Største fald i børnevaccinationer globalt i 30 år

0
On 21 September 2022 in Northeast India, Alternate Vaccine Delivery (AVD) worker Dematso Khamblai poses for a photo while crossing a pedestrian suspension bridge spanning a river, as part of a team on its way to a Village Health Nutrition Day event, a mobile medical and immunization intervention. Health workers operating in the area must cross this type of bridge several times each day to shorten their travel time. Dematso, 29, has been working as an AVD person since 2015. Prior to the outbreak of COVID-19, he made seven or eight day-long treks per month to reach villages that are not reachable by road. Since COVID-19 vaccines became available, his workload has increased significantly, and he spends around 20 days per month reaching villages with vaccines. In the eastern mountains of Northeast India, where the sun rises early, Dematso Khamblai’s day of delivering vaccines starts well before dawn. He is a member of the area’s Alternative Vaccine Delivery System. At 3:30 a.m., Dematso leaves his home and heads to the local health centre. There, he stocks up on vaccines, packing them into a grey insulated carrier. By 4:30 a.m., he is on the road, bumping along for as far as a motorbike. When the roads end, he begins his trek over hills, through valleys and across rickety suspended bridges. His mission: to deliver vaccines to villages hidden away in the mountains of this north-east corner of India. “The mountains are steep, and we have to be very careful while hiking,” Dematso said. “It becomes dangerous during the monsoon season as rains make the trek slippery. There are also frequent landslides during the monsoon season, which make the trek tough.” Northeast India, known for its natural beauty and rugged terrain, poses a challenge for health workers striving to ensure that all children receive necessary vaccinations. High mountains, deep gorges, and dense forests, combined with unpredictable weather conditions, make the journey to reach vulnerabl

67 millioner børn verden over er gået glip af vigtige vaccinationer i perioden 2019 til 2021. Sidste år fordobledes antallet af mæslingetilfælde i forhold til året før, mens antallet af børn lammet af polio steg med 16 pct. Det viser ny rapport fra FN’s børneorganisation UNICEF.

Det gik ellers lige så godt. I perioden fra 2000 til 2018 faldt antallet af børn under fem år, der døde af mæslinger, med 73 pct., og polio var næsten udryddet.

Men nye tal viser, at 67 millioner børn verden over er gået glip af livsvigtige vaccinationer i perioden 2019 til 2021. Det er det største tilbageslag i 30 år, fremgår det af UNICEFs årlige rapport ’State of the Worlds Children’, der i år har fokus på børnevaccinationer.

– Det er dybt bekymrede at se, at børn, der let kunne være sikret mod en række sygdomme med et stik i armen, nu risikerer deres liv, siger Susanne Dahl, generalsekretær i UNICEF Danmark.

Ifølge rapporten blev antallet af mæslingetilfælde fordoblet i 2022 set i forhold til året før, og antallet af børn lammet af polio steg med 16 pct. Og sammenligner med perioden 2019 til 2021 med den foregående treårsperiode er der tale om en ottdobling i antallet af børn lammet af polio.

Tilbageskridtet er sket under COVID-19-pandemien, hvor sundhedssystemerne blev sat under voldsomt pres. I mange lande blev børnevaccinationsprogrammerne helt afbrudt, fordi alle ressourcer blev sat ind på COVID-19-vaccinationer. Samtidig opstod der i offentligheden en mistillid til alle former vaccinationer, hvilket kom til også at omfatte børnevaccinationer.

– Da pandemien var på sit højeste florerede der verden over frygt og desinformation om alle typer vacciner – også børnevaccinationer, der intet havde med COVID-19 at gøre. Frygten og myterne eksisterer stadig mange steder, men det er afgørende, at vi får genopbygget tilliden til de basale børnevaccinationer. Ellers risikerer vi en bølge af dødsfald blandt børn med mæslinger, difteri eller andre sygdomme, der ellers let kunne være forebygget, siger Susanne Dahl.

Af de 67 millioner børn, der gik glip af de basale vaccinationer mellem 2019 og 2021, modtog 48 millioner ikke én eneste vaccination.

Pandemien har desuden forstærket de i forvejen eksisterende uligheder. Ifølge rapporten er det især børn i verdens fattigste, mest fjerntliggende og marginaliserede samfund, der ikke få de basale vaccinationer. Globalt set får ét ud af fem børn i de fattigste familier slet ingen vaccinationer, mens det i de rigeste familier kun er ét ud af hvert 20. barn.

