0.8 C
Copenhagen
lørdag 11. januar 2025

Brand i el-scooter

0

En brand i en el-scooter med kabine udbrød på Utzonsgade i Kolding onsdag kl. 01:20.

Politi og brandvæsen blev tilkaldt og fik hurtigt styr på situationen. Det vurderes, at branden opstod som følge af en kortslutning, da scooteren blev ladet op tæt ved et skur. Heldigvis spredte branden sig ikke til omgivelserne.

Alle syddanske ungdomsuddannelser får tilbud om klimamåling

0

Region Syddanmark inviterer alle ungdomsuddannelsesinstitutioner i Syddanmark til at få gennemført en klimamåling. Her kan elever og lærere blive klogere på deres egne adfærds- og forbrugsmønstre og få input til, hvor skolerne med fordel kan ændre på deres rammer for at gøre det lettere at agere mere klimavenligt.

Skal studieturen foregå med fly eller bus? Er der klimavenlig mad i skolekantinen, og hvornår har du sidst købt en ny computer? Det er nogle af de spørgsmål, der indgår i den klimamåling, som Region Syddanmark nu inviterer samtlige 65 syddanske gymnasier, erhvervsuddannelser og forberedende grunduddannelser (FGU’er) til at deltage i.

Indgroede vaner og strukturer kan være en hindring for grønne valg
Mange unge bekymrer sig om klimaet og vil gerne leve mere bæredygtigt, men det kan være svært for den enkelte at bryde indgroede vaner på egen hånd.

Derfor er formålet med klimamålingen at give de syddanske elever og lærere mere viden om klimavenligt forbrug og adfærd og en lejlighed til i fællesskab at skubbe til rammer og strukturer på skolerne. Rammer, som måske står i vejen for, at de unge fx transporterer sig til og fra skolen eller spiser i kantinen på en klimavenlig måde.

Det skal være attraktivt at indgå i grønne fællesskaber
Michael Nielsen (K), formand for Udvalget for Regional Udvikling i Region Syddanmark, anerkender, at det kan være svært at overskue, hvad man skal gøre for agere mere klimabevidst, og at det nye tiltag skal hjælpe de unge og deres lærere i den rigtige retning:

– Vi ønsker at give unge og deres lærere i Syddanmark en anledning til i fællesskab at tale om, hvad de selv og skolerne kan gøre for at agere mere klimavenligt. Vi lægger derfor op til, at de unge og deres lærere skal have mulighed for at afprøve klimavenlige løsninger på ungdomsuddannelserne, som i forvejen er rammen om deres hverdagsliv. Det kunne fx være initiativer, der gør det nemmere, billigere, sjovere og helt normalt at køre sammen, spise grønne middage eller lave tøj-byttedage til sociale arrangementer. På den måde går klimahandlinger og trivsel hånd i hånd, når de unge og lærerne får en god oplevelse af, at de handler på deres bekymringer for klimaet, siger Michael Nielsen.

Klimamålingen indeholder spørgsmål inden for emnerne transport, studietur, fødevarer, tøj og elektronik og vil være et tilbud til ungdomuddannelserne i 2023 og 2024. Der er hvert år ca. 13.500 unge, der starter på en ungdomsuddannelse eller FGU i Syddanmark.

En del af en større indsats
Klimamålingen er en del af Region Syddanmarks indsats for at skabe mere klimavenlige og bæredygtige ungdomsuddannelser i regionen.

Indsatsen omfatter også, at 12 syddanske ungdomsuddannelser kan få hjælp til at udarbejde klimaplaner og gennemføre klimahandlinger. Initiativet består bl.a. af et træningsforløb for 3-5 af skolens lærere samt klimaworkshops for lærere og elever. De bruger resultaterne fra deres klimamålinger til at se på, hvor de kan ændre på skolernes eksisterende rammer eller lave helt nye rammer, der gør det let og attraktivt at agere klimavenligt.

Det er gratis for skolerne at få en klimamåling og at deltage i initiativet ”Klimaplaner og klimahandlinger”. Region Syddanmark tilbyder initiativerne i samarbejde med Danmarks grønne tænketank CONCITO og analysevirksomheden Behave Green.

