Fredag kl. 01:20 indtraf der et tyveri på diskoteket Tordenskiold i Kolding
En 25-årig mand fra Kolding sneg sig ind i personalerummet og stjal et par Adidas kondisko samt en personaleskjorte med teksten “Tordenskiold” påtrykt. Han blev imidlertid opdaget og straks anholdt på stedet.
De stjålne effekter blev returneret, og udover at blive sigtet for tyveri, blev manden sigtet efter restaurationsloven og blev udelukket fra stedet i to år.
Torsdag eftermiddag kl. 16:32 skete der en drukneulykke i svømmehallen på Idrætsvej i Vamdrup.
En opmærksom badegæst opdagede en mand på bunden af bassinet og alarmerede straks livredderen på vagt. Livredderen handlede hurtigt, fik manden op af vandet, og påbegyndte øjeblikkeligt førstehjælp. Takket være deres indsats lykkedes det at få gang i mandens hjerte igen.
En ambulance ankom hurtigt til stedet, og en helikopter blev også tilkaldt for at sikre den hurtigst mulige transport. Manden, en 53-årig lokal fra Vamdrup, blev indlagt på intensivafdelingen på Kolding Sygehus. Der er indtil videre ikke offentliggjort yderligere oplysninger om hans tilstand.
Regeringens ekspertgruppe om tech-giganter har i dag præsenteret sine anbefalinger til, hvilke rammer der bør være for tech-giganters udvikling og anvendelse af kunstig intelligens.
Udviklingen og anvendelsen af kunstig intelligens er de seneste år accelereret betydeligt, og potentialerne ved teknologien er enorme. Det gælder bl.a. i forhold til at skabe økonomisk vækst, levere bedre velfærd og offentlig service og løse samfundsudfordringer som den grønne omstilling og mangel på arbejdskraft.
Det er potentialer, som regeringen ønsker at udnytte og realisere, så kunstig intelligens kan bidrage positivt til samfundet og dansk velfærd og økonomi.
Samtidig er det vigtigt at få sat de rette rammer for tech-giganternes brug og udvikling af kunstig intelligens, som kan håndtere de udfordringer, teknologien fører med sig. For kunstig intelligens kan også bruges til at skabe og sprede falsk og vildledende indhold og til at manipulere og fastholde brugerne – særligt børn og unge.
Derfor har regeringens ekspertgruppe om tech-giganter i dag præsenteret en række anbefalinger til at give kunstig intelligens den plads i samfundet, som gør det muligt at udnytte de gode muligheder og samtidig begrænse skadevirkningerne.
Erhvervsminister Morten Bødskov:
– Tech-giganterne skal sikre, at kunstig intelligens ikke bruges til at sprede misinformation og til at udnytte børn og unge. Samtidig giver kunstig intelligens store muligheder for vores samfund. I erhvervslivet, den offentlige sektor og i vores hverdag har kunstig intelligens stor betydning. Vi skal udnytte potentialerne. Danmark skal helt i front af udviklingen, så vi får del i den vækst og de job, udviklingen af kunstig intelligens nu skaber.
Digitaliseringsminister og minister for ligestilling Marie Bjerre:
– Vi skal blive ved med at gribe gevinsterne ved kunstig intelligens. For på den måde kan vi som samfund blive rigere, grønnere og sikre mere borgernær velfærd. Vi skal bruge kunstig intelligens både ambitiøst og ansvarligt. Derfor er jeg glad for, at ekspertgruppen nu er kommet med nogle anbefalinger, så vi kan få sat de rette rammer for tech-giganternes brug af kunstig intelligens. Eksempelvis ved at skærpe tech-giganternes ansvar for misinformation fra deepfakes på sociale medier. Det er afgørende, at vi sikrer det enkeltes menneskes frihed til at træffe oplyste valg, og det kræver at tech-giganterne tager ansvar for vildledning og misinformation på deres platforme.
