YouTuber var trækplaster til skolemesterskaberne i e-sport

0

Fredericia Idrætscenter blev tirsdag scenen for den landsdækkende finale i “Skolemesterskaberne i E-sport”, en prestigefyldt turnering for grundskoler i hele Danmark. Denne begivenhed, som fokuserer på de populære spil CS (Counter-Strike) og FIFA, tiltrak de bedste unge talenter fra landets skoler, hvor de havde kæmpet online for at kvalificere sig til dette storslåede finaleshow.

Den 27. februar omdannedes idrætscenteret til et epicenter for e-sport, hvor 16 kvalificerede hold gjorde deres indtog på scenen, klar til at kæmpe om mesterskabstitlerne. Dagen bød på en række e-sportsrelaterede aktiviteter, herunder aktivitetsfyldte stande, live-studier, og selvfølgelig den højspændte finale, der blev afholdt på hovedscenen.

For at sikre, at ingen gik glip af denne elektriske atmosfære, blev hele begivenheden livestreamet på Twitch, hvor fans kunne følge med i hvert et skridt af turneringen. Derudover blev dagen krydret med konkurrencer, giveaways, og muligheden for at møde den kendte YouTuber, Alexander Husum, personligt under et eksklusivt meet and greet arrangement.

“Skolemesterskaberne i E-sport” står som et vidnesbyrd om e-sportens voksende popularitet og anerkendelse i Danmark, specielt blandt den yngre generation. Ved at bringe elever fra hele landet sammen, ikke kun for at konkurrere, men også for at fejre deres fælles passion for gaming, markerer denne begivenhed et særligt øjeblik i dansk e-sports historie.

Deltagerne, ligesom publikum, blev tilbudt en unik chance for at opleve spændingen ved live e-sport, samtidig med at de fik mulighed for at knytte bånd med ligesindede og skabe minder, der varer livet ud. Arrangementet understregede e-sportens potentiale til at samle folk og fremme et fællesskab baseret på fælles interesser og respekt for konkurrencen.

Utilbørlig opførsel

0
Foto: Søren Malmose

Provokerende grænseoverskridende, utilstedelig morsom, overraskende rørende og monster tankevækkende. EMINENT! Topkarakter? Ja! Hvorfor? Læs videre.

”Der burde laves en lov mod denne uforskammede opførelse – AvenueQ – fyldt med utilbørlig opførsel. Sex på scenen, anvendelse af n-ord og b-ord og f-ord, og hvad ved jeg af upassende og uopdragne indslag og replikker! – Hvad skal det dog ikke udvikle sig til, når fremtidens scenekunstnere som børn bliver influeret og forpestet af Tiktok, John Dillermand og Onkel Reje! Fy pøj”

Dette kan man mene, hvis man er forstokket, humorforladt og krænkelsesparat.

Det viser sig i nye undersøgelser, at vi danskere har forskellige holdninger til MeToo og det at være woke. Kammer det over, er det for meget? Alder, erfaringer og grad af rigiditet spiller ind.

Men vi må rykke os, udvikle os – og i det mindste indse, at man skal have respekt for og give plads til/for andre. For ingen er uden fejl og uden gedulgte særheder. Jeg håber ikke, at en liste over mine googlesøgninger vil blive offentliggjort!

Under forestillingen var jeg af og til bange for, at sidemandens – undskyld sidepersonens (!) – spiddende blik gennemskuede mig.

Foto: Søren Malmose

Handling

Den unge universitetsnyuddannede Princeton uden penge forsøger at finde en mening med livet og møder den søde single Kate Monster, sære Trekkie Monster, bofællerne Rod og Nicky, viceværten Gary Coleman (virkelig barnestjerne, som gik bankerot) og arbejdsløse Brian med sin asiatisk-amerikanske kæreste Christmas Eve (glædelig jul!).

Temaerne: hjemløshed, racisme, homoseksualitet og meningen med livet er stadig yderst aktuelle. I dag anderledes, har udviklet sig og flere er kommet til.

Oplevelse

For uindviede skal man lige tunes ind på konceptet.

