16.6 C
Copenhagen
lørdag 12. juli 2025

Arbejdspligt-forslag er et “signal” til hele Danmark ifølge statsministeren

0
(Foto: AVISEN)

Statsminister Mette Frederiksen udtaler i et interview med TV2, at aktiveringen gennem arbejdspligten skal skabe merværdi både for den enkelte og samfundet. Ved at få flere hænder på plejehjemmene kan social- og sundhedshjælpere, -assistenter og sygeplejersker fokusere mere på deres kerneopgaver.

Statsministeren mener, at dette vil gavne både de ældre, medarbejderne og de kvinder, som i mange tilfælde lever isoleret fra det danske samfund. Når spørgsmålet om, hvorvidt det vil blive en stor, tidskrævende og dyr løsning at administrere aktiveringen af 27.000 mennesker, svarer Mette Frederiksen, at det ikke behøver at være mere bøvlet end nødvendigt. Hun opfordrer til, at man i fællesskab bruger sin sunde fornuft og finder opgaver, der skal løses, samt kvinder, som i dag ikke er en del af arbejdsmarkedet.

Statsministeren anerkender, at det er en udfordring, men mener, at det er en større udfordring at lade gruppen af kvinder med ikke-vestlig baggrund blive derhjemme og uden for arbejdsmarkedet. Hun understreger, at dette forslag handler om personer, der godt kan arbejde, men som aldrig er blevet en del af arbejdsmarkedet.

Forslaget er ikke nyt, idet den forrige regering fremlagde et næsten enslydende forslag for knap to år siden. Dengang omfattede forslaget omkring 20.000 personer, især kvinder med rødder i Mellemøsten, Nordafrika, Afghanistan, Pakistan og Tyrkiet. Det blev dog aldrig til noget dengang, men denne gang håber Mette Frederiksen på et andet resultat og forventer opbakning blandt oppositionen.

Region Syddanmark afsætter fem millioner kroner til bedre tyskkompetencer

0

Erhvervslivet efterspørger arbejdskraft med sprogkundskaber, og derfor har regionsrådet i Region Syddanmark afsat 5 mio. kr. til initiativer, der kan forbedre tyskkompetencerne i regionen. Ansøgningsfristen er 15. september 2023.

Sprechen Sie Deutsch oder nur Englisch?

Manglen på danskere med sprogkompetencer ud over engelsk bliver stadig mere fremtrædende. Tyskland er et af Danmarks primære eksportmarkeder og en betydningsfuld samarbejdspartner for Region Syddanmark. Erhvervslivet søger arbejdskraft med sprogfærdigheder kombineret med andre kernekompetencer, men antallet af studerende med disse efterspurgte kompetencer falder på ungdomsuddannelserne.

På samme tid er der færre studerende, der vælger tysk på universiteter og professionshøjskoler, hvilket kan føre til mangel på kvalificerede lærere i grundskolen og ungdomsuddannelserne i de kommende år.

Vend den negative udvikling Derfor har Regionsrådet i Region Syddanmark den 24. april besluttet at tildele 5 millioner kroner fra uddannelsespuljen til projekter, der kan forbedre syddanskernes tyskkundskaber.

Tysk er det mest udbredte andetsprog blandt danskere. Dog er tyskkundskaberne truet, da færre studerende vælger tysk på A-niveau i gymnasiale ungdomsuddannelser, mens antallet af studerende med tysk på B-niveau stiger.

Michael Nielsen (K), formand for Udvalget for Regional Udvikling i Region Syddanmark, mener, at denne udvikling skal vendes:

– Gode tyskkompetencer er vigtige i hele Danmark, men særligt i vores landsdel er de en stor fordel, idet mange syddanske virksomheder efterspørger medarbejdere med tyskkompetencer. Derfor inviterer vi nu ungdomsuddannelsesinstitutioner og institutioner for forberedende grunduddannelse til at ansøge om midler til projekter, der kan forbedre syddanskernes tyskkundskaber. Jeg håber, at mange institutioner vil byde ind, så vi kan bidrage til at få vendt udviklingen, siger Nielsen.