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt:
– Kunstig intelligens har potentialet til at forandre og forbedre vores verden. Det kræver dog, at vi bruger kunstig intelligens på den rigtige måde, og samtidig beskytter vores børn mod de risici, der desværre også er involveret, når kunstig intelligens slippes løs på de sociale medier. Det er regeringens opgave at sikre, at Danmark er det land i verden, der er bedst til at udnytte potentialerne og samtidig beskytte vores børn.
Formand for ekspertgruppen, professor Mikkel Flyverbom:
“Kunstig intelligens er blevet tilgængelig og udbredt på måder, som kræver at vi som samfund reagerer handlekraftigt, nuanceret og ansvarligt. Det er især vigtigt at skabe en bedre balance mellem de kommercielle, teknologiske kræfter, der udruller kunstig intelligens i høj fart og uden fokus på rettigheder og beskyttelse, og de værdier og hensyn, der karakteriser vores samfund. Derfor må vi sætte nogle vigtige hegnspæle, som kan begrænse det værste og skabe plads til det bedste ved kunstig intelligens. Det er ekspertgruppens ambition med disse anbefalinger.”
I en aften fyldt med nervepirrende håndboldaktion var det Royal Stage i Hillerød, der dannede rammen om en vital bundkamp i den danske herreliga. Nordsjælland Håndbold og KIF Kolding stod overfor hinanden i en kamp, hvor begge mandskaber desperat jagtede point for at forbedre deres chancer for at undgå den direkte nedrykning.
Inden opgøret lå både Nordsjælland og KIF Kolding to point foran Lemvig-Thyborøn Håndbold i tabellen. Med kun tre spillerunder tilbage af sæsonen, stod det klart, at en sejr i denne kamp ville være afgørende for at skabe et pusterum til den direkte nedrykningsplads.
Kampen levede op til forventningerne med spænding fra start til slut. I første halvleg formåede Nordsjælland at tage en smal føring, hvor stillingen ved pausen var 16-15. Det var et tæt opgør, hvor begge hold havde chancer for at trække fra, men ingen af dem formåede at sætte sig markant på spillet.
Den egentlige dramatik udfoldede sig i kampens slutminutter. Efter en intens og jævnbyrdig anden halvleg stod det 33-33 med få sekunder tilbage af kampen. Alt tydede på, at KIF Kolding kunne løbe med sejren, da de havde bolden i den afgørende angrebsaktion. Men i sidste sekund brændte KIF Koldings Magnus Petersen på et afgørende skud, og kampen endte uafgjort.
Resultatet efterlader begge hold i en yderst prekær situation i bunden af tabellen. Med kun tre kampe tilbage af sæsonen er kampen for at undgå nedrykning intensiveret. Dette uafgjorte resultat betyder, at begge hold ligger tre point foran Lemvig-Thyborøn Håndbold, og alt kan ske i de sidste runder.
Onsdag eftermiddag kl. 16:15 blev Kolding Storcenter skueplads for et butikstyveri, hvor tyve løb fra en butik med parfumer til en værdi af 4.500 kr.
Butikstyveriet skete i Normal, som har meldt tyveriet til politiet og oplyser, at videoovervågning, der har fanget episoden, vil blive overdraget til efterforskning. Indtil videre er der ikke offentliggjort et signalement af gerningspersonerne.
Danmarks Meteorologiske Institut bringer gode nyheder for dem, der længes efter foråret. De kommende dage ser ud til at bringe et behageligt mix af solskin og spredte skyer, med kun sporadiske nedbørsmængder. En lun luftstrøm, der bevæger sig op over landet fra sydlige retninger, lover godt for temperaturerne, især når solen kigger frem.
Det forventes, at de højeste temperaturer vil indfinde sig om eftermiddagen. På dette tidspunkt har solen haft lejlighed til at opvarme jorden, som igen opvarmer luften omkring os. Dette naturlige fænomen sikrer en stigning i dagtemperaturerne, selvom de kystnære områder med pålandsvind måske ikke vil opleve det samme niveau af varme. Grundet det stadig kolde havvand vil disse områder ikke nyde godt af de lune luftstrømme. Derimod, længere inde i landet, kan man forvente temperaturer i de to cifre, hvilket tyder på rigtige forårstemperaturer, især i solrige, læfyldte kroge.