En scenografi, der får tankerne hen på West Side Story. Men vi befinder os på AvenueQ: en landsby dog i New York. Som Fredericia er en landsby i kæmpemæssige Danmark…

Dukker. Er det her Sesam Street eller Muppet Show? Nej, det er bedre.

Her ser man dukkeførerne. Umiddelbart sært, men dukker og performerne indgår i en symbiose, så følelser, temperament, bevægelser og mimik giver en ekstra samhørighed og sjælelig og ægte dimension. Fokus retter man mod dukkerne, men man kan ikke lade være med, at blikket flakker mellem de siamesiske tvillinger. Derfor er det SÅ veludført.

Udførelsen

Balancen mellem musik og sang skulle lige findes, så jeg kunne opfatte teksten. For det er dejligt, at Fredericia Musicalteater gør det på dansk. – ikke sandt Simon Kvam? – Engelsk har sine lyriske og musikalske kvaliteter, men jeg fatter det altså bedre på dansk. Og når tekst og musik er en enhed er det forløsende. Der er nok af sær konstrueret musik…

Musikkerne gennemfører de forskellig genrer professionelt og perfekt.

Trods musikken og sangene ikke er decideret kendte, er det medrivende og FEDT.

De væsentlige

De fremragende performere med hænderne op i r…. på dukkerne må have gennemgået hård fitnesstræning, så mullerne i kroppen kunne holde til to timers optræden. For de skifter, farer ud og ind, op og ned, foran og bag scenen, og hjernen skal også være med, for stemmerne og toneleje og udtryk ændres hyppigt, da de har flere roller. Hvilken simultan kapacitet – også hos mændene!!!

Heldigvis blev de gamle, ildelugtende og porøse dukker restaureret inden genforeningen.

Men hold nu op.

Diluckshan Jeyaratnam, (Prinsen af Egypten), Kathrine Lemmeke Madsen (Henriette fra Charles Tante), Oliver J.B. Aagaard-Williams (var med i 2011), Cecillie Thiim (Ingvar og Charles Tante) og Magnus Bruno (Ingvar og Charles Tante) er uddannede fra Den Danske Scenekunstskole Musicalakademiet Fredericia – Linda Arunee Olofsson (Kim i Miss Saigon) og Mark Winther (showartist og her debutant) er alle charmerende og enestående.

Skrøbelige følsomme Kathrine/Kate Monster fik i slutningen af første akt mig til at knibe en tåre. ”Tag dig sammen mand. Det er dukker!” Ikke så sært at Kathrine skal synge solo!

Foto: Søren Malmose

Vokalerne er som altid rene og klare, og jeg undrer mig over, at der ikke er nogle mislyde med al den fysiske aktivitet.

Hvor har vi også glæde af den tekniske visuelle, men ikke mindst lydmæssige udvikling.

Hele holdet bag produktion og design skal hyldes for velforberedt planlægning, træning og udførelse.

Det væsentlige

I FCF og FHK, som klarer sig imponerende, har vi nok ikke de bedst kendte tilkøbte (sports-)stjerner, men i min romantiske hedengangne lokalpatriotisme glæder jeg mig over, at Fredericia Musicalteater har lokale eller uddannede netop herfra og ligger i topklassen.

Her har alle en holdfølelse og et sammenhold, som kan overgå selv ”de stærkeste”. Fra scene til garderobe er alle væsentlige for resultatet! God holdånd giver resultater.

Fredericia og AvenueQ

Foto: Søren Malmose

Broadwaymusicalen AvenueQ er fra 2003 – sjovt nok samme år som Wicked. Interessant at denne respektløse dukkemusical vandt Tony-prisen i 2004 netop over Wicked! Wicked har dog senere modtaget talrige priser og er blandt de populæreste musicals i verden.

I 2011 havde AvenueQ første gang premiere på Fredericia Teater. Dengang tog Lars Mølsted, Bjørg Gamst, Maria Skuladottir, Thomas Jensen mfl. dukkerne på. Her fik den sidenhen dobbelte Reumertvinder, Lars Mølsted, sin debut på scenen som Princeton og Rod. Men i 2024-udgaven er han den indlysende og fremragende instruktør.