Udfordringen med den aftagende interesse for fremmedsprog er ikke ny. Derfor har Regionsrådet løbende arbejdet på at forbedre syddanskernes tyskkompetencer og blandt andet støttet initiativer med fokus på tysk gennem Region Syddanmarks uddannelsespulje. Det drejer sig om projekter som “Uddannelse og Bildung”, “Sprog og samskabelse” og “Tysk i et karriereperspektiv”. Derudover er der iværksat en række tiltag under Interreg, herunder projekt “STaRForCE”, og senest har projektet “GerDa” modtaget 10 millioner kroner fra Interreg og 1,6 millioner kroner fra regionens uddannelsespulje.

Færdselsuheld på Sønderjyske Motorvej i regnvejr: Bilkollision ved 40 km/t

0

Mandag kl. 16.00 skete der et færdselsuheld på Sønderjyske Motorvej, hvor regnvejret førte til urolig kørsel. En bil blev ramt bagfra af en anden bilist, der kørte med en hastighed på 40 km/t. Ifølge Mikael Gadeberg fra Sydøstjyllands Politi var der heldigvis kun tale om materielle skader, og ingen personer kom til skade som følge af uheldet.

Indbrud på Vester Nebel Skole: Rollespilsudstyr stjålet fra redskabsskur

0
Foto: AVISEN

I løbet af weekenden, mellem fredag og lørdag, blev der begået et indbrud på Vester Nebel Skole. Ifølge Sydøstjyllands Politi blev der stjålet rollespilsudstyr fra et redskabsskur på skolens område. Politiet opfordrer borgerne til at holde øje med eventuelle mistænkelige personer iklædt orkedragter og med papsværd.

Indbrud i Nørrebjert: Tyv knuser rude og bryder ind i soveværelse

0
Foto: AVISEN

Ifølge Mikael Gadeberg fra Sydøstjyllands Politi blev der mandag begået et indbrud i Nørrebjert mellem kl. 16.00 og 18.00. Gerningsmanden kom ind i huset ved at knuse en rude i soveværelset. Det er endnu ikke klart, hvad der er blevet stjålet, og politiet arbejder på at få et overblik over sagen.

Finanslov er et stort løft for dansk eliteidræt

0

Den nye finanslov giver et tiltrængt økonomisk løft til dansk eliteidræt, og det er en yderst velkommen håndsrækning til de danske atleter, fortæller Team Danmarks formand, Lars Krarup.

Den længe ventede finanslov for 2023 rummer en stor og meget glædelig nyhed for dansk eliteidræt og de danske atleter. Regeringen har tidligere meldt ud, at Team Danmarks kompensationsordning på 4,3 mio. kr. forlænges, og i dag har regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier besluttet at løfte Team Danmarks økonomi med yderligere fem mio. kroner årligt fra 2023. Samtidig er der sendt et signal om, at der i de kommende år vil blive givet endnu et løft af økonomien til udvikling af eliteidrætten.

Team Danmarks formand, Lars Krarup, glæder sig over, at det for første gang i en meget lang årrække med skiftende regeringer er lykkes at finde nye midler til eliteidrætten og de danske atleter.

– Det er en kæmpe nyhed og et vendepunkt for dansk eliteidræt, at regeringen og støttepartierne til finansloven vælger at sætte fokus på eliteidrætten og så tydeligt bakker op om de danske atleter. Vi er meget glade på atleternes vegne og stolte over, at der er kommet fokus på de økonomiske udfordringer, dansk eliteidræt står med. Jeg vil gerne kvittere for, at kulturministeren har lyttet og sammen med de øvrige partier fundet midler til Team Danmark. Dette er forhåbentlig første skridt til et større økonomisk løft til eliteidrætten de kommende år, for det er der hårdt brug for, siger Lars Krarup.

Han forsætter:

– Eliteidrætten samler og begejstrer os på kryds og tværs af alder, landsdele, økonomi og køn. Det har de seneste års mange folkefester på Rådhuspladsen, på gader, stræder og i stuer over hele landet bekræftet gang på gang. Den økonomiske håndsrækning er samtidig et tydeligt og meget vigtigt signal om, at regeringen vil eliteidrætten og vil investere i at skabe de oplevelser, som danske atleter giver os, og som er så vigtige for vores fællesskab i Danmark, siger Lars Krarup.