Region Syddanmark har flere initiativer på vej i 2023 og 2024 i forhold til at skabe mere klimavenlige og bæredygtige ungdomsuddannelser.

Det drejer sig om følgende initiativer:

– Kursus i klimavenlig mad for køkkenpersonale på syddanske ungdomsuddannelser
– Vi Cykler Til Uddannelse-kampagne
– Samkørselsordning på syddanske ungdomsuddannelser.

Nu er den her endelig: Tuborg fejrer 150 års fødselsdag med Rød Tuborg

0

Tuborg fylder 150 år. Og traditionen tro fejrer Tuborg sin fødselsdag d. 13. maj med at sende Rød Tuborg på gaden. Grundet den runde fødselsdag vil den populære lagerøl helt ekstra ordinært også kunne købes på dåse i landets detailbutikker.

Siden 2007 har danskerne kunnet fejre Tuborgs fødselsdag d. 13. maj med en skål i Rød Tuborg, og i år er ingen undtagelse, når landets barer, cafeer og værtshuse kan skænke en Rød Tuborg i fadøl.

– Vi glæder os hvert år til maj, når vi sammen med danskerne kan fejre Tuborgs fødselsdag og nyde en kold Rød Tuborg. Og i år er ingen undtagelse. Den mørke og fyldige øl har en lang og stolt tradition, som vi elsker at holde i hævd, og denne uge bliver vores populære Rød Tuborg sendt ud til vores kunder, siger Caroline Leopold, brand manager for Tuborg.

For at markere den runde fødselsdag på 150 år har Tuborg også brygget et parti på dåse, som kan købes i detailhandlen.

– Normalt sælges Rød Tuborg udelukkende på landets barer og værtshuse, men i forbindelse med det flotte jubilæum ville vi gerne gøre noget ekstraordinært for vores kunder og danskerne, og derfor kan man i år som noget helt særligt også nyde en Rød Tuborg derhjemme, når vi for første gang i flere år lancerer den på dåse i landets dagligvarebutikker, siger Caroline Leopold.

Rød Tuborg introduceres på værtshusene og i butikkerne i forbindelse med Tuborgs fødselsdag den 13. maj, men vil allerede kunne købes flere steder fra denne uge. Der er brygget 1.2 mio. liter og 900.000 liter er brygget på dåse til dagligvarebutikkerne.

– Vores bryggeri har haft ekstra travlt i år, da vi har valgt at brygge mere, end vi plejer, så alle kan skåle med på Tuborgs fødselsdag, siger Caroline Leopold.

Første Tuborg øl

Tuborg Bryggeri blev grundlagt i 1873, og to år efter bryggede Tuborg sin første Rød Tuborg til danskerne i 1875.

– Rød Tuborg er nostalgi, når det smager bedst. Det var den første øl, Tuborg bryggede til danskerne. Og den er igennem årene blevet markedsført under flere forskellige slogans. Nogle af de mest kendte er ’Tag dig tid til en Rød Tuborg’ og ’Fra før verden gik af lave’, siger Caroline Leopold og fortsætter:

– Og vi håber, at danskerne igen i år vil tage sig tid at mødes over en Rød Tuborg og fejre vores fødselsdag.

Rød Tuborg er en mørk, undergæret øltype, som stammer fra Bayern i Tyskland. I Danmark er typen kendt som lager- eller bajersk øl. Den er på 4,3%.

Godset Kolding kæmper med færre gæster

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

Det populære spillested, Godset, i Kolding, oplever færre gæster og en mere tilbageholdende tilgang til koncerter i tiden efter corona-pandemien. Vi talte med stedets leder, Martin Røen, om de udfordringer, spillestedet står over for.

– Mavefornemmelsen siger, at det kunne være værre. Men vi kan godt se, at der er inflation, og der er også en post-corona effekt. Til nogle koncerter ser vi også, at man er mere tilbageholdende. Vi har meget upcomming, og vi kan godt se, når nogen ikke er så kendt, så går det mere trægt, fortæller Martin Røen.

Jazzforeningen oplever dog bedre besøgstal end nogensinde, hvilket Røen tilskriver det gode program. Han ser frem til, at arrangementer udenfor Godset kan give noget mere liv og interesse.

