Migrationsproblemerne fra Afrika og Stormellemøsten løses ikke ved at diskutere EU-migrant kvoter

0
Foto: AVISEN

Af Karsten Byrgesen, Nye Borgerlige, Regionsrådsmedlem Region Syddanmark og byrådsmedlem i Fredericia

Mødet med Middelhavet er livsfarligt for migranterne. Derfor skal de slet ikke nå til en Nordafrikansk strand.
Det er for sent at finde en løsning på de voldsomme migrationsproblemer, når elendige fartøjer eller gummibåde er stævnet ud fra Nordafrika (Libyen, Tunesien, Algeriet og Marokko) og er på vej mod Middelhavets bund – med kurs mod Europa. Der er meget snak i EU men, vi er ikke i nærheden af en løsning. Debatterne i parlamentet ender mest ud i pinlige skænderier.

At sejle ud i Middelhavet er risikabelt. Det bliver kun værre når forbryderiske afrikanske organisationer har gjort det til en god forretning at stå for ”turene” til Europa. En tur i et overlæsset ikke sødygtigt fartøj uden en erfaren besætning koster den pris, som vi ser alt for ofte, når forudsigelig havsnød ender i forlis og mennesker, der i forvejen, har det svært nu, har bragt sig i en kamp for livet. Løsningen er ikke en oprettelse af såkaldte modtagecentre i Europa. Løsningen er heller ikke såkaldte Humanitære skibe der ligger i beredskab ved de territoriale søgrænser og venter på et opkald fra en Nordafrikansk skude i havsnød. Havnødsproblemerne skal slet ikke opstå. Derfor skal migranterne slet ikke nå så langt som til en Nordafrikansk strand.

Størstedelen af det afrikanske kontinent er vedvarende plaget af krig, stammestrukturer, korruption, overtolkning af religiøse retninger, kvindeundertrykkelse og diktatur, hvilket fører til en mangel på alt. Det er et afrikansk skabt problem.

Migranternes sejlruter og afgangsdestinationer er kendte. Derfor ville det give mening, at EU arbejder på, at støtte de Nordafrikanske lande med finansiering og opbygning af en effektiv kystvagt, der kan sættes ind på land (i baglandet) ved at forhindre illegal sejlads og ved i tide, at standse smuglerfartøjer med kurs mod Europa. Der er ikke noget som penge – Dollars eller Euro, der kan få aftaler på plads. Derfor en klar opfordring til politiske partier og organisationer i EU om at vedtage en plan der etablerer og financierer en effektiv Nordafrikansk kystvagt.

Bet365 dømt for overtrædelse af markedsføringsloven og skal betale næsten 5 millioner kroner

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

23 af Danmarks mest fremtrædende sportsudøvere kan snart forvente økonomisk kompensation, efter at de har vundet en sag om ulovlig brug af deres imagerettigheder mod bookmakeren Bet365. Sø- og Handelsretten afsagde afgørelsen mandag formiddag efter en to måneders ventetid.

De danske atleter sagsøgte Bet365 gennem deres fagforeninger for ulovlig promovering, idet bookmakeren har brugt deres navne og billeder flere gange i opslag på sociale medier uden deres samtykke. Retten fastslog, at opslagene var en del af Bet365’s markedsføringsstrategi og ikke redaktionelt indhold, hvilket krænker atleternes ret til deres eget billede og navn i henhold til markedsføringslovens paragraf 3, styk 1.

Bet365’s advokat, Mogens Dyhr Vestergaard, har ingen kommentarer på nuværende tidspunkt. Dommen kræver, at Bet365 betaler i alt 4,75 millioner kroner til atleterne, som er tæt på det samlede søgsmål på 4,8 millioner kroner. Alle atleter, undtagen Mikkel Hansen, vil modtage det fulde beløb, de har søgt om.

Atleternes krav varierer fra 1,45 millioner kroner for Christian Eriksen til 50.000 kroner for flere andre atleter. Badmintonspiller Viktor Axelsen har tidligere udtalt, at han ikke ønsker at promovere bookmakere, da han ikke har nogen interesse i at gøre dette.

De ulovlige opslag blev lavet mellem 19. februar 2019 og 11. marts 2021.

