Mistænkt for brandbombe mod beboere

0

Tre personer er tirsdag formiddag anholdt i forbindelse med eksplosionsbranden i opgangen Korsløkkeparken 25 i Odense natten til søndag den 1. februar. De anholdte er en 18-årig mand, en 17-årig dreng og en 16-årig dreng, alle fra Odense Kommune. Anholdelserne skete under en målrettet politiaktion med ransagninger på flere adresser i både Odense og Kolding Kommune, med assistance fra Sydøstjyllands Politi.

Fyns Politi mistænker den 17-årige og den 18-årige for at have udført selve handlingen. De er begge sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 192a ved den 1. februar klokken cirka 2.26 at have transporteret og været i besiddelse af en brandbombe samt for overtrædelse af paragraf 183 ved at have forvoldt en sprængning i opgangen, mens 25 beboere opholdt sig i ejendommen.

Den 16-åriges præcise rolle i sagen skal klarlægges yderligere, og det er endnu ikke afgjort, om han skal fremstilles.

»Vi har gennemført en målrettet indsats i dag på baggrund af den efterforskning, der har pågået siden eksplosionsbranden fandt sted. Det er en alvorlig sag, og vi har arbejdet koncentreret og målrettet for at få sagen belyst og på at udfinde de ansvarlige,« siger vicepolitiinspektør Jesper Weimar Pedersen fra Fyns Politi.

Ved aktionen er der gjort fund, som indgår i den videre efterforskning. Politiet kan af hensyn til efterforskningen ikke oplyse nærmere om fundenes karakter.

»Vi er klar over, at der er beboere i Korsløkkeparken, som har været utrygge siden hændelsen den 1. februar, og vi håber, at anholdelserne i dag sender et klart signal om, at vi tager det her meget alvorligt,« siger Jesper Weimar Pedersen.

Fyns Politi vil arbejde videre med at identificere og pågribe flere personer, som kan have været involveret i planlægningen og udførelsen af eksplosionsbranden.

De to ældste anholdte forventes fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Odense onsdag den 11. marts klokken 9.30. Anklagemyndigheden vil begære lukkede døre.

Det oplyser Fyns Politi tirsdag den 10. marts.

Fredericia rejser til Schaffhausen med alt på spil

0

Tirsdag aften kl. 18.45 spiller Fredericia Håndboldklub sin sidste kamp i Main Round i EHF European League. Modstanderen er schweiziske Kadetten Schaffhausen på udebane i BBC Arena. En sejr sender FHK videre til Play-offs. Et tab betyder exit.

Der er gået tre uger siden de to hold sidst mødte hinanden. Den gang var det i Fredericia, og det var Kadetten, der tog de to point med hjem til Schweiz. Et mål fra islandske Óðinn Ríkharðsson fik i den grad mærke på, og den islandske fløjspiller er fortsat det navn, FHK skal have mest styr på tirsdag aften.

Nu mødes de igen. Men denne gang i Schaffhausen.

For FHK er indsatsen enkel: vindes der tirsdag aften, er pladsen i Play-offs sikret. Tabes der, er den europæiske sæson slut. Tre Main Round-kampe har givet fire point, en udekampssejr i Kroatien afgjort i kampens absolutte sidste sekund af William Moberg, et hjemmetab mod samme Nexe og nu altså den her.

Mads Thymann er ikke i tvivl om, hvad der venter.

»Det er jo svært at vide helt, hvad man skal forvente, men det er en svær udebane i Europa mod et hold, der er meget erfarne i at spille netop det her. Så jeg tænker der kommer smæk på, og det bliver tæt til sidst, og så håber jeg bare, at vi kan hive den hjem,« siger backen.

Thymann peger på Ríkharðsson som det primære opmærksomhedspunkt.

»Vi skal først og fremmest have styr på deres venstre back. Jeg kan ikke huske, hvor mange mål han var involveret i i den første kamp, men han er i hvert fald en af dem, som vi skal være opmærksomme på,« siger han og tilføjer: »Det er et hold, der har prøvet det her før. Generelt er de et stærkt, erfarent hold, som vi skal kæmpe hårdt imod.«

Schweizerne stiller med næsten komplet trup, kun anfører Luka Maros er tvivlsom. Kadettens træner Hrvoje Horvat advarer fra sin side om FHK’s udestyrke og peger på tilbageløbet og kontrollen i angrebsspillet som nøglen til at stoppe de danske gæster.