– Det skal nok gå fint, når eks. Tessa spiller, men måske nogle af de mindre kendte ikke oplever det samme. Tror vi skal igennem 2023, inden vi kan se det. Det er afhængigt af, hvor mange af de her K1 (store navne/koncerter) koncerter vi har, siger Røen.

Han havde frygtet en nedgang på 50% i gæstetallet, men heldigvis er situationen ikke så dyster. Dog er spillestedet ramt, da gæsterne ikke køber lige så meget drikke og andre varer, når de besøger stedet.

Landstræner Nikolaj Jacobsen besøger Fredericia til et inspirerende og underholdende foredrag i Erritsø Idrætscenter

0
Nikolaj Jacobsen. Foto: Michael Kjærgaard

Den 17. maj vil Nikolaj Jacobsen, landstræner for det danske herrelandshold i håndbold og tidligere professionel håndboldspiller, gæste Fredericia. Kl. 19.00 vil han give et foredrag i Erritsø Idrætscenter, arrangeret af Lecture.dk. Nikolaj Jacobsen er en højt respekteret træner, der har ført det danske herrelandshold til utallige triumfer, og hans foredrag er spækket med underholdende anekdoter, refleksioner om ledelse og karriere.

Nikolaj Jacobsen har siden 2017 været landstræner for det danske herrelandshold i håndbold, og under hans ledelse har holdet vundet VM-guld i både 2019 og 2021 samt OL-sølv i 2021. Han blev også kåret som verdens bedste mandlige håndboldtræner af IHF i 2019. I sin tid som professionel spiller repræsenterede han både GOG og THW Kiel samt det danske landshold og holder stadig rekorden for flest scoringer i en enkelt kamp med 15 mål mod Grækenland i 1998.

Foredraget med Nikolaj Jacobsen vil give publikum et unikt indblik i maskineriet bag et af historiens mest populære håndboldlandshold. Han vil dele underholdende anekdoter fra sin lange karriere som professionel spiller og træner, samt give tankevækkende input om ledelse af atleter og high-performance.

Jacobsens imponerende karriere strækker sig over mange år, fra hans tid som spiller i GOG og THW Kiel til hans succes som træner for Aalborg Håndbold og den tyske storklub Rhein-Neckar Löwen. Som træner har han vundet utallige titler og har ført det danske herrelandshold til flere VM-guldmedaljer og OL-sølvmedalje.

DK: 20210706, Helsingør, Danmark: Herre A-Landsholdet, Dansk Håndbold Forbund, DHF. Nikolaj Jacobsen Foto: Lars Møller UK: 20210706, Elsinore, Denmark: Herre A-Landsholdet, Dansk Håndbold Forbund, DHF. Photo: Lars Moeller

Denne aften i Erritsø Idrætscenter er en enestående mulighed for at opleve en af håndboldens største profiler fortælle om sine erfaringer og refleksioner fra en lang og succesrig karriere. Det er en aften, der vil inspirere og underholde, uanset om man er håndboldentusiast eller blot interesseret i ledelse og personlig udvikling.

Arrangørerne fra Lecture.dk ser frem til at byde Nikolaj Jacobsen velkommen og give publikum i Fredericia en uforglemmelig aften med et af Danmarks mest respekterede idrætsnavne. Så sæt kryds i kalenderen den 17. maj kl. 19.00 og kom til Erritsø Idrætscenter for at opleve et spændende og inspirerende foredrag med Nikolaj Jacobsen.

Billetter kan bookes på lecture.dk

Buen får ny sammenhængende cykelsti

0

Nu bliver det mere sikkert og trygt at cykle på Buen i Kolding midtby. De eksisterende cykelstier i hver sin ende af Buen kædes sammen, så cyklisterne undgår at komme i nærkontakt med bilerne. Frem til midten af juli vil trafikken på den trafikerede vej i perioder være påvirket af anlægsarbejdet.

I dag mangler der cykelsti på en 180 meter lang strækning midt på Buen omkring krydset ved Sdr. Havnegade. Det betyder, at cyklisterne her skal ud på vejen og deles med bilerne om pladsen.