Foråret signaleres ikke kun af stigende temperaturer, men også af naturens egne indikatorer. Fuglene har allerede bemærket årstidens skifte og har indledt deres livlige forårssang. Dette skønne naturspil vækker håb om, at vinteren måske endelig har trukket sig tilbage. Dog, med den kolde vinterluft stadig liggende tæt på, er det for tidligt at erklære vinteren for overstået. En pludselig omskiftning til nordøstenvind kan nemt sætte forårets fremmarch på pause.
Alligevel, med de nuværende vejrudsikter, ser det ud til, at foråret igen vil få mulighed for at gøre sit indtog i Danmark.
Regeringen har i dag indgået en aftale med SF, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Konservative, Enhedslisten, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti om styrkelse af Tilsynet med Efterretningstjenesterne og Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne.
Aftalen giver blandt andet Tilsynet med Efterretningstjenesterne mulighed for at føre kontrol med Politiets Efterretningstjenestes (PET) operative opgaver, ligesom sammensætningen i Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne bliver ændret, så flere partier fremover kan være repræsenteret i udvalget. Aftalen indebærer desuden, at der fremover vil være et tættere samspil mellem tilsynet og Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne.
Aftalepartierne er enige om, at det er afgørende for danskernes sikkerhed, at vi har effektive efterretningstjenester, som kan bekæmpe de kræfter, der vil os det ondt.
Efterretningstjenesternes effektive varetagelse af deres opgaver, herunder med at sikre statens selvstændighed og sikkerhed samt modvirke trusler mod Danmark og danske interesser, forudsætter en udstrakt fortrolighed.
Når efterretningstjenesternes arbejde som udgangspunkt er nødt til at foregå i fortrolighed, er det afgørende for befolkningens tillid – og dermed også for efterretningstjenesternes mulighed for at virke i et åbent demokrati som det danske – at der er de rigtige rammer og systemer på plads, som over for både regering, Folketinget og den almindelige offentlighed kan medvirke til at sikre tilliden til, at tjenesternes aktiviteter foregår i respekt for de regler, der gælder for deres virke.
Regeringen er på den baggrund enig med SF, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Konservative, Enhedslisten, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti om rammerne for dels en styrkelse af Tilsynet med Efterretningstjenesterne, dels en styrkelse af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne.
Aftalen er det første element i opfølgningen på evalueringen af PET-loven. For så vidt angår Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) vil der – som konsekvens af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis – skulle gennemføres en større omlægning af tilsynsstrukturen.
Tilsynets kompetencer udvides, og flere partier kan fremover være repræsenteret i Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne
Konkret er aftalepartierne blandt andet enige om, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne fremover skal føre en bagudrettet legalitetskontrol med PET’s operative opgaver.
Samtidig er aftalepartierne enige om, at Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne i ekstraordinære situationer skal kunne anmode Tilsynet med Efterretningstjenesterne om at undersøge konkrete sager eller sagsforløb, problemstillinger mv. En ordning, der er tiltænkt sager, som har principiel eller på anden måde vidtrækkende betydning for den generelle tillid i befolkningen til efterretningstjenesterne.
Aftalepartierne er også enige om, at sammensætningen af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne bør reflektere det forhold, at der i Folketinget i de senere år har været flere partier end tidligere.
Således skal Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne fremover udgøres af et folketingsmedlem fra hvert af de partier, der ved folketingsårets start er repræsenteret i Folketinget med mindst 10 mandater, dog således at udvalget består af mindst fem medlemmer, som uanset mandattal repræsenterer de fem største partier i Folketinget ved folketingsårets start.
Derudover vil den eksterne whistleblowerordning for PET, der i dag er placeret i Justitsministeriets departement, i stedet blive placeret i Tilsynet med Efterretningstjenesterne.
