Fredericia Musicalteater har modtaget støtte fra Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond

0

H.M. Dronningen deltog onsdag den 28. november 2023 i bestyrelsesmøde i Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond. Fonden støtter kulturelle, videnskabelige og sociale formål, der endnu ikke er igangsat. Blandt dem, der er valgt, er Fredericia Musicalteater.

Fredericia Musicalteater har for nylig modtaget en ekstra lille julegave fra H.M. Dronning Margrethe i forbindelse med uddelingen af støtte til kulturelle, videnskabelige og sociale formål fra Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond.

Fredericia Musicalteater har helt specifikt modtaget 50.000 kr. til den nye og magiske musicalkoncert for børn “Den Fortryllede Kuffert”, som har premiere den 10. februar 2024.

Bestyrelsesmødet fandt sted på Fredensborg Slot, og følgende projekter fik bevilliget støtte:

Dansk Danseteater
Forestillingen “Mongrel”
40.000 kr.

Foreningen BalCon
Ny International Sommer Ballet på Skuespilhuset
75.000 kr.

Dansehallerne
Danseforestillingen “Rejsen/Angalanera – dansende møder med grønlandske og danske børn”
100.000 kr.

København Danser                   
København Danser – sæson 2024 (4 forestillinger)                                                  
75.000 kr.

Politikens Forlag                       
Bogen “Kejserinde” om kejserinde Dagmar                                                  
50.000 kr.

Gyldendal                                 
Bogen “Verdens historie – fra oldtiden til i dag”                                                  
50.000 kr.

Det Danske Bibelselskab          
Bogen “Bibelen i ord og billeder” af Lisbeth Smedegaard Andersen                                                  
50.000 kr.

Nord Academic / Gads Forlag  
Bogen “Grænseløse jøder”       
50.000 kr.

Det Danske Bibelselskab          
Ny autoriseret oversættelse af Bibelen                                                  
500.000 kr.

Sct. Nicolai Sogn, Vejle           
Fire messehagler til Vejle Sct. Nicolai Kirke                                                  
75.000 kr.

Vallø Stift                                 
Sandstensarbejder på Vallø Slot                                                  
200.000 kr.

Dansk Center for Herregårdsforskning, Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum       
Afholdelse af symposiet “Nordisk Slots- og Herregårdssymposium 2024 – Nordens herregårde som dannelsescentre”                                              
50.000 kr.

Commune de Luzech            
Renovering af Impernal-tårnet i Luzech                                              
75.000 kr.

Foreningen Folkedans for Fremtiden                                              
Videodokumentationen “Folkedans for Fremtiden – Les Lanciers”                                              
100.000 kr.

Danmarks Indsamling          
Danmarks indsamling 2024 “Hjælp verdens sultne børn”                                              
500.000 kr.

Ungdommens Røde Kors     
Udvikling af Lektiecaféindsatsen for udsatte børn og unge                                              
75.000 kr.

Foreningen spiseforstyrrelser og selvskade                                              
Faglig sparring om spiseforstyrrelser og selvskade                                              
50.000 kr.

Bryd Tavsheden                   
Projektet “Forebyggelse af vold i nære relationer – målrettet børn og unge på skoler lander over”
50.000 kr.

Danske Døves Landsforbund
Projektet “Tegnsprogspakke – Pårørendestøtte til forældre med døve børn og unge”              
100.000 kr.

Tandsundhed Uden Grænser
Støtte til Tandsundhed Uden Grænsers arbejde med at hjælpe børn til bedre tandsundhed i Rwanda, Palæstina og Guatemala                                              
50.000 kr.

Scleroseforeningen               
Etablering af petanque-bane ved Sclerosehospitalet i Ry                                              
80.000 kr.

Foreningen Cancerramte Børn                                              
Projektet ”Kok-Amok” middage i 2024/2025 for indlagte kræftramte børn, og deres familier.
50.000 kr.

Lungeforeningen                  
Projektet “Livskvalitet til KOL-patienter”                                              
100.000 kr.

Astma-Allergi Danmark       
Indkøb af et nyt positionsmålingsmikroskop (Støtte til videnskabelig forskning og formidling af den danske pollenindsats)                                              
50.000 kr.

Sjældne Diagnoser                
Afholdelse af Sjældne-dagen 2024: Synlighed og fællesskab for sjældne borgere                    
50.000 kr.

Foreningen Familier med kræftramte børn                                              
Støtte til organisationens aktiviteter for kræftramte unge i 2024                                              
75.000 kr.

Fonden Mødrehjælpen         
Mødrehjælpens Julehjælp 2023                                              
100.000 kr.

Julemærkefonden                 
Udsatte børns ophold i 10 uger på Julemærkehjem                                              
150.000 kr.