Der er god grund til advarslen. FHK er ubesejret på udebane i hele denne europacup-sæson. Sejre i Hannover, Kroatien og Slovakiet, uafgjort i Sverige, og holdet vandt senest hjemme mod Sønderjyske Herrehåndbold i weekenden. Fredericia finder tilsyneladende sin bedste håndbold, når det spiller befriet på fremmed gulv.

Thymann beskriver selv, hvad der skal til.

»Vi skal have noget tempo ind i kampen, så vi kan spille på de dyder, vi er gode på. Vi skal være solide og have en god fightervilje, så vi kan få sejren,« siger han.

Kampen spilles kl. 18.45 dansk tid. AVISEN følger kampen live.

Socialdemokratiet vil fratage kriminelle udlændinge førtidspension

0

Fra asylbremse til frakendelse af førtidspension – Socialdemokratiet vil stramme skruen markant på udlændingeområdet.

Socialdemokratiet er tirsdag kommet med et nyt og omfattende udlændingeudspil med 18 punkter. Udspillet spænder bredt – fra en forstærket indsats mod fremtidige asylstrømme til Europa til frakendelse af førtidspension ved overtrædelse af straffeloven.

Statsminister Mette Frederiksen lægger ikke skjul på, hvor højt hun prioriterer området.

»Det er et politikområde, der vækker mange følelser. For mange af os er det noget af det vigtigste overhovedet. Hvis ikke der er styr på, hvor mange mennesker udefra, der kommer hertil, er der meget andet, der er ligegyldigt,« siger hun ifølge TV 2.

Socialdemokratiets udlændingeordfører Frederik Vad sætter særligt fokus på punktet om førtidspension og kriminelle udlændinge.

»Der er masser af førtidspensionister derude, som har fået en førtidspension, fordi de ikke kan arbejde. Men vi har jo eksempler på folk, som påstår, at de er for syge til at arbejde, men åbenbart ikke for syge til at begå kriminalitet hvert eneste år,« siger han ifølge TV 2.

Udspillets 18 punkter dækker blandt andet over forberedelse af den danske asylbremse, oprettelse af et udrejsecenter i tredjeland, en ny model for udvisningssager og en udvidelse af advarselsordningen fra 2017 med tilbagevirkende kraft. Derudover vil Socialdemokratiet indføre sprogkrav til udlændinge, lukke landbrugspraktikantordningen og styrke samarbejdet med udvalgte EU-lande om arbejdskraft.

På det indenrigspolitiske plan vil partiet også karantæne fra sundhedsvæsnet ved vold mod ansatte og arbejde for, at Danmark ikke udvikler sig til et etnisk klassesamfund.

37-årig fremstilles i grundlovsforhør efter frihedsberøvelse af spædbarn

0

Mandag aften blev et syv måneder gammelt barn taget fra sin barnevogn i Haderslev. I dag fremstilles den sigtede i grundlovsforhør.

En 37-årig mand fremstilles senere i dag i grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg, sigtet for at have frihedsberøvet et syv måneder gammelt barn mandag aften i Haderslev. Tidspunktet meldes ud senere.

Hændelsen skete omkring klokken 18, da en barnevogn med barnet blev taget fra Jomfrustien i Haderslev. Politiet indledte straks en eftersøgning, og flere vidner havde set en mand gå med barnevognen i retning mod Inderdammen. Efter kort tid fandt politiet barnevognen tom i Storegade.

Omkring klokken 19.30 – godt halvanden time efter frihedsberøvelsen – blev barnet fundet på et værelse på Hotel Norden i Haderslev, hvor den 37-årige mand blev anholdt og sigtet.

Politiet fortsætter efterforskningen og opfordrer borgere med videoovervågning fra området til at kontakte politiet på telefon 114. Der søges optagelser fra mandag mellem klokken 16 og 19.20 i området omkring Storegade, Gåskærgade, Haderslev Dampark, Smedegade og Teaterstien.