Desuden viser rapporten, at børn, der lever i områder hærget af krige eller konflikter, er i større risiko for at gå glip af de basale vaccinationer end andre børn. I 2018 boede 40 pct. af verdens

ikke-vaccinerede børn i konflikt- eller kriseområder, hvor vaccinationstilbud ofte falder.

– Vi vil ikke acceptere denne ulighed. Lige nu gælder det om at styrke sundhedssystemerne i alle verdens lande – det gælder både direkte finansiering men også bedre uddannelse af sundhedspersonale. Og så skal vi have genoprettet tilliden gennem tæt samarbejde med regeringer og kampagner målrettet befolkningerne, siger Susanne Dahl.

Helt konkret opfordrer UNICEF regeringer til at fordoble de nationale budgetter til immunisering og til at fremskynde de vaccinationsprogrammer, der er blevet afbrudt under COVID-19-pandemien. Men der er grund til at bevare håbet, mener Susanne Dahl:

– Vaccinationer er en af UNICEFs vigtigste prioriteter, og vi står for vaccinationen af 45 pct. af verdens børn. Vi når de børn, der bor dybest inde i slummen og højest oppe i bjergene. Vi forpligter regeringer og lokalsamfund til at engagere sig i, at alle børn bliver omfattet af de rutinemæssige vaccinationsprogrammer, og vi sikrer, at vaccinerne holdes kolde, fra de forlader lageret, til de er fremme hos børnene, siger hun.

Fremtidens detailhandel: Gitte Lindbo er klar til udfordringerne

0
Gitte Lindbo, Direktør i City Kolding Foto: City Kolding

Fremtidens detailhandel står over for en række udfordringer og muligheder, som kræver en proaktiv tilgang og et tæt samarbejde mellem byens aktører. Gitte Lindbo, ny citychef i Kolding, er klar til at tage udfordringerne op og bidrage til en levende og attraktiv bymidte, hvor detailhandel, turisme og kultur spiller sammen.

– Lokalt arbejder vi meget med samarbejde om aktiviteter med byens øvrige aktører. Samtidig arbejdes der via Danske Handelsbyer intensivt for at få yderligere fokus på handelsbyerne rundt om i landet, siger Gitte Lindbo.

De levende bymidter er vigtigere end nogensinde før, grundlæggende lever bymidten og dens aktører af trafik. De sidste 20 år har digitaliseringen af samfundet ændret befolkningens vaner og handlemønstre. Det har blandt andet medført en funktionsudtømning af bymidterne, hvor mange banker samt posthuse er lukket og flere steder er dagligvarehandlen ligeledes på vej ud af bymidten, hvilket reducerer trafikken i stor grad. Samtidig er handelsbyerne under pres fra stigende urbanisering omkring de større byer.

Derfor spiller kommunerne en afgørende rolle ift. at varetage bymidtens interesser, da en levende bymidte med turisme, en driftig detailhandel og et rigt kulturliv og er forudsætningen for vækst i kommunen.

– Byens beliggenhed, størrelse og kendskab betyder, at vi er attraktive i forhold til shopping. Det er jeg ret overbevist om, at vi også vil være i fremtiden, udtaler Gitte Lindbo.

– Min fornemmelse er, at vi ikke har det hverken bedre eller dårligere i Kolding end i øvrige provinsbyer. Der skal fortsat arbejdes og samarbejdes målrettet med fokus på liv i byerne, fortsætter hun.

Gitte Lindbo er direktør City Kolding og bringer en solid erfaring med sig fra detailhandelsbranchen. Hendes ansættelse markerer et skifte mod en mere forretningspræget tilgang til arbejdet med at udvikle byens centrum.

Gitte Lindbo ser frem til at arbejde på at gøre Koldings attraktioner, butikker og spisesteder endnu mere synlige og attraktive for både borgere og besøgende. Hun og bestyrelsen er allerede i gang med at udrulle en langsigtet strategi- og handlingsplan for Cityforeningen.

Klare ambitioner om udvikling Gitte Lindbo har klare ambitioner på vegne af sin nye arbejdsgiver og har sammen med bestyrelsen udpeget flere områder for forretningsudvikling, som skal sikre foreningen vækst i såvel medlemsantal som økonomi.

