En 18-årig mand er fløjet med lægehelikopter til Rigshospitalet i København efter en ulykke på Kolding Banegård.
En 18-årig mand er i kritisk tilstand efter han lørdag morgen fik strøm igennem sig på Kolding Banegård.
– Vi fik en anmeldelse om, at en 18-årig mand var kravlet op på et tog, der holder på Kolding Banegård. Her har manden fået strøm igennem sig. Anmeldelsen fik vi klokken 04.15, siger vagtchef Morten Jessen fra Sydøstjyllands Politi og tilføjer:
– Hans tilstand er kritisk, mere kan vi ikke sige pt.
Torsdag aften blev der afholdt erhvervsfest i Teatersalen på Hotel Comwell i Kolding, hvor en stor del af kommunens erhvervsliv var samlet til det årlige AWARD ’23 arrangeret af Business Kolding.
Det store tilbagevendende show hvor virksomhederne i Kolding, hædrer hinanden og fejrer det forgangne år havde i år mere end 400 mennekser fra mere end 150 lokale virksomheder på deltagerlisten.
Som traditionen foreskriver, skulle der kåres fire virksomheder i kategorierne Årets virksomhed, Årets iværksætter, Årets Initiativpris og Verdensmålsprisen. Her præsenterer vi en oversigt over alle vinderne og de nominerede virksomheder i hver kategori. Fælles for virksomhederne, er at de alle har Kolding i hjertet.
Bordene var smukt dækket, hvidvinen nøjsomt lagt på køl, stemningen var boblende lige som de mousrende velkomstdrinks, serveret i lange krystalfløjter. Det var ikke til at tage fejl, torsdag aften var ganske speciel for mange Koldinggensiske virksomheder og deres ansatte.
Tre finalister var på forhånd blevet nomineret af en jury, baseret på de mange indstillinger, som medlemmerne af Business Kolding havde indsendt. Stemmesedler var blevet sendt ud til medlemmerne af foreningen tidligere på måneden, så alle der havde lyst kunne stemme på deres favoritter.
I aftes, den 23. februar, blev de prestigefyldte priser uddelt, ved hjælp af en live sms-afstemning, der altså supplerede juryens og medlemmernes allerede afgivne stemmer. Intet var givet på forhånd og ved de nominerede borde, kunne man uden videre fornemme en vis nervøsitet.
Her præsenterer vi en oversigt over alle vinderne og de nominerede virksomheder i hver kategori.
Nominerede til Årets Iværksætter 2022:
Den Hvide Hest, er en restaurant beliggende i Søndergade og drives af Mikael Madsen, med fokus på at bruge de mange fremragende danske råvarer, som findes i deres lokalområde. De henter grøntsager fra den smukke danske natur, som omgiver Kolding og sikrer, at retterne er tilberedt med de friskeste ingredienser.
Forkælelse by Dorthe Kildal, skabt af Dorthe Kildal, åbnede en butik under corona-pandemien, hvor kunder kan købe eksklusive forkælelseskasser indeholdende kaffe, sæbe, håndklæder og andre lækkerier.
Zerius, arbejder på at opbygge stærke relationer mellem mennesker og virksomheder gennem rekruttering, ledelse og strategisk kommunikation.
Vinder: Den Hvide Hest
Mikael Madsen indtager scene for Den Hvide Hest, til lyden af Coldplays – Adventure of a lifetime, mens resten af bordet fægter med hjemmelavede hvide hestehoveder til stor begejstring for resten af salen.
– Jeg er mere overrasket over at blive nomineret faktisk, fordi vi går jo bare og knokler rundt, når man så lige pludselig bliver ringet op og får at vide at man er nomineret. Man går helt i stå og så tænker man bare, fedt! Nu skal det hele bare være endnu sjovere og der skal sættes nogen ting i gang, fortæller Mikael Madsen fra scenen.
Forstummende toner i pausen
I pausen spiller Elze Barbro Kuypers, der er kendt under kunstnernavnet Barbro, de kan siges at være næsten opvokset på musikskolen i Kolding og er derfor en oplagt booking til eventet. Salen er helt stille, da stolen bliver rykket tilbage, væk fra mikrofonstativet og de førster toner slås an på guitaren. Musikken er ærlig, stemmen ren og sagte, det føles lidt som at blive hvisket en hemmelighed. Barbro tager på turné til efteråret, samtidig med at deres debutalbum kommer på gaden. De fire sange sluttes med klapsalver fra salen, som stille vågner igen.
Efter den smukke optræden fra centerscenen, fulgte hovedretten for de deltagende, bestående af kalvesteg, pommes anna og rodfrugtecreme. Det gav de mange tilmeldte endnu en chance for at netværke med andre virksomheder og skåle med deres samarbejdspartnere.
Nominerede til Årets Initiativ 2022:
Godset Ujnfor, et udendørs område beliggende ved Godset mellem banen og havnen. Området er indrettet med gamle containere, scene, bar og brugte møbler, så det kan rumme udendørs koncerter og arrangementer.