Mangler 50 mio. kr.
OL i Paris venter lige om hjørnet til næste sommer, og de nye midler, der nu investeres i udvikling af eliteidrætten, handler derfor også i høj grad om blandt andet sommer-OL i 2028 og 2032. Team Danmark har tidligere meldt ud, at der mangler cirka 50 mio. kr., hvis Danmark skal fastholde niveauet i international eliteidræt. En lang række lande investerer markant i eliteidrætten i disse år, og det er derfor nødvendigt, at der findes flere midler. For medaljer koster ganske enkelt penge, forklarer adm. direktør i Team Danmark, Peter Fabrin.

– Vi har brug for 50 mio. kr., hvis vi også i fremtiden skal kunne opleve mange store sportspræstationer fra danske atleter. Det er midler, der skal investeres i talentarbejdet, som er massivt underfinansieret i øjeblikket, træneransættelser, økonomisk støtte til atleterne og i tidssvarende rammer, hvor atleter, trænere, Team Danmarks eksperter og forskere kan mødes og udvikle den nyeste viden, siger Peter Fabrin.

Han fortæller samtidig, at Team Danmark i tæt samarbejde med forbundene vil identificere de steder, hvor pengene skal investeres.

– Vi er naturligvis langt fra i mål med de fem mio. kr., vi får tilført. Der er stadig behov for yderligere ressourcer, men i dag glæder vi os enormt over, at der er politisk fokus og opbakning til udviklingen af dansk eliteidræt. Det vil vi på atleternes og eliteidrættens vegne gerne takke kulturministeren og de øvrige partier bag finansloven for. Det giver os endnu mere blod på tanden i forhold til at kæmpe for atleterne, så de kan kæmpe for Danmark, siger Peter Fabrin.

EWII satser stort og investerer i kæmpebatterier

0

Energikoncernen EWII tager det næste store skridt i den grønne omstilling og investerer i kæmpebatterier i Trekantområdet, på Fyn og på Bornholm. Med blandt andet Danmarks største batterisystem på 30 megawatt får koncernen en rolle i udviklingen af fremtidens system til vedvarende energi.

– Den store batterikapacitet, som vi nu etablerer, bliver en del af løsningen for et samlet system for vedvarende energi. Vi mangedobler de megawatt og megawatt timer, der er til rådighed på batterier i Danmark, fordi vi insisterer på at være en vigtig del af fremtidens løsning i samspil med andre aktører, siger administrerende direktør i EWII Koncernen, Lars Bonderup Bjørn.

I alt investerer EWII et trecifret millionbeløb i batterisystemer med en samlet kapacitet på 47 megawatt og 62,7 megawatt timer fordelt på en række lokationer i både Trekantområdet, på Fyn og på Bornholm. Kæmpebatterier der kan lades op og lagre strømmen, når der er overproduktion på elnettet.

Midt i april købte EWII 50 % af energytech-virksomheden FlexShape, der udvikler fleksibilitetsløsninger til energimarkedet. Det køb hænger tæt sammen med koncernens batteriinvestering, da FlexShape blandt andet skal udvikle de avancerede software-systemer til batterierne.

– Det er afgørende, at vi har systemerne til, at batterierne kan reagere hurtigt med opladning eller afladning, og at de konstant kan være tilpasset produktionen i elnettet. Derfor kræver hele projektet også en investering i det tekniske set up, der optimerer brugen af den vedvarende energi, siger Lars Bonderup Bjørn.

En times strøm på hele Bornholm

Det største af EWIIs batterier bliver placeret på Bornholm ved højspændingsstationen nær Hasle, hvor det får kapacitet til at lagre meget store mængder grøn el.

– Batteriet på Bornholm er på 30 megawatt (MW) og 43 megawatt timer (MWh), og det indtager en solid førsteplads som Danmarks største batteri. Systemet har en kapacitet, der alene ville kunne holde hele øens elnet kørende i en time. Samtidig er placeringen helt ideel så tæt på vindkraftproduktionen i Østersøen, siger direktør for kommerciel infrastruktur i EWII, Claus Møller.