– Vores medlemmer er professionelle og dedikerede virksomhedsejere, som gerne vil midtbyen. Min opgave bliver at få alle til at trække i samme retning, så vi realiserer vores vækstpotentiale. Her handler det for mig om, at vi bl.a. i højere grad investerer i de langsigtede perspektiver og i væsentlig grad rækker ud til såvel interne som eksterne aktører, der kan bidrage med både vilje, viden og økonomi, forklarer Gitte Lindbo.

Hun tilføjer: – Detailhandelen bliver fortsat mødt med udfordringer og placeres i øvrigt ofte nederst i virksomhedshierarkiet. Min ambition i den retning er at gøre op med rangordenen og få løftet detailerhvervet op på samme niveau som øvrige SMV-virksomheder.

Bestyrelsen for City Kolding leder lige nu efter en egnet kandidat til formandsposten, som i mellemtiden varetages af Søren Harresø – Harresø, som sammen med Morten Strøh – Mokka Cafe er på valg til bestyrelsen og modtager genvalg på den kommende generalforsamling. Bestyrelsens øvrige medlemmer er Thomas Aagaard, Føtex – Susanne Juul Lange, Kontrast og Bo Rønholt, Middelfart Sparekasse.

Fremtidens detailhandel og bymidte kræver innovation og tilpasning til nye forbrugsmønstre og samfundsudviklingen. Gitte Lindbo og City Kolding er klar til at tage udfordringen op og arbejde målrettet for en spændende og levende bymidte, hvor handel, kultur og turisme skaber vækst og trivsel for alle. Samarbejde mellem forskellige aktører og fokus på langsigtede strategier vil være nøglen til succes i en verden præget af konstant forandring og digitalisering.

26-årig mand går amok i Kolding, anholdes og kommer i detentionen

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

Den sidste hændelse i dagens døgnrapport fra Sydøstjyllands Politi involverede en 26-årig mand, der gik amok i Dyrehaven i Kolding tidligt torsdag morgen kl. 01:10. Ifølge vicepolitikommissær Mikkel Ross fra Sydøstjyllands Politi, resulterede den unge mands raseri i, at han knuste fire ruder og smadrede en mobiltelefon.

Personen blev anholdt af politiet og placeret i detentionen. Det er endnu uvist, hvad der forårsagede mandens voldsomme adfærd, men politiet vil efterforske sagen nærmere og tage stilling til eventuelle sigtelser og konsekvenser for den 26-årige.

Endnu en brand i Fredericia, mand sigtet for overtrædelse af beredskabsloven

0

TrekantBrand måtte haste til Carit Etlars Vej i Fredericia onsdag kl. 18:38 til brand som følge af brug af en ukrudtsbrænder. Branden opstod i en træfacade og bredte sig over et område på 1,5 x 2 meter. Brandvæsenet fik dog hurtigt slukket ilden.

En 45-årig mand er blevet sigtet for overtrædelse af beredskabsloven i forbindelse med betjening af en ukrudtsbrænder, som menes at have forårsaget branden. Dette understreger vigtigheden af at følge sikkerhedsforanstaltningerne og lovgivningen, når man benytter sig af potentielt farligt udstyr som en ukrudtsbrænder.

Det handler om ledelse

0

Den aktuelle samfundsdebat og den udvikling, som samfundet gennem længere tid har været og stadig er præget af, peger tilbage på én enkeltstående fællesnævner, som alle samfund, fællesskaber, netværk og aktører er dybt afhængige af, men som vi endnu ikke har fået godt nok greb om. Det handler om god ledelse.

Der er og bliver talt og skrevet meget om god ledelse, men det er endnu ikke lykkedes os at finde nøglen til det lederskab, hvori svarende ligger på. Hvordan skal det lederskab, som vi så stærkt har brug for, være og udfolde sig fremadrettet? Udviklingen har vist, at vi mennesker i den grad lader os lede fra krise til krise. Historieskrivningen er overfyldt med krisebeskrivelser, og i dag er det næsten sådan, at vi ikke kan vente på den næste krise. Hver krise finder sine vindere og tabere. Det er efterhånden blevet en selvopfyldende profeti, som alle samfundsaktører bevidst eller ubevidst bidrager til og/eller lader sig styre af. Mange af nutidens ledere har måske ligefrem baseret deres ledervirke på krisehåndtering. Men sådan behøver det ikke at være.

