På den sønderjyske motorvej ved Kolding i sydgående retning har der været et færdselsuheld.
Uheldet skete tirsdag klokken 19:03, hvor en personbil kørte 120 km/t, og kørte ind i en forankørende bil, som kørte omkring 110 km/t.
I forbindelse med uheldet er der kun sket materiel skade, oplyser Mikael Gadeberg fra Sydøstjyllands Politi.
I Lunderskov gik en mistænkelig mand igår rundt i flere områder. Det gjorde, at der kom flere anmeldelser til politiet.
Første gang der kom en anmeldelse var klokken 12:13, hvor en mand gik rundt i en baghave i Storegade. Mikael Gadeberg fra Sydøstjyllands Politi fortæller, at manden ikke kunne redegøre for, hvad han lavede.
Efterfølgende kom der et opslag i en lokal Facebook-gruppe om, at den pågældende mand var gået rundt, og man derfor skulle holde øje. På baggrund af det fik politiet endnu en henvendelse klokken 19:32, hvor en mand, der passede på beskrivelsen gik rundt omkring Havegade i Lunderskov.
Mikael Gadeberg oplyser, at manden ikke blev sigtet.
Det islandske håndboldforbund oplyser tirsdag aften, at de er nået til enighed med Gudmundur Gudmundsson om, at han stopper som islandsk landstræner. Fremover vil han koncentrere sig om at være cheftræner i Fredericia Håndboldklub.
Da Gudmundur Gudmundsson tiltrådte som FHK-træner i sommeren 2022 var det en del af pakken, at Gudmundsson var ansat som islandsk landstræner. Ved flere lejligheder har FHK’s administrerende direktør, Thomas Renneberg-Larsen, ment det var en god idé, da det ville komme FHK til gode, at Gudmundsson fik inspiration andre steder fra også, men nu er det slut.
Gudmundur Gudmundsson har trænet det islandske landshold i alt i 14 år. Som træner har han bragt det islandske landshold til 16 store turneringer, heraf tre olympiske lege.
Da Gudmundsson overtog landsholdet for tredje gang i 2018, var målet at bringe landsholdet tilbage i front, for at være blandt de otte bedste landshold i verden. Ved EM 2022 i Ungarn blev det mål nået, da holdet sluttede på en sjetteplads trods store forhindringer, der kunne tilskrives covid-19. Det var meget usandsynligt, at det islandske landshold skulle nå den målsætning ved VM 2023 i Sverige, og det lykkedes heller ikke, da holdet gik ned med flaget i ti minutter mod Ungarn.
Gudmundur Gudmundsson har opnået stor succes med det islandske landshold, og det er værd at nævne sølv ved OL 2008 i Beijing, bronzemedalje ved EM 2010 i Østrig, fjerdeplads ved EM 2002 i Sverige, syvendeplads ved VM 2003 i Portugal, sjetteplads ved VM 2011 i Sverige og femteplads ved OL 2012 i London og sjetteplads ved EM 2022 i Ungarn.
Den nu forhenværende islandske landstræner er den eneste håndboldlandstræner i historien, der har ført to forskellige nationers landshold til finalen ved de olympiske lege, Islands landshold, der vandt sølv, og det danske landshold, som blev olympisk mester i Rio 2016.
Gudmundur Gudmundsson er tillige den eneste træner i islandsk håndbolds historie, der har vundet en medalje ved en stor turnering med det islandske herrelandshold i håndbold. Som følge af bedrifter er han blevet tildelt Storridderkorset af Islands præsident og Dannebrogs Ridderkors.
Via Fredericia Håndboldklub oplyser Gudmundur Gudmundsson, at han ikke har yderligere kommentarer, da han har fuld fokus på at forberede holdet til lørdagens ligakamp mod Mors-Thy.
Patrick Sjölin er en mand på en mission. Som revisor hos BDO oplevede han, at det var svært for mænd at finde ordentligt tøj til en overkommelig pris. Han besluttede sig for at ændre det, så mens hans kone så Desperate Housewifes i sofaen, målte han venner og bekendte op ved spisebordet. I dag har virksomheden, der bærer hans efternavn, designet og solgt tøj i over 10 år, som én stor familie.