Her er listen over atleternes krav:

1.450.000 kroner – Christian Eriksen

500.000 kroner – Kasper Schmeichel

350.000 kroner (hver) – Pernille Harder, Peter Schmeichel

300.000 kroner – Simon Kjær

250.000 kroner – Lasse Schöne

200.000 kroner – Viktor Axelsen

150.000 kroner (hver) – Daniel Wass, Yussuf Poulsen, Pierre-Emile Højbjerg, Mikkel Hansen

100.000 kroner (hver) – Frederik Rønnow, Nicolai Jørgensen, Joachim Andersen, Thomas Delaney

50.000 kroner (hver) – Mathias ‘Zanka’ Jørgensen, Henrik Dalsgaard, Christian Nørgaard, Joakim Mæhle, Christian Poulsen, Jonas Lössl, Anders Christiansen, Jannik Vestergaard

Erstatningskravene skal desuden tillægges procesrenter.

Minkkommissionen: Undersøgelsen af minkaflivningen koster danske skatteydere 38,4 millioner kroner

0

Minkkommissionen, der blev nedsat for at undersøge den danske regerings beslutning om at aflive alle mink i landet under coronapandemien i november 2020, har kostet statskassen hele 38,4 millioner kroner. Dette fremgår af et bilag sendt til to folketingsudvalg, hvor kommissionens udgifter er oplistet.

Den største udgift på 15,4 millioner kroner går til honorar for bisiddere. Udover dette, har der også været udgifter til kommissionens udspørger på over fire millioner kroner. Kommissionsformanden og de to medlemmer af kommissionen har haft udgifter på over otte millioner kroner, mens lønnen til sekretariatsmedarbejdere udgør omkring 7,5 millioner kroner. Generelt er det honorarer og løn, der udgør størstedelen af regningen.

Minkkommissionen blev nedsat i april 2021 og afgav sin beretning i juni 2022. Ifølge kommissionen kunne der rejses sager mod ti embedsmænd, men ikke alle fik advarsler eller irettesættelser. Efter rigspolitichef Thorkild Fogde blev frikendt for ansvar i en særlig tjenstlig undersøgelse, er i alt fire advarsler til embedsmænd blevet tilbagekaldt, hvilket efterlader fire advarsler tilbage i Minksagen.

Politisk set førte Minksagen til, at daværende fødevareminister Mogens Jensen (S) måtte gå af i november 2020. I juli 2022 blev statsminister Mette Frederiksen (S) tildelt en såkaldt næse af et flertal i Folketinget for sin rolle i sagen.

Prisen på 38,4 millioner kroner for Minkkommissionen er højere end omkostningerne for Instrukskommissionen, der blev nedsat for at undersøge sagen om ulovlig adskillelse af asylpar. I juni 2020 blev det vurderet, at denne undersøgelse ville koste statskassen omkring 35 millioner kroner.

Minkaflivningen blev iværksat som en del af regeringens indsats for at begrænse spredningen af COVID-19. Beslutningen blev truffet på baggrund af bekymringer om, at minkene kunne være en kilde til mutationer af virussen, der kunne påvirke effektiviteten af vacciner og øge smittefaren. Den drastiske beslutning førte til aflivning af millioner af mink på danske minkfarme og medførte store økonomiske tab for minkavlerne.

Målmand Matej Delac udsat for madkast under kamp mod AaB: Klubben vil finde og straffe skyldige fans

0
(Foto: Pixabay)

AC Horsens’ målmand Matej Delac oplevede en ubehagelig søndag eftermiddag på Aalborg Portland Park, da AC Horsens besøgte AaB. Horsens’ målmand skulle fire gange hente bolden ud af målet, mens nogle af hjemmeholdets tilhængere brugte ham som en menneskelig målskive, og kastede mad efter ham under hele kampen.

Efter 4-0-nederlaget udtrykte Delac sin utilfredshed med situationen på Twitter og kritiserede de madkastende fans. Kroaten påpegede, at der er mennesker i verden uden mad, og at det er sørgeligt at se sådan opførsel i 2023.

Matej Delacs omtalte Twitter-opslag.

Direktør i AaB, Jesper Dalum, undskyldte hurtigt over for Delac, og tog afstand fra de ansvarlige fans.

– Først og fremmest vil vi som klub beklage det fuldstændig over for Matej. Det er helt og aldeles uacceptabelt, det han har oplevet, fortæller Jesper Dalum til Bold.dk.

AaB’s direktør, Jesper Dalum, har fastslået, at den pågældende opførsel er fuldstændig uacceptabel, og at de ansvarlige personer skal straffes med både udelukkelse fra stadion og bøder. Han understregede, at klubben på ingen måde kan tolerere sådan en adfærd og udtrykte dyb beklagelse over situationen.

De tre point fra kampen var vigtige for AaB i deres kamp for at undgå nedrykning fra Superligaen. Holdet ligger nu kun ét point efter Horsens i nedrykningsgruppen.