Frelsens Hær                         
Støtte til Frelsens Hærs julehjælp i 2023                                              
100.000 kr.

Foreningen Hus Forbi           
Etablering af et korps af sælgerambassadører i Foreningen Hus Forbi                                     
250.000 kr.

Ribe VikingeCenter              
Katalog og malebog om vægmalerier i Danmarks første kirke, Ansgar Kirke                        
50.000 kr.

Dansk Skoleskak                  
Projektet “Skakkens Hus – Hjernens Motionscenter”                                              
75.000 kr.

Statens Museum for Kunst   
Udstillingen “Giacometti: tilsyneskomster”                                              
75.000 kr.

Center for Tekstilforskning, Saxo-instituttet, Københavns Universitet                            
Forskningsprojektet “Silkebånd på Museum Amager – et vindue til Europa”                                 
200.000 kr.

ARoS – Aarhus Art Museum                                              
Udstillingen “Richard Mortensen Mellem Instinkt og Intellekt”                                              
75.000 kr.

Den Hirschsprungske Samling                                              
Udstillingen “SOLDATER. Kunsten og danskerne i krig”                                              
150.000 kr.

Faaborg Museum                  
Forskningsprojektet “Kai Nielsen – KROP, HUMOR, MYTER OG SPORT”                                
75.000 kr.

Museum Østjylland              
Udstillingen “De romerske mønter”                                              
100.000 kr.

Museum Sydøstdanmark      
Kunstprojektet “Jord, Himmel og Måne. Et kunstnerisk perspektiv på anvendt arkæologi som metode i Køge Nord”                                              
100.000 kr.

Glas-Museet for glaskunst    
Gruppeudstillingen “Labyrint”                                              
50.000 kr.

Summartónar                        
Musikfestivalen Summartónar 2024 (Færøerne)                                              
50.000 kr.

KLANG – Copenhagen Avantgarde Music Festival                                              
Festivallen “KLANG 2024” 
75.000 kr.

Århus Sinfonietta                 
Ensemblets koncertaktiviteter i 2024                                              
75.000 kr.

Ærø Folkelige Musikforening                                              
Ærø Harmonikafestival 2024
20.000 kr.

Sønderjysk Pigekor og Drengekor                                              
Sønderjysk Pigekors 30 års jubilæumskoncert                                              
50.000 kr.

Trinitatis Kirke, Fredericia   
Gennemførelse af koncerter i Trinitatis Kirke i anledning af 175-året for Slaget ved Fredericia (6. juli 1849-2024)                                              
40.000 kr.

Musikforlaget Edition-S       
Nodeskrivning til den nye opera “Don Juans Inferno” af Simon Steen-Andersen
50.000 kr.

Den Danske Strygekvartet   
Afholdelse af kammermusikserien “Series of Four 2024”                                              
50.000 kr.

Ensemble Storstrøm             
Musikprojektet “Mens vi venter på tunnellen – Understrømmen møder Ernestinenschule” – 5 koncerter                                              
50.000 kr.

Klassisk4                              
Realisering af Klassisk4’s koncertrække i 2024 i Silkeborg                                              
50.000 kr.

Fredericia Musicalteater      
“Den Fortryllede Kuffert” – en ny og magisk musicalkoncert for børn                                      
50.000 kr.

Der blev i alt bevilget 4.830.000 kr. ved dette møde til i alt 51 projekter.

Ung FHK’er gik fra langtidsskade til helterolle

0

21-årig Jonas Kruse var skadet i det meste af sidste sæson og havde oprindeligt kontraktudløb med klubben i sommer. Aftalen blev forlænget med et år i første omgang, for at parterne kunne se hinanden an. Tidligere i efterårssæsonen blev aftalen forlænget igen, denne gang frem til sommeren 2026. Torsdag aften viste Jonas Kruse sit værd, da han blev helten for FHK i pokalkvartfinalen mod Skanderborg AGF Håndbold.

Det meste af sidste sæson fik Jonas Kruse forpurret af en skulderskade, men alligevel valgte FHK at forlænge aftalen med den unge bagspiller for at se, om parterne kunne se hinanden an i denne sæson. I 2. division har Jonas Kruse scoret mål på samlebånd og været et omdrejningspunkt for holdet, der indtager en delt fjerdeplads i rækken. I en del kampe har Kruse været på bænken for FHK’s ligahold og har fået enkelte korte indhop på ligaholdet, hvor han qua den begrænsede spilletid endnu ikke havde slået igennem.

Torsdag aften fik han chancen. Kristian Stoklund udgik med en skadet skulder, da han forhindrede Skanderborg AGF Håndbold i at score i tomt mål. Valget for FHK-træner Gudmundur Gudmundsson stod mellem at tage James Junior Scott tilbage på banen, for at gå væk fra syv mod seks, da franskmandens kompetencer ikke er i overtalsspillet, eller fortsætte i syv mod seks med Kruse på banen.