Justitsminister Peter Hummelgaard siger:
– Det er afgørende for danskernes sikkerhed, at vi har effektive efterretningstjenester, som både kan bekæmpe de kræfter, der vil os det ondt, og som har befolkningens tillid. Tjenesterne er dybt afhængige af, at deres arbejde og deres arbejdsmetoder ikke kompromitteres, og tjenesterne råder af den grund over nogle særlige kompetencer og kapaciteter. I et åbent demokrati som det danske er det derfor vigtigt med et stærkt og uafhængigt tilsyn, der kan sikre hensynet til den fornødne kontrol. Jeg er meget glad for, at regeringen i dag har indgået en bred aftale med størstedelen af Folketingets partier om at styrke tilsynet med tjenesterne og kontrollen med tjenesternes daglige virke. Og jeg håber, at en bred aftale kan være med til at sikre ro om vores efterretningstjenester.
Preben Bang Henriksen (Venstre) siger:
– Med aftalen styrkes både Tilsynet med Efterretningstjenesterne samt Folketingets “Kontroludvalg”, hvilket Venstre hilser velkommen. Samtidig lægger vi i Venstre vægt på, at PET’s operative indsats ikke svækkes. Danmark har i den grad i dag brug for fortsat effektive efterretningstjenester.
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) siger:
– Det, vi præsenterer nu, er ikke bare udmøntningen af den aftale, SF indgik med regeringen i efteråret. Det er også resultatet af flere års pres fra SF for en styrket parlamentarisk kontrol med tjenesterne og bedre vilkår for Tilsynet, så jeg er en glad og stolt retsordfører i dag. Vi får udvidet tilsynets kompetence og udvalgets muligheder for at bede om undersøgelser. Desuden får vi nu også sikret, at vi får flere folketingsmedlemmer ind i Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne. Vi får også forankret PET’s whistleblowertjeneste i Tilsynet, hvilket er fantastisk. Med aftalen her kommer vi ikke mindst et vigtigt skridt længere med at få rammerne for det styrkede tilsyn på plads – og dermed også undersøgelsen af sagen om Ahmed Samsam. Det var der for blot et par måneder siden ikke udsigt til at få igennem, hverken med regeringen eller den øvrige opposition. Derfor er jeg rigtig godt tilfreds med, at vi står her i dag.
Steffen Larsen (Liberal Alliance) siger:
– For Liberal Alliance har det været vigtigt at styrke det demokratiske tilsyn med efterretningstjenesterne. Med aftalen giver vi tilsynet nogle flere muskler, samtidig med at vi giver Folketinget bedre mulighed for at få indblik i, hvad der reelt sker i efterretningstjenesterne. Det er afgørende, hvis vi som lovgivende magt skal kunne kontrollere den udøvende magt, som er en af vores fornemmeste opgaver. Jeg synes, vi har fundet en fornuftig balance, hvor PET fortsat kan arbejde med den nødvendige grad af fortrolighed, men hvor vi samtidig styrker kontrollen med, at det foregår inden for de rammer, vi som Folketinget har sat for efterretningstjenesterne.
Tobias Grotkjær Elmstrøm (Moderaterne) siger:
– Jeg er glad for, at vi med aftalen nu udvider Tilsynet med Efterretningstjenesternes kompetenceområde. Det vil først og fremmest øge retssikkerheden, og det vil styrke selve tilliden til efterretningstjenesterne. For Moderaterne har det været helt grundlæggende at finde en sund balance mellem at styrke demokratisk indsigt og samtidig respektere efterretningstjenesternes effektivitet og fortrolighed. Deres arbejde er helt essentielt for vores alles sikkerhed.
Betina Kastbjerg (Danmarksdemokraterne) siger:
– Det er vigtigt for Danmarksdemokraterne, at vi har nogle stærke og robuste efterretningstjenester, der har de bedst mulige vilkår for at passe på Danmark. Derfor er vi også glade for at være med i dagens aftale, der sætter nogle klare rammer for efterretningstjenesternes arbejde, så de har de bedste forudsætninger for at kunne udføre deres vigtige arbejde i en usikker tid. Samtidig har det været afgørende for os, at vi styrker kontrollen med tjenesterne på en måde, så det ikke kompromitterer deres arbejde, som har nogle særlige kompetencer og ressourcer.