– Det er ikke en god løsning, når vi taler trafiksikkerhed – og da slet ikke på en trafikeret vej med mange cyklister, bl.a. til vores campusområde med de store uddannelsesinstitutioner. Derfor er jeg glad for, at vi nu får skabt en sammenhængende cykelsti. Det vil skabe tryghed og forhåbentlig bidrage til, at flere får lyst til at tage cyklen, sådan som vi har sat os som mål i vores nye mobilitetsplan, siger Jakob Ville, formand for Plan og Teknik.

Den nye cykelsti anlægges ved at inddrage en del af fortovet og kørebanen. Projektet ventes sammenlagt at koste 2,3 mio. kr. Halvdelen af beløbet kommer fra staten gennem den nationale cykelpulje.


De nye cykelstier anlægges på en strækning midt på Buen omkring krydset ved Sdr. Havnegade.

Anlægsarbejde vil påvirke trafikken

Buen er en af midtbyens mest trafikerede veje, og derfor vil projektet komme til at påvirke en del trafikanter den kommende tid.

Arbejdet går i gang en af de nærmeste dage. I den første fase anlægges cykelstien på den sydlige del af Buen mellem krydset ved Sdr. Havnegade og Kolding Å. Først laves cykelstien på den østlige side af vejen, dernæst stien på den vestlige.

Fodgængere vil i perioder blive henvist til modsatte fortov via skilte på stedet, cyklister skal muligvis trække gennem området, mens bilisterne i denne fase fortsat vil kunne køre på Buen.

– Selv om Buen vil være åben for bilister, så anbefaler vi, at man overvejer en alternativ rute. Når der arbejdes på den sydlige del af Buen, kommer vi til at indsnævre vejen, og i perioder nedsættes hastigheden. Derfor vil det ofte bedre kunne betale sig at køre en anden vej, siger trafikplanlægger Steen Langhoff, Kolding Kommune.

Ensrettet trafik i fase 2

Fra starten af juni til midten af juli bliver cykelstien på den nordlige del af Buen anlagt på strækningen mellem krydset ved Sdr. Havnegade og jernbanen.

– De trafikale gener bliver størst, når vi skal lave cykelsti i den nordlige ende af Buen. Her er pladsen så snæver, at vi er nødt til at ensrette biltrafikken, mens anlægsarbejdet foregår. Det betyder, at bilisterne i en periode bliver tvunget til at finde alternative ruter, oplyser Steen Langhoff.

Nærmere information om tidspunkt og ensretning følger senere med konkrete anbefalinger til bilisterne. Fodgængere kan via skilte på stedet blive henvist til at bruge modsatte fortov, mens cyklister skal trække gennem området.

Bustrafikken omlægges

Mens cykelstien i den nordlige ende anlægges, vil der ikke være plads til busserne, som normalt kører ad Buen. Ruteplanerne ændres midlertidigt, så disse busser i stedet kommer til at køre via Klostergården. Passagerer anbefales at holde sig ajour om ændringer i busdriften på Sydtrafiks hjemmeside og på Rejseplanen, når arbejdet i den nordlige ende af Buen går i gang i starten af juni.

Anlægsarbejdet i den sydlige ende af Buen forventes ikke at påvirke busdriften.

Tyveri fra traktor på Sjølund Landevej i Kolding Kommune

0

Et tyveri fra en traktor er sket mellem onsdag den 26. april klokken 15 og torsdag den 27. april på Sjølund Landevej i Kolding Kommune. Traktoren stod parkeret ulåst på en markvej, og gerningsmanden kunne derfor nemt komme ind i førerhuset.

Ifølge Mikkel Ross fra Sydøstjyllands Politi, er der blevet stjålet en signalantenne, en skærm fra førerhuset og en autostyringsenhed.

Voldsepisode på værtshus i Munkegade

0

Tirsdag den 2. maj omkring klokken 01:31, fandt der en voldsepisode sted på værtshuset Knuds Garage, beliggende på Munkegade i Kolding Kommune. En 27-årig mand fra Vamdrup blev tildelt to knytnæveslag i ansigtet af en 21-årig mand fra Aabenraa. Gerningsmanden forlod stedet efter episoden, men blev kort tid efter anholdt af politiet i nærheden.

Ifølge Mikkel Ross fra Sydøstjyllands Politi, var gerningsmanden beruset og er blevet kørt til detentionen i Vejle, hvor han er sigtet for vold.