Successen i 2011 blev definerende for Fredericia som landets musicalhovedstad. For da en anmeldelse blev bragt over there spærredes Disney-øjnene op. De henvendte sig her (og ikke omvendt!): Kunne I ikke lige lave en Europapremiere på en af vore Disney-musicals?!!!

Og så kørte succes-toget ellers fra de ti spor fra Fredericia, og byen fik tilført endnu en status som knudepunkt!

I denne sammenhæng en upassende vittighed fra min barndom, som AvenueQ er skyld i:

Scene: Fredericia Banegård. Perronerne 1-5 var fyldte med brune tog – alle beværtninger var også brune dengang, fyldte med røg. En sælger gik rundt med en vogn og råbte: NEGER-BOLLER. En dengang sjælden set mørk mand rullede vinduet i toget ned – det kunne man både på gangen og i kupeerne – og replicerede: DET GØR DE HVIDE DA OS’!

Plat og non-woke. Tiden har ændret sig…

Foto: Søren Malmose

Formål

AvenueQ har et FORMÅL. Kom, oplev og find det! Her får man et spark i røven og ens selvfedme bliver udfordret med humor, musikalitet, skønsang og charme.

Tænk og kom videre! Livet er udviklende, problemfyldt og uperfekt.

Det leves ”Kun lige nu” sammen med andre!

Jeg fik noget med hjem at tænke over… Hvornår gik jeg f.eks. i en lang bue udenom for at undgå den irriterende hjemløse foran supermarkedet. Eller da jeg for en gang skyld købte et blad og bagefter følte mig som verdens bedste menneske, inden jeg spildte penge på 20 røde Cecil?

Måske forkæles Fredericia Musicalteater hver gang herfra af topkarakterer. Ja, men her er igen ingen men-er, uanset hvem jeg spurgte bagefter. Alt er gennemført. Sådan!

Seks stjerner!

Salmonella i hundefoder

0

Hvis du har en hund derhjemme, er det en god idé at dobbelttjekke, før du serverer dens næste måltid.

Maxi Zoo Danmark A/S har indkaldt visse typer hundemad på grund af opdagelsen af salmonella, ifølge en meddelelse fra Fødevarestyrelsen.

De pågældende produkter er ‘Happy Dog Sensible France’ og ‘Happy Dog Fit&Vital Puppy’.

Ejere opfordres til enten at kassere disse varer eller returnere dem til den forretning, hvor de blev købt.

Nyt rekordår for hastighed på motorvejene

0

Vejdirektoratets hastighedsbarometer viser, at der er sat ny rekord for laveste hastighed på motorvejene.

Danskerne er blevet mere tilbageholdende med at sætte foden på speederen, når de kører på motorvej.

Nye tal fra Vejdirektoratets hastighedsbarometer viser, at den gennemsnitlige hastighed på motorvejene fortsætter med at falde, og at der for andet år i træk er sat ny rekord. Vejdirektoratet har ikke registreret en lavere gennemsnitsfart på motorvejene, siden man begyndte at opgøre hastigheden på forskellige vejkategorier tilbage i 2002.

– Det er en smule overraskende, at hastigheden fortsætter med falde, når man tænker på, at det var inflationen og de stigende brændstofpriser, som satte gang i denne strømning. Mange sænkede farten for, at brændstoffet skulle række længere, men efterfølgende har samfundsøkonomien været i fremgang, og derfor kunne man tro, at der ville ske en stagnation. Men der bliver fortsat kørt 2-3 km/t langsommere end i årene før inflationen, så måske har de gode sparevaner simpelthen bidt sig fast. Der er nemme penge at spare, og for samfundet er der gevinster at hente for miljø og trafiksikkerhed, siger Niels Moltved, projektleder i Vejdirektoratets afdeling for trafikstatistik.

Så ”langsomt” kørte vi i 2023

Tallene viser, at der på motorveje med en hastighedsgrænse på 130 km/t er blevet kørt med en gennemsnitlig hastighed på 118,1 km/t, mens der på motorveje med en hastighedsgrænse på 110 km/t er blevet kørt med en gennemsnitlig hastighed på 110,7 km/t.

Det er en smule langsommere end året før, hvor der blev kørt med henholdsvis 118,5 og 111,6 km/t – og hvor den hidtidige bundrekord blev sat.