Mai Mercado (Konservative) siger:
– Konservative tager ansvar og er med i aftalen om styrkelse af Tilsynet med Efterretningstjenesterne. I forhandlingerne har vi presset på for et tilsyn med flere muskler, men det har været tydeligt, at aftalen bærer præg af at have sin oprindelse i aftalen mellem SF og regeringen fra før jul.
Rosa Lund (Enhedslisten) siger:
– Jeg er utrolig glad for, at det endelig er lykkedes at udvide Kontroludvalget, og sikre et stærkere tilsyn. Det har vi kæmpet længe for i Enhedslisten. Vi er ikke kommet helt i mål, fx så vi gerne, at alle partier fik en plads i Kontroludvalget, som vi kender det fra Norge, men i dag kom vi et rigtig godt skridt på vejen.
Zenia Stampe (Radikale Venstre)
– Vi har haft et stort behov for at styrke ikke bare tilliden til de danske efterretningstjenester, men også borgernes retssikkerhed. Det har været de vigtigste pejlemærker for os i Radikale Venstre, og vi er glade for, at vi med den her aftale tager et godt skridt i den retning. Det er særligt afgørende, at vi nu udvider tilsynets kompetenceområde til at gælde PET’s operative opgaver, og så har det været radikale mærkesager, at vi også skulle etablere en ekstern whistleblowerordning, og at Folketingets kontrolmuligheder bliver styrket. Det er vi kommet i mål med, og det er vi stolte af.
Peter Kofod (Dansk Folkeparti) siger:
– I Dansk Folkeparti er vi glade for at være med til at sikre en ordentlig kontrol med efterretningstjenesten, der samtidig tager hensyn til tjenestens vigtige arbejde, som har til hensigt at sikre Danmark, danskerne og vitale danske interesser.
Det skal i 2030 udelukkende være vedvarende energi, der dækker el- og varmeforbruget på regionens sygehuse og sociale institutioner, og der skal skæres i regionens samlede energiforbrug. Samtidig skal udledningen af drivhusgasser fra regionens byggerier falde med hele 75 pct. sammenlignet med 2020. Hvordan målene skal nås, er beskrevet i to nye delstrategier, som regionsrådet netop har godkendt.
Renovering frem for nybyg, grønne krav i regionens byggeriudbud, fortsat produktion af solenergi og slut med fossile brændsler. Det er bare nogle af de greb, regionen vil bruge for at mindske udledningen af klimaskadelige drivhusgasser.
Bæredygtigt byggeri og klimaoptimeret energiforbrug er nemlig to af i alt seks områder, hvor regionen sætter massivt ind for nå sit overordnede 2030-klimamål om at skære mindst 35 pct. af regionens klimaaftryk sammenlignet med 2020. Hvad regionen konkret vil gøre, er beskrevet i to delstrategier, som blev godkendt af regionsrådet på deres møde 26. februar 2024.
Karsten Uno Petersen (S), der er formand for Udvalget for Byggeri, Indkøb og Grøn Omstilling i Region Syddanmark, siger:
– Nu går vi fra snak til reelle handlinger. Det er det, der rykker. Vi kommer ikke uden om, at der skal bruges el og varme på de syddanske sygehuse, og at vi skal renovere vores sygehuse eller bygge nyt til fremtidens patienter, men vi vil sørge for, at det klimaaftryk, det efterlader, er så lille som muligt. Nu har vi en konkret køreplan. Vi ved, hvad der skal til, og effekten af de planlagte indsatser vil ikke blot kunne ses på regionens grønne bundlinje, men også bidrage til de nationale klimamål.
Den nye delstrategi for bæredygtigt byggeri fastsætter, at CO2e-udledningen fra regionens byggerier i 2030 skal være 75 pct. mindre, end den var i 2020. Det bidrager færdiggørelsen af det nye OUH til, og i kommende konkrete byggerier som fx byggeprojektet ved Svendborg Sygehus vil regionen stille krav om fossilfri byggeplads.