I Det Ønskede Samfund har vi i flere sammenhænge haft spændende debatter om god ledelse, og Uffe Steiner Jensen og jeg har med udgangspunkt i disse debatter bl.a. skrevet om ”Fremtidens ledere i Det Ønskede Samfund”, ”Det åbne og ansvarlige lederskab”, ”Dens visions-nære leder” og ”Valgtemaet – Det politiske lederskab”.

Men jeg savner stadig en mere uddybende debat om og svar på mange af de spørgsmål, som vi stillede dengang. Her er nogle af dem:

  • Hvilke værdier og overbevisninger skal fremtidens ledere være præget af? Er det ordentlighed, gennemsigtighed, troværdighed, gensidig tillid, respekt for andre menneskers model af verden, medinddragelse af alle, udvikling af medarbejdernes engagement og kompetencer?
  • Hvilke ledelsesprincipper skal fremtidens ledere være præget af og lede ud fra? Er det ærlighed, loyalitet, initiativ, handlekraft, og situationsbestemt ledelse?
  • Hvordan skal fremtidens ledere være i stand til at lede sig selv og fastholde sig der, som forudsætning for at lede andre?
  • Hvilke lederprofiler skal nutidens og fremtidens ledere have?
  • Hvilke krav skal vi stille til nutidens og fremtidens ledere med sigte på, at de skal være i stand til at medskabe og lede fællesskabet ud fra en fælles vision og mission og samtidig favne hele den omverden, der omgiver lederen, og de udfordringer, som samfundet står overfor?
  • Hvordan udøver fremtidens ledere retfærdighed og ligeværdighed over for alle aktører i lyset af de utallige dilemmaer, som er i spil omkring lederrollen? Herunder:
  • Give alle muligheden for at bidrage,
  • Sikre den personlige frihed under ansvar og samtidig slippe medarbejderne fri,
  • Give plads til uenighed, for uenigheden gør os stærkere,
  • Sikre mangfoldigheden med et multikulturelt afsæt
  • Hvordan bør disse lederegenskaber komme til udtryk i lederens adfærd?
  • Hvordan sikrer vi, at ledernes magthåndtering og lederadfærd sker inden for de moralske og etiske rammer, som vi som samfund fastsætter for dem? Hvad gør vi, når de svigter vores fælles kodex for god ledelse?
  • Hvilke krav skal vi stille til nutidens og fremtidens lederudvælgelse og lederudvikling?

Jeg vil derfor i den kommende tid sætte et fornyet fokus på ”kunsten at lede sig selv og andre” ved bl.a. at søge svar på ovenstående spørgsmål. Det vil jeg gøre gennem artikler, podcasts og Tv-interviews, samtaler, foredrag, høringer, og debatter.

Udgangspunktet bliver en vekselvirkning mellem andre lederes og ledtes (medarbejderes) erfaringer og synspunkter (gennem podcasts, Tv-interviews, høringer og debatter) tilsat mine egne ledelseserfaringer (gennem artikler, podcasts, foredrag og samtaler).

Vi har behov for at rette blikket mod og sætte fokus på god lederadfærd. Men det er ikke nok at se på det, høre på det, tale om det, og være enige om det. Kunsten i at lede andre og dig selv godt ér, AT GØRE DET. Det er den konkrete lederadfærd, der tæller. Vi lære bedst, mest og hurtigst via de gode eksemplers og eksperimenters magt og afprøvning. Men det er kun, hvis vi er i stand til at uddrage netop det, der passer ind i vores egen personlige lederprofil, identitet og kontekst, at vi får de allerbedste resultater.

Jeg igangsætter dette initiativ, fordi jeg er overbevist om, at vi ikke kommer længere i samfundsdebatten og udviklingen af vores samfund, så længe vores ledere ikke er i stand til at lede os derhen, hvor vi gerne vil hen. Det gælder for alle samfundslag og -forgreninger. Ikke fordi de ikke er dygtige nok, men fordi de endnu ikke har de nødvendige forudsætninger og rammebetingelser for at kunne lede os uden om alle kriser, før de indtræffer og skyller ind over os.

