Sent lørdag aften modtog Sydøstjyllands Politi en anmeldelse om et forsøg på indbrud på Skolebakken i Nr. Bjert.
Ifølge politiets døgnrapport blev hændelsen rapporteret klokken 23.05. De mistænkte var ikke umiddelbart at finde i området, men efter en nøje beskrivelse fra vidner, lykkedes det senere for politiet at anholde tre personer i forbindelse med sagen.
De anholdte omfattede en 29-årig kvinde samt to mænd på henholdsvis 30 og 47 år. Alle tre blev afhørt af politiet i relation til indbrudsforsøget. Efter afhøringen blev de løsladt, og politiet har bekræftet, at der ikke vil finde yderligere fremstillinger sted i sagen.
Hvis du planlægger at krydse Storebæltsbroen med et påhængskøretøj, er det vigtigt at være opmærksom på en midlertidig restriktion. Fra nuværende er det ikke tilladt at køre over broen med påhængskøretøjer, hvis den samlede totalvægt er under 750 kg. Denne restriktion forventes dog at blive ophævet kl. 10.30.
Juleferien nærmer sig, og som traditionen byder, pakker mange deres biler med julegaver og glade børn, indstillet på at besøge familie og venner rundt om i landet. Det er en tid fyldt med forventninger og samvær.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at 2. juledag historisk set er en af årets travleste rejsedage, hvor mange mennesker vender hjem på samme tidspunkt. Dette kan føre til trafikpropper og forlænget rejsetid. Det er klogt at tage ekstra forholdsregler, planlægge din rejse omhyggeligt og være tålmodig på vejene denne dag.
Vejdirektoratet opfordrer alle rejsende til at holde sig opdateret om trafiksituationen, bruge alternative ruter, hvis det er muligt, og tage hensyn til andre bilister for at sikre en sikker og stressfri rejse i denne travle juletid.
Axeltorv i juledagene 1923. Foto: Lokalhistorisk Arki
For hundrede år siden blev juleaften en voldsom mindeværdig jul. I 1923 oplevede danskerne nemlig et af de sjældne år med rigtig hvid jul. Det er noget vi danskere taler om hvert år, meteorologerne spår om chancerne for hvid jul, og alle barnlige sjæle drømmer om hvid jul. Det gjorde man også for hundrede år siden. Faktum er dog, at det er yderst sjældent, at Danmark oplever en ægte hvid jul. Definitionen på hvid jul lyder, at 90 % af Danmark skal være dækket af minimum ½ cm sne den 24. december om eftermiddagen. Siden år 1900 er det kun sket ni gange i Danmark, det vil i gennemsnit sige ca. hvert 13-14. år. I 1923 fik man hvid jul til den helt store guldmedalje.
Flere år inden 1923 var vejret juleaften oftest gråt og kedeligt, set med de barnlige juleøjne. Der var større chancer for blæst og regn end for sne. I dagene op til juleaften 1923 frygtede man for det samme dette år. Den 21. december var der da lidt frost, men ellers kun udsigt til noget søle. Meteorologerne holdt øje med barometrene ved England, Island og Færøerne. Om formiddagen den 24. december slog vejret dog om, og det begyndte at sne. I løbet af et par timer blev det til en bidende frost, og vinden gav en voldsom snefygning. Først på aftenen, den 24. december, gik vejret over i en veritabel snestorm.
Juleaften hos redaktøren af Fredericia Avis, Jacob Christensen, omkring 1907. Foto: Lokalhistorisk Arkiv
Blæsten hvirvlede den fine sne op i store snedriver, som bremsede meget for trafikken både på landet og inde i Fredericia. Værst var det dog for DSB, da skinnerne blev dækket af et tykt lag sne. Derfor blev togtrafikken indstillet for en stor del fra kl. 8 således, at mange strandede forskellige steder på deres tur juleaften. Det samme var gældende for dem, der skulle med en bus juleaften. På Axeltorv ventede flere fredericianere i timevis i snestormen, inden de måtte give op og gå hjem. Den konservative Fredericia Avis skrev i dagene efter, at da snestormen var værst mellem kl. 22-24 var det nærmest livsfarligt at færdes på gaderne, da sneen piskede ind mod kørende og gående, og fuldstændigt blændede dem.