Hastighedsbarometret viser, at tendensen med at køre langsommere for alvor begyndte i februar 2022, da priserne på benzin og diesel tog et ordentligt nøk opad. Mange fandt ud af, at de kunne spare lidt brændstof, hvis de sænkede farten, og nu ser hastighederne ud til at have stabiliseret sig på et generelt lavere niveau end før inflationen.

Tidligere beregninger fra Vejdirektoratet viser, at mange pendlere forholdsvist nemt vil kunne spare flere hundrede kroner om måneden ved at sænke hastigheden på motorvejene – hvis de da kan leve med, at de dermed kommer et par minutter senere frem.

Mange parametre i spil

Når mange bilister vælger at sænke farten, så er det klart, at brændstofpriserne og de gældende hastighedsgrænser spiller en væsentlig rolle. Men der er også andre parametre. Det kan være trængsel, vejret, omfanget af dagslys og bilisternes økonomi. Det tager Vejdirektoratet højde for ved kun at sammenligne de samme strækninger på den samme tid af året og i perioder uden trængsel.

I 2023 var der rekordmange nedbørsdage. Det er et eksempel på en parameter, som kan have fået os til at løfte foden lidt fra speederen. Vejdirektoratet kan dog ikke sige, hvor meget de store nedbørsmængder har påvirket hastighederne.

Endelig kan det stigende antal elbiler også have påvirket hastighederne i en nedadgående retning – for eksempel på grund af rækkeviddeangst.

Er du i øvrigt interesseret i gode råd til, hvordan du optimerer din brændstoføkonomi og kører længere på literen, så besøg Vejdirektoratets kampagne ”Spar penge på vejen” fra 2022. Den indeholder ti sparetips til bilister.

Efter ni år: Tigerunge født i ZOO

0

For præcis tre uger siden blev en lille unge født i tigeranlægget i ZOO. Først nu kan ZOO melde ud, at alt går godt med den lille unge.

Både dyrlæger og dyrepassere havde faktisk opgivet håbet.

For han-og huntigeren havde gået sammen i udeanlægget siden 2022, hvor hannen ankom til ZOO. Dengang var forventningen, at der hurtigt ville komme unger.

Men intet skete.

Og da hunnen efterhånden var blevet 11 år, hvilket er gammelt i tigerår. Så tænkte man i tigerteamet, at løbet var kørt.

Dog blev der spottet en parring i slut oktober. Så da huntigeren pludselig ændrede adfærd præcis 3,5 måneder efter, hvilket er drægtighedsperioden for en tiger, kunne man alligevel tillade håbet at vende tilbage.

-Vi havde trænet hende gennem flere uger til at ligge ned og blive drægtighedsscannet, da vi havde en fornemmelse af, at der måske kunne være unger. Det er dog meget svært at se på et rovdyr, da fostret er meget småt. Men nærmest fra det ene øjeblik til det andet, ville hun slet ikke lege med og gøre det, vi havde øvet. Vi kender dyrene rigtig godt, så vi blev da ekstra opmærksomme, fortæller dyrepasser i rovdyrsafdelingen Zaco Sonne.

Små skrig fra hulen

Morgenen efter kunne dyrepasserne høre nogle anderledes lyde inde fra huntigeren.

Rent praktisk er den del af tigeranlægget, som er indenfor, indrettet sådan, at han- og huntigeren bor hver for sig. De har hver en slags ”privat hule” inde bag i anlægget, hvor de kan trække sig tilbage. Det var således inde fra hulen, at man kunne høre små skrig.

-Vi dyrepassere går jo ikke ind til tigrene og har kun adgang til deres anlæg, hvis dyrene befinder sig udenfor, siger Zaco Sonne og fortsætter: 

– Derfor kunne vi ikke komme til at se, hvad der skete derinde. En tigerunge vejer kun 700 gram og er helt hjælpeløs, når den bliver født. Der kan derfor ske meget i de første dage, hvis den ikke er stærk nok, eller moderen ikke er i stand til at tage sig af den. Desuden ville vi selvfølgelig også give mor og unge få ro til at vænne sig til hinanden, lyder det fra dyrepasseren, der har beskæftiget sig med rovdyr igennem de seneste 24 år.