Koncernen har indgået en aftale med Hitachi Energy, der skal levere det store batterienergilagringssystem (BESS). Også for levenrandøren er der tale om et batterisystem i den store ende af skalaen.

– For Hitachi Energy er det enormt positivt, at vi kan bidrage med innovative teknologier, der kan accelerere den grønne omstilling for bornholmerne, siger Claus Madsen, direktør i Hitachi Energy Denmark.

Efter planen er batteriet på Bornholm klar til at blive sat i drift i sommeren 2024. Derudover opstiller EWII i løbet af sommeren 2023 et batteri på 2 megawatt (MW) på Fyn, og fra efteråret etablerer EWII fem batterier på 3 megawatt (MW) forskellige steder Trekantområdet.

Region Syddanmark undersøger flere muligheder for betjening af lægevagten om natten

0

Som en del af lægevagtaftalen mellem Region Syddanmark og PLO-Syddanmark overtager regionen driften af lægevagten fra kl. 23.00 til 08.00 alle ugens dage fra den 1. februar 2024. For at finde den bedste organisering af lægevagtens nattetjeneste, vil regionen afprøve både fuldt og delvist udbud samt en tredje model. Denne beslutning blev truffet af regionsrådet på et møde den 24. april 2023, hvor et stort flertal stemte for forslaget, inklusive SF og Enhedslisten, dog stemte de imod at sende hele lægebetjeningen i udbud om natten.

Fungerende regionsrådsformand Bo Libergren (V) udtrykker sin tilfredshed med regionens grundige undersøgelse af forskellige muligheder for at finde den bedste løsning for lægevagtens nattetjeneste.

– Det er vigtigt for syddanskerne at have et trygt lægevagttilbud om natten. Derfor er jeg glad for, at vi undersøger forskellige muligheder for at finde den bedste organisering af lægevagten om natten, siger Libergren.

Antallet og placeringen af konsultationssteder vil ikke ændres uanset den valgte model. De to udbudsmuligheder adskiller sig ved, at enten en privat leverandør eller regionen selv vil organisere og bemande sygebesøg om natten. Den tredje model vil undersøge, om regionen kan varetage lægevagten om natten i et selvstændigt vagtlægespor. En endelig beslutning om modellen vil blive truffet senest den 1. oktober 2023.

Bo Libergren. Arkivfoto: AVISEN

Libergren forsikrer, at den bagvedliggende organisering ikke vil påvirke borgernes mulighed for at møde op hos vagtlægen om natten.

– Uanset hvilken model vi vælger, vil borgerne fortsat kunne møde op på konsultationsstederne på akutmodtagelserne i Odense, Kolding, Aabenraa og Esbjerg, som de kender det, sige Bo Libergren.

Region Syddanmarks overtagelse af lægevagten om natten er et skridt i moderniseringen af lægevagten, som blev vedtaget med den nye lægevagtaftale. Tidligere på måneden lancerede regionen en ny akutknap-funktion samt en call back-funktion for at forbedre borgernes adgang til lægevagten.

I 2022 havde lægevagten i Region Syddanmark i gennemsnit 252 opkald, 37 konsultationer, 47 videokonsultationer og 34 sygebesøg pr. nat. Aabenraa havde færrest med syv konsultationer om natten, mens Odense havde flest med 20 konsultationer.

Analyse: Opsparingen er dobbelt så stor hos børn og unge med fritidsjob

0

Flaskedrengen, avisbuddet og babysitteren tjener ikke bare penge til en tur i biografen eller nyt tøj i ungdomsårene. De sparer også pengene op, og det gør de i langt højere grad end deres kammerater uden fritidsjob. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Kraka Advisory for Danske Bank.

Således har børn og unge med fritidsjob typisk en opsparing på 11.200 kroner, mens dem uden har sparet cirka 4.700 kroner sammen. Undersøgelsen viser også, at 73 % af alle børn og unge fra 13-17 år på et tidspunkt har haft et fritidsjob.

Det er positivt, fortæller Anne Juel Jørgensen, der er Danske Banks børne- og ungechef.