Valget blev det sidstnævnte, og den beslutning fortrød Gudmundur Gudmundsson ikke. Kruse, der kom til FHK som andenårs U17-spiller, efter et ophold på Vejle Idrætsefterskole, brændte banen fuldstændig af. Han endte med at levere seks mål på syv forsøg og lave to assists undervejs i opgøret, hvor han blev løsningen for FHK angrebsmæssigt på en dag, hvor Stoklund, inden hans skade, ikke havde haft held i sprøjten. Samtidig var Scott uskarp i kampens indledning, og målmæssigt gjorde Reinier Taboada og Anders Martinusen sig heller ikke bemærket med hver to mål. Derfor var det et kampafgørende indhop af Kruse.

– Det er surrealistisk. Jeg har slet ikke slugt den endnu, men det var fedt at få så meget ansvar og være med til at vinde kampen, siger hovedpersonen, Jonas Kruse.

De fleste af de minutter, som Kruse har spillet på banen i denne sæson, har været i 2. division. Derfor var det en omvæltning pludselig at stå med ansvaret i en afgørende kamp om at komme i Final4.

– Det er noget af en forskel. Jeg fik også noget af en modtagelse af SAH’s Jonathan Mollerup, der bankede mig ned i første angreb, siger Kruse.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Den unge playmaker kunne efterfølgende se, at Mollerup fik det røde kort.

– Jeg var ikke i tvivl om, at der var rødt kort. Så fik han lov til at sidde resten af kampen ude, fortæller Kruse med et smil.

Forude venter Final4, og det er noget, FHK’eren glæder sig til at opleve som en af aktørerne.

– Nu har jeg set det så mange år i tv, så jeg glæder mig til at prøve og være med i hallen for et af holdene, forklarer Kruse.

Efter at være kommet til FHK som ungdomsspiller, kunne Kruse torsdag aften se sig selv få sit endelige gennembrud på klubbens førstehold.

– Det er fedt at se, at det arbejde jeg har lavet i årene har båret frugt. Jeg har været her i fire sæsoner nu og er blevet vist tillid. Det er jeg stolt over, slutter Kruse.

Badebroer er under vandet

0

På Østerstrand i Fredericia er badebroerne og cirkelbroen røget ned under vandet som følge af højvande i forbindelse med stormen Pia. Se her videoer og billeder af det.

Beredskabet havde varslet forhøjet vandstand flere steder, og det er nu tilfældet på Østerstrand, hvor vandstanden er så høj, at badebroerne på den bynære strand nu står under vand.

Det er et særpræget syn, og efter de første billeder begyndte at florere på sociale medier, har en del borgere søgt til stranden for at se det med egne øjne.

Mens Østerstrand er gået fri for den meget høje vandstand, er der imidlertid ikke sket noget ved Gammel Havn. Der er en stor strøm, og lidt er der også det. Bølgerne kommer i skrivende stund ikke op på land, som det har været tilfældet ved andre lejligheder.

Energy Cool var grønne pionerer før det blev mainstream

0

I den pulserende by Fredericia finder vi hovedkontoret for Energy Cool, en virksomhed, der ikke bare taler om grønne løsninger – de leverer dem. I denne uge modtog virksomheden Dansk Industris i Trekantområdet “Initiativpris”. Prisen kommer godt 15 år efter, at virksomheden blev stiftet af Henrik Thorsen og Lars Frank, der satte sig for at transformere kølebranchen med banebrydende og energibesparende teknologier.

– Vores vision var klar fra begyndelsen, siger Henrik Thorsen, direktør og medstifter, da vi drikker en kop kaffe inden det formelle tv-interview.

– Vi ønskede at skabe en løsning på et udækket behov inden for effektiv og miljøvenlig køling af server- og teknikrum. I dag, næsten 15 år senere, kan vi stolt sige, at vi er teknologiførende globalt, fortæller han.

Energy Cool er ikke blot en spiller på det lokale marked. Deres innovative tilgang har tiltrukket store internationale virksomheder, inklusive tv- og fiberselskaber samt teleoperatører.

– Vores skalerbare forretningsmodel har gjort det muligt for os at tilpasse os hurtigt og effektivt til kundernes behov, forklarer Thorsen.