Lukning af 10. klasse er en katastrofe

0
Foto: AVISEN

Af gruppeformand for SF, Karina Lorentzen, Sindalvej 4, 6000 Kolding

Langt de fleste af os kan huske, hvordan det var at være ung. Fester, farver, men også en tid, hvor nogen har brug for et ekstra år i 10. klasse, inden de er klar til at erobre verden. Nu har reformkommissionen så foreslået, at 10. klasse skal lukkes og erstattes af en ny uddannelse – hpx. Og det er tåbeligt!

For det første har vi i forvejen FGU’en, som startede for få år siden. Giv den nu en ordentlig chance i stedet for en ny hpx-uddannelse. Men for det andet vil en afskaffelse af 10. klasse være katastrofal. Nogle har brug for at finde frem til hvilken vej, man vil med livet. At finde ud af hvad man er god til og hvor i samfundet man passer ind. Andre har måske knoklet i to år for at få et højt snit, men vil gerne have et år med plads til sjov og at udfolde sig på nye og anderledes måder på for eksempel en efterskole.

Derfor mener vi i SF, at en afskaffelse af 10. klasse er katastrofal. I stedet for at presse de unge endnu mere, bør vi lade dem finde deres vej i livet. Det skylder vi dem.

Ny cykelsti skal få flere pendlere til at tage cyklen

0

Kolding Kommune går nu i gang med at lave en ny cykelsti på Lyshøj Allé i Kolding, som bl.a. skal gøre det mere attraktivt for cyklisterne i området at pendle til og fra midtbyen. Cykelstien og flere andre initiativer skal samtidig skabe en mere tryg skolevej for børnene på Lyshøjskolen. Projektet ventet at stå færdigt til november. Indtil da må trafikanterne indstille sig på, at det i en periode bliver lidt mere besværligt at færdes på vejen.

Cykelstien etableres på den 800 meter lange strækning mellem Skolebakken og Forstallé. I dag benyttes vejen dagligt af 150 cyklister, men håbet er, at cykelstien vil få flere til at tage cyklen.

– Vi vil meget gerne have flere til at cykle. Det vil mindske trængslen på vejene og understøtte en mere klimavenlig og bæredygtig form for transport, siger Jakob Ville, formand for udvalget Plan og Teknik.

– I forvejen har vi gode stier i området, og med cykelstien skaber vi en sammenhængende og tryggere rute til Kolding midtby, som forhåbentlig kan få flere pendlere til at cykle. Det kan både være dem, der arbejder og studerer i centrum, og dem der skal med tog eller bus.

To etaper

Arbejdet med at etablere den nye cykelsti går i gang inden for de nærmeste dage ved Skolebakken.

– Vi begynder med den sydlige side af Lyshøj Allé. Herefter tager vi fat på cykelstien på den nordlige side. Strækningen foran Lyshøjskolen ombygges i sommerferien, hvor skolen er tom. Samtidig har vi i resten af anlægsperioden bedt entreprenøren om, at der ikke må være store maskiner ved skolen kl. 8 og kl. 13, hvor der er flest børn på vejen, forklarer Peter Søndergaard, projektleder, Kolding Kommune.

Cykelsti, m.m.

I dag er cyklisterne henvist til smalle cykelbaner markeret med opstribning. Cykelbanerne fjernes, og der inddrages et stykke af kørebanen for få plads til en cykelsti med en bredde på 1,80 meter i begge sider af vejen. Udvidelsen ventes at kunne gennemføres uden at fælde nogle af træerne langs Lyshøj Allé.

Ud over cykelstien består projektet af flg. elementer:

Der etableres tre krydsningsheller, så det bliver lettere at krydse den trafikerede Lyshøj Allé for forgængere og cyklister
Zonen med anbefalet 30 km/t ud for skolen udvides, og der etableres bump før og efter feltet for at få bilisterne til at sænke farten.
Sammenlagt vil projektet koste seks mio. kr., hvoraf halvdelen kommer fra staten via den nationale cykelpulje.

Trafikale gener

Omkring 4.500 biler kører dagligt på strækningen mellem Skolebakken og Forstallé. Frem til november må bilisterne indstille sig på, at trafikken i perioder bliver påvirket af anlægsarbejdet.

– Jeg forventer, at vejen vil være åben for trafik i begge retninger under hele anlægsperioden. Men man skal indstille sig på, at det specielt i myldretiden kan blive lidt mere besværligt at komme frem og tilbage, siger Peter Søndergaard.

Fodgængere og cyklister på den side af vejen, hvor der arbejdes, vil blive henvist til stierne bag Lyshøj Allé.