Jazz i Trekanten, har til formål at udvikle jazzmusikken gennem samarbejde mellem publikum, musikere og arrangører.
Multifoods, en socialøkonomisk virksomhed, som hjælper udenlandske kvinder på kanten af arbejdsmarkedet i job.
Vinder: Multifoods
Flere af medarbejderne dansede sig vej mod scenen i stor jubel og til glade toner fra Dua Lipa – Don’t start now.
– Mabruk, det betyder tillykke på arabisk, vi er meget glade og det betyder virkelig meget for os. Der er rigtig mange søde medarbejdere, som ikke kunne være her, men har siddet derhjemme og heppet på os. Nu kan vi fortælle dem at vi vandt, griner den ene af pigerne.
Nominerede til Verdensmålsprisen 2022:
Birkemose Golf Club, hvor bæredygtighed er en del af klubbens DNA og har været det i mange år med fokus på blandt andet affaldssortering. De anvender også overskudsvarme fra den nærliggende kyllingefarm, og så har de taget socialt ansvar ved at hjælpe over 50 borgere på kanten af arbejdsmarkedet videre i job.
BSB Group, er en af de førende leverandører inden for metalkonstruktioner til industri og vindmøllebranchen. De har investeret i grøn strøm siden 2018 og bidrager til 10 ud af 17 verdensmål.
Sunset Boulevard, tog det første store skridt mod grøn omstilling tilbage i 2019 ved at indføre træbestik og genanvendelige kopper.
Vinder: Birkemose Golf Club
Birkemose Golf Club indtager scenen, med hænderne hævet over hovedet og stor smil hele vejen rundt.
– Det betyder faktisk helt vildt meget for der er mange blandet ind i det og ikke mindst, nogle fantastiske kollegaer og alle vores samarbejdspartnere, de mange frivillige vi har, der hver eneste der kæmper med vores projekter. Vi er slet ikke færdige endnu, der kommer meget mere. Vi tænker ikke så meget over det mere, det er bare en del af vores daglige hverdag, sagde Claus Valter, der er clubmanager hos Birkemose, da han og flere kolleger modtog prisen på scenen.
Inden aftenens store vinder skulle findes, var det tid til dessert og kaffe. Comwell’s personale havde igennem aftenen kort en knivskarp service tager antallet af deltagere tager i betragtning. Sidste serverring bød på en mousse af skovbær, anrettet med friske bær og vaniljecreme.
Nominerede til Årets Virksomhed 2022:
Autocentralen En familiedrevet virksomhed beliggende i Kolding, som blev grundlagt i 1976 og startede med at sælge brugte biler. Senere i 1980’erne begyndte de også at sælge nye biler. I dag er Autocentralen en af de største bilkoncerner i Syd- og Sønderjylland med syv bilhuse i de største byer i regionen. De er den største forhandler af Seat, Cupra, Skoda og Volkswagen i landsdelen og sælger også Citroën, Honda, Hyundai og Nissan, mens de tilbyder autoriseret service på Audi og Opel. Årligt sælger de 12.000 biler og i 2022 overtog de flexleasingselskabet Granturismo Cars. Autocentralen har 400 ansatte, hvoraf 140 arbejder i de to Kolding-bilhuse på Dieselvej og Egtved Allé.
Automize Blev etableret i 2015 med det formål at levere højt specialiserede IT-konsulenter til både private og offentlige virksomheder. Deres primære fokus er at optimere processer og automatisere kundernes IT-infrastruktur for at sikre en effektiv drift, og de opnår dette ved hjælp af Cloud-løsninger. Automize forudsagde, at Cloud-løsninger ville blive den fremtidige trend, og de ønskede at skabe en IT-virksomhed, der kunne levere traditionelle IT-løsninger uden at eje et datacenter. 1. november 2022 investerede Norlys i Automize, hvilket fordoblede medarbejderantallet, de runder snart 90 ansatte.
DM Greenkeeping Har oplevet en voldsom vækst på 300 procent. Indtil for halvandet år siden var virksomheden en hobbyvirksomhed for stifterne, Danny Skytte og Michael Jepsen, som også havde fuldtidsjobs ved siden af. I 2020 tiltrådte de første franchisetagere, og i dag er der otte i hele landet, hvilket førte til 170 ansatte i højsæsonen sidste år. Det forventes, at antallet vil stige til 300 i år. I deres første sæson for otte år siden servicerede DM Greenkeeping omkring 50 græsplæner, mens tallet sidste år steg til 28.000. Ca. 60 procent af kunderne har allerede genbestilt service til den kommende sommer, og DM Greenkeeping forventer at servicere 50.000 græsplæner i år. På trods af den travle periode har virksomheden opnået en Trustpilot-score på 4,6 baseret på 1300 anmeldelser.
Vinder: DM Greenkeeping
Danny Skytte, Michael Jepsen og Vicki Skytte går på scene efter at have delt highfives og kram ud til deres medarbejdere og franchisetagere som de sad til bords med. Glæden var ikke til at tage fejl af.