Energy Cool har cementeret sin position som en central aktør i den teknologiske infrastruktur, der understøtter vores moderne kommunikationssystemer. Med en vision om bæredygtighed og innovation har de formået at skabe løsninger, der er afgørende for drift af kritiske teknologier. Henrik Thorsen, direktøren for Energy Cool, forklarer deres rolle og strategi således:

– Dette opnår vi ved at levere avancerede kølesystemer, som er essentielle for drift af disse teknologier. Vi er stolte af at have store internationale virksomheder som vores kunder, virksomheder, der er nøgleaktører i at opbygge og vedligeholde den infrastruktur, der understøtter vores daglige kommunikation. Siden virksomhedens begyndelse har Energy Cool været designet med skalerbarhed for øje, lige fra samarbejdet med underleverandører. Vores kundebase, bestående af prominente internationale tv- og fiberselskaber samt teleoperatører, afspejler denne skalerbarhed. Fra dag ét har vi haft en vision om en virksomhed, der kan vokse og tilpasse sig i takt med markedets behov, hvilket har formet alt, hvad vi gør, til at være fleksibelt og skalerbart.

Energy Cool har igennem årene gennemgået en markant transformation, ikke kun i deres teknologiske tilbud, men også i deres fysiske tilstedeværelse og driftsstrategi. Denne udvikling er drevet af et stærkt ønske om at være mere bæredygtige og en respons på de skiftende samfundstendenser, især dem der opstod under covid-pandemien.

– Tidligere opererede vi fra flere forskellige lejemål, men med ønsket om øget bæredygtighed, og inspireret af den fællesskabsånd, der opstod under covid-pandemien, hvor lokal handel blev prioriteret, udviklede vi et nyt koncept. Dette koncept fokuserer på brugen af lokal arbejdskraft, minimerer transporttid for vores produkter og sikrer nærhed til produktionsprocessen. Vi har skabt en model, der let kan implementeres globalt, fortæller Henrik Thorsen og fortsætter:

– Over de sidste 15 år har der været en markant udvikling. Min baggrund i kølebranchen var allerede dengang præget af teknologisk fokus, men i dag har vi positioneret os som en global leder inden for teknologi. Det har været en utrolig rejse at definere nye standarder, især når det bidrager til, at vores kunder opnår betydelige besparelser på strømforbruget og derved reducerer deres CO2-udslip væsentligt.

Energy Cool har altid været i spidsen for den grønne omstilling, længe før det blev en global tendens. Deres tilgang har været båret af en dyb overbevisning om vigtigheden af bæredygtighed i erhvervslivet. Henrik Thorsen, direktøren for Energy Cool, beskriver virksomhedens tidlige engagement i miljøvenlige initiativer og deres vedvarende dedikation til denne sag:

– Grøn før klima blev mode. Det er ikke altid en fordel at være firstmover, men vi har været på forkant med mange ting. Vi har en gennemsyret grøn mission. Det er ikke kun det firmaet gør. Vi har et grønt hjerte. Alt, hvad der er grønt og kan hjælpe med den grønne omstilling, det bibringer vi gerne viden til, fortæller Henrik Thorsen, der også afslører, at det en lidt anden ledelsesfilosofi, der driver ham på godt og ondt.

Under Henrik Thorsens ledelse har Energy Cool ikke blot omfavnet, men også dyrket en kultur af kontinuerlig innovation og fleksibilitet. Dette er særligt vigtigt i en industri, der er i konstant forandring. Thorsen beskriver sin unikke tilgang til ledelse og virksomhedens dynamik:

– Det kræver meget af medarbejderne at have en tosse som mig som chef på et område, hvor verden forandrer sig hurtigt. Gennem 15 år har vi fået skabt en kultur, hvor medarbejderne er skuffet, hvis der ikke kommer en tosset ide på ugebasis. Det er jo en vild strategi på godt og ondt. Vi justerer stort set på ugebasis vores virksomhed på alle mulige parametre. Det er en forandringsverden, man ikke møder mange steder, siger han uddyber:

– Det er kunsten at tilpasse sig verden, imens den forandrer sig. For 15 år siden var det ikke nemt for små innovative virksomheder at komme ind hos store selskaber, men i dag har de selskaber fundet ud af, at kreativitet, innovation og tilpasningsevne er et must, ellers sker tingene ikke hurtigt nok.

Modtagelsen af DIs Initiativspris er for Energy Cool en kilde til stor stolthed og anerkendelse. Henrik Thorsen, direktøren, er taknemmelighed og stolt over denne ære:

– DIs Initiativspris betyder meget for os. Det er betydningsfuldt, at andre anerkender og værdsætter det arbejde, vi gør. Vi er utroligt stolte over denne anerkendelse, siger Thorsen, der også er glad for at drive virksomhed i Fredericia.

– Vi trives fantastisk i Fredericia. Vores centrale placering i Danmark gør det nemt for os at arbejde og dele viden. Fredericia er den perfekte match for os, og støtter os fuldt ud i alt, hvad vi foretager os.

