I løbet af natten mellem lørdag og søndag blev en personbil udsat for tyveri på Skamlingvejen i Kolding.
Hændelsen fandt sted på parkeringspladsen ved lystbådehavnen. Gerningsmanden eller -mændene knuste en rude på en Peugeot og stjal en taske, der indeholdt en computer samt andre personlige ejendele.
Tyveriet skete i tidsrummet fra lørdag klokken 21:30 til søndag morgen klokken 07:30.
Skolepatruljerne har en lang tradition for at gøre skolevejen tryggere, og i år har ordningen 75-års jubilæum i Danmark. Det markeres i uge 5, ‘Den Sureste Uge.’
Vintrene var koldere, sneen var meterhøj og halmen i træskoene var nedarvet i familien, og så var der i øvrigt en kilometerlang gåtur i skole. Sådan gik det ifølge overleveringen tilsyneladende til, da farfar var dreng.
Men selvom tiderne heldigvis er blevet bedre, vinterstøvlerne er blevet varmere, og snelaget er reduceret fra meter til centimeter, er der stadig grund til at fejre skolepatruljerne. De står nemlig ved skolerne og hjælper de yngste børn over vejen – også når der er sne, frost og mørkt.
Siden 1949, hvor den første danske skolepatrulje så dagens lys, er der kommet mange flere skolepatruljer til, og det skal markeres. Derfor bliver skolepatruljerne hyldet af Rådet for Sikker Trafik, LB Forsikring, 77 af landets kommuner og landets politikredse, hvor der mange steder er fest, hornmusik og søde sager til skolepatruljerne.
Så mange har stået skolepatrulje
Når næsten alle danskere bakker op om skolepatruljernes arbejde, hænger det muligvis sammen med den brede folkelige forankring, som skolepatruljen nyder godt af.
Overordnet set er det nemlig over hver fjerde, som har stået skolepatrulje, da de gik i skole. Det viser en undersøgelse blandt 18-75-årige danskere fra Rådet for Sikker Trafik og LB Forsikring, som er foretaget af Wilke.
De yngre generationer lader til at være mindst lige så engagerede i det frivillige arbejde, som man var for år tilbage. Det er nemlig 42 procent af de adspurgte 18-30-årige, som har stået skolepatrulje, mens det for de 46-60-årige er 22 procent.
Om “Den Sureste Uge” og 75-års jubilæet
“Den Sureste Uge” er en årlig kampagne i uge 5 med formålet at anerkende landets skolepatruljer for deres vigtige arbejde. Netop uge 5 er kendt for at være en af de mørkeste, vådeste og koldeste – og dermed sureste – uger at stå skolepatrulje, og derfor skal skolepatruljerne have et ekstra skulderklap som tak for indsatsen.
I januar 1949 blev den første danske skolepatrulje oprettet på den nuværende Lergravsparkens Skole på Amager i København, og det bliver fejret i forbindelse med ‘Den Sureste Uge’, som efterhånden også er blevet en tradition.
Rådet for Sikker Trafik og LB Forsikring står bag kampagnen ‘Den Sureste Uge’, som inviterer alle kommuner, politikredse og skoler med skolepatruljer til at fejre skolepatruljerne i netop deres lokalområde.
Det er typisk eleverne i 6. klasse der står skolepatrulje, og det er Rådet for Sikker Trafik og LB Forsikring sammen med skolerne, der klæder eleverne på til opgaven. Eleverne i skolepatruljerne møder frivilligt på skolen hver morgen før alle andre elever, så patruljen står klar til at hjælpe alle sikkert og trygt gennem den ofte travle morgentrafik, når skolebørnene møder i skole. Og eleverne er vilde med det: flere end 9 ud af 10 af skolepatruljeeleverne siger i Rådet for Sikker Trafiks Skolepatruljeundersøgelse 2023, at de er glade for at være med i en skolepatrulje.