Kort sundhedstjek

Der gik derfor nogle dage før rovdyrsteamet kunne få moderen lokket væk fra hulen et kort øjeblik.

-Der lå faktisk to unger og gemte sig i halmen. Den ene viste sig dog at være født med svær ganespalte og var død, fortæller Zaco Sonne.

På den raske unge kunne man lave et kort sundhedstjek. Det viste heldigvis, at ungen var sund og rask og i god trivsel. På nuværende tidspunkt vejer den omkring 2,5 kilo og kan forsigtigt møve sig lidt rundt.

– Vi ville gerne være helt sikre på, at ungen havde det godt, før vi meldte noget ud omkring den. Det er jo ni år siden, vi sidste havde en tigerunge i ZOO, så det er en stor ting for os. Derfor er vi virkelig glade for, at vi nu kan dele det med omverdenen, lyder det fra den erfarne dyrepasser.

Det er håbet, at ungen om et par uger vil kunne ses af gæsterne gennem ruden ved tigeranlægget. Dyrpasserteamet håber desuden, at det bliver muligt, at hele tigerfamilien kan samles i udendørsanlægget, når foråret nærmer sig.

-Vi håber at gæsterne vil væbne sig med tålmodighed på at se den lille unge udenfor i anlægget, da der formentlig vil gå et par måneder. Til gengæld bliver det et vidunderligt syn, når den kommer ud for første gang, slutter Zaco Sonne.

FAKTA:

Mor:

Huntigeren er født i ZOO 18. april 2013.

Far:

Hantigeren er fra Frankrig og kom til ZOO i marts 2022. Han er også fra 2013.

Avl:

Tigerungen vil blive en del af det Europæiske avlsprogram for den sjældne amurtiger. Det anslås, at der er færre end 500 af disse tigre tilbage i naturen. I avlsprogrammet er der lige nu 130 hantigre og 150 huntigre. Der er født 27 unger i avlsprogrammet indenfor de sidste 12 måneder.

Parring:

Tigre lever alene hele deres voksne liv og vil det meste af tiden befinde sig langt fra hinanden. Hantigere har typisk større territorier end huntigre og hannens område overlapper derfor typisk flere hunners. Når en hun er i brunst, markerer hun sit område med en anden duft, som hannen så reagerer på.

Også for huntigeren er urinens duft fuld af information, og hunnerne kan tilsyneladende ved at lugte til hannens duftmarkeringer vurdere om det er en han, der er værd at få unger med. Man har således set stor forskel i hunners adfærd alt efter hvem, de lugter tis fra. Hunnen kan agere parringsklar ved noget urin, og virke helt indifferent ved andet.

Ægløsningen sker -som hos andre kattedyr- først ved parringen, hvilket er praktisk, når man lever alene og ikke kan være sikker på, hvornår en partner dukker op.

41-årig kom på sygehuset efter overfald

0

Mandag aften, omkring kl. 22:00, blev Bredgade i Kolding skueplads for en voldelig konfrontation, der resulterede i, at en 41-årig mand måtte indlægges på sygehuset med overfladiske skader.

Politiet er i fuld gang med at efterforske omstændighederne bag denne hændelse for at klarlægge, hvad der præcist skete.

Ifølge de første rapporter blev den 41-årige mand angrebet i det, der synes at være en isoleret episode. Offeret blev hurtigt transporteret til sygehuset, hvor han blev behandlet for sine skader.

Tyveri udviklede til røveri

0

I en hændelse mandag eftermiddag kl. 15:45, eskalerede et butikstyveri i Føtex på Helligkorsgade i Kolding til et fuldbyrdet røveri med trusler og vold.

Gerningsmanden, en 32-årig mand, er blevet anholdt af politiet, som nu arbejder på at afgøre, om han skal fremstilles i retten.

Hændelsen udspillede sig i det travle supermarked, hvor hvad det begyndte som et butikstyveri, men hurtigt udviklede sig til et røveri. Den 32-årige mand truede personalet med vold, hvilket skabte frygt og panik blandt både ansatte og kunder.

Politiets hurtige indsats førte til anholdelsen af gerningsmanden, som nu sidder i varetægt, mens der træffes beslutning om videre retslige skridt.