Juletræspynt i avisen Fredericia Social-Demokrat den 24. december 1923.
Snestormen skabte store udfordringer i hele Danmark. Togtrafikken var som nævnt hårdt ramt. Det oplevede passagerne blandt andet på linjen mellem Langaa og Silkeborg, da to aftentog satte sig fast i sneen. De kom først fri efter knap 15 timers venten, hvilket havde været en dybt ubehagelig oplevelse juleaften for de stakkels mennesker, da begge toges varmeforsyning slap op i løbet af natten. I løbet af 1. juledag kunne DSB dog efterhånden genoptage nogenlunde normal kørsel igen.
Julehilsen fra Fredericia, Gothersgade. Foto: Lokalhistorisk Arkiv
Lokalt i Fredericia tog mange mennesker dog rigtig godt imod, at der blev hvid jul. I juledagene kom der efterhånden mere ro på efter juleaftens snestorm. Snekastningen blev iværksat, og fredericianere fandt kaner frem, der blev trukket af heste med bjælder på, som gav et særligt hyggeligt lydbillede til juledagene. Børnene fandt kælkene frem, og særligt skråningerne på Fredericia Vold blev indtaget til leg, mens voldgraven blev brugt til skøjter. Vejret i juledagene blev kolde, da først sneen stoppede. Temperaturen faldt til 10 minusgrader.
Juledagene i 1923 bød på alle mulige vinterlege i sneen. Tegning i Fredericia Avis den 27. december 1923.
Således så juledagene ud i 1923. Her oplevede Danmark en af de meget sjældne år med en rigtig hvid jul. Historien viser, at fortællingen om den ”rigtige” jul omfatter sne juleaften, og det behov blev dækket til fulde for hundrede år siden. Oftest dækker sneen ikke hele Danmark, men det er dog sket flere gange. Den ægte hvide jul, hvor minimum 90 procent af Danmark er dækket af mindst ½ cm sne juleaften, fandt sted i 1915, 1923, 1938, 1956, 1969, 1981, 1995, 2009 og 2010. Disse juleaftener har selvfølgelig skabt en særlig mytisk glæde, men ofte bliver disse aftener også ledsaget af store trafikale udfordringer både før, under og efter juleaften. På den anden side giver det også mulighed for at komme ud i sneen og være aktiv på kælkebakkerne og måske skøjtebanerne. Disse vinterlege har været til stor morskab til alle tider. Uanset hvordan vejret arter sig i 2024 med eller uden hvid jul, så ønskes I alle en rigtig glædelig jul.
Binderup Strand er et af de områder, der indgår i kystsikringsprojektet. Billedet er taget den 4. januar 2017 lige før stormfloden, der oversvømmede området. (Foto: Kolding Kommune )
Det kraftige blæsevejr og de efterfølgende oversvømmelser flere steder i landet op mod jul er blevet erklæret som en stormflod. Det betyder, at borgere i de berørte områder har mulighed for at få erstatning for eventuelle skader på deres bolig.
Naturskaderådet har i dag afgjort, at oversvømmelserne flere steder i landet efter det kraftige blæsevejr den 21.- 23. december har karakter af stormflod. Dermed kan de ramte borgere søge om erstatning fra stormflodsordningen.
– Mange familier er ramt af oversvømmelser som følge af de seneste dages voldsomme vejr. Det er en forfærdelig situation at stå i, i en tid, hvor vi alle bare vil slappe af og hygge med familien. Derfor skal vi hjælpe dem, der er ramt, og som nu står med mange bekymringer og ødelagte boliger. Jeg er glad for, at vi i fællesskab har skabt stormflodsordningen, som dækker, hvis man bor i et stormflodsramt område. Det er desværre ikke længe siden vi stod her sidst, og jeg forventer at forsikringsselskaberne hjælper de ramte kunder hurtigst muligt, herunder med eventuelt behov for genhusning, siger erhvervsminister Morten Bødskov.