Når det gælder fremtiden, ser Energy Cool store muligheder og udfordringer. Henrik Thorsen, virksomhedens direktør, deler sine tanker om de næste skridt i den grønne omstilling og den rolle, teknologisk innovation, såsom kunstig intelligens (AI), vil spille:

– Vi ser AI revolutionere markedet endnu en gang. Teknologisk set er der ingen barrierer for den grønne omstilling. I fortiden manglede vi de nødvendige teknologier, men det er ikke længere tilfældet. Nu handler det om finansiering. Vi er nu i stand til at implementere disse forandringer. En stor del af processen involverer også at ændre samfundets og individets mentalitet. Det tager tid at ændre et helt samfund. Tænk bare på, hvordan holdningen til elbiler har ændret sig de sidste ti år. I dag sker forandringer hurtigere og hurtigere. Store selskaber oplever ofte større udfordringer med at skabe forandring. Vi har denne tilpasningsevne i vores DNA, men jeg tør ikke spå om fremtiden. Det er tydeligt, at den grønne omstilling skrider hurtigt frem, og jeg er sikker på, at tempoet kun vil øges, slutter Henrik Thorsen.

Politiet har fået mange stormhenvendelser

0
(Foto: Patrick Viborg Andersen / Fredericia AVISEN)

Sydøstjyllands Politi oplyser, at de har modtaget mange henvendelser vedrørende stormen Pia. Det har dog ikke været politimæssige opgaver, og de blev derfor videresendt i systemet.

Stormen Pia har ramt store dele af Danmark og har skabt vejrmæssige udfordringer, hvilket har ført til henvendelser til politiet.

– Det har været stille for os, selvom det har stormet. Vi har modtaget mange henvendelser, men de blev videresendt til andre beredskaber. Det gælder eksempelvis væltede træer, siger politikommissær Susanne Hvid.

Politimæssigt har det været stille trods stormen. Vi har modtaget mange henvendelser, men de er blevet sendt videre til andre beredskaber, eksempelvis med væltede træer.

Her er der særlig risiko for oversvømmelse

0
(Foto: AVISEN)

Efter at have oplevet kraftige vinde fra stormen Pia, står flere områder i Danmark nu over for en ny trussel: risikoen for oversvømmelser.

Stormen Pia, som nåede sit højdepunkt torsdag aften, har efterladt sig betydelige udfordringer. Selvom vinden stadig kan mærkes fredag morgen, er det nu vandet, der udgør den største bekymring.

Særligt udsatte områder inkluderer regionerne omkring Isefjord og Roskilde Fjord på Sjælland samt Odense Å og det nordlige Fyn. I Hyllingeriis, nær Roskilde Fjord, hvor man tidligere har oplevet alvorlige oversvømmelser fra stormflod, følger man prognoserne med spænding. Her vækker minderne om decemberstormen Bodil fra 2013 særlig bekymring.

Fredericia fortjener at komme i superligaen

0

Han har snøret sine fodboldsnørebånd fra han var ganske lille. Storebror Danny og familien elsker fodbold. Det gør han også. På banen brillierede han mere og mere som årene i gik. Han har prøvet det meste i dansk fodbold; Superliga og 1. division, og så følger han stadig sin klub; FC Fredericia tæt.

Tommy Knudsen blev tilbudt den første ungdomskontrakt i FC Fredericias historie, men i ungdomsårene husker han bedst, at han var med til at sikre VB oprykning til Superligaen. Tommy Knudsen er født i 1982. Han har altid boet i fæstningsbyen, født og opvokset indenfor Voldene, gift med Disirée, som han har tre børn mød. Opvokset i byens centrum, men med skolegang på Skjoldborgvejens Skole og en fritid, der bød på sport, venner og en stor portion fodbold.

– Jeg spillede i KFUM, fra jeg var helt lille. Det betød også mange gode lokalopgør i ungdomsårene. Mine skolekammerater spillede for Fredericia fF. Jeg husker tydeligst i 1996, at vi var i samme pulje i Mesterrækken. Vi mødtes i den første kamp på den dag, hvor der var Kemira-udslip. F’erne vandt 1-0 på bane 1. Returkampen vandt KFUM 2-0 efter en lækker kasse af mig, siger Tommy og griner.

På det daværende KFUM-hold var blandt andet Johnny Thomsen, og sammen med andre dygtige spillere var KFUM et stærkt hold dengang.

– Vi var konstant på træningslejr husker jeg, og det var rigtig godt for os socialt, men når vi taler om Johnny, så var han en lille knægt dengang, så hvert andet år, når vi var yngste årgang, spillede han på andetholdet. Jeg spillede på midtbanen sammen ham. Han var arbejdsmanden, og så lavede jeg det kreative.