Som samfund kæmper vi stadig med at få os igennem den ene krise efter den anden. Vi er nærmest blevet problem- og kriseafhængige, og vi har de facto indrettet samfundsmaskineriet efter det. Det gælder både lokalt og globalt. Vi har ikke været dygtige nok til at fastholde og videreudvikle de muligheder og potentialer, som er dukket op undervejs gennem de visionære ledere, der har haft modet til at sætte nye retninger for samfundet og fastholdt dem, før kriserne opstod. Ledere der har haft evnerne til rettidigt at få alle samfundsborgere med på den nødvendige forandringsrejse, inden kriserne opstod, og vi i fællesskab har nået rejsemålet succesfuldt.

Vi skal derfor tage ved lære af og dyrke de gode eksempler på succesfuld ledelse, ikke for at kopiere, men for at lade os inspirere. Succesfuld ledelse er dybt personligt, tæt knyttet til den enkelte leders personlige identitet og profil. Det glæder jeg mig til at tage fat på. Jeg håber, at I vil være med 

Bidrag og kommentarer er meget velkomne til es@es-leadership.dk.

Vinderne af årets kulturpriser afsløret

0

Der var både konfetti, blomster og takketaler, som det sig hør og bør, da Kolding Kommune tirsdag den 18. april uddelte årets kulturpriser til Kulturevent 2023. I alt fire kulturpriser blev uddelt.

Prisen Årets Kulturelle Aftryk gik til Queen-musicalen We Will Rock You af Dronning Dorothea Teaterets.We Will Rock You ”rockede” amfiscenen i sommeren 2022. Musicalen fik verdenspremiere som friluftsteater og spillede for stort set fulde huse i hele spilleperioden. Forestillingen, som fik masser af gode anmeldelser, blev til takket være de mange, mange frivillige, som knoklede med at realisere forestillingen. 

Skuespillere, musikere og et hav af frivillige var med til at skabe og realisere den flotte forestilling.

De øvrige nominerede til Årets Kulturelle aftryk var Sangkraft Kolding og Tour de France-fest i Vester Nebel, Sdr. Bjert, Sjølund og Hejls-Hejlsminde.

I kategorien Årets Kulturelle Highfive var det initiativet Ung Scene, som blev vinderen. Ung Scene er et initiativ, som giver unge muligheden for at optræde med deres musik, uanset om det er covers eller selvskrevet. Ung Scene skaber et forum, hvor unge kan samles om musikken og få nye, musikalske oplevelser.  Kamma Juul Holm er initiativtager til Ung Scene på 27B, der løb af stablen for første gang i august 2022 og var totalt udsolgt. Den næste Ung Scene fandt sted ifm. KOLD Festival, nu i samarbejde med Jazz i Trekanten. Udover Ung Scene er Kamma også medinitiativtager til pladeselskabet ”På Pladen”. Af unge, til unge.

Øvrige nominerede var Det Nye Pitstop og LED Cube Workshops.

Mens det var et ret nyt initiativ, som vandt Årets Kulturelle Highfive, var det en mere erfaren herre, som vandt kategorien årets ildsjæl. Prisen gik nemlig til Gunnar Krag, som har været en helt særlig gennemgående aktør og drivkraft i Hejls lokalhistoriske forening, hvor han siden 1986 har været formand. I 2001 blev han også arkivleder, en post han bestred frem til sidste år (ca. 2022) sideløbende med formandsposten. I alt kan vi takke Gunnar for små 40 år uafbrudt virke for lokalhistorien i Hejls. Og det er ikke mindst Gunnars fortjeneste, at det er et af de mest velfungerende og formidlende arkiver i kommunen.

I kategorien Årets Kulturelle Ildsjæl var de øvrige nominerede Ole Holm fra Kolding Kunstforening og Iben Østergaard Fog, som har stået bag initiativerne Food Reformers og FællesSkabet Kolding.

Aftens sidste pris KulturKolding-prisen havde fire nominerede – Den Blå Byfest, West Station Gallery, Books & Beans og 27 B. Her var det West Station Galleri, som er startet af Dennis Marzec, der løb med prisen.West Station Gallery er et nyt initiativ i Lunderskov. Byens smukke stationsbygning har i mange år stået tom, men nu er der lys og liv og oplevelser i den gamle station igen. West Station Gallery er nemlig åbnet og har skabt et helt unik galleri-oplevelse i de historiske rammer. Lige nu kan man opleve udstillinger af Henry Heerup samt hans barnebarn Malene Heerup, der er kunstmaler med base i New York. 