Patrick bemærkede tidligt, at mænds tøj ofte er undervurderet og forsømt og at det kan være svært at finde tøj, der passer til ens stil og størrelse. Han var frustreret over at dyre jakkesæt, som han havde købt, kun holdt et år inden de var slidt og gået i stykker.
– Der har aldrig været nogen hjælp at hente, når man prøver tøj, man må selv stå lidt akavet og prøve det på. Den dag i dag er det desværre faktisk stadig sådan. Jeg betalte det her forretningstøj, købte en 3-4 jakkesæt, og kom af med omkring 25.000. Det jeg så blev skuffet over, det var at året efter var det hele allerede gået i stykker. Det var slidt på albuerne af kontorarbejde, og syningerne var begyndt at gå op, fortæller Patrick.
En tur til Thailand ændrede alt
Efter en rejse til Thailand blev han inspireret til at skabe en bedre tøjoplevelse for mænd. Han fandt en skrædder, der målsyede et jakkesæt til ham, selvom det var ikke skandinavisk-italiensk stil, som han ønskede, satte det gang i tankerne. Patrick Sjölin bestilte derefter flere jakkesæt og sendte sine opdaterede designmål til skrædderen.
– Tøjet sad så dårligt, fordi det var lavet ud fra deres jakkesæt-kultur, lidt ligesom Donald Trump’s jakkesæt sidder. Det var slet ikke det skandinaviske-italienske fit, som jeg gerne ville have, men han målsyede så jeg bad ham bare om at lave et jakkesæt, hvor han gerne måtte tage 10 centimeter her og 10 centimeter der og så fandt jeg lige pludselig frem til mine ønskede designmål og dem tog jeg så med hjem, siger Patrick Sjölin.
Da venner og bekendte først havde fået øjnene op for mulighederne, så forretningen dagens lys, ved Patricks spisebord i Aarhus.
– De synes også det var fedt, at man selv kunne vælge inderfor, få broderet et navn ind og alle de her ting som man kan i dag. Jeg kan huske, det var helt uhørt, at man fik broderet sit navn ind i sit jakkesæt, det var simpelthen så fedt og stort. Jeg begyndte derfor at lave nogle events, hvor jeg lod mig inspirere af ham skrædderen i Thailand, hvor jeg inviterede folk op i min stue, satte dem ved mit spisebord, mens min kone lå og så Desperate Housewifes nede i sofaen, det var mine første kunder. Jeg målte venner, kollegaer og bekendte op, mens vi fik rom, whiskey, champagne og hyggede os, fortæller Patrick med et stort grin.
I dag er Sjölin en succesfuld forretning med over 30 medarbejdere og 17 butikker. 15 af butikkerne er franchises, mens de sidste to ejes af Sjölin selv.
Hvad vil det egentlig sige, at butikkerne er franchises
Franchising er en forretningsmodel, hvor en virksomhed (franchisegiver) tillader en anden person (franchisetager) at bruge dens brand, produkter og forretningsmetoder. Franchisetageren driver en uafhængig forretning, men med den samme branding, der er associeret med franchisegiveren.
Sjölins franchisemodel fungerer på følgende måde: En potentielt interesseret franchisetager overfører 300.000 kroner til firmaet, hvoraf 200.000 kroner går til goodwill, rettigheder, manualer og oplæring. De sidste 100.000 kr. bruges til at bygge selve butikken. Franchisetageren får også to måneders træning i Aarhus og en medarbejderhåndbog, som beskriver virksomhedens værdier og arbejdsmetoder til mindste detalje.
På denne måde sikrer Sjölin, at franchisetagerne lever op til virksomhedens standarder og kvalitetskrav. Det giver også mulighed for at udvide forretningen uden at skulle bruge mange ressourcer på markedsføring og uddannelse af nye medarbejdere.