Undersøgelsen, som der refereres til i denne pressemeddelelse, er udarbejdet af Wilke for Rådet for Sikker Trafik og LB Forsikring. Undersøgelsen er foretaget blandt 1.018 repræsentativt udvalgte danskere i alderen 18-75 år.
Deltagerne i undersøgelsen blev blandt andet spurgt om følgende:
Har du selv stået skolepatrulje, da du gik i grundskole (0.-10. klasse)? (n:1.013)
Andelen som svarede ja til, at de stod skolepatrulje i grundskolen
18-30 år: 42 procent
31-45 år: 30 procent
46-60 år: 22 procent
61-75 år: 21 procent
Den 62-årige Claus Lützhøft blev i maj 2020 varetægtsfængslet i fem måneder med mistanke om millionfusk. Retssagen endte med en frifindelse, men Claus Lützhøft kæmper på fjerde år stadig med at få erstatning ifølge DR. SF’s retsordfører Karina Lorentzen vil have kulegravet området og ændret reglerne om erstatning.
– Det kan ikke passe, at når man frifindes, at man så skal stå selv med regningen og den økonomiske bet efter en varetægsfængsling. Når staten fejler og fængsler uberettiget, må den også tage slæbet med at rydde op, siger hun.
– Jeg vil have strammet reglerne for erstatning og nedbragt de lange varetægtsfængslinger. Når 1 ud af 10 ender med at blive frikendt eller slet ikke tiltalt, så er det et problem for den enkelte, som jo kan miste firma, hus, job og kone i mellemtiden. Hele området bør kulegraves for alle de uhensigtsmæssigheder, der er, bl.a. at nogle forholdes erstatning.
Karina Lorentzen har stillet et forslag om kunne varetægtsfængsle med fodlænke i Folketinget og som afgøres inden længe:
– Når langsom sagsbehandling er skyld i, at varetægtsfængslingerne trækker ud, er vi forpligtede til at mindske ulemperne, da folk teknisk set er uskyldige indtil de bliver dømt. Jeg synes, vi skal lave en forsøgsordning og se, om vi ikke kunne bruge fodlænkerne til varetægtsfængsling i eget hjem i flere tilfælde, så folk ikke mister firma og job, når sagen eventuelt falder.
Der var lagt op til et brag af en finale, da EM i håndbold skulle afgøres i Tyskland i søndag aften. Over 20.000 tilskuere fik sig en stor oplevelse, da verdensstjernerne kæmpede om guldet.
Danmark kom til turneringen med tre VM-titler, og har som franskmændene vist klasse i hele turneringen. Frankrig slog Sverige i semifinalen efter forlænget spilletid, og der skulle også forlænget spilletid til i dag for at finde en vinder.
Kampen var jævnbyrdig helt fra begyndelsen, men Frankrig havde overtaget i de første minutter. Efterfølgende indtraf en periode med tekniske fejl og mange brændte danske chancer. Emil Nielsen, Danmarks målmand, spillede en afgørende rolle med sin præstation, som holdt Danmark inde i kampen, og ved pausen var stillingen 14-14. Emil Nielsen blev senere kåret til kampens spiller.
I anden halvleg kom Danmark stærkt fra start, anført af en strålende Emil Nielsen. Også Mathias Gidsel og Simon Pytlick gjorde sig bemærket, men den danske offensiv havde generelle udfordringer, og Danmark formåede ikke at skabe et afgørende forspring. I stedet kom Frankrig tilbage i kampen med flot spil.
Med kun fem minutter tilbage var stillingen 24-24, hvilket førte til nogle utroligt intense minutter. Mikkel Hansen, Niklas Landin og Mathias Gidsel gjorde alle en stor indsats for Danmark, men Frankrig matchede dem og tvang kampen ud i forlænget spilletid ved stillingen 27-27. Nerverne sad uden på tøjet, både på banen og udenfor, hvor også Dronning Mary havde fundet vej til Køln, hvor finalen blev spillet.