Fremover vil regionen også, hvor det er muligt, renovere frem for at bygge nyt. Når der er behov for at bygge nyt, skal relevante og målbare bæredygtighedskrav indarbejdes i regionens udbudsmateriale. Samtidig kommer udbuddene også til at få flere og meget ambitiøse krav om cirkulære råstoffer og genanvendelighed i byggerier, som vil være med til at øge efterspørgslen og sætte skub i omstillingen til mere cirkulært byggeri.
På sygehusene og de sociale institutioner skal der desuden være flere lokaler med fleksible anvendelsesmuligheder. De skal kunne indrettes og anvendes til mange forskellige formål, så man ikke behøver at bygge nyt og dermed undgår den udledning af drivhusgasser, der vil være forbundet med det.
Regionens energiforbrug skal flugte med den nationale energistrategi og være baseret på grøn energi, dvs. energi, der kommer fra vindkraft, vandkraft og solenergi, som i modsætning til fossile brændsler ikke udleder CO2. Regionens egenproduktionen af solenergi forventes i 2026 at kunne dække 14 pct. af regionens elforbrug.
Frem mod 2030 skal regionen reducere sit samlede energiforbrug med 10 pct. i forhold til 2020. Samtidig med at den teknologiske udvikling i de kommende år gør det muligt at høste energibesparelser, vil regionen for at nå målene bl.a. stoppe med at bruge fossile brændsler til opvarmning og satse på energisamarbejder med andre sektorer – det, der kaldes sektorkobling. Her vil regionen gennem partnerskaber mellem forsyningssektoren (el, varme, gas og vand) og virksomheder fx kunne tilføre vedvarende energi til energisystemet. Der sker fx ved etablering af varmepumpeanlæg, der får overskudsvarme fra regionens bygninger til at gavne andre steder i stedet for at gå til spilde.
Indsatserne inden for klimaoptimeret energiforbrug og bæredygtigt byggeri vil tilsammen spare atmosfæren for ca. 141.000 tons CO2e. Det svarer til, at regionens samlede udledninger reduceres med knap 19 pct., og dermed vil mere end halvdelen af regionens reduktionsmål på 35 pct. være nået.
Bestyrelsen for Kolding Havn har udarbejdet en ny strategi for byens erhvervshavn, som netop er blevet godkendt af Byrådet tirsdag.
Birgitte Munk Grunnet, forkvinde for havnebestyrelsen og første viceborgmester i Kolding kommune, fortæller om, hvilken betydning det får?
– Der er ingen tvivl om, at det er en milepæl for vores erhvervshavn, men også det gode samarbejde mellem havnen og Byrådet. Jeg har med min dobbelte rolle som forkvinde for bestyrelsen og som første viceborgmester aldrig følt, at der var to parter under udarbejdelsen af strategien. Vi havde samme mål fra både byens og havnens side, og det var primært afklaring og ro med hensyn til fremtiden, indleder Birgitte Munk Grunnet.
Den nye strategi betyder arbejdsro for erhvervshavnen de kommende mange år, hvor der med strategien er enighed om, hvilke arealer, der skal anvendes til havnedrift og hvilke områder, som bedre egner sig til byrum, f.eks. til rekreative formål. På havnen ses allerede tiltag med streetfood, løb, rock på havnen, kunst, m.v. – så mere byliv på havnen er allerede en realitet som udgangspunkt for den videre udvikling.
– Vi vil udvikle en bæredygtig erhvervshavn i Kolding, som skaber værdi for hele området, både for virksomheder og borgere, men vi skal samtidig også være en sund og solid forretningsorienteret havn. Vi vil gøre den grønne omstilling og udvikling til vores brand og implementere det i vores forretninger – og vi indgår gerne i partnerskaber med det formål for øje. Ja, det er et klart signal, vi gerne vil sende til vores omverden og nære interessenter. fortsætter Birgitte Munk Grunnet.