Politiet vil desuden være til stede i Storegade med en mobil politistation i dag mellem klokken 14 og 17, og der vil være fodpatruljer i byens centrum.

Personer berørt af hændelsen kan kontakte Offerrådgivningen på telefon 116 006 for gratis og anonym rådgivning.

Stort værktøjstyveri: 40-50 gasflasker stjålet

0

Der blev mandag klokken 6.56 begået indbrud i en ejendom på Virkelystvej i Harte ved Kolding. En bagdør var opbrudt.

Fra stedet blev der stjålet betydelige mængder værktøj og udstyr, heriblandt fire svejseapparater, en elkædesav, to topnøglesæt, en værktøjstaske med værktøj, klinger til en sav, fem lommelygter, fem pandelamper, to kompressorer og 40-50 gasflasker á 11 kilo.

Det oplyser Arno Rindal Petersen fra Sydøstjyllands Politi tirsdag morgen.

Mette Frederiksen varsler nyt udlændingeudspil

0

Statsminister Mette Frederiksen følger med bekymring udviklingen i Mellemøsten og de stigende oliepriser. Det skriver hun i et Facebook-opslag, hvor hun samtidig varsler, at Socialdemokratiet fremlægger et nyt udlændingeudspil.

Frederiksen peger på, at Iran er et af de lande i verden, der huser flest flygtninge, og at en yderligere eskalering af konflikten i regionen kan føre til nye flygtningestrømme mod Europa.

»Vi skal for alt i verden undgå en situation som den i 2015, hvor Europa og Danmark ikke var ordentligt forberedt. Og stadig den dag i dag betaler prisen for, at der kom alt for mange udlændinge hertil på for kort tid,« skriver hun.

Det kommende udspil fra Socialdemokratiet vil blandt andet handle om at sikre, at flere kriminelle udlændinge kan udvises, oplyser Frederiksen.

Statsministeren understreger samtidig, at partiet i syv år har ført en stram udlændingepolitik – både under en ren socialdemokratisk regering og nu med SVM-regeringen – og at politikken er funderet i et bredt flertal både i befolkningen og i Folketinget.

På det økonomiske område skriver Frederiksen, at regeringen er klar til at afbøde konsekvenserne af de stigende oliepriser, ligesom den tidligere har gjort det med varmechecken under energikrisen i 2022 og fødevarechecken, der blev vedtaget inden valgudskrivelsen.

To mænd fra Kolding fremstilles i sag om omfattende narkohandel

0

KRIMI. To mænd fra Kolding fremstilles tirsdag morgen i grundlovsforhør ved Retten i Kolding, hvor de er sigtet for omfattende handel med narkotika.

Der er tale om en 30-årig og en 36-årig mand. Ifølge Sydøstjyllands Politi har begge tilknytning til rockergrupperingen Comanches MC.

De to mænd er i forvejen i politiets varetægt i forbindelse med andre lovovertrædelser.

Grundlovsforhøret er berammet til tirsdag klokken 9, og anklagemyndigheden vil anmode om dørlukning.

Oplysningerne stammer fra en myndighedsmeddelelse fra Sydøstjyllands Politi mandag eftermiddag.

Vi har skabt et A- og B-hold i sundhed, som vi skal have fjernet

0

Danmark er et af verdens rigeste lande. Alligevel har vi accepteret, at adgangen til tandlæge i vidt omfang afhænger af pengepung. Det betyder en voksende ulighed i danskernes tandsundhed. Det er en sundhedsudfordring, som vi ikke længere kan ignorere.

Ifølge Tandlægeforeningen vokser den sociale ulighed i tandsundheden, og vi har i praksis fået et A- og B-hold. Lavindkomstgrupper og kortuddannede går sjældnere til tandlæge, og undersøgelser blandt 3F’s medlemmer viser, at næsten hver tredje har undladt at gå til tandlæge af økonomiske årsager. Det betyder flere ubehandlede huller, flere smerter, dårligere livskvalitet og ikke mindst en bekymring om regningen næste gang man skal til tandlægen.[1]