Stormflodsordningen er en statslig katastrofeerstatningsordning, der er finansieret kollektivt af alle danskere med en brandforsikringspolice. Ordningen er indført, idet det kan være vanskeligt at forsikre sig mod stormflod på normale markedsvilkår på det private forsikringsmarked. Ordningen er løbende blevet forbedret, så man i dag bl.a. får bedre dækning af de skader, der måtte opstå.
Bor man i et berørt område, som Naturskaderådet har erklæret stormflod for, skal man anmelde sin skade elektronisk via Naturskadebasen.
Herefter vil sagen køre som en almindelig forsikringssag. Bor man uden for de områder, hvor der er udråbt stormflod, er man ikke dækket af stormflodsordningen. I det tilfælde kan man rette henvendelse til sit forsikringsselskab med henblik på dialog.
FAKTA:
Stormflodsskader er i Danmark dækket af stormflodsordningen, der er en statslig katastrofeerstatningsordning.
Stormflod er karakteriseret som oversvømmelser efter ekstrem høj vandstand. Der skal være tale om en 20-års-hændelse for det enkelte område, før stormflodsordningen finder anvendelse.
Det er Naturskaderådet som afgør om og hvor i landet, der er tale om stormflod. Det sker på baggrund af udtalelser fra Kystdirektoratet og DMI. Naturskaderådet er uafhængigt og hører under Erhvervsministeriet.
Stormen Pia blæser ind over Danmark, vindmøllerne snurrer og energipriserne presses i bund. Hvis bare man kunne have denne billige energi i kontakterne på en forudsigelig og stabil måde året rundt. Ideelt set burde vi selvfølgelig have opført noget atomkraft, som leverer sin energi på en stabil måde hele tiden. Så kunne vi langt om længe få en grøn og klimavenlig energikilde i Danmark, og dermed få vores klimaaftryk for energisektoren ned på niveau med det moderne Europa, som vi sammenligner os med.
Eksempelvis er Frankrigs klimaaftryk for deres energisektor kun ca. 20% af Danmarks, selvom det blæser med stormstyrke i Danmark. Det skyldes, at Frankrig bruger atomkraft. Jeg tvivler på, vi nogensinde får atomkraft i Danmark (selvom jeg håber), men som alternativ bliver vi så nødt til at opføre nok vind- og solenergi til at opveje dette, så vi ikke sviner vores luft med kulpartikler, og så vi langt om længe kan nedbringe vores klimaaftryk. Det går desværre temmelig sløjt med det, og en stor del af problemet ligger i regeringens håndtering af udbuddet af arealer, som virksomheder kan opføre havvindmøller på.
For tiden har mediet Zetland m.fl. afdækket hvordan regeringens ringe håndtering af den såkaldte “åben-dør-ordning”, som skulle give virksomheder mulighed for at tage initiativ til at opføre vindmølleparker efter et først-til-mølle-princip, har ført til, at visse store virksomheder går overvejer, om det overhovedet kan lade sig gøre eller betale sig for dem at opføre havvindmøller på dansk territorium i det hele taget. Nu er ordningen så lukket, og hvad gør man så?
Et bud vil jo være, hvis man på en eller anden måde kan få sat gang i projekter, hvor man køber grunde og opfører møller og solceller på dem, men også her går det helt galt, og man kan således læse i Altinget, at det via lækkede oplysninger er kommet frem, at regeringen vil give lov til at opføre projekterne inden for hele syv forskellige beskyttelseslinjer, der omfatter både beskyttede søer, skove, kirker, fredede naturområder med mere. Det vil sige, at regeringen vil tage noget af vores allermest dyrebare jord, altså de ganske få arealer hvor der er plads til natur og biodiversitet og plastre dem til med solceller. Det er håbløst dårlig planlægning, og problemet er jo ikke at der mangler plads andre steder.
Hvis regeringen ikke vil tage opgaven mere seriøst, så kan man da i det mindste håbe, at de vil være mere ærlige omkring det i det nye år, så vælgerne ved, hvad de får.