– Det er fuldstændig vanvittige, vi stod her for præcis et år siden og var sponsor for verdensmålsprisen og var lidt smånervøse, vi skulle faktisk i fjernsynet den aften og så her et år senere har vi fået 20.000 kunder og 8 franchisetagere som vi kan takke for det. Vi har en masse personale, vi også skal takke for det, for vi har slet ikke kunne hænge sammen de sidste 7-8 måneder uden dem, vi har været i knæ par gange. Så de der 170 medarbejdere dem skylder vi en kæmpe tak, for vi har ikke kunne klare det uden dem, fortæller Michael Jepsen med stolthed i stemmen, Vicki fortsætter:
– Det er lidt af en opgave at holde styr på dem, kunne I ikke godt forestille jer det, så derfor er det virkelig vigtigt med alle vores skønne kollegaer.
Den gennemførte aftenen fortjener ros og holdet hos Business Kolding kan godt klappe hinanden på skulderen, ovenpå afviklingen. Afslutningsvis gik alle vinderne samlet på scenen midt i rummet for at modtage salens sidste opmærksomhed, mens det regnede med guldkonfetti om ørene og stående applaus. Der var vidst også noget med en stor fest på Den Hvide Hest efterfølgende, men det melder historien ikke videre om.
Mathilde Bramm har været i praktik som journalist den sidste uge, hvordan har det været, og hvad laver man som praktikant ved en avis? Det bliver der svaret på i denne artikel.
Mathilde fandt i løbet af ugen ud af hvad journalistbranchen har at byde på, men hvordan er det som praktikant og hvad har hun egentlig lavet.
– Det har været fedt at være her og se branchen, fornemme hvordan det i virkeligheden er som journalist, siger Mathilde og fortsætter :
– Jeg har været ude og tale med en hel masse mennesker, interviewe folk og skrive mine egne artikler. Det havde jeg egentlig ikke helt forventet, at jeg kunne helt på egen hånd, fortæller Mathilde.
Hun var i løbet af ugen, ude ved nogle specielle opgaver, og inde på steder, hvor der normalt ikke plejer at løbe journalister rundt.
– Det var fedt at komme ud og se noget konkret, selvom det måske ikke var emner som interesserer mig allermest, altså en arkivsamling og Ryes Kaserne. Jeg må indrømme, at jeg aldrig havde hørt om Ryes Kaserne før, så det var meget cool, og det var ret meget større end jeg egentlig forvente på forhånd, forklarer Mathilde.
Mathildes forventninger til arbejdsopgaverne i praktikugen blev ikke helt det samme som de opgaver hun egentlig lavede.
– Jeg havde tænkt, at der var mere kontorarbejde, meget sidde arbejde, selvfølgelig nogle interviews, men jeg havde regnet med at man sad mere på kontoret, og at i ikke var så meget ude af huset og interviewe folk som i egentlig er, fortæller Mathilde.
Efter en uges praktik, forklarer Mathilde, at hun stadig gerne ville være journalist, på trods af at nogle af opgaverne til at starte med godt kunne virke en lille smule grænseoverskridende, så gik det jo godt.
-Telefoninterviewene kunne godt være lidt skræmmende, for hvis den der blev interviewet faldt lidt ud i telefonen kunne det godt være svært at fornemme, hvad de snakkede omkring siger Mathilde og fortsætter :
– Jeg vil stadig gerne være journalist, I har i hvert fald ikke skræmt mig væk så jeg kan stadig godt blive journalist, når jeg bliver lidt ældre, slutter Mathilde.
Så vi kan konkludere, at Mathildes praktikuge gik bedre end først forventet fra hendes side, hun blev ikke skræmt væk fra branchen, og drømmen om journalistik lever endnu.
Anders Holvad. FC Fredericia - Lyngby Boldklub. 23. september 2018. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.
Anders Holvad er retur i FC Fredericia efter en halvt års tid i færøsk fodbold. Nu er han småskadet, men hans første tid efter skiftet til den fredericianske klub har givet ham ekstra tro på, at holdet klarer skærerne i bunden af NordicBet Ligaen.
I nogle uger har Anders Holvad været ukampdygtig, og han er stadig ikke klar til at trække FC Fredericia-trøjen over hovedet igen i en officiel kamp, når FC Fredericia senere fredag møder Sønderjyske på udebane.
– Jeg har fået en lille forstrækning i hoftebøjeren, så det tager en uges tid endnu. Man vil gerne presse på ,men hvis det sprænger op tager det længere tid, så vi afventer lidt situationen, siger Holvad.
Anders Holvad efterlod FC Fredericia i toppen af tabellen i sidste sæson. Nu er situationen vendt på hovedet.
– Det er andre mekanismer nu. Det er nogle af gutterne, der skal hives lidt op. Der er mange gode spillere, men det er naturligt, at det er sværere når man har tabt en del kampe, siger Anders Holvad.
Fra Færøerne har den 32-årig Holvad kunnet følge FC Fredericia på afstand, hvor han i efteråret kunne notere fire sejre i NordicBet Ligaen til holdet.