Initiativtager til West Station Gallery Dennis Marzec har engageret sig lokalt gennem sit galleri med spændende tiltag. Udover at alle kan komme og se udstillinger – og købe kunst med hjem – så har masser af folk også allerede gæstet galleriet for selv at prøve kræfter med linoliumssnit i workshops inspireret af Henry Heerups arbejder.

Kultur-tapas

Foruden uddeling af priser, kunne man til Kulturevent 2023 også få smagsprøver på det alsidige kulturliv, som er kendetegnende for Kolding Kommune. Kulturevent 2023 bød nemlig foruden uddeling af priser på en meget velbesøgt kulturmesse, hvor både kulturinstitutioner og -foreninger deltog. Desuden bød Kulturevent 2023 på et alsidigt underholdningsprogram med lokale unge, som i sangheden viste, at Koldings unge både vil og kan selv, når det kommer til kulturen. Publikum kunne opleve smagsprøver på Munkensdam Musical, Talefest, Human Beatbox med Crythix og folkemusik med trioen Trif. 

Fakta om kulturpriserne

Kulturpriserne uddeles af Kolding Kommunes Kulturudvalg. Vinderne og de nominerede er udvalgt af kulturudvalgt på baggrund af indstillinger fra borgere i Kolding Kommune. Priserne Årets Kulturelle Aftryk, Årets Kulturelle Highfive og Årets Ildsjæl hylder og tildeles frivillige kulturaktører, mens KulturKolding-prisen også kan gives til professionelle aktører.

Årets Kulturelle Aftryk

Årets Kulturelle Aftryk hylder den mangfoldige kultur i Kolding Kommune. Den anerkender events, initiativer, og projekter, der har sat et særligt kulturelt aftryk i det forgangne år. Modtageren af Årets Kulturelle Aftryk er en person, gruppe, forening eller organisation, der arbejder på frivillig basis i Kolding Kommune. Vinderen modtager 10.000 kroner.

Årets Kulturelle Highfive

Årets Kulturelle Highfive anerkender igangsætterne. Prisen gives til de nytænkende events, initiativer og projekter, der kan inspirere, vise nye veje og som har potentiale til at udvikle kulturen i Kolding Kommune. 

Årets Kulturelle Highfive gives til en aktør, gruppe, forening eller organisation, der arbejder på frivillig basis i Kolding Kommune. Vinderen modtager 10.000 kroner til at sætte nye kulturelle tiltag i gang.

Årets Ildsjæl

Årets Ildsjæl er en ærespris. Prisen er en hyldest til det lokale kulturelle engagement og tildeles en kulturel aktør – en ildsjæl – som har ydet en betydelig, flerårig og frivillig indsat for kulturen i Kolding Kommune.

Vinderen modtager en bronzestatuette kreeret af den lokale kunstner Erik Valter.

KulturKolding-prisen

KulturKolding-prisen fejrer det ekstraordinære og den gives til en institution, et initiativ, en forening, en virksomhed eller en person, der har gjort sig ekstraordinært bemærket i det forgangne år. Prisen kan gives til både amatører og professionelle kulturaktører.

KIF Kolding sælger stregspiller Steven Plucnar til europæisk topklub – Jonas Tidemand rygtes som afløser

0

KIF Kolding har solgt deres talentfulde stregspiller, Steven Plucnar, til en endnu ikke offentliggjort europæisk topklub. Selvom KIF Kolding ikke ønsker at bekræfte, hvilken klub der er tale om, peger alt i retning af tyske Rhein-Neckar Löwen, som forventes at offentliggøre stregspillerens skifte inden for nærmeste fremtid.

Rygterne svirrer om, at det er stregspilleren Jonas Tidemand, der i øjeblikket spiller for portugisiske Sporting Lissabon, som vil afløse Plucnar i KIF Kolding.

Steven Plucnar takker KIF Kolding for hans tid i klubben og udtaler:

– Tiden i KIF har helt klart udviklet mig. Niveauet i den danske liga er højere, og i Danmark tillader man en mere fysisk spillestil, hvilket passer mig godt. Så jeg synes selv jeg er blevet bedre, og så har jeg spillet på et KIF-hold, hvor vi i denne sæson har været en rigtig god enhed. Det er også én af grundene til, at vi har rykket os markant rent sportsligt.

Christian Hjermind, KIF Koldings repræsentant, udtaler stolt:

– Som klub er vi stolte af at have været med til at udvikle en spiller som Steven, som får mulighed for at komme til at spille i én af Europas store ligaer. Det fortæller også noget om, at det arbejde vi har gang i, i KIF Kolding vækker interesse ude i Europa. Det i forening med KIF Koldings historie gør, at der altid vil være ekstra fokus på vores spillere.