Energikrise, høje energipriser og ny tarifering af transporten i elnettet har fået private forbrugere i Trekantområdet til at ændre elvaner. Især parcelhusejere har flyttet en del af deres forbrug væk fra ”kogespidsen” og i stedet til de billigere timer om natten. Det viser et udtræk fra TREFORs nye dataportal om elnettet i Trekantområdet.
Især opladning af elbiler har fået parcelhusejere i Trekantområdet til at ændre vaner, så de bruger mere el som natten end tidligere.
– Vores data viser, at især parcelhusejerne i Trekantområdet har ændret vaner det seneste år. Elforbruget omkring spisetid er faldet med cirka 5-6 procent, og en del af forbruget er i stedet flyttet til nattetimerne, hvor der ses en stigning på op mod 18 procent. Det er formentlig vaskemaskinen, opvaskemaskinen og ikke mindst ladeboksen til elbilen, som mange har lært at tænde om natten, og det er vigtig viden, fordi vi hele tiden arbejder på at udbygge og styrke elnettet efter kundernes behov, siger Per Sørensen, elforsyningsdirektør i TREFOR El-net.
Parcelhusene er den største kundetype i TREFOR El-nets forsyningsområdet, og de bruger knap en tredjedel af strømforbruget i Trekantområdet. Derfor er det ikke uvæsentligt, når parcelhusejerne flytter deres forbrug, som det nu viser sig, at de gør.
I starten af 2023 indførte TREFOR El-net differentierede nettariffer, der er dyrest i den såkaldte ”kogespids” mellem klokken 17 og 21. Det skulle netop skabe incitament til at flytte en del af elforbruget til andre tider på døgnet, hvor der er ledig kapacitet i elnettet.
– Vi ser allerede nu en lille ”ladespids” om natten, hvor elforbruget er steget i forhold til året før. Der er ingen tvivl om, at det især skyldes opladning af elbiler. Det bliver spændende at følge, om ”ladespidsen” i fremtiden overstiger ”kogespidsen”, og hvordan vi så indretter elnettet og tariffer til det nye forbrugsmønster, siger Per Sørensen.
Data for alle
Tallene stammer fra TREFORs nye portal, hvor data om elnettet ligger frit tilgængeligt for alle, der har lyst til at kigge nærmere på elforbruget i Trekantområdet. Her kan man blandt andet trække data ud fra kundetyper, geografi, årstid og adfærd.
Portalen er skabt i samarbejde med Center Danmark i Fredericia, som arbejder med innovation og frisættelse af data i forsyningssektoren. Formålet er at skabe rum for digitaliserede og datadrevne løsninger, der gavner den grønne omstilling.
– Med TREFORs frigivne data får aktører et bedre grundlag til at udvikle nye fleksible og intelligente løsninger til både private og erhvervslivet. Det er der i høj grad brug for, i takt med at den grønne omstilling også stiller større krav til elektrificering, siger Søren Skov Bording, direktør i Center Danmark.
Alle kan kigge med i dataportalen på www.trefor.dk/elnet/data/ Det gælder, uanset om du skal bruge et datagrundlag til at udvikle en ny spændende idé, vil vide noget om forbrugsmønstre og trends, eller måske er nysgerrig på kapaciteten på nettet i dit lokalområde.
– Går man med tanker om at købe en elbil og få installeret en ladeboks derhjemme, så kan man med fordel bruge datakort til at tjekke, om der er kapacitet i elnettet, hvor man bor, siger Per Sørensen.
Elinstallatører har pligt til at informere TREFOR El-net, når de installerer nye ladebokse og varmepumper, så netselskabet har mulighed for at tilpasse kapaciteten i det enkelte område.
Det er planen, at TREFOR El-net øst, der driver elnettet på Bornholm, skal været en del af portalen, så snart data er tilgængelig. Lige som det er planen er frigive data fra andre af TREFORs forsyningsområder.
Middelfart Boldklub lejer den 22-årige midtbanespiller Mads Hansen og den 24-årige angriber Mikkel Hyllegaard i Sønderjyske for de kommende 6 måneder. Spillerne tiltræder i Middelfart d. 1. januar og har første træning med truppen d. 8. januar.