DMI: Forårsvejret er på vej

0
Træerne springer snart ud i smukke farver (Foto: Alberthe Berg)

Danmarks Meteorologiske Institut har fremlagt en vejrudsigt, der lover en interessant blanding af forårsvejr for de kommende dage. Selvom skyerne vil dominere himlen og der indimellem vil falde lidt regn, er der gode nyheder for dem, der længes efter varmere dage. Temperaturen er på en langsom opadgående kurve, og når weekenden nærmer sig, kan vi forvente, at termometeret viser to-cifrede varmegrader.

Dog er det ikke alle, der vil kunne nyde godt af denne temperaturstigning i samme grad. Det kølige havvand spiller en afgørende rolle for temperaturforskellene i landet, særligt i de kystnære områder. Påvirkningen fra det kolde hav betyder, at dem, der bor nær kyster med pålandsvind, ikke vil opleve meget mere end 6 til 8 graders varme. Det er en tydelig påmindelse om, hvordan geografisk placering kan påvirke vores lokale vejrforhold.

Interessant nok vil vinden i weekenden skifte retning og komme fra det sydøstlige hjørne af landet. Dette skifte betyder, at de varmeste temperaturer vil være at finde længst væk fra de kølige kystområder. Det er således i de indre og sydøstlige dele af landet, at man kan forvente de mest forårsagtige temperaturer.

Selvom nattefrosten vil holde en pause, er det dog for tidligt at antage, at vi har set det sidste til den for denne sæson. DMI’s vejrudsigt minder os om, at foråret i Danmark kan være både omskifteligt og uforudsigeligt. Mens vi ser frem til de lunere dage, er det altså klogt ikke at pakke vinterjakken alt for langt væk endnu.

Ny undersøgelse: Kommunernes besparelser koster på beboernes trivsel og fører til øgede udgifter

0

Ny undersøgelse viser, at de fleste botilbud for voksne med handicap angiver at der kommer stadig flere beboere med omfattende og komplekse udfordringer. Samtidigt er der mange steder gennemført besparelser i botilbuddene. Det er nogle af hovedresultaterne fra en ny undersøgelse som Bureau2000 har gennemført for Lev og #enmillionstemmer.

De senere år er der sparet meget på hjælpen til beboere med udviklingshandicap i botilbud.  Særligt mulighederne for at komme uden for botilbuddet er blevet ramt. Ca. hver fjerde beboer bor i et tilbud, hvor der er skåret i muligheden for ledsagelse ud af huset – og hver sjette bor i et tilbud, hvor der er skåret i de sociale aktiviteter. Hele 41 pct. af alle botilbud forventer yderligere besparelser på hjælpen til beboerne i 2024. 

Samtidigt viser undersøgelsen, at hele 75 pct. af botilbudslederne mener, at der i de seneste fem år er kommet flere beboere med komplekse og vanskelige problemer: Flere ældre, som har behov for mere støtte, flere unge med mange års mistrivsel og flere med psykiatriske vanskeligheder.  

Levs landsformand, Anni Sørensen, siger om det billede, der tegner sig i undersøgelsens resultater: 

– Alt for mange botilbud befinder sig i en ekstremt svær situation, hvor de har oplevet årevis med besparelser samtidigt med at flere beboerne har større og mere komplekse behov for støtte. Den kombination er opskriften på stigende mistrivsel blandt flere beboere – som igen fører til mere komplekse udfordringer. Det peger denne nye undersøgelse på – og det er der flere tidligere, som også gør.

Monica Lylloff, der er medstifter af “enmillionstemmer og Anni Sørensen konstaterer samtidigt, at man de senere år – både fra kommuner og skiftende regeringer – bare har fortsat den ødelæggende sparekurs. Og intet tyder på, at den nuværende regering er parat med initiativer, som kan stoppe den problematiske udvikling. 

Socialministeren har siden sin tiltrædelse erkendt, at problemerne på handicapområdet er store og kræver politisk handling. Men det eneste konkrete, der er kommet fra regeringen, er nedsættelsen af et Ekspertudvalg, som anbefaler at stramme spareskruen endnu mere. Og alt tyder på at det er ekspertudvalgets sparevej, som regeringen har tænkt sig at fortsætte.