Færdselsuheld ved Ambolten: Ukendt bilist flygter efter sammenstød med 69-årig mand fra Bjert

0

Sydøstjyllands Politi har rapporteret om et færdselsuheld, der fandt sted tirsdag kl. 13.53 i nærheden af Ambolten. To biler kolliderede, hvorefter den ene part flygtede fra stedet i nordgående retning ind mod Kolding. Politikommisær Susanne Hviid fra Sydøstjyllands Politi udtaler sig om hændelsen.

Ifølge politiet er part 1, den bilist, der flygtede fra ulykkesstedet, endnu ukendt. Den forulykkede part 2 er en 69-årig mand fra Bjert. Heldigvis medførte uheldet kun materielle skader, og ingen personer kom til skade.

Den flygtende bilist beskrives som kørende i en mørkegrå eller koksgrå bil. Politiet arbejder på at identificere den pågældende person og opfordrer vidner eller andre, der har oplysninger om hændelsen, til at kontakte politiet.

Politikommisær Susanne Hviid udtaler: – Vi tager denne type hændelser meget alvorligt, og vi vil gøre vores bedste for at finde den ansvarlige part. Det er vigtigt, at folk tager ansvar for deres handlinger i trafikken og ikke flygter fra ulykkessteder.

Sydøstjyllands Politi fortsætter efterforskningen og opfordrer endnu en gang eventuelle vidner til at henvende sig.

Hotel Koldingfjord nomineret til pris

0

Efter et stort boom i antallet af møder og konferencer siden corona-pandemien, er der sket en markant stigning i diversiteten af steder, der tilbyder at afholde dem. Som en konsekvens har Danske Konferencecentre ændret navnet på deres prestigefyldte kåring af Årets Konferencecenter til Danmarks Bedste Venue. De fem nominerede til dette års pris er netop blevet annonceret, og Hotel Koldingfjord er blandt de nominerede.

Marlene H. Sylvester-Hvid, direktør i Danske Konferencecentre, fortæller om den markante stigning i bookinger.

– Vi gik ind i 2023 med bookinger for 43 mio. kr. Til sammenligning havde vi ved indgangen til 2019, som vi ellers oplevede som et godt år, bookinger for 19 mio. kr.” Dette vidner om, at gæsterne er vendt tilbage til landets konferencecentre i stor stil, siger hun.

Hotel Koldingfjord, der ejes af Pensionskassen for Sygeplejersker og Lægesekretærer samt Dansk Sygeplejeråd, har oplevet en fremgang i antallet af fuldtidsansatte og et forbedret økonomisk resultat.

– Jeg er både stolt, beæret og meget ydmyg over, at vi på Hotel Koldingfjord er nomineret som en af kandidaterne til Danmarks Bedste Venue / Konferencecenter, siger hoteldirektør Peder J. Madsen.

Madsen fremhæver desuden, hvor vigtigt det er at fokusere på gæsterne og give dem en personlig service.

– Vi kalder det ‘vedkommende personlig service’, og det er, hvad vi giver til vores gæster, siger han.

Udover den gode service fortsætter Hotel Koldingfjord med at udvikle sig.

– Vi har sat gang i en stor lederudvikling, og det bidrager til hotellet.” Han benytter også lejligheden til at takke koldingenserne for deres støtte: “Jeg vil personligt gerne takke koldingenserne for også at bruge os, for det lokale betyder rigtig meget, siger Madsen.

Det er tydeligt, at hotel- og konferencebranchen er inde i en positiv udvikling efter corona-pandemien, og det skærpede fokus på kvalitet og gæsteoplevelser er en vigtig del af denne udvikling. Med nomineringen til prisen som Danmarks Bedste Venue er Hotel Koldingfjord et lysende eksempel på, hvad der kan opnås, når man sætter gæsterne i centrum og stræber efter at levere en personlig og engagerende service.

Debat om Trekantområdet: Hvilken værdi tilfører samarbejdet borgerne?