De to hold fulgtes ad i den forlængede spilletid. Efter den første halvdel stod det 29-29, men i de sidste minutter var det Frankrig, der trak det længste strå og sikrede sig EM-titlen.
Nikolaj Jacobsens tropper blev besejret af Frankrig. Frankrig viste større kølighed og kynisme i de afgørende øjeblikke, hvilket til sidst gav dem en sejr på 33-31 efter 70 intense minutter.
Tidligere på dagen vandt Sverige over Tyskland i bronzekampen, hvilket sikrede dem en plads ved sommerens OL i Paris.
Ludovic Fabregas fra Frankrig scorede 8 mål, mens Danmarks Mikkel Hansen var topscorer med 9 mål. Frankrig modtog 4 udvisninger, og Danmark 3.
Mikkel Hansens 9 mål gjorde ham samtidig til den mest scorende spiller nogensinde i EM-turneringen.
Seks nationer er repræsenteret på Herrenes EHF EURO 2024 All-star Hold, hvor Tyskland og Danmark begge har to spillere blandt turneringens bedste otte.
Kun to spillere på All-star Holdet var en del af udvælgelsen ved et tidligere EM. Danske Mathias Gidsel modtager for anden gang i træk prisen som bedste højre back i turneringen, mens den tyske målmand Andreas Wolff var på All-star-holdet ved EHF EURO 2016 i Polen, da hans hold vandt deres sidste større titel.
Den franske stregspiller Ludovic Fabregas var en del af All-star Holdet ved de sidste to IHF Herre Verdensmesterskaber, men det er hans første All-star-udnævnelse ved et EM. Det samme gælder for Sveriges Hampus Wanne, som blev valgt som bedste venstre fløj ved verdensmesterskabet i 2021, men aldrig tidligere har været en del af et EHF EURO All-star Hold.
Martim Costa, turneringens topscorer før finalen med 54 mål, gør sin første optræden på All-star-holdet ved sit første EHF EURO turnering for Portugal. En anden spiller, som ikke er en del af finalen, er også på All-star Holdet: den østrigske højre fløj Robert Weber.
Holdet blev besluttet baseret på over 20.000 fanstemmer på Home of Handball appen og input fra EHF eksperter.
Turneringens MVP og topscorer vil blive annonceret efter finalen søndag den 28. januar.
Målmand: Andreas Wolff, Tyskland
Venstre fløj: Hampus Wanne, Sverige
Venstre back: Martim Costa, Portugal
Midterback: Juri Knorr, Tyskland
Højre back: Mathias Gidsel, Danmark
Højre fløj: Robert Weber, Østrig
Stregspiller: Ludovic Fabregas, Frankrig
Forsvarsspiller: Magnus Saugstrup, Danmark
I går afholdt Nye Borgerliges hovedbestyrelse et møde for at diskutere partiets fremtid. Efter en grundig overvejelse har hovedbestyrelsen enstemmigt besluttet ikke at opløse partiet, som tidligere foreslået af den daværende formand Pernille Vermund.
I løbet af de seneste uger har der været betydelig offentlig spekulation omkring partiets fremtid. I stedet for en opløsning, fandt man på mødet ud af, at der nu vil blive indkaldt til et ekstraordinært årsmøde, hvor partiets medlemskreds vil få mulighed for at deltage aktivt i debatten om partiets fremtidige retning. Mødet forventes at finde sted i løbet af andet kvartal af dette år.
Den forestående afstemning på det ekstraordinære årsmøde vil kræve to tredjedele af de stemmeberettigede for at formalisere en opløsning, hvis det bliver aktuelt.
Lørdag aften klokken 22.02 modtog Sydøstjyllands Politi en henvendelse om et indbrud i en villa i Rapshaven i Kolding.
Vagtchef John Skjødt fra Sydøstjyllands Politi fortæller at der indtil videre ikke er rapporteret om stjålne genstande fra ejendommen. Politiet undersøger stadig sagen nærmere.