Men det stopper ikke her. Ny forskning fra Københavns Universitet viser, at børn, der har dårlige tænder, oftere får hjerte- og kredsløbssygdomme, når de bliver voksne. Her er risikoen meget højere end hos børn med sunde tænder. Forskerne mener, at betændelse i munden, for eksempel hvis man har tandkødsbetændelse i lang tid, kan påvirke kroppen og være med til at gøre en syg senere i livet.[2]

Vi skal holde op med at tænke tænderne, som sin egen selvstændige del af kroppens sundhed. Tænderne ikke kun til at kunne tygge sin mad eller have et pænt smil. Munden er en del af resten af kroppen, hvor det har alvorlige konsekvenser hvis man går med betændelse i munden i lang tid. Det påvirker resten af ens krop. Derfor er det vigtigt at passe sine tænder – ikke kun for tænderne skyld, men for helbredet generelt. Og det skal vores velfærd dække.

At tændernes sundhed hænger uløseligt sammen kroppens ve og vel bliver understøttet af international forskning, der viser, at god tandplejeadfærd og regelmæssige tandlægebesøg er forbundet med lavere risiko for alvorlige hjerte-kar-sygdomme. Personer, der får forebyggende tandrensning mindst én gang årligt, havde i undersøgelsen 14 procent lavere risiko for alvorlig hjerte-kar-sygdom. To daglige tandbørstninger var forbundet med 9 procent lavere risiko. Tænder er altså ikke bare kosmetik.[3] Det er folkesundhed og et sted, hvor uligheden i vores samfund er størst.

Når vi accepterer høj brugerbetaling på tandpleje, accepterer vi, at forebyggelse bliver et spørgsmål om privatøkonomi. Det er en kortsigtet prioritering. For ubehandlede tandproblemer udvikler sig. De bliver dyrere at behandle, både for den enkelte og for sundhedsvæsenet. Og når dårlig tandsundhed hænger sammen med alvorlige sygdomme senere i livet, er det ikke blot et individuelt problem, men et problem vi skal løse i samfundet.

Vi har i Danmark truffet en grundlæggende beslutning om, at sundhed skal være en del af vores fælles velfærd. Derfor betaler vi ikke ved kassen på sygehuset og derfor har vi gratis lægehjælp. Har man en brækket fod kan vi få den fikset gratis, men hvis du knækker tanden skal du betale. Den fordeling giver ikke mening.

Det kalder på en ændring i vores velfærdsmodel.

For når vi ved, at tandsundhed hænger sammen med social ulighed, og hvis vi ved, at den hænger sammen med risikoen for alvorlige sygdomme, så er det politisk ansvar at reagere.

Det handler ikke om at gøre alt gratis fra den ene dag til den anden. Men det handler om at tage et klart valg. For er det rimeligt, at tandpleje fortsat skal være et område med massiv egenbetaling eller skal vi gøre det til en del af det offentlige sundhedsvæsen?

En model kunne være gradvist at reducere brugerbetalingen på de forebyggende behandlinger. En anden kunne være at målrette fuld dækning til lavindkomstgrupper og kronisk syge. Fælles for løsningerne er, at de anerkender tandsundhed som en del af den samlede sundhed.

For konsekvenserne er i dag tydelige. Dem med færrest ressourcer har dårligere tænder. De går sjældnere til tandlæge. Og de har større risiko for alvorlig sygdom senere i livet.

Det er ikke kun et spørgsmål om smerter og tyggefunktion. Det handler om at man ikke skal gå og være bekymret næste gang man skal til tandlægen. Det giver lighed i vores sundhed.

Jeg mener, at vi skal være et samfund, hvor sundhed ikke skal afhænge af ens konto, og hvor vi bliver bedre til at forebygge. Derfor vil jeg arbejde for at rette op på de områder, hvor uligheden er vokset.

Tænderne er en del af kroppen. Det burde vores sundhedspolitik også afspejle.


[1] https://www.tandlaegeforeningen.dk/til-pressen/nyheder-og-pressemeddelelser/nyheder/2021/den-sociale-ulighed-i-taenderne-vokser/

[2] https://nyheder.ku.dk/alle_nyheder/2026/02/boern-med-daarlig-tandsundhed-har-oftere-hjerte-kar-sygdomme-som-voksne/

[3] https://www.tandlaegebladet.dk/nyheder/2019/tb8/ny-viden-god-tandplejeadfaerd-mindsker-risikoen-for-alvorlige-hjerte-kar-sygdomme/

Koldings viceborgmester valgt til landsledelsen i Dannebrogs-Samfundet

0

Koldings viceborgmester Søren Rasmussen er blevet valgt til landsledelsen i Dannebrogs-Samfundet. Det skete ved samfundets årlige repræsentantskabsmøde, som blev holdt i Idrættens Hus i Brøndby.