0

Økonomiudvalget i Vejle Kommune har haft et punkt på dagsordenen omkring Trekantområdet, som er oppe til debat i alle kommunerne, der er en del af samarbejdet. Trekantområdet er et regionalt samarbejde, en såkaldt business region, mellem syv kommuner: Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Haderslev, Vejen og Vejle. Samarbejdet omfatter erhvervsudvikling, arbejdsmarked, kultur og sport events, fælles kommuneplanlægning, grøn omstilling, fælles branding og interessevaretagelse på tværs af de deltagende kommuner.

Samarbejdet er organiseret som en forening, som kommunerne er medlem af. Foreningen styres af en bestyrelse bestående af borgmestrene for de syv kommuner. Der er etableret et selvstændigt sekretariat, der betjener bestyrelsen.

Bestyrelsen i Trekantområdet Danmark har i februar-marts 2023 drøftet, hvordan det fremtidige samarbejde skal fokuseres og organiseres med det formål at sikre, at de enkelte kommuner får mest mulig værdi. På baggrund af bestyrelsens drøftelser er der udarbejdet et fælles oplæg til dialog i kommunerne, som fremlægges for Økonomiudvalgene i medlemskommunerne.

Lone Myrhøj (F) stiller spørgsmålstegn ved værdien af samarbejdet for borgerne i Vejle Kommune.

– Hvilken værdi tilfører det borgerne i Vejle kommune? Jeg ved ikke, hvor meget vi har til fælles med de her andre byer. Hvorfor skal vi prioritere dem her frem for nogen andre?, siger SF’eren og fortsætter:-

Vi bør arbejde sammen med dem, det giver mening med, dem der giver mening. Det er fint med samarbejdet, men vi skal jo ikke nedsætte en tung administration, hvis det ikke giver mening.

Lone Myrhøj påpeger også en speciel sammensætning i organisationen.

– Det er ret specielt, at det er borgmestre alene, der sidder der, siger Myrhøj.

Hun undrer sig over, hvad der præcis skal godkendes.

– Går man ind i bilaget, er der rigtig meget om økonomi, men i sagsfremstillingen er der ikke meget om det. Hvad godkender vi?, spørger hun retorisk og fortsætter:

– Så hvis vi godkender økonomien, så skal vi på et andet punkt godkende selve indstillingen. Men pengene er afsat. Sagsfremstillingen er et punkt. Jeg ved ikke, hvad vi har afsat, for de er afsat tidligere. Det er ikke den økonomi, vi tager stilling til lige nu.

Lone Myrhøj understreger vigtigheden af at drøfte emnet igen og gøre det klart for borgerne.

– Så vi skal drøfte det igen. Det er vigtigt at vide, hvad vi skal med det her- Er det en kæmpe udgift for borgerne?, siger Lone Myrhøj.

Det er endnu uvist, hvordan beslutningerne vedrørende Trekantområdet vil udvikle sig, men det er klart, at debatten fortsætter i de involverede kommuner.

Fem tyske turister kæntrede med speedbåd – helikopter sendt til stedet

0
KRIMI. Det skulle have været en hyggelig sejltur på vandet ud for Hejls, men aftenen fik pludselig en brat afslutning for fem tyske turister,...

Når myndighederne løber med falske rygter

Det bliver desværre mere og mere ligegyldigt, om det, der formidles, nu også er sandt. For eksempel synes præsident Donald Trumps 30,573 usandheder i...

Brød ind gennem hegnet: Tyve har været på rov hos Hansenberg

0
KRIMI. Skolen Hansenberg på C.F. Tietgensvej i Kolding fik mellem tirsdag eftermiddag og onsdag morgen ubudne gæster. Tyvene slap væk med flere dyre elværktøjer. Sydøstjyllands...

Bøde-regn i gågaden: Politiet slog hårdt ned på ulovlig kørsel

0
KRIMI. Politiet havde tirsdag formiddag ekstra travlt i Koldings gågade. I en målrettet færdselsaktion, der strakte sig over blot to timer mellem klokken 10.15...

Antallet af ældre vokser markant i Trekantområdet – DI opfordrer til flere friplejehjem

0
ÆLDRE. Antallet af borgere over 80 år i Trekantområdet vil stige markant de kommende år. Alene i Middelfart vil stigningen frem mod år 2040...

Mere end 50 historiske træskibe anløber Middelfart midt under jazzfestival: »Det bliver et fantastisk...

0
EVENTS. Når sommeren lægger sin arm om Middelfart, og Lillebælt spejler himlen som et poleret sølvspejl, sker der noget ganske særligt nede omkring Gammel...