Monica Lylloff siger: 

– Ekspertudvalgets anbefalinger handler om at gøre det endnu nemmere for kommunerne at skære ned på hjælpen, udhule rettigheder og forringe retssikkerheden. Det vil kun gøre situationen for beboere i botilbud endnu værre. Mistrivslen vil stige endnu mere – og ja, så stiger udgifterne også. Det er nedslående, at regeringen ikke har andre svar på trivselskrisen blandt mennesker med handicap i botilbud, end rettighedsangreb og endnu flere kommunale besparelser.”

CO2-afgift

0
Tobias Jørgensen. Foto: AVISEN

Den nylige offentliggørelse af rapporten om CO2-afgiften i landbruget har skabt debat og rejser vigtige spørgsmål om, hvordan vi bedst håndterer klimaforandringerne ansvarligt og bæredygtigt.

Der er grund til nysgerrighed, hvad angår denne udvikling, og det mærker jeg både som folketingskandidat og som borger. Det er afgørende at reducere vores CO2-udledning, men det er også vigtigt at sikre, at byrden ikke kun påhviler de danske landmænd. Importerede, billigere, produkter ville være at finde i kølediskene, og det er nærliggende at frygte, at danskerne ville være tilbøjelige til at vælge dem. Disse varer har imidlertid forventeligt et højere CO2-aftryk.

Venstre har længe talt for en grøn omstilling, der balancerer miljøbeskyttelse med hensynet til erhvervslivet og arbejdspladserne. Men vi må også se på, hvordan andre lande tackler CO2-udledning, da klimaproblemet er globalt. Og en ensidig indsats risikerer blot at flytte produktion og øget forurening til andre lande.

Den annoncerede CO2-afgift kan være et skridt i den rigtige retning, men det er afgørende, at den ikke straffer vores landmænd uretfærdigt. Vi har brug for en international tilgang til at løse udfordringen.

Jeg er åben overfor dialogen og samarbejdet i den grønne trepart og er sikker på, at Stephanie Lose er med til at opnå en aftale, der lever op til de kriterier Venstre fik indskrevet i regeringsgrundlaget.

Ikke kun nationalt, men også internationalt, skal der formes en bæredygtig fremtid for os alle.

Tobias Jørgensen (V)
Folketingskandidat og byrådsmedlem i Kolding
Fovsletvej 21, 6580 Vamdrup

Borgmesteren kalder Vejdirektoratet til ugentlige møder om E45-trafikken

0
TRAFIK. Kolding Kommune indkalder fremover Vejdirektoratet til ugentlige møder på direktørniveau om vejarbejdet på E45/E20. Det meddeler kommunen tirsdag i en pressemeddelelse, hvor borgmester...

Bydelsplan for fem bydele i Kolding Sydøst går ind i sin afsluttende fase

0
LOKALT. Brændkjær, Dalby, Mariesminde, Rebæk og Tved står til at få deres fælles bydelsplan færdig. Lokaldemokratiudvalget orienteres i dag om status, hvor planens struktur...

BID-modellen banker på i Kolding: Privat-offentlig byudvikling til debat

0
LOKALT. Lokaldemokratiudvalget skal i dag drøfte, om en ny samarbejdsmodel kan bruges til at udvikle udvalgte byområder i Kolding Kommune. Det handler om Business...

Ønskelisten lyder på 1,7 millioner — der er 675.000 i kassen

0
LOKALT. Fjorten foreninger får det fulde beløb, de har søgt om, mens 16 må nøjes med en del af det ansøgte. Fem ansøgere får...

Karen Grøn fylder 60 midt i Trapholts største ombygning

0
KULTUR. Da Karen Grøn lørdag fyldte 60 år, gjorde hun det stående midt i en byggeplads. Trapholt, det kunst- og designmuseum hun har stået...

Tyve klippede sig gennem hegn og brød skur op hos virksomhed

0
KRIMI. Sydøstjyllands Politi har modtaget anmeldelse om et indbrud i en virksomhed på Jernet i Kolding. Indbruddet er sket i tidsrummet fra fredag klokken...