Mads Hansen er en arbejdsom og løbestærk midtbanespiller, som samtidig er i besiddelse af en god teknik. Mads kæmpede for et par år siden med en drilsk skade, men har alligevel spillet 22 kampe for den sønderjyske klub. Mikkel Hyllegaard fik sit gennembrud i OB, hvor han var fra 2019 til 2021. Her blev det til 39 superligakampe for OB, inden turen gik til Sønderjyske. Her er det indtil videre blevet til 25 kampe.
– Mads Hansen og Mikkel Hyllegaard har været to ønskespillere for os frem mod forårets vigtige og spændende kampe i 2. division. Mads med hans store arbejdsradius og fine teknik, og Mikkel som har en voldsom x-faktor med hans ekstreme fart. Begge er spillere vi har fulgt de seneste år, og begge er spillere som passer perfekt ind i spillertruppen og i den måde vi gerne vil spille på. Med Mads og Mikkel styrker vi helt klart konkurrencen i spillertruppen og vi ser frem til at de skal være med til at forstærke os i forårets mange vigtige kampe, siger Middelarts sportschef Søren Godskesen om tilføjelsen af de to nye spillere.
– Jeg har fået et godt indtryk af Middelfart i de sidste par uger, og har egentlig ikke været i tvivl om at et skifte til Middelfart var et godt næste step for mig. Jeg træder godt nok et skridt ned i forhold til NordicBet Ligaen i Sønderjyske, men jeg håber at komme til at spille en større rolle i Middelfart. Jeg glæder mig til at komme i gang og til at hilse på mine nye holdkammerater til januar, udtaler Mads Hansen.
– Det sidste halve år har det være småt med spilletid for mig i Sønderjyske. Jeg har været helt fit, og har gjort mit ypperste for at vise mig frem. Derfor er jeg glad for at få chancen i Middelfart i de kommende 6 måneder, hvor jeg forhåbentlig kan være med til at gøre en forskel i foråret og få sparket karrieren igen igang, fortæller Mikkel Hyllegaard.
Daniel Tyge Thybøl fra Fredericia er ny landstræner i dart. Det kunne Dansk Dart Union for nylig offentliggøre på deres hjemmeside.
27-årige Thybøl bliver dermed den yngste herrelandstræner i Dansk Dart Unions historie og overtager posten fra sjællænderen Søren Byø, der har siddet på posten siden 2013.
– Jeg er enormt stolt over at tiltræde posten som dansk herrelandstræner. Jeg tror på, at dansk dart har et stort potentiale, som jeg kan bidrage til at forløse, udtaler fredericianeren.
– Jeg vil vente med at præsentere mine planer for landsholdet, til vi går ind i det nye år, men mine ambitioner er blandt andet, at de positive historier om dansk elitedart skal være langt bedre til at nå ud til dagspressen og de sociale medier, tilføjer han.
Landstrænerposten i Dansk Dart Union er et ulønnet arbejde. Til dagligt arbejder den nye landstræner i stedet som folkeskolelærer på Kirstinebjergskolen i Fredericia.
I dartregi har Daniel Tyge Thybøl to gange repræsenteret det danske ungdomslandshold, og er herudover uddannet darttræner i Junior Darts Corporation. I skrivende stund er han dermed den eneste dansker, der har en træneruddannelse, der er anerkendt af det professionelle dartforbund Professional Darts Corporation.
Det danske herrelandshold i dart skal til maj deltage ved de nordiske mesterskaber i Island, inden turen går til EM i Slovakiet til september. I 2025 deltager dartlandsholdet så ved VM i Sydkorea.
Regionsrådet har valgt at bevilge knap 20 mio. kr. fra uddannelsespuljen til 13 uddannelsesprojekter – heraf går 6,3 mio. kr. til fire projekter, der skal forbedre unges tyskkompetencer.