– Jeg har haft en Viaplay-konto, hvor jeg har fulgt med. Det har været hårdt at se, hvordan det gik, men det sker, når der er så stor udskiftning på et hold, forklarer Anders Holvad.
Med hans eget exit fra FC Fredericia sidste sommer samtidig med, at Christian Ege også fandt nye græsgange, røg mange spillede kampe i FC Fredericia-trøjen ud. Dertil kommer salg af de offensive profiler Kristian Kirkegaard og Samson Iyede.
– Ege og jeg havde spillet mange kampe, og vores topscorere røg også. Det er også det, der spiller ind, og så en kombination af de to ting, men det er også tilfældigheder, fortæller Anders Holvad og kommer ind på, om noget har ændret sig i den tid han har været væk:
– Ege har altid været der, og han har altid fyldt meget, men ellers er der ikke den vilde forskel. Man kan dog godt mærke, at man har tabt mange kampe.
Holvad fik drømmen opfyldt om et udenlands ophold. Turen gik til den færøske klub Klasvik, men i januar fik han ophævet kontrakten. Han startede derfor ud med at træne i Aarhus Fremad inden, at han fik kontrakt i FC Fredericia.
– Da jeg kom hjem vidste jeg ikke, hvad jeg skulle. Jeg havde et godt forhold till Morten Dahm Kjærgaard deres træner og Ege, men så ringede Stig Pedersen, om det var en mulighed og det kunne jeg godt tænke mig. Nu vil jeg hjælpe holdet med at overleve, siger Holvad.
Pludselig var Holvad retur. Da han kom gående ind ad døren i klubben igen frembragte det en sjov reaktion i truppen.
– Mange grinte lidt, da de så mig, men sådan er det. Det går hurtigt nogen gange i fodbold. Jeg er glad for at være her, og håber jeg kan komme på banen snart, forklarer Anders Holvad.
Med en 11. plads og nu to point op til overlevelse, er det ikke den mest optimale situation FC Fredericia er i, men Holvad ser gode muligheder for at overleve.
– Mulighederne er gode. Vi har gode spillere, så nu skal momentum vendes. Vinder vi først en kamp, så kan der komme en god stime. Jeg har stor tro på os selv, og havde jeg ikke det, og ikke troede på det, var jeg heller ikke skiftet hertil. Inden jeg kom havde jeg en tro på det, og den er kun blevet forstærket, siger Holvad.
I den første kamp mod Hillerød var der lagt op til, at nu skal bøtten vendes for FC Fredericia. Det skete ikke, og det endte i stedet med et nederlag på 2-0.
– Det er ikke optimalt, men jeg så lige en fem kampsprognose, og der er Hillerød bedste hold i hele rækken, så de er et godt hold. Det er klart, at vi havde håbet på noget andet, fortæller Holvad.
Der resterer fire kampe af grundspillet i NordicBet Ligaen, og efterfølgende venter der et nedrykningsspil. Her håber Holvad, at FC Fredericia får tur i den, og at der ikke bliver drama til det sidste.
– Det håber vi at undgå, slutter Anders Holvad.
Igennem tiden har Anders Holvad spillet 142 kampe for FC Fredericia, hvor det er blevet til 35 mål og 18 assists. Det er blandt andet det den rutinerede spiller skal ind at hjælpe med i kampen om overlevelse i landets næstbedste fodboldrække.
Fodboldskole for ukrainske børn i KFUMs Boldklub i Emdrup. Foto: DIF
DIF fik kort efter Ukraine-krigens udbrud en donation fra Grundfos Fonden til nytilkomne flygtninge. Siden da har DIF støttet 1.600 ukrainske flygtningebørn.
Bare tre uger efter, at Rusland invaderede Ukraine, donerede Grundfos Fonden fem millioner til DIF. Midlerne var øremærket idrætsforeningernes arbejde med nytilkomne flygtningebørn.
Et år efter krigsudbruddet har DIF via puljens midler støttet i alt 1.600 ukrainske flygtningebørn. Midlerne er blevet udbetalt på baggrund af ansøgninger fra idrætsforeningerne og er gået til blandt andet kontingenthjælp, idrætsudstyr, stævnedeltagelser, sociale aktiviteter og deltagelse på idrætsskoler i skoleferierne.
– Støtten fra Grundfos Fonden har gjort en stor forskel for en masse børn. Børn, der har fået vendt op og ned på deres liv, og som står i en utrolig sårbar situation. Da de flygtede, mistede de deres normale fællesskaber. Men i idrætten har de kunnet finde nye fællesskaber og få et afbræk i en udfordrende hverdag, siger Poul Broberg, der er chef for Public Affairs i DIF.
Puljen er ikke bare målrettet ukrainere, men alle nytilkomne flygtningebørn. Det seneste år er langt de fleste nytilkomne flygtningebørn dog kommet fra Ukraine, og derfor er midlerne primært gået til denne gruppe.