– Altså det her med, at ser du et eller andet så gør det dog bare lige selv, om du er direktør eller fejedreng, så kan du godt skrubbe et toilet. Vi er en stor familie og vi plejer også at sige ”velkommen til familien”, når man skriver under, for det er vi. Vi hjælper alle steder, hvor vi kan også selvom det er nogle trælse opgaver, så tager man altså lige den ekstra tørn for hinanden, siger Patrick Sjölin.
Selvom der er leveret 30.000 jakkesæt, så rør det stadigvæk Patrick Sjölin at se glade kunder og medarbejdere.
Sjölin har oplevet stor økonomisk vækst og det sidste regnskab viste en fordobling af både top- og bundlinje. Det har ikke været let under coronapandemien, hvor butikkerne har været tvangslukkede i otte måneder og virksomheden kan ikke drives som onlineshop. Kompensationen dækkede ikke alle udgifter, men i de fem måneder, hvor butikkerne måtte holde åbent, var der mere travlt end nogensinde. I dag står virksomheden stærkere end nogensinde og de cementerer deres tilstedeværelse i branchen hvert år.
– Vi har aldrig været større og vi har aldrig omsat for så mange penge, som vi gør lige nu. Vores butiksledere har aldrig solgt flere varer og personalet har aldrig været bedre lønnet. Skal vi tale om økonomiske vækst, så ligger vi og fordobler regnskabet hvert eneste år og har gjort det 11 år i streg.
Trods den økonomiske succes er der stadig udfordringer. En af dem er kapacitet på fabrikkerne. Hvis virksomheden sælger mere, end fabrikkerne kan producere, ender de med at måtte sige nej til kunder som de tidligere har sagt ja til.
En anden udfordring er, at ingen af medarbejderne er systemteknisk dygtige. Hos Sjölin er alle systemer bygget op fra bunden og så er der bygget på og bygget på. Det er ressourcekrævende og kan skabe huller i virksomhedens drift, hvis systemerne ikke fungerer, som de skal.
Forbrugeradfærd er svært
Det svært at ændre forbrugernes adfærd. Sjölin har brugt 11 år på at forklare kunderne, at de skal booke en tid, og at der går otte uger, før de får deres jakkesæt. Det kan være en udfordring, når kunderne ønsker at handle hurtigt og nemt. Ofte tror kunder at de blot kan komme ind fra gaden og forlade butikken med et nyt jakkesæt.
I virksomheden gør man hvad man kan for at hamle op med udfordringerne, der er et fortsat ønske om at vokse og udvikle sig i fremtiden, al produktionen er ligeledes rykket til Europa for at sikre tæt samarbejde.
– Jakkesættene er produceret 10 timer fra den danske grænse, i det nordlige Polen. Det hjælper på bundlinje og CO2-regnskabet. 4 ud af 5 af vores fabrikker har kun os som kunde, så på den måde kan du sige, at det er vores, fordi vi er den eneste kunde. Samarbejdet med dem det er ekstremt tæt. De er dog selvejende selvom vi har fuld kontrol over produktionen, tilføjer Patrick Sjölin.
Brandet har været en stor succes, fordi de har forstået, hvad mænd vil have. Sjölin har skabt tøj der er en blanding af skandinavisk-italiensk stil, som samtidigt er tilgængeligt og overkommeligt for de fleste. De har formået at give mænd og kvinder muligheden for at klæde sig godt på, således at tøjet passer til både kropstype og stil.
Sjölin viser, at man kan skabe en forretning, når man lytter til kundernes behov og skabe produkter, der er tilpasset de mindste ønsker og behov, selvom de ofte ligger udenfor normen. Patrick Sjölin selv har bevist. Det er muligt at skabe noget nyt og innovativt i en gammel og ellers traditionel branche. Uden kollegaer og medarbejdere som altid går den ekstra mil, ville der aldrig have været den store fremgang som virksomheden har set, som “familie” kan de nå langt.
Fra en lastbil er der blevet stjålet 200 liter diesel.
Tyveriet er sket hos en virksomhed på Industrivej i Vamdrup mellem fredag klokken 15:00 og mandag klokken 11:00, hvor man har brudt igennem et trådhegn.