Manglen på danskere med kompetencer inden for andre fremmedsprog end engelsk bliver mere og mere tydelig. Erhvervslivet efterspørger arbejdskraft med sprog som tillæg til andre kompetencer, mens antallet af elever på ungdomsuddannelserne med de efterspurgte kompetencer falder, og der er udsigt til mangel på kvalificerede lærere både i grundskolen og på ungdomsuddannelserne i de kommende år.
Derfor indkaldte Region Syddanmark tidligere på året projektansøgninger til uddannelsespuljen, der kan være med til at fremme unges kompetencer inden for tysk.
Det har resulteret i, at fire projekter med fokus på tyskkompetencer modtager i alt 6,3 mio. kr. i medfinansiering fra uddannelsespuljen.
Den røde tråd Et af disse projekter er ”Godt på vej med tysk”, som er et samarbejde mellem otte sønderjyske uddannelsesinstitutioner.
Projektet har til formål at skabe en rød tråd, der binder de forskellige uddannelser sammen i forhold til faget tysk og sikrer nogle gode overgange fra folkeskole til ungdomsuddannelse samt fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse og erhvervslivet. Den røde tråd skal bl.a. skabes gennem netværksmøder mellem lærere fra grundskolerne og ungdomsuddannelserne samt kommunale tyskvejledere.
Derudover vil projektet gennemføre brobygningsaktiviteter mellem grundskoler og ungdomsuddannelser, som fx elev til elev-undervisning og rollemodeller, samt mellem ungdomsuddannelser og videregående uddannelser i tæt samarbejde med SDU og Europa-Universität Flensburg. Projektet vil desuden afholde autentiske sprogmøder, hvor eleverne kommer ud og oplever sproget i forskellige sammenhænge.
Endelig ønsker projektets deltagere at etablere et formaliseret samarbejde med SDU og UC Syd. Samarbejdet vil bl.a. omhandle brobyggende aktiviteter for elever på ungdomsuddannelserne, tilbud til lærerstuderende om praktikophold på en ungdomsuddannelse eller grundskole i de deltagende kommuner samt tilbud til universitetsstuderende om ”praktikdage” hos ungdomsuddannelserne – fx ”En dag som tysklærer i gymnasiet”.
Tyskkundskaber under pres Formand for Udvalget for Regional Udvikling Michael Nielsen (K) siger:
– Tysk er det mest udbredte 2. fremmedsprog hos danskerne. Desværre er tyskkundskaberne under pres, da antallet af studenter med tysk på A-niveau er faldende, mens studenter med tysk på B-niveau stiger. Og vi ser det samme mønster i Region Syddanmark. Når erhvervslivet samtidig skriger på arbejdskraft med tyskkompetencer, er det helt naturligt, at vi bidrager til, at flere unge udvikler disse kompetencer.
Jublen ville ingen ende tage torsdag aften. FHK kvalificerede sig til pokalturneringens Final4, da de i kvartfinalen vandt 26-22 på hjemmebane mod Skanderborg AGF Håndbold. Klubbens træner, Gudmundur Gudmundsson, kalder det et eventyr.
Sidst FHK var med i det absolut fineste selskab i pokalturneringen var tilbage i 1981/82-sæsonen. Dengang vandt Fredericia KFUM pokalturneringen efter en finalesejr mod Helsingør i Helsingørhallen den 24. april.
I dag er formatet et andet for pokalturneringen, der afvikles som et Final4-stævne med semifinale og finale i samme weekend, og i samme arena til et stort stævne med deltagelse af de sidste fire hold i pokalturneringen. Dem er FHK nu iblandt efter i flere år at have været tæt på at komme med i det fine selskab. Muligheden glippede for to år siden, da holdet ikke kunne stå for presset og tabte kvartfinalen med 34-28 på hjemmebane til Mors-Thy Håndbold.
Torsdag kunne ligne en kamp af samme karakter. I hvert fald var FHK i store vanskeligheder i løbet af første halvleg, hvor holdet flere gange var bagud med tre mål og spillede med stor fejlmargin angrebsmæssigt. Samtidig havde FHK ikke styr på defensiven i de sidste 20 minutter af første halvleg. Via en slutspurt endte FHK dog med at få udlignet til 12-12, og i anden halvleg var der ingen tvivl: FHK var det bedste hold på dagen og vandt med 26-22.