– Endnu en gang bliver vi bekræftet i, hvor værdifuldt det er for unge at have et fritidsjob. Det styrker dem både socialt og fagligt ved at give dem kompetencer, de kan bruge både i og uden for skolen. Og nu kan vi også se, at det at have fritidsjob også kan være med til at sikre, at de unge får en god økonomisk ballast med sig ind i deres videre ungdoms- og voksenliv, siger hun.

Hun henviser til en analyse fra februar foretaget af Kraka Advisory for Danske Bank, som viser, at grundskoleelever med fritidsjob i gennemsnit får 0,26 point højere karakterer ved afgangseksamen i matematik og dansk i 9. klasse end elever uden job.

Derudover har forskning tidligere peget på, at børn og unge med fritidsjob har en lavere tendens til fravær fra skole og involvering i kriminalitet, samt at de i højere grad bliver indskrevet på videregående uddannelser.

– Det giver plus på kontoen både i bogstavelig og overført betydning at kunne spare op. Det kræver nemlig, at man kan tænke langsigtet om sin økonomi og udskyde sine umiddelbare behov i stedet for bare at bruge rub og stub. Og det kan være svært at lære. Men hvis man som ung kan finde ud af at spare op, øges sandsynligheden for, at man undgår kviklån og hurtige penge, som kan resultere i årelang gæld, og på den måde har man et godt grundlag for økonomisk tryghed senere i livet, forklarer Anne Juel Jørgensen.

Regionale forskelle

Der er dog store regionale forskelle at spore i undersøgelsen. Børn og unge i vestjyske kommuner sparer meget op og arbejder generelt meget sammenlignet med andre kommuner, men kigger man mod Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner finder man en høj andel af børn og unge, der trods ikke i så høj grad at have fritidsarbejde, alligevel sparer en del op.

– Gode pengevaner handler i bund og grund om, at man har nok penge til at leve det liv, som man ønsker og til drømmene. Det skal ikke være et mål i sig selv at spare en masse penge op – heller ikke for børn og unge. Det vigtigste er, at de danner sig egne erfaringer, da vi ved, at øvelse gør mester, også når det gælder økonomisk forståelse. Det kan nemlig have livslange konsekvenser, hvis ikke børn og unge tilegner sig gode pengevaner, slutter hun.

I gennemsnit sparer 16-årige 174 kroner op for hver 1.000 kroner de tjener på deres fritidsjob, mens 17-årige i gennemsnit sparer 116 kroner op for hver 1.000 kroner tjent.

Fakta om undersøgelsen:

– Kraka Advisory står bag undersøgelsen, der er foretaget for Danske Bank.
– Analysen har fokus på sammenhængen mellem opsparing og fritidsjob for børn og unge, og børn og unge er afgrænset til at være 12-17-årige.
– Opsparing betragtes kun som opsparing i form af indestående i banker, hvorfor børneopsparinger ikke er indeholdt i datagrundlaget for analysen.
– Undersøgelsen er udarbejdet på basis af mikrodata fra Danmarks Statistik.

Forskere på DTU: Luft ud, mens du sover. Du sover bedre og præsterer bedre dagen efter.

0

Du kan præstere bedre dagen efter at have sovet i frisk luft. Konklusionen kommer fra et internationalt DTU-baseret forskningsprojekt, der har undersøgt, hvordan luftkvaliteten i soveværelset påvirker vores søvn.

– Tidligere har det kun sparsomt været dokumenteret, at luftkvaliteten i soveværelset kan påvirke din søvn. Det har vores studie nu klart bevist, at den kan, siger lektor på DTU Pawel Wargocki.

Han har stået i spidsen for et internationalt forskningsprojekt, der har gennemført en række undersøgelser for at finde ud af, om og hvordan luftkvaliteten i soveværelset påvirker søvnen. Forskerne har bl.a. fundet ud af, at en nat i et indelukket soveværelse kan bidrage til, at du sover dårligere og præsterer dårligere dagen efter.

I forskningsprojektets studier er der foretaget målinger i flere end 100 husstande, som bl.a. har indvilget i at lade forskere måle luftkvaliteten i deres soveværelse, mens de sov. Deres søvn er også blevet tracket og deres kognitive evner testet. Målingerne blev foretaget af både forskere i Danmark og af forskere på Jiao Tong Universitetet i Shanghai i Kina.