Så gik turen til Vejle Boldklub, og der fik han også nogle af de største oplevelser i hans fodboldkarrier.

– Skiftet kom i stand et par dage før min fødselsdag i 1998. En træner fra Vejle ringede til min mor, mens jeg ikke var hjemme. Min far hentede mig på en rasteplads i Middelfart, og så fortalte han, at VB havde ringet og jeg skulle kontakte dem, når jeg kom hjem. Vi talte frem og tilbage i nogle timer, og det endte med vi mødtes på banegården i Vejle, hvor vi kørte af sted til et stævne i Lyngby og var der i fem dage. Undervejs spillede vi nogle kampe, og vandt blandt andet 4-1 over B1903 og jeg lagde op til alle målene. Det fik træneren til at kalde mig til samtale og sagde vi skulle finde ud af noget, siger Tommy.

Tommy var splittet omkring tilbuddet. Han havde svært ved at fortælle om det til barndomsklubben KFUM, men med VB bankende på døren på den anden side var det en speciel situation.

– Stig Pedersen (direktør i FC Fredericia red.) kaldte mig ind på kontoret og tilbød mig den første ungdomskontrakt i FC Fredericias historie. Min mor sagde jeg måtte sige fra, hvis det var VB, jeg ville. Jeg endte med at skifte til Vejle, hvor jeg lavede tre mål og otte assists mod gode hold. Vi spillede mod blandt andet Rasmus Würtz og Thomas Augustinussen fra AaB. Vi spillede et flot efterår i 1998, men i foråret 1999 sad jeg på bænken, da vi kom op og spille med årgangen ældre end mig, forklarer Tommy

– Fra 2002-12 levede jeg af fodbold. Vi rykkede op i Superligaen i sidste runde, da vi slog Esbjerg, og det var helt vildt. Med fem kampe tilbage var vi otte point efter andenpladsen, men vi endte med at hente Frem og Køge. På Esbjergs-hold var kendte spillere som Jess Thorup, Michael Hansen og Simon Karkov. Hele stadionet var rødt med Vejle-fans derovre. Jeg startede inde i kampen, kan jeg huske. I maj fik jeg debut, efter jeg havde fået rødt kort i min sidste ynglingekamp og skulle afsone karantæne. Vi vandt kampen mod Esbjerg 4-2 og banen blev invaderet af fans, fortsætter han.

Han husker tiden, som fantastisk, men ville ønske, at han havde nydt det lidt mere. Når man tager skridtet fra ungdomsfodbold til at repræsentere landsholdet og spille i Superligaen, er det en monumental forandring. Man skifter fra lokale baner til at stå ansigt til ansigt med topatleter på nogle af de mest hædrede stadions, hvor hvert skridt og hver dribling bliver observeret af tusindvis.

– Det var stort. Det var stort at spille på ungdomslandsholdene, det var stort at spille Superliga. Det var stort at stå overfor de store spillere på de store stadions. Jeg kan huske en oplevelse på Brøndby Stadion, hvor jeg slet ikke kunne høre, hvad min sidekammerat sagde, så meget larmede deres fans. Det var en speciel oplevelse. Det må være fedt med sådan en opbakning. Det mærker man virkelig på banen.

I 2006 tog Tommys fodboldkarriere en ny drejning på grund af en alvorlig ankelskade.

– Jeg kom ikke tilbage på det niveau, som jeg havde inden skaden. Jeg var røget på Danmarksserieholdet, som jeg var med til at rykke op i 2. division. I februar kontaktede Stig Pedersen mig, og jeg var selv blevet prikket på skulderen om, at VB ikke ville forlænge. I maj tilbød de mig faktisk en ny kontrakt, og Kolding, som havde Johnny Mølby som træner, ville også have mig, men mavefornemmelsen sagde FC Fredericia, hvor jeg ville blive en vigtig del af holdet,” forklarer Tommy og fortsætter:

Stig Pedersen lokkede med det nye stadion og omgivelserne. Det endte med at være et godt match. I Fredericia blev Tommy hurtigt en central skikkelse, ikke kun på holdet, men også i klubbens dna.