Landsledelsen består af syv personer og ledes af landsformand Kim Andersen, der tidligere har været folketingsmedlem og dansk generalkonsul i Flensborg.

Søren Rasmussen ser frem til arbejdet i den nationale organisation.

»Jeg er meget glad for den tillid der er vist mig og glæder mig særdeles meget til arbejdet, for vores nationale symbol Dannebrog. I en ufredelig og urolig tid med trusler udefra, er det vigtigt at vi fastholder og fremhæver Dannebrog, som det samlende symbol i Danmark, for vore fælles værdier og fredelig demokratiske samfund.«

Dannebrogs-Samfundet blev stiftet den 13. september 1908. Med udgangspunkt i den danske kulturtradition arbejder organisationen for at udbrede kendskabet til Dannebrog og dets anvendelse som nationalt symbol for dansk kultur, fællesskab og identitet.

Det sker blandt andet ved at uddele dannebrogsfaner og flag til foreninger og organisationer, markere Valdemarsdag den 15. juni med flagarrangementer samt rådgive om brugen af Dannebrog. Samfundet fungerer også som rådgiver for offentlige myndigheder i flagspørgsmål og i sager om kulturminder, hvor Dannebrog indgår.

Fredericia er blandt landets hurtigste til at godkende en byggetilladelse

0

Vil du bygge hus i Fredericia Kommune, behøver du ikke vente længe. I gennemsnit tager det kun 13 dage at få godkendt en byggetilladelse – og det placerer Fredericia blandt de absolut hurtigste kommuner i hele landet.

Det viser nye tal fra DI Byggeri, der hvert år opgør ventetiderne på byggetilladelser i alle landets 98 kommuner. Tallene måler den reelle sagsbehandlingstid fra det tidspunkt, hvor kommunen har modtaget alle nødvendige oplysninger i sagen.

Fredericia har ikke bare klaret sig godt i år. Fra 2024 til 2025 er ventetiden faldet markant fra 22 dage til 13 dage, hvilket svarer til en forbedring på næsten halvdelen. Det er en udvikling, som DI Byggeri fremhæver som en af de mest positive i regionen.

»Vi oplever generelt en god udvikling i kommuner som Fredericia, Aabenraa, Vejen og Haderslev, hvor ventetiderne er blandt de laveste i landet. Det betyder, at byggeprocessen kan komme hurtigere i gang, hvilket er til glæde for både erhvervsliv og private bygherrer,« siger Michael Mathiesen, bestyrelsesleder for DI Byggeri Sydjylland.

Kolding og Vejle ligger begge på et fornuftigt niveau, men ikke i samme liga som Fredericia. I Kolding tager det i gennemsnit 25 dage at få behandlet en byggetilladelse mod 20 dage året før. I Vejle er ventetiden steget fra 30 dage til 34 dage. Begge kommuner er altså gået i den forkerte retning, men holder sig stadig under landsgennemsnittet på 56 dage.

Sydjylland er samlet set den landsdel i Danmark, der er hurtigst til at behandle byggesager med en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på blot 26 dage. Til sammenligning tager det på Fyn i gennemsnit 70 dage, og i Sjælland og Lolland-Falster er situationen endnu mere udfordrende.

Fanø skiller sig dog markant ud i det ellers velsmurte sydjyske billede. Her skal man i gennemsnit vente 102 dage på en byggetilladelse – en fordobling fra 56 dage i 2024. Det er den største stigning i regionen og placerer Fanø i en anden kategori end de øvrige sydjyske kommuner.

»Det er tydeligt, at der er store forskelle på ventetiderne i Sydjylland, hvor Fanø skiller sig markant ud i forhold til de øvrige kommuner. Det understreger, at der er potentiale for forbedringer, så ventetiden også på Fanø kan bringes ned på niveau med nabokommunerne,« siger Michael Mathiesen.