– I begyndelsen skete indsatsen primært ude på de forskellige modtagecentre. I mellemtiden er ukrainerne flyttet fra modtagecentrene og ud i lokalsamfundene. I dag bliver der søgt om hjælp til indsatser ude i de lokale foreninger, og at der er flere og flere foreninger, der søger midlerne. Det er meget positivt,” siger Poul Broberg.
Midlerne fra Grundfos Fonden administreres af DIF i regi af DIF get2sport, der er DIF’s mangeårige idrætsindsats i landets sociale boligområder.
Patrick Viborg Andersen er journalist for Fredericia Avisen til dagligt, men hvad indebærer jobbet som journalist egentligt ?
https://www.youtube.com/watch?v=a6YUlSFkC5c
Mange tror at man som journalist kun skriver om et emne, men sådan er det ikke ved de lokale aviser.
– Jeg er journalist her på AVISEN, hvor vi skriver om fire dækningsområder blandt andet fredericia, der skriver vi om alt fra den historiske landsoldater, renoveringer, men også om små lokale åbninger af butikker, Vi skriver lige fra Fredericia, Kolding, Vejle og Middelfart, men også om hvad der fx sker over på Christiansborg, forklarer Patrick.
Selvom man skriver om flere byer ad gangen, har Patrick stadig et speciale i en by.
– I Fredericia dækker jeg bredt, jeg skriver om alt lige fra en lille butiksåbning, hvad de laver her (på Landsoldatpladsen, red.), men også om de beslutninger de tager inde på rådhuset. Mit speciale er sport, hvor jeg så dækker byens forskellige sportshold, siger Patrick.
Mange unge har ofte drømmejobs men Patricks vej ind i journalistik er nok lidt mere speciel end andres.
– Et eller andet sted har jeg altid syntes, at journalistik har være rigtigt fedt, jeg kan huske at jeg i folkeskolen i 9 klasse, var på Jyllands Posten i Aarhus, som en skoleudflugt, hvor vi så hvordan det var at arbejde på en redaktion. Derfor var jeg allerede interesserede i det fra 9 klasse, fortæller Patrick og fortsætter :
– Da jeg så blev ældre der interesserede jeg mig stadig for sport som jeg stadig gør den dag i dag, der begyndte jeg så at skrive på en frivillig håndboldhjemmeside, så begyndte jeg så at få løn for det, der opdagede jeg så faktisk hvordan det er at være i branchen uden at have lavet noget som helst andet. Da jeg så var færdig med at få en uddannelse begyndte jeg på Universitetet. Efterhånden som jeg afsluttede min universitets uddanelse, spurgte Andreas så om jeg ville Arbejde på AVISEN, som han havde købt på daværende tidspunkt, på den måde er jeg kommet ind i branchen.
I Medie og journalist branchen er arbejdstiderne ofte meget svingende arbejdstider, det betyder at man dermed ikke kan sikre sig at se en serie på sofaen hver aften.
– Når der sker noget så skal jeg på arbejde, man kan ikke sige at jeg kun har en 37 timers arbejdsuge som i de fleste andre brancher, hvis der sker noget klokken 20 om aftenen så sker der noget klokken 20 om aftenen, så det er ikke bare noget med at møde klokken 08:00 på kontoret og vente på, at der sker noget, fortæller Patrick og fortsætter :
– Der er meget svingende arbejdstider, nogle uger er der 20 timers arbejde, hvor der så i andre er 50 -60 timers arbejde. Så man skal være indstillet på, at man ikke bare kan sige til kæresten eller ægtefællen derhjemme, at man er hjemme klokken 20 i aften, for der kan nå at ske noget, så man skal ikke hænge sig op på, at man har fri hver aften, forklarer Patrick.
Dermed kan man konkludere, at det fede ved journalistik, for Patrick er, at man kan dykke ned i emner, som man synes er interessante. Bagsiden af medaljen er, at man ikke har fri hver aften.
On 21 December 2022, 8-year-old Eldar poses for a photograph in the war-affected city of Irpin, Kyiv region, Ukraine. His family, which includes parents, grandmother and seven children, is one of those who had their apartment and small family business destroyed. They now live in the Dubky modular town, a complex built for internally displaced people who lost their homes due to the war. The arrival of winter made temporary housing unsuitable for children. Due to the lack of electricity, the houses are cold. Temperatures can drop to 8 degrees on the worst days, while humidity is high and condensation forms. There is so much water on the mattresses in the beds that it drips down to the floor, forming puddles. Eldar and his 10-year-old sister Milena continue to study online despite these difficulties. However, when the power goes out, so does the Internet, and the children cannot access their classes. Milena does not like this format of education. She misses school and would like to go there even despite the cold. “I like going to school. Even though there are air raids now and you must go to the basement. Even if it's cold at school, I still really want to be there, not to sit online”, she says. Eldar, on the contrary, enjoys distance learning. During air raids, all pupils have to go to the school basement, which serves as a bomb shelter. Eldar feels uncomfortable when everybody is gathered and making noise there. Both he and his sister want the war to end and to return home.
Full-scale war and attacks continue across Ukraine, causing widespread power, water and services outages impacting the lives of children and their families as sub-zero winter temperatures set in.