Fra en lastbil, der holdt på stedet, er der stjålet 200 liter diesel, oplyser vicepolitiinspektør Finn Ellesgaard.
Personer med usynlige handicaps, der besøger et af Comwells danske hoteller kan nu trygt bære Solsikken, hvis de ønsker at signalere til medarbejdere og øvrige gæster, at der kan være behov for ekstra tid, tålmodighed eller hjælp. Comwell Hotels er første danske hotelkæde, som tilslutter sig Solsikkeprogrammet.
At skabe tryghed for og omkring gæster og medarbejdere har i over 50 år været en af hjørnestenene i danskejede Comwell Hotels. Samarbejdet med Solsikkeprogrammet er en vigtig brik i også at skabe tryghed for dem, der har ekstra behov for hjælp og støtte.
– Comwell er en rummelig arbejdsplads med plads til alle, og derfor betyder det meget for os at indgå i Solsikkeprogrammet. Vi ønsker at skabe trygge rammer for både gæster og kollegaer – og i høj grad også for dem, der måtte have et usynligt handicap. Vores gæster skal vide, at hos os vil de blive mødt med forståelse for, hvad det vil sige at bære Solsikkesnoren. De skal hverken forklare sig eller føle sig utrygge, når de træder ind ad hoteldøren, fortæller Mai-Britt Jensen, direktør for HR og Bæredygtighed i Comwell Hotels.
Alle medarbejdere trænes
Alle medarbejdere på Comwells hoteller er blevet trænet i, hvad et usynligt handicap er, hvad det betyder at bære Solsikkesnoren, og hvordan man møder en person, der har valgt at bære den.
– For personer med et usynligt handicap som eksempelvis hjerneskade, ADHD, angst og autisme, kan det være både stressende og belastende at være i ukendte omgivelser med mange mennesker omkring sig, som jo ofte er tilfældet på et hotel. Det kan være en ekstra barriere for overhovedet at komme ud ad døren derhjemme, hvis man samtidig oplever at skulle forklare sine udfordringer for at skabe forståelse. Derfor er vi meget glade for at indgå et samarbejde med Comwell, lyder det fra Kathrine Drastrup, Nordisk Kundeansvarlig i Solsikkeprogrammet.
Solsikkesnoren bæres af personer, der ønsker at synliggøre sit usynlige handicap og udleveres som pin eller nøglesnor uden spørgsmål i receptionen på alle Comwells hoteller. Det er frivilligt for gæster og medarbejdere, om man ønsker at bære den.
Udover træning af medarbejderne, vil Comwells gæster også blive mødt med skiltning på hotellerne, der fortæller, hvordan man som gæst kan hjælpe og støtte en person med Solsikkesnoren. Det skal sikre alle gæster et mere inkluderende hotelbesøg. Gæsterne vil også møde medarbejdere med hvide støttepins, som signalerer, at Comwell støtter op om Solsikkeprogrammet.
Om Solsikkeprogrammet
Solsikkeprogrammet udbreder forståelse og kendskab til usynlige handicaps og sikrer, at personer med usynlige handicaps kan vælge at gøre det usynlige synligt. Virksomheder og organisationer, der er med i Solsikkeprogrammet, træner sine medarbejdere i, hvad det indebærer at bære Solsikkesnoren. Det giver brugere af Solsikken en mere tryg og tilgængelig oplevelse hos de virksomheder, der er med i programmet.
Solsikkeprogrammet er drevet af støttemedlemskaber fra virksomheder, kommuner, foreninger, m.fl. For støtten udvikler Solsikkeprogrammet kampagner rettet mod offentligheden samt træningsvideoer til brug for kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere i de virksomheder, der tilslutter sig Solsikkeprogrammet.
Med en målrettet indsats er det lykkes Kolding Kommune at få 71 procent af de ukrainske flygtninge i job. En indsats der placerer kommunen langt over landsgennemsnittet og viser vejen for, hvordan den fremtidige flygtningeindsats kan udvikles.