Det nationale billede er todelt. For tredje år i træk er den gennemsnitlige ventetid på en byggetilladelse faldet på landsplan, så det i 2025 i gennemsnit tager 56 dage at få behandlet en byggesag. Men faldet dækker over en skæv udvikling: I 60 af landets 98 kommuner er ventetiden faktisk steget fra 2024 til 2025. Det nationale fald skyldes primært drastiske forbedringer i ganske få kommuner – særligt Slagelse, der reducerede sin sagsbehandlingstid med 245 dage på et enkelt år, og Bornholm, der faldt med 108 dage.

Ser man på de absolutte yderpunkter på landsplan, tager det blot to dage at få en byggetilladelse i Vallensbæk Kommune, mens man i Frederikssund Kommune skal vente 200 dage. Der er med andre ord mere end et halvt års forskel på den hurtigste og den langsomste kommune i Danmark.

Fyn er den landsdel, der har haft den mest bekymrende udvikling. Her er den gennemsnitlige ventetid steget fra 59 dage i 2024 til 70 dage i 2025. Middelfart Kommune er gået fra 62 til 92 dage, og Odense Kommune fra 63 til 89 dage. I den positive ende finder man Nordfyns Kommune, der har reduceret sin ventetid fra 126 til 37 dage, og Ærø, der er faldet fra 65 til 31 dage.

Tallene viser også, at det primært er boligbyggeriet, der trækker i den rigtige retning. Antallet af byggesager om enfamiliehuse og etagebyggeri med boliger er steget, og sagsbehandlingstiderne i disse kategorier er faldet. Det tolkes som et tegn på, at boligbyggeriet er ved at komme sig efter en periode med høje renter og byggeomkostninger. Modsat er ventetiden på byggetilladelser til erhvervsbyggeri steget – for industri- og lagerbygninger fra 58 til 61 dage og for erhvervsetagebyggeri fra 65 til 67 dage.

DI Byggeris analyse peger på, at antallet af sager ikke i sig selv forklarer, hvorfor nogle kommuner er langsomme. Der er ingen tydelig sammenhæng mellem sagsmængde og sagsbehandlingstid, hvilket ifølge organisationen tyder på, at de langsomste kommuner har et reelt forbedringspotentiale.

For Fredericia er budskabet i år klart: Kommunen leverer en af landets hurtigste og mest erhvenligsvenlige byggesagsbehandlinger. Det er en konkurrencefordel, når virksomheder og private skal beslutte, hvor de vil bygge.

Kilde: DI Byggeri, marts 2026. Tal er opgjort af Kommunernes Landsforening og beregnet af DI.

Dansk VM-håb hænger i en tynd tråd på Lillebælt

0
SPORT. Klokken nærmede sig halv otte onsdag aften, før de sidste både gled ind mod Middelfart Marina. Næsten ti timer havde de unge sejlere...

Sidste skoledag samlede glade unge ved Koldinghus

0
LOKALT. Mandag blev sidste skoledag fejret ved Koldinghus i Kolding, og det forløb ganske fredeligt. Ifølge Sydøstjyllands Politi var dagen præget af en masse...

Butiksdetektiv stoppede ung pige i Kolding Storcenter

0
KRIMI. En 14-årig pige blev mandag taget i at stjæle en top i butikken Kings & Queens i Kolding Storcenter. Episoden fandt sted klokken...

Mand på elløbehjul forsøgte at undslippe politiet i Kolding: Fundet med stoffer og totenslæger

0
KRIMI. En 32-årig mand er blevet sigtet i flere forhold, efter at han søndag aften forsøgte at undslippe politiet på et elløbehjul i Kolding....

17-årig sigtet for at køre bil efter klokken 20 i Kolding

0
KRIMI. En 17-årig blev søndag standset af politiet på Haderslevvej i Kolding, fordi han førte en bil efter klokken 20. Det er han blevet...

Spritbilist standset i nattetimerne

0
KRIMI. Klokken 04.20 natten til søndag fik en 36-årig mand fra Kolding sin køretur brat afbrudt, da Sydøstjyllands Politi standsede hans køretøj på Sydbanegade...