– Det fede var, at jeg gik direkte ind på holdet og var en profil fra start. Jeg havde nogle gode sæsoner i klubben, hvor den første nok var den, hvor jeg havde størst personlig succes. Jeg vendte retur til et Fredericia-hold en ny ånd og en ny optimisme omkring klubben. Der skete meget i de år. Det var en ny tid. Nye og flere sponsorer kom til, omgivelserne blev bedre og bedre. Vi var jo også tæt på at rykke op, husker Knudsen og uddyber:

– I alle mine år i klubben spillede vi i den gode ende af 1. division, og i 2010 var vi tæt på at rykke op, da vi missede i sidste øjeblik i Kolding. Vi havde fået at vide kort før kampen, at vores træner Peter Sørensen skiftede til AGF, men det påvirkede os ikke. Vi var klar og ville vinde. Det vil man hver gang som fodboldspiller. Vi havde den samme gode indstilling som i andre kampe. Det glemmer mange nok. Vi vandt også mange andre kampe heldigt i den sæson, det var marginaler, og heldet svigtede os i Kolding. Jeg driller stadig Søren Møller Phillip, som jeg faktisk arbejder sammen med i dag i Sydbank. Han fik jo en frispilning fra mig i feltet, som han skulle have sat ind, men det gjorde han ikke. Sådan er det også at være fodboldspiller. Vi gjorde vores bedste.

En diskusprolaps i 2011 satte en stopper for Tommy Knudsens tid i FC Fredericia. Kontrakten løb ud og blev ikke forlænget.

– Jeg fik også en fiberskade i maven. Den gjorde, at jeg endte med at tage med på Spillerforeningens tur for klubløse spillere. Jeg kom hjem fra turen og blev tilbudt en kontrakt i FC Fyn, der var en fed klub. Jeg var ærgerlig over, at jeg kun fik et halvt år hos dem, men jeg fik en ny diskusprolaps efter en duel med Rasmus Festersen og så besluttede jeg, at det var slut.

I dag følger han FC Fredericia tæt, og han mener også klubben fortjener at komme op.

– Allerede dengang mente jeg, at Fredericia fortjente at komme med i det fine selskab. Alle muligheder var der, og klubben har været tæt på mange gange. Når det er sagt, så gør FC Fredericia det virkelig godt. Klubben har gode spillere, en god spillespil og som jeg ser det; en god træner, som man kan være glade for. Jeg hørte også selv, da jeg spillede, hvorfor vi ikke ville det mere, og det møder jeg stadigvæk, når jeg hører folk tale om fodbold og Fredericia, men der må jeg slå fast: Alle fodboldspillere vil vinde. Det ville vi også og det vil FC Fredericia også nu. Jeg under virkelig byen og holdet kommer i Superligaen, slutter Tommy Knudsen.

FHK møder GOG i pokalsemifinalen 

0

Der er netop trukket lod til pokalturneringens Final4. FHK møder GOG i den første kamp.

FHK vandt 26-22 i kvartfinalen Skanderborg AGF.

Efter Aalborgs sejr mod Skjern blev der trukket lodtrækning live i Jutlandee Bank Arena i Aalborg.

Der stod Niklas Landin for lodtrækningen på live-tv.

Først trak Landin GOG, og siden Bjerringbro-Silkeborg som hjemmehold i de to semifinaler. Dernæst kom FHK op som modstanderen for GOG i semifinalen, og i den anden semifinale mødes dermed BSH og Aalborg.

Ung komet sendte FHK til Final4

0

Unge Jonas Kruse kom ind for FHK, da profilen Kristian Stoklund måtte udgå med en skade. Kruse greb chancen, og endte med at blive en åbenbaring i angrebsspillet, og det endte med at sikre FHK en sejr på 26-22 mod Skanderborg AGF Håndbold i pokalkvartfinalen. Dermed er FHK klar til Final4 for første gang i klubbens historie.

I sidste sæson hentede FHK deres første sæt medaljer i ligaen i 43 år, og nu var det tid til at skrive ny håndboldhistorie. FHK har som målsætning at være en fast bestanddel af Final4, og for at komme den sidste vej krævede det en sejr mod Skanderborg AGF Håndbold i kvartfinalen, der skulle afgøre, om målsætningen lykkes i denne sæson.

Rammerne var sat i thansen Arena med  2.165 tilskuere, der far start lagde et voldsomt tryk på gæsterne. Hovedparten af tilskuerne kunne løfte armene over hovedet efter otte minutter, hvor stillingen var 2-0 til hjemmeholdet, der kunne se et usammenhængende angrebsfejl fra Skanderborg AGF.

På den anden side ramte FHK den heller ikke i skabet i angrebe. Junior Scott var dyr med tre afbrændere i de første ti minutter, og pludselig var gæsterne i front 4-3 efter 16 minutter. Opturen for gæsterne fortsatte, da Salah Boutaf havde store redninger i målet, der var med til at give gæsterne en overraskende føring på 7-10 efter 23 minutter.

Kort tid efter tog kampen en drejning, der fik stor betydning. Ind i FHK-målet kom Thorsten Fries efter, at Sebastian Frandsen havde startet kampen i kassen, men kun have haft to redninger på ti forsøg. Samtidig blev Jonas Kruse sendt på banen, da Kristian Stoklund udgik med en skadet skulder.

