sextortion og sender et klart signal om, hvor alvorligt vi ser på denne form for seksuelle krænkelser, der i høj grad også foregår digitalt, siger Justitsminister Peter Hummelgaard.

Hårdere straf for tilsnigelse til samleje
Lovforslaget strammer også reglerne om tilsnigelse af samleje.

– Straffen for seksuelle overgreb skal afspejle den krænkelse, som ofrene udsættes for. Samtykkeloven har her været afgørende, og jeg håber, at loven vil føre til en varig kulturændring i samfundet, så vi på sigt vil se færre sager om voldtægt. Samtidig skal reglerne på området hele tiden følge med. Derfor tager vi nu et yderligere skridt og sidestiller tilsnigelse med voldtægt, fordi et samtykke ikke bør være gældende, hvis en gerningsperson udnytter, at offeret forveksler gerningspersonen med en anden, siger ministeren.

Lovforslaget har således til formål at sikre, at tilsnigelse af samleje med en person, der forveksler gerningspersonen med en anden, fremover karakteriseres som voldtægt. Det kan for eksempel være, hvis forurettede tager fejl af, hvilken person forurettede er sammen med, og gerningspersonen udnytter den vildfarelse hos den forurettede. Samtidig skærpes straffen for tilsnigelse af samleje til det dobbelte af, hvad straffen er i dag. Desuden får forurettede i sager om tilsnigelse af samleje bl.a. samme adgang til bistandsadvokat som forurettede i voldtægtssager.