Med den nye strategi ser man en erhvervshavn, som er afklaret med de fremtidige udviklingsarealer til havnedrift, men som også vil bygge videre på sameksistensen med byen og det omgivne samfund i det hele taget. Efterhånden vil det blive mere synligt, at by og havn hænger sammen med fælles aktiviteter, f.eks. med tiltag omkring inderhavnen, hvor der er flere operatører allerede – som det ses snart med streetfood, der åbner primo april på havnen.
– Vi oplever mange, som spørger til Falck-grunden, der også er ejet af Kolding Havn, det er da også et spændende område, tæt på byens centrum, som forventes at blive tilgængeligt indenfor et par år. Vores strategi peger med dette område på, at der hér også kan komme byrum af den ene eller anden art – men mere konkret anvendelse er der ikke taget stilling til, slutter Birgitte Munk Grunnet.
Når et menneske får en alvorlig sygdom, er der risiko for, at hele familien rammes – særligt børnene og de unge. Regionsrådet har derfor afsat penge til at afprøve 12 forskellige indsatser på regionens sygehuse, som skal støtte børn og unge, der er pårørende. Erfaringerne skal give regionen indsigt i, hvordan børnene og de unge hjælpes bedst muligt fremover.
Hvert år oplever cirka 80.000 børn og unge i alderen 0 til 28 år at have en forælder med en alvorlig sygdom, mens cirka 45.000 børn og unge oplever at have en alvorligt syg søskende. Det kan være meget indgribende i børnene og de unges hverdag, og det kan påvirke deres mentale trivsel.
Derfor ønsker regionsrådet at udvikle og forbedre den måde, sygehusene i dag støtter børn og unge i familier med både fysisk og psykisk sygdom.
Regionsrådet har nu afsat knap 3 mio. kr. til 12 indsatser, som i 2024 og 2025 skal afprøve nye måder at støtte børnene og de unge på. Indsatserne er fordelt ud over regionens fem sygehusenheder – herunder også Psykiatrisygehuset.
Regionsrådsformand Bo Libergren (V) ser frem til resultaterne af de mange indsatser, der nu bliver sat i gang.
– Børn og unge kan nogle gange blive glemt, når sygdom lægger beslag på alle ressourcer i en familie. Men hvis ikke der bliver taget hånd om børnene, kan det få store konsekvenser for deres liv – både nu og her, men også i fremtiden, hvor det i værste fald kan føre til mental mistrivsel eller psykisk sygdom. Derfor er det så vigtigt med de indsatser, vi nu sætter i gang, og det bliver spændende at følge dem.
De 12 indsatser, som nu har fået penge fra regionsrådet, er meget forskellige. De tager dog alle afsæt i den såkaldte ”stepped-care”-tilgang. Det vil sige, at der tages højde for, at nogle børn og unge er mere påvirkede af forældres eller søskendes sygdom end andre. Indsatserne skal derfor kunne justeres efter det enkelte barns og den enkelte unges behov.
Nogle eksempler på indsatser er:
I Region Syddanmark har der længe været fokus på pårørende. Senest gav regionsrådet i 2021 midler til oprettelse af et Center for Pårørendeinddragelse i psykiatrien, som har særligt fokus på børn og unge, som er pårørende til patienter med psykiske sygdomme. Centeret skal fremover også favne børn af forældre med fysiske sygdomme.
Derudover har Psykiatrisk Informationscenter i mange år tilbudt kurser for børn, som er pårørende, ligesom de somatiske sygehusenheder på forskellig vis har arbejdet med initiativer for børn, som er pårørende.
Regionen har desuden indgået en aftale med alle 22 kommuner i Syddanmark, hvor aftaleparterne forpligter sig på at have skærpet opmærksomhed på børn og unge i familier med sygdom, sikre samarbejde på tværs af sektorerne om børnene og de unge og iværksætte særlige indsatser over for børn og unge af forældre med psykiatriske lidelser.
De 12 indsatser får tilsammen knap 2 mio. kr. i år og knap 1 mio. kr. i 2025. Center for Pårørendeinddragelse står for at evaluere indsatserne i 2025. Evalueringen skal hjælpe politikerne med at beslutte, hvordan pengene på området fremover skal fordeles.