Begge indskiftninger blev essentielle. Først kom Kruse i fokus, da han i første aktion trak et direkte rødt kort til gæsternes Jonathan Mollerup, som tacklede ham i hovedet. Efter et video-tjek af dommerne Mads Hansen og Jesper Kirkholm Madsen blev det røde kort fundet frem. En markant svækkelse af gæsterne, der har Mollerup som eneste venstrehåndede højre back.

Kruse spiller normalt på FHK’s 2. divisionshold, men det var ikke til at se. Den unge playmaker skød sig ind i FHK-hjerterne med det ene mål efter det andet .Stillingen var 9-12 med et par minutter tilbage af første halvleg, men det blev der ændret på.

Mål af Jonas Kruse, Kasper Young og Anders Martinusen ændrede på det. Sidstnævnte efter, at Skanderborg AGF havde smidt bolden væk i syv mod seks med ti sekunder tilbage af første halvleg. Martinusen bevarede overblikket, og sendte bolden i tom kasse, hvilket sikrede, at FHK gik til pause med uafgjort 12-12.

I anden halvleg bragede FHK videre, og det var fortsat med Thorsten Fries og Jonas Kruse i spidsen. Fredericianerne bragede videre, og kom foran 16-13, og fra da så de sig ikke tilbage. Ligemeget hvad Skanderborg AGF gjorde kunne de ikke svare igen.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

De havde mere end svært ved at score, og det røde kort til Mollerup endte med at få kampafgørende betydning sammen med Jonas Kruse, der gik på vandet angrebsmæssigt. Netop et mål af Kruse sendte FHK på 20-16 med 12 minutter igen, og det fik Nick Rasmussen til at forlange timeout for tredje gang, men lige lidt hjalp det.

Gæsternes keeper, Salah Boutaf, havde enkelte redninger, der forhindrede FHK i at trække helt fri, men gæsterne kom aldrig tæt på, og derfor endte FHK med at booke billetten til Final4, der afvikles i Jyske Bank Boxen den 17.-18. februar.

FHK endte med at køre en sikker sejr hjem på 26-22, hvor unge Kruse endte med at blive kåret til kampens spiller efter seks mål på syv forsøg, der var med til at skrive et nyt kapitel i Fredericia Håndboldklubs historie.

Metrolog: Færden udenfor kan være farlig

0
original fil: COLOURBOX8098418.JPG

Vindstyrker på over 44 meter per sekund er blevet registreret, hvilket udgør en betydelig fare for dem, der færdes udendørs, ifølge TV 2’s meteorolog Andreas Nyholm.

– Hvis man befinder sig i et område med potentielt løse objekter, som for eksempel juledekorationer eller tagsten, er det yderst risikabelt. I sådanne tilfælde anbefaler jeg stærkt at blive indendørs, udtaler han.

Martin Vendelbo, Brigadechef ved Beredskabsstyrelsen, støtter denne holdning.

– Min foretrukne løsning ville være, at folk undgår at befinde sig i farlige områder. Det frustrerer mig at høre om personer, der ignorerer anbefalinger fra myndighederne, siger han.

Tv-kokken indtager Nicolai Scene når Kolding sætter mad og genbrug på...

0
KOLDING. Hvad ender på tallerkenen om ti år, og hvor meget plast smider en gennemsnitlig kommune egentlig ud? Den slags spørgsmål kommer i centrum,...

Mange mobiltelefoner i hænderne under færdselsindsats: 12 bilister og cyklister blev taget

0
KRIMI. Sydøstjyllands Politi gennemførte torsdag og natten til fredag en færdselsindsats i Kolding, der endte med en stribe sigtelser for blandt andet spirituskørsel, kørsel...

Rema 1000 får afslag i Taulov: Kommunen frygter for Skærbæks nye butik

0
POLITIK. Rema 1000 Udvikling har ønsket at åbne en dagligvarebutik på 1.200 kvadratmeter på hjørnet af Kolding Landevej og Tingvejen i Taulov. Forvaltningen i...

Fire unge mænd dømt for 30 indbrud i Jylland og på Sjælland

0
KRIMI. Fire unge mænd, tre på 22 år og en på 23 år, blev onsdag ved Retten i Kolding kendt skyldige i indbrud af...

Tyveri for 60 kroner blev til en regning på 1.000: Mand taget i SuperBrugsen

0
KRIMI. En 38-årig mand fra Hviderusland blev tirsdag aften pågrebet af en butiksdetektiv i SuperBrugsen på Nørregade i Vamdrup. Sagen kom til politiets kendskab...

Fries holdt Kolding i live

0
KIF Kolding slog HØJ Elite Herrer 33-29 onsdag aften i Sydbank Arena, og dermed skal afgørelsen i kvalifikationsspillet findes i en tredje og sidste...