Behov for dobbelt så meget udluftning, som reglerne tilskriver

I løbet af en nat påvirker både mennesker og inventar luftkvaliteten i et soveværelse. Som en konsekvens af kroppens metaboliske processer påvirker vi mennesker luftkvaliteten, mens vi sover. Computere, tv-skærme, møbler og tøj forurener også luftkvaliteten i soveværelset. Til sammen ophober forureningen sig i løbet af natten, hvis den ikke bliver fortyndet ved f.eks. at lufte ud.

– Vores undersøgelser har vist, at luftkvaliteten i soveværelset kan påvirke dine kognitive evner såsom din evne til at koncentrere dig, til at forstå og til at reagere. Sover du i et godt ventileret soveværelse, så er det til gavn for dine kognitive evner, siger Pawel Wargocki.

For at understøtte din søvn bedst muligt, tyder de nye studier fra DTU på, at der skal være dobbelt så meget udluftning i soveværelset, som det danske bygningsreglement i dag anbefaler.

Et åbent vindue forbedrer luftkvaliteten i soveværelset

I Danmark er høj luftforurening udendørs, typisk fra trafik og industri, ikke normalt, og derfor kan et åbent vindue være nok. Men i Kina viste undersøgelsen, at luftforureningen er så høj, at luftkvaliteten indendørs i løbet af natten blev forurenet med helbredsskadelige partikler udefra, når vinduet stod åbent.

– Vores undersøgelse bekræfter, at soveværelser bør ventileres med ren luft i løbet af natten. Et åbent vindue kan anbefales, når luftforureningen er lav, og hvis der ikke er et ventilationsanlæg i boligen. Ellers er den bedste løsning en mekanisk ventilation, siger Pawel Wargocki.

I Danmark har mekanisk ventilation været en del af bygningsreglementets anbefalinger for nybyggede og renoverede boliger siden 2008.

Om forskningsprojektet

En international gruppe af forskere under ledelse af DTU har siden 2019 arbejdet på at dokumentere, hvilken betydning ventilation og frisk luft har for søvnkvaliteten.

Undersøgelsen konkluderer:

– at et åbent vindue forbedrer luftkvaliteten i deltagernes soveværelser.
– at deltagerne sover bedre og præsterer bedre, hvis de sover med åbnet vindue.
– at en åben dør til resten af boligen ikke har en målbar effekt på søvnkvaliteten.

Kunst på byggehegnet: »Der skal være noget smukt at kigge på,...

0
KOLDING. I bydelen omkring Munkevængets Skole er klargøringen til byggeriet af Kolding Kommunes nye plejehjem, Dorotheas Have, i fuld gang. Rundt om den store...

Indbrud opdaget halvanden måned for sent: Havetraktor og værktøj for 96.000 kroner væk fra...

0
KRIMI. Det er ikke hver dag, politiet modtager anmeldelser om indbrud, der fandt sted for flere uger siden. Men netop sådan en usædvanlig anmeldelse...

Skal du på ferie? Tjek passet i dag, siger politiet

0
REJSER. Sommeren er højsæson for rejser, men også for ubehagelige overraskelser ved gaten. Sydøstjyllands Politi minder derfor alle borgere om at få tjekket gyldigheden...

Ny mur skal beskytte midtby mod oversvømmelser

0
KOLDING. Kolding Kommune og Blue Kolding er nu godt i gang med opførelsen af en ny højvandssikring langs sydkajen på Kolding Havn. Den permanente...

Mistænkt serie-indbrudstyv fanget på stjålet cykel skal fremstilles i dag – var også ulovligt...

0
KRIMI. Sydøstjyllands Politi kunne natten til torsdag anholde en 40-årig rumænsk mand, som mistænkes for at stå bag flere indbrud og mistænkelige hændelser i...

Når myndighederne løber med falske rygter

Det bliver desværre mere og mere ligegyldigt, om det, der formidles, nu også er sandt. For eksempel synes præsident Donald Trumps 30,573 usandheder i...