Indbrud i varebil på Platinvej

0

Lørdag den 13. maj mellem klokken 14 og søndag den 14. maj klokken 14:00, blev en Seat Altea varebil udsat for tyveri på Platinvej i Kolding Kommune. Gerningsmanden knuste bilens siderude og rodede igennem bilen.

Ifølge Mikkel Ross fra Sydøstjyllands Politi, har ejeren endnu ikke overblik over, om der mangler noget fra bilen.

Fyns Politi efterlyser vidner til en sag om kvalificeret vold i Middelfart

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

Fyns Politi søger vidner til en voldsepisode der fandt sted den 18. april kl ca. 15.00 i krydset Teglgårdsparken/ Brovejen i Middelfart. 

Forurettede holdt ved krydset Teglgaardsparken/ Brovejen på sin knallert tirsdag eftermiddag den18. april omkring kl 15.00, da en sort stationcar af mærket Ford kørte op på siden af ham.

Tre personer steg kort efter ud af bilen og overfaldt forurettede med slag og spark. Den ene person havde også en kniv og forsøgte at snitte eller stikke forurettede med denne, men det afværgede forurettede.

Der tre personer beskrives som:

A: Mand, 18-25 år, 170-175 cm, Kropsbygning: Spinkel, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Yderligere kendetegn: Lille sort skæg på hagen. Iført: Sort Adidas trøje og sorte bukser.

B: Mand, 18-25 år, 165-170 cm, Kropsbygning: Spinkel, Hudfarve: Sort, Hårfarve: Sort, Yderligere kendetegn: Krøllet hår. Iført: Sort kasket med hvid tekst: “ICON”, gråt træningssæt af mrk. Nike,

C: Mand, 25-30 år, 180-185 cm, Kropsbygning: Muskuløs, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort. Iført: Sort træningssæt og bevæbnet med køkkenkniv.

Vi søger vidner

På et tidspunkt holdt en mindre rød bil på modsatte side af krydset på Brovejen. Denne begyndte at dytte voldsomt under episoden, hvilket angiveligt fik de tre personer til at stoppe deres forehavende og køre væk fra gerningsstedet ad Brovejen i Østlig retning. Fyns Politi er meget interesserede i at høre fra personen/personerne i den lille røde bil. Fyns Politi er også meget interesserede i at høre fra andre vidner, som har set eller hørt noget i relation til voldsepisoden. Fyns Politi kan kontaktes på 114.

Fyns Politi kan ikke sige yderligere om episoden. 

Hvad er kvalificeret vold? Bestemmelsen omhandler angreb mod legemet, som er af særligt rå, brutal eller farlig karakter. Omfattet er også legemsangreb, som kan betegnes som mishandling.

Europaparlamentet er en kompleks arbejdsplads, men det er her, vi gør...

0
Niels Flemming Hansen (C) har nu arbejdet lidt over et halvt år i Europaparlamentet siden valget i 2024. I denne periode har han gjort...

Karen Grøn kåret som Årets Koldingborger 2024

0
Karen Grøn, museumsdirektør på Trapholt, er blevet hædret som Årets Koldingborger 2024. Prisen blev traditionen tro overrakt ved Business Koldings nytårskur, der i år...

Danskerne satte strømrekord i 2024

0
I 2024 slog Danmark rekord i strømforbrug med et samlet forbrug på 38,4 terawatt-timer (TWh). Ifølge data fra Energinet oversteg dette det tidligere rekordår...
Foto: Salling Group.

Netto, Bilka og føtex lancerer nyt blandingskød med kylling og okse

2
Fra næste uge vil et nyt kødprodukt kunne findes på hylderne i Netto, Bilka og føtex. Det drejer sig om en blanding af hakket...

Søn afværger svindler under forsøg på kontaktbedrageri

0
Torsdag eftermiddag klokken 14.00 blev et ældre par på en adresse i Søgade i Kolding mål for et forsøg på kontaktbedrageri. En mand udgav...

Lørdag stemmer DBU Jylland om kønsidentitet i breddefodbold

0
Lørdag skal DBU Jylland tage stilling til et forslag, der potentielt kan ændre rammerne for breddefodbolden i Danmark. Afstemningen, som foregår på lokalunionens delegeretmøde,...