Det er nu snart et år siden at coronakrisen blev udskiftet med Ukrainekrisen. Endnu engang måtte kommunerne på kort tid omstille sig til en helt ny situation. Denne gang uden nedlukninger, men for at tage imod de mange ukrainske flygtninge.
Krisen viste, hvordan Kolding Kommune kan være omstillingsparate, tilpasse sig situationen og samarbejde med virksomheder, frivillige organisationer med mere om at finde de gode løsninger. En central del af kommunens måde at gå til opgaverne på, hvilket nu resulterer i, at Kolding Kommune har fået 71 procent af alle ukrainske flygtning i arbejde, hvor landsgennemsnittet ligger på 58 procent.
At det lykkes at hjælpe ukrainske flygtninge hurtigt i beskæftigelse, handler ifølge Chef for Integration og International rekruttering Stefan Grevelund om, at internt i Kolding Kommune har samarbejdet om at få taget hånd om flygtningene allerede fra dag et.
– Til hver familie har vi en medarbejder tilknyttet helt fra begyndelsen. Det betyder, at mens kommunen finder midlertidig bolig til familien, hjælper vi også med pasningsmuligheder, at få en bankkonto med mere. Alle disse praktiske foranstaltninger skal løses, for at de kan komme i arbejde. Det har vi i fællesskab fået skabt en proces for, så det sker hurtigt og problemfrit, fortæller Stefan Grevelund.
Påvirker den fremtidige modtagelse af flygtninge
Kolding Kommune har ligesom resten af landet taget imod flygtninge før. Det er dog ifølge Stefan Grevelund ikke muligt at sammenligne den ukrainske flygtningestrøm med tidligere. Det skyldes, at der i denne omgang kom mange flygtninge til Danmark på kort tid, og der derudover blev lavet særlovgivning. Der er dog flere gode erfaringer, som Kolding Kommune tager med sig videre i den fremtidige integration af flygtninge.
– At vi hurtigere får hjulpet med at løse de praktiske opgaver ved at have en fast medarbejder tilknyttet familien, det vil vi helt sikkert også prioritere fremadrettet. Derudover har vi nu fået skabt et godt samarbejde på tværs af forvaltninger i kommunen omkring flygtningeindsatsen, der gør, at vi lykkes i endnu højere grad. Det tager vi selvfølgelig med os videre, fortæller Stefan Grevelund.
Det er ikke kun Kolding Kommune som gør en stor indsats for ukrainerne. Flere kommuner i Trekantområdet ligger over landsgennemsnittet på 58 procent.
Nye Borgerlige valgt for et par uger siden ny formand og næstformand. Siden har særligt næstformand, Henriette Ergemann, gjort sig bemærket, og hun har nu taget konsekvensen af den store omtale og har valgt at trække sig.
Pernille Vermund gik af som formand og Peter Seier som næstformand. Derfor skulle Nye Borgerliges medlemmer vælge en ny formand og næstformand. Valget faldt på Lars Boje og Henriette Ergemann, hvor sidstnævnte var ude i et kampvalg om at blive næstformand. Med 204 ud af 317 stemmer blev Ergemann valgt.
Efter Henriette Ergemanns indtog er gamle Facebook-kommentarer, omkring skeptiske covid-19 holdninger kommet frem i medierne, og det har skabt negativ fokus og megen omtale. Det har hovedpersonen nu taget konsekvensen af. Det oplyser Ergemann på Facebook.
HK Privats sektorbestyrelse har på baggrund af weekendens overenskomstaftale mellem CO Industri og Dansk Industri enstemmigt besluttet at stemme ja til den 2-årige overenskomstaftale for industrien.
HK Privats øverste myndighed, sektorbestyrelsen, har netop besluttet at stemme ja til industriforliget.
– Samlet set står vi med et forlig med afgørende forbedringer på lønsedlen og en markant styrkelse af hele overenskomstsystemet. Det kan vi være rigtig tilfredse med, siger Simon Tøgern, formand for HK Privat.