UNICEF and partners are working around the clock to scale up life-saving programmes for children and their families inside Ukraine. This includes providing over 280,000 children with learning supplies, over 1.7 million children and caregivers with mental health and psychosocial support, and distri
Ukraines børn har i dag gennemlevet 365 dage med vold, traumer og tab. Krigen har sendt millioner af børn på flugt, frarøvet dem deres skolegang og påvirket deres psykiske trivsel. Krigen risikerer at få livslange konsekvenser for en hel generation.
Otte millioner mennesker har det seneste år forladt Ukraine. Langt størstedelen af dem er kvinder og børn. Børn på flugt er blandt de allermest sårbare grupper i verden. Særligt dem der flygter uledsagede eller bliver adskilt fra deres familie undervejs. Børn, der rives væk fra deres base, er i risiko for vold, overgreb og udnyttelse, og de går glip af vigtige år på skolebænken.
– Jeg er netop kommet hjem fra Rumænien, hvor jeg har jeg mødt børn, der har forladt alt, hvad de kender og er trygge ved, for at komme i sikkerhed. Det er klart, at sådan en flugt påvirker børns mentale trivsel, men vi ved også, at der er risiko for, at børn bliver udnyttet og bliver ofre for menneskehandel, når der pludselig hersker undtagelsestilstand omkring dem. Det er en stor prioritet for UNICEF at gribe børn i sådanne situationer. Blandt andet ved at være til stede ved grænseovergangene, siger Susanne Dahl, generalsekretær i UNICEF Danmark, der blandt andet har besøgt nogle af de modtagecentre, som UNICEF driver sammen med andre partnere ved grænsen til Ukraine.
Krigen har skabt en national uddannelseskrise
I alt har flere end fem millioner ukrainske børn fået afbrudt deres skolegang som konsekvens af krigen i Ukraine. Det skyldes, at tusindvis af skoler er blevet beskadiget eller ødelagt. Online undervisning er i mange tilfælde ikke en mulighed på grund af strømafbrydelser i store dele af landet. Samtidig anslås det, at to ud af tre børn, der er flygtet ud af Ukraine, ikke er indskrevet i modtagerlandets uddannelsessystem.
– Uden adgang til uddannelse vil en hel generation af børn fra Ukraine vokse op uden de færdigheder, de har brug for, for at klare sig i livet og indfri deres drømme for fremtiden. Skolerne er også et enormt vigtigt rum i forhold til at hjælpe børn med at bearbejde de grusomheder, de har oplevet det seneste år. Her er de tæt på kompetente og fortrolige voksne, og de oplever en grad af normalitet. Alt sammen noget der er vigtigt under krige og konflikter, siger Susanne Dahl.
Ubearbejdede traumer stjæler børns fremtid
Krigen har haft ødelæggende virkninger på børns psykiske trivsel. UNICEF anslår, at mindst halvanden millioner børn har fået alvorlige psykiske mén af deres traumatiske oplevelser det seneste år. Denne gruppe risikerer blandt andet alvorlig depression, angst og PTSD. Hertil kommer hundredtusindvis af øvrige børn, der også er traumatiseret, men hvor tilstanden forventes at være mere forbigående.
– Alle børn har ret til at vokse op i sikkerhed og med lige muligheder. Og det har krigen i Ukraine sat totalt over styr for millioner af børn. Hvis ikke de får bearbejdet deres traumer, kan det få livslange konsekvenser. Ukraines børn har desperat behov for stabilitet, beskyttelse og psykosocial støtte. Mere end noget andet har de desperat brug for fred, siger Susanne Dahl.
On 21 December 2022, 8-year-old Eldar poses for a photograph in the war-affected city of Irpin, Kyiv region, Ukraine. His family, which includes parents, grandmother and seven children, is one of those who had their apartment and small family business destroyed. They now live in the Dubky modular town, a complex built for internally displaced people who lost their homes due to the war. The arrival of winter made temporary housing unsuitable for children. Due to the lack of electricity, the houses are cold. Temperatures can drop to 8 degrees on the worst days, while humidity is high and condensation forms. There is so much water on the mattresses in the beds that it drips down to the floor, forming puddles. Eldar and his 10-year-old sister Milena continue to study online despite these difficulties. However, when the power goes out, so does the Internet, and the children cannot access their classes. Milena does not like this format of education. She misses school and would like to go there even despite the cold. “I like going to school. Even though there are air raids now and you must go to the basement. Even if it's cold at school, I still really want to be there, not to sit online”, she says. Eldar, on the contrary, enjoys distance learning. During air raids, all pupils have to go to the school basement, which serves as a bomb shelter. Eldar feels uncomfortable when everybody is gathered and making noise there. Both he and his sister want the war to end and to return home.
Full-scale war and attacks continue across Ukraine, causing widespread power, water and services outages impacting the lives of children and their families as sub-zero winter temperatures set in.