– De lavede ti mål i de sidste 15 minutter af første halvleg. Forsvaret i anden halvleg var verdensklasse. I hele kampen havde du kun 30 skud, tror jeg. Det er meget få skud. Det var en fanatisk kamp, der ikke var nem, men vi har kæmpet med sygdom. Jeg kunne se det på spillerne: de var ikke på toppen. Det var svært at komme igennem. Stoklund blev skadet undervejs, og kræfterne begyndte at slippe op, men vi kom igennem det. Det var en utrolig svær kamp at sætte Jonas Kruse ind i; han gjorde det meget godt. Kruse spillede fantastisk og styrede spillet virkelig godt og tog ansvar. Han har trænet med længe, kender vores system, og har trænet godt længe, og nu fik han chancen, siger Gudmundur Gudmundsson.
Netop skaden, som Gudmundsson omtaler, endte med at få stor indflydelse på kampen. Stoklund udgik, og ind kom 21-årige Jonas Kruse, der brændte banen fuldstændig af med seks mål på syv forsøg. I virkeligheden lignede det et held i uheld, at det skete.
– Det er sådan, at Stoklund har spillet godt i syv mod seks. Det kan man ikke tage fra ham. Han er vigtig for os, også med straffe, og så bliver han skadet, og det kan ske. Det var derfor fantastisk, at Kruse kom ind, konstaterer Gudmundsson.
I sin trænerkarriere har Gudmundsson prøvet meget, men at se en spiller brænde banen af på den måde, som det er tilfældet for Kruse, i den første kamp, hvor han reelt set får chancen, er ikke noget man ser ofte.
– Jeg har gjort det før, men det er ikke tit det sker. Han tør og tager ansvar, og han har trænet godt som playmaker for os i flere måneder. Han har vist til træning, hvad han kan, og har et godt skud, siger Gudmundsson.
Den islandske træner blev hentet til FHK op til sidste sæson. I den første sæson hentede han den første DM-medalje til Fredericia i 43 år, og i denne sæson er det lykkedes ham at få holdet med i Final4 for første gang, og for første gang siden 1982 spiller holdet med om pokaltitlen.
– Det er et eventyr. Det startede for alvor i sidste sæson, og vi har gjort noget her som Fredericia ikke har opnået før. Vi er meget stolte og glade for den præstation. Det er stort for fansene og klubben. Vi har spillet 14 kampe, vundet 12, spillet en uafgjort og tabt en, men tager du hele året 2023 med, har vi gjort det utrolig godt. Vi viser håndbold-Danmark, hvad vi kan, fortæller Gudmundur Gudmundsson.
Kan I vinde Final4?
– Vi går efter at vinde den første kamp, og lykkes det, er alt muligt, men vi tager et skridt ad gangen. I sportens verden er alt muligt, men inden vi skal til Final4, har vi også nogle ligakampe at se til, slutter han.
I semifinalen til Final4 møder FHK GOG. Den kamp blev der trukket lod til efter torsdagens semifinale mellem Aalborg og Skjern, der blev spillet efter FHK’s kamp.
KRIMI. Sydøstjyllands Politi gennemførte torsdag og natten til fredag en færdselsindsats i Kolding, der endte med en stribe sigtelser for blandt andet spirituskørsel, kørsel...
POLITIK. Rema 1000 Udvikling har ønsket at åbne en dagligvarebutik på 1.200 kvadratmeter på hjørnet af Kolding Landevej og Tingvejen i Taulov. Forvaltningen i...
KRIMI. En 38-årig mand fra Hviderusland blev tirsdag aften pågrebet af en butiksdetektiv i SuperBrugsen på Nørregade i Vamdrup. Sagen kom til politiets kendskab...
KIF Kolding slog HØJ Elite Herrer 33-29 onsdag aften i Sydbank Arena, og dermed skal afgørelsen i kvalifikationsspillet findes i en tredje og sidste...