Særligt de historisk høje forbedringer på henholdsvis pension på to procent fra i år og forhøjelsen af fritvalgskotoen på to procent fra næste år samt en markant styrkelse af tillidsrepræsentanters rolle har gjort udslaget. Derudover ses en række stramninger af bestemmelser om natarbejde som særligt vigtige, og så vækker de historiske forhøjelser af elevlønningerne på 8 procent over to år og en stigning i løndækningen under selvvalgt uddannelse fra 85 til 100 procent stor begejstring.
– Nu skal vi i gang med at forhandle en række andre overenskomster, hvor vi sigter efter at få alle de gode elementer fra industriforliget med, siger Simon Tøgern.
Overenskomstaftalen løber i to år. Med industriforliget er på plads begynder forhandlingerne for HK Privats 24 resterende landsoverenskomster for godt 60.000 erhvervsaktive medlemmer. De består hovedsageligt af administrative medarbejdere, men også laboranter, grafikere, it-medarbejdere, tandklinikassistenter og andre faggrupper.
Dansk Metals hovedbestyrelse har mandag taget stilling til overenskomstforliget på industriens område. Medlemmerne anbefales at stemme ja, når det skal til urafstemning blandt medlemmerne.
De ansatte i industrien kan se frem til at få markant mere i lønposen med den nye 2-årige overenskomstaftale. Det forventes, at lønmodtagerne inden for få år indhenter det, de har mistet ved den høje inflation. Det er historisk, at det er lykkedes at få forhandlet så meget hjem fra de centrale forhandlinger på en minimallønsoverenskomst.
Dansk Metals hovedbestyrelse anbefaler på den baggrund medlemmerne af Dansk Metal at stemme ja ved den kommende urafstemning. Forbedringerne er bl.a.:
Fritvalgskontoen stiger med to procent fra 7 til 9 procent i 2024
Arbejdsgiverne skal betale større andel af pensionen
Fra i år skal arbejdsgiverne betale to procent mere og lønmodtagerne to procent mindre ind til pension. Det bliver en 10-2 ordning i stedet for en 8-4 ordning. Medarbejderne opsparer altså det samme – men det betyder, at de får to procent mere i løn.
Mindstelønnen stiger
Mindstelønnen stiger med 9 kroner i timen. Det er den største stigning i mindstelønnen i al den tid, vi har haft industriens overenskomster. Det er et meget klart signal om, hvor snittet skal lægges, når der skal forhandles løn på virksomhederne. Desuden er der en række andre satser, der stiger, bl.a. genetillæg.
Den danske model bliver styrket
Tillidsrepræsentanterne får bedre muligheder og flere rettigheder for at organisere, og det styrker den danske model. Vores tillidsrepræsentanter får samtidig udvidet værktøjskassen, når de skal forhandle den endelige løn hjem lokalt. Det betyder, at vi har en klar forventning om, at den tilbageholdenhed, vi har set de seneste år med den lokale løndannelse på virksomhederne, nu bliver stoppet.
Mere barsel
Barsel med fuld løn bliver forlænget med fire uger – fordelt på to uger til deling og to uger til den anden forælder.
Ret til uddannelsesrepræsentant
Der bliver fremover ret til at udpege en uddannelsesrepræsentant på arbejdspladsen, der skal bistå tillidsrepræsentantens arbejde med uddannelse.
Fuld løn under selvvalgt uddannelse
Fremover kan medarbejderne få fuld løn under deltagelse i selvvalgt uddannelse. Tidligere var tilskuddet på 85 procent.
Forhøjelser af løn til lærlinge
Timelønnen til lærlinge bliver forhøjet med ekstra 8 procent i overenskomstperioden.
Aftalen genopretter reallønnen
Dansk Metals hovedbestyrelse finder, at et forlig med en overenskomstperiode på to år er fornuftigt, set i lyset af de gode elementer, som forliget rummer, samt den aktuelle økonomiske situation.
Hovedbestyrelsen vurderer, at forliget gør det meget sandsynligt, at reallønnen i industrien kan blive genoprettet inden for få år.
Derfor anbefaler hovedbestyrelsen alle medlemmer at stemme ja til forliget, når det bliver sendt til urafstemning.