UNICEF and partners are working around the clock to scale up life-saving programmes for children and their families inside Ukraine. This includes providing over 280,000 children with learning supplies, over 1.7 million children and caregivers with mental health and psychosocial support, and distri
Ukraines børn har i dag gennemlevet 365 dage med vold, traumer og tab. Krigen har sendt millioner af børn på flugt, frarøvet dem deres skolegang og påvirket deres psykiske trivsel. Krigen risikerer at få livslange konsekvenser for en hel generation.
Otte millioner mennesker har det seneste år forladt Ukraine. Langt størstedelen af dem er kvinder og børn. Børn på flugt er blandt de allermest sårbare grupper i verden. Særligt dem der flygter uledsagede eller bliver adskilt fra deres familie undervejs. Børn, der rives væk fra deres base, er i risiko for vold, overgreb og udnyttelse, og de går glip af vigtige år på skolebænken.
– Jeg er netop kommet hjem fra Rumænien, hvor jeg har jeg mødt børn, der har forladt alt, hvad de kender og er trygge ved, for at komme i sikkerhed. Det er klart, at sådan en flugt påvirker børns mentale trivsel, men vi ved også, at der er risiko for, at børn bliver udnyttet og bliver ofre for menneskehandel, når der pludselig hersker undtagelsestilstand omkring dem. Det er en stor prioritet for UNICEF at gribe børn i sådanne situationer. Blandt andet ved at være til stede ved grænseovergangene, siger Susanne Dahl, generalsekretær i UNICEF Danmark, der blandt andet har besøgt nogle af de modtagecentre, som UNICEF driver sammen med andre partnere ved grænsen til Ukraine.
Krigen har skabt en national uddannelseskrise
I alt har flere end fem millioner ukrainske børn fået afbrudt deres skolegang som konsekvens af krigen i Ukraine. Det skyldes, at tusindvis af skoler er blevet beskadiget eller ødelagt. Online undervisning er i mange tilfælde ikke en mulighed på grund af strømafbrydelser i store dele af landet. Samtidig anslås det, at to ud af tre børn, der er flygtet ud af Ukraine, ikke er indskrevet i modtagerlandets uddannelsessystem.
– Uden adgang til uddannelse vil en hel generation af børn fra Ukraine vokse op uden de færdigheder, de har brug for, for at klare sig i livet og indfri deres drømme for fremtiden. Skolerne er også et enormt vigtigt rum i forhold til at hjælpe børn med at bearbejde de grusomheder, de har oplevet det seneste år. Her er de tæt på kompetente og fortrolige voksne, og de oplever en grad af normalitet. Alt sammen noget der er vigtigt under krige og konflikter, siger Susanne Dahl.
Ubearbejdede traumer stjæler børns fremtid
Krigen har haft ødelæggende virkninger på børns psykiske trivsel. UNICEF anslår, at mindst halvanden millioner børn har fået alvorlige psykiske mén af deres traumatiske oplevelser det seneste år. Denne gruppe risikerer blandt andet alvorlig depression, angst og PTSD. Hertil kommer hundredtusindvis af øvrige børn, der også er traumatiseret, men hvor tilstanden forventes at være mere forbigående.
– Alle børn har ret til at vokse op i sikkerhed og med lige muligheder. Og det har krigen i Ukraine sat totalt over styr for millioner af børn. Hvis ikke de får bearbejdet deres traumer, kan det få livslange konsekvenser. Ukraines børn har desperat behov for stabilitet, beskyttelse og psykosocial støtte. Mere end noget andet har de desperat brug for fred, siger Susanne Dahl.
Økonomisk udsatte børnefamilier får en ekstraordinær inflationshjælp på 7.500 kr. hvis familien har et barn. Inflationshjælpen udbetales til 40.500 børnefamilier og hjælper 65.100 børn.
Regeringen er sammen med Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet blevet enige om en aftale, som udmønter 300 mio. kr. i inflationshjælp til de børnefamilier, der står i en særlig udsat økonomisk situation på grund af de stigende priser. Aftalen følger op på aftalen om inflationshjælp, der blev indgået den 10. februar 2023, og hvor der også blev afsat 100 mio. kr. i 2023 til tiltag i civilsamfundsorganisationer, som er målrettet økonomisk trængte børnefamilier.
Inflationshjælpen er et ekstraordinært og skattefrit beløb til alle børnefamilier i kontanthjælpssystemet og børnefamilier, hvor mindst én af forældrene er i ressourceforløb eller jobafklaringsforløb og modtager ressourceforløbsydelse.
Inflationshjælpen afhænger af antal børn og aftrappes for hvert barn. Børnefamilier med ét barn modtager 7.500 kr., børnefamilier med to børn modtager 3.750 kr. for det andet barn, og børnefamilier med tre børn modtager 2.250 kr. for det tredje barn.
Pengene udbetales i to rater og modregnes ikke i øvrige offentlige ydelser. Den første halvdel af beløbet udbetales senest i juni 2023 og anden halvdel udbetales primo august 2023.