Et par vendte søndag nat klokken 02.41 hjem til deres bolig i Grydhøj i Bramdrupdam, og opdagede her, at en rude var smadret, og at der havde været indbrud.
Ifølge vagtchef John Skjødt fra Sydøstjyllands Politi er der endnu ikke konstateret noget stjålet fra ejendommen. Vagtchefen kunne også fortælle, at politiet er i gang med en gerningsstedundersøgelse nu.
Jeg vil vove påstanden at alle bilister har prøvet at holde for rødt, uden at kunne se nogen grund til det. Der
kommer ikke nogen biler fra sidevejen, der er heller ikke fodgængere eller cyklister men der er rødt!
Er du klar over at langt de fleste lyskryds er udstyret med sensor, så dette langt hen af vejen kunne undgås?
Det er en hån mod borgernes tid og miljøet, samt en massiv økonomisk byrde, at Koldings byråd ikke har
optimeret de omkring 60 lyssignaler i byen.
Ifølge rapporten “Bedre Trafiksignaler” koster ineffektive lyssignaler samfundet 4 millioner kroner per lyskryds, hvoraf over 600.000 kroner er direkte udledning af ekstra brændstof. Rapporten er fra 2012 og alligevel er der ikke sket noget.
Det er skandaløst og fuldstændig uacceptabelt, at byrådet endnu ikke har optimeret disse lyssignaler. Når
man ser på de fordele, som en effektivisering af trafiksignalering kan medføre, lige fra forbedret trafikflow til
nedbringelse af Co2 udledning.
Det er helt afgørende med korrekt indstillede signaler for trafikken I Kolding. For vi står allerede over for
udfordringer med infrastrukturen, så dette ikke kun et spørgsmål om effektivitet, men også om livskvalitet.
Det er på tide, at byrådet tager ansvar og benytter moderne og intelligente trafiksystemer, der kan reducere
ventetider og trafikpropper, og bidrage til et sundere miljø.
Den fornødne teknologi sidder allerede i de fleste lyssignaler – man har blot fravalgt en professionel tilgang.
Det er uforståeligt og dybt frustrerende, at byrådet ikke har grebet disse muligheder for at gøre livet bedre
for Koldings borgere. Vi insisterer på, at der tages handling nu – for vores fremtid og for at bringe Kolding i
front med hensyn til bæredygtig og effektiv byplanlægning med ægte visioner
Vil du noget andet med Kolding? Det vil vi i Liberal Alliance.
Carsten Andersen
Formand og kandidat til byrådet
Liberal Alliance Kolding
Brændkjærgade 76
6000 Kolding
Turene med bussen bliver dyr, dyr, dyr, kunne man synge for sig selv i januar. Priserne for den offentlige trafik stiger over hele landet, og i Sydjylland er stigningen på over 10 procent. Det er efterhånden billigere at betale for både benzin og parkering, end det er at tage bussen. Det er ikke holdbart i længden.
Busselskaberne siger, at det er blevet dyrere at drive den offentlige trafik. Det er jeg som sådan ikke uenig i. Men tror nogen på, at højere priser får flere ind i bussen? Jeg tror ikke man behøver en kandidat i økonomi for at regne ud, at det her skubber folk ud af bussen og ind i bilen.
Den kollektive trafik er enormt vigtig. Ikke bare for den grønne omstilling, men også for alle de familier, hvis børn skal med bus i skole. Det er den offentlige trafik, der sørger for, at vi alle sammen kan komme til lægen, til biblioteket, eller bare til den nærmeste netto. Vores busser er kernevelfærd. Skulle vi ikke hellere prioritere vores busser over skattelettelser til de rigeste?
Jeg er med på, der er koldt på økonomigangen hos busselskaberne, men prisstigningerne er som at tisse i bukserne for at holde varmen. Det kan godt være, at dyrere billetter lukker et hul i kassen nu, men det hul bliver kun større. Og det er et hul, regeringen kunne lukke, hvis de ville.