Aftalen ventes at hjælpe ca. 65.100 børn fordelt på ca. 40.500 familier.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen:
– Inflationen har ramt mange børnefamiliers økonomi, og der vil være familier, som har svært ved at få pengene til at slå til på grund af de høje priser. Der er risiko for, at den stigende inflation kommer til at gå ud over børnene, og derfor er dagens aftale vigtig. For de seks aftalepartier har det været vigtigt, at vi målretter hjælpen til de børnefamilier, der trænger mest. Og at hjælpen kan komme ud så hurtigt som muligt. Det leverer vi med denne aftale.
Beskæftigelsesordfører for Venstre, Christoffer Melson:
– Vi er glade for, det er lykkedes at lande en aftale, der kommer et meget større antal børnefamilier, end der hidtidigt har fået hjælp, til gavn. Derudover har det været vigtigt for Venstre, at pengene er et engangsbeløb, der ikke bliver udbetalt på en måde, hvor familierne mister penge, hvis en eller begge forældre kommer i arbejde. For Venstre er det nemlig afgørende, at det altid kan betale sig at tage et arbejde.
Beskæftigelsesordfører for Moderaterne, Jeppe Søe:
– Vi synes, vi med aftalen er landet lige præcist der, hvor pengene ikke mister deres værdi i bureaukratiske processer. Pengene kan komme hurtigt ud at virke meningsfyldt – og hvor det hjælper de familier, der konkret har et behov.
Beskæftigelsesordfører for Socialistisk Folkeparti, Karsten Hønge:
– I dag sætter vi et plaster på såret i de børnefamilier, som har mindst, og som har sværest ved at klare de stigende priser. Det er på høje tid, og det sker med et beløb, som kan mærkes. SF er stærk tilhænger af det børnetilskud, som et flertal desværre har afskaffet. Familierne mangler nu penge, og det rammer hårdt i mange familier. Med inflationshjælpen ser det en anelse lysere ud.
Beskæftigelsesordfører for Radikale Venstre, Katrine Robsøe:
– Jeg er glad for, at vi har lavet en aftale, der kommer de fattigste børn i Danmark til gode. Mange af de familier der i forvejen har mindst, er ekstra hårdt ramt af inflationen og har derfor også ekstraordinært brug for en hjælpende hånd. For Radikale Venstre har det været vigtigt, at hjælpen går målrettet til de familier, der har allermest brug for hjælpen, og at den selvfølgelig uddeles på fuldstændig objektive kriterier.
Beskæftigelsesordfører for Alternativet, Helene Liliendahl Brydensholt:
– Det har været afgørende for Alternativet at få inflationshjælpen ud til de mest trængte børnefamilier, uanset hvor de bor, og hvor de kommer fra i verden. De familier, der får en økonomisk håndsrækning, har svært ved at få enderne til at mødes pga. de stigende priser, og det har derfor været vigtigt for os at få pengene ud til dem hurtigst muligt.
Beskæftigelsesordfører for Socialdemokratiet, Jens Joel:
– For os handler det om at sikre de mest økonomisk udfordrede børnefamilier en hjælpende hånd i svære tider med høje priser på varme, mad og meget andet. Det er jeg glad for er lykkes i en bred aftale.
Af gruppeformand for SF, Karina Lorentzen, Sindalvej 4. 6000 Kolding
Hvad ville du gøre, hvis banken opsagde din konto i morgen og alle andre banker sagde nej til, at du kunne oprette en ny?
Det er et problem. For ingen kan klare sig uden en bankkonto i dagens Danmark.
Alligevel vil ingen banker give 47-årige Casper en konto, så han kan ikke få udbetalt sin kontanthjælp, I et år har han ikke haft en konto og må stjæle mad for at overleve. Selvom kommunen har 60.000 kroner af hans penge stående.
Casper fik opsagt sin bankkonto med 14 dages varsel, fordi de troede, han var involveret i hvidvask. Det er han ikke. Men seks andre banker har også vendt tommelfingeren ned.
Det gør mig altså vred, at bankerne ikke vil leve op til loven. De SKAL sikre, at udsatte kan få noget så simpelt som en bankkonto.
Derfor er jeg glad for, at erhvervsministeren nu vil tage det her op med bankerne. Ellers havde jeg hanket op i ham.
En ny analyse fra Dansk Erhverv, baseret på data fra Danmarks Statistik, viser en markant stigning i sygefraværet blandt danske ansatte siden 2019. Ifølge...
Retshjælp uden for de store byer får nu en håndsrækning. Fremover kan socialrådgivere træde ind og bidrage til arbejdet på landets retshjælpskontorer, efter at...
Torsdag middag klokken 12.30 modtog Sydøstjyllands Politi en anmeldelse om brand i en villa på Egevænget i Lunderskov. Anmeldelsen kom fra en genbo, der...
Middelfart Boldklub har ansat 45-årige Kim Engstrøm som ny cheftræner for klubbens hold i 2. division. Med ansættelsen får Middelfart en træner med omfattende...
De milde temperaturer fortsætter et par dage endnu, hvor et højtryk sydøst for Danmark holder vejret stabilt og fugtigt. Fra sydvest strømmer stabil og...