Også busdriften kan blive berørt. Busserne kan stadig køre på strækningen, men i perioder vil det ikke være muligt at betjene enkelte stoppesteder. Yderligere information vil fremgå af Sydtrafiks hjemmeside og på Rejseplanen.

Der vil i hele anlægsperioden være adgang til Lyshøjskolen, kunstmuseet Trapholt, butikscentret og boligområderne, men adgangen kan i perioder være besværlig.

Flere fluer med et smæk

Ud over cykelstien er der lavet aftaler med flere forsyningsselskaber, som benytter lejligheden til at lægge bl.a. fiber- og elkabler i jorden, så der forhåbentlig ikke bliver behov for at grave strækningen op igen inden for den nærmeste fremtid.

Efterskoleforstandere frygter konsekvenserne ved potentiel afskaffelse af 10. klasser

0

I en nylig udgivet rapport foreslås det at afskaffe 10. klasse landet over. Dette har skaber bekymring og uro blandt landets efterskoler. Vi har talt med Morten Svane, forstander for Koldingegnens Idrætsefterskole, og Kay Flinker, forstander for Vejlefjord Efterskole, om deres syn på dette forslag og hvilke konsekvenser det kan have for efterskolesektoren.

Der er både tristhed og uforståenhed over for forslaget, det fremstår som en løsning der alene er udregnet på papiret. Muligvis er der besparelserne på kort sigt, men det kan ende med at koste meget mere på lang sigt. 10. klasse på efterskoler er vigtig for elevernes personlige udvikling og “grounding”, og en nedlæggelse er ikke vejen frem.

– Vi har holdt møde i efterskoleforeningen. Der blev udtrykt sorg og forvirring over den kommissionens beslutning. Selvom vi anerkender, at der er udfordringer i samfundet, mener vi, at kommissionens løsning virker som en regnearksøvelse. Som ansvarlige for de unge kan vi se, at på lang sigt vil denne beslutning koste mere end de besparelser, der er tilgængelige på kort sigt, udtaler Morten Svane, forstander på Koldingegnens Idrætsefterskole.

Han erklærer sig dog enig i, at der skal udvikling ti og sektoren skal forbedres. Men en nedlæggelse virker uhænsigtsmæssig.

– Jeg er helt enig i, at det er vigtigt at udvikle 10. klasse og imødekomme de stigende krav. Vi ønsker alle at blive bedre, og vi er villige til at bidrage til denne udvikling. Men at nedlægge 10. klasse er ikke den rigtige løsning. Selvom mange elever i 9. klasse kan gå videre til gymnasiet, giver det 10. skoleår en solid basis. Unge bliver ikke mere robuste, når de går ud af 9. klasse. Faktisk bruger mange elever det ekstra år på at finde sig selv og deres drømme, siger Svane.

Kay Flinker er enig i, at en afskaffelse af 10. klasse vil medføre store udfordringer for efterskolerne og kræve omfattende omstruktureringer. Han fremhæver, at 10. klasse på efterskoler har været en stor succes for elevernes menneskelige, modenhedsmæssige og udviklingsmæssige vækst. Han stiller ligeledes spørgsmålstegn ved hensigten bag forslaget og antyder, at det kunne være et politisk skridt snarere end et skridt, der tager hensyn til elever og forældre.

– Når det kommer til menneskelig, modenhedsmæssig og udviklingsmæssig udvikling, har 10. klasse på efterskoler vist sig at være en enorm succes. Men jeg spekulerer på, hvad der er hensigten med denne ændring. Hvis formålet er at skubbe flere elever over på erhvervsuddannelserne, er det mere en politisk ændring end en ændring, der kommer fra de unge og deres forældre, siger Kay Flinker.

Flinker nævner desuden, at undersøgelser viser, at unge, der har gennemført 10. klasse, har en højere gennemførselsprocent på ungdomsuddannelserne. Han mener, at efterskoleåret har stor betydning for elevernes sociale kompetencer og trivsel, hvilket er en vigtig faktor at tage i betragtning.

– Undersøgelser viser, at de unge, der har gennemført 10. klasse, har en højere gennemførselsprocent på ungdomsuddannelserne. Personligt mener jeg, at dette har stor betydning for de unges fremtid. De bliver bedre til at opbygge sociale relationer, og dette bliver mere og mere vigtigt for dem. Desværre har vi ikke de stærkeste årgange lige nu, når det kommer til trivsel, forklarer han.

Begge forstandere er enige om, at der er plads til forbedringer og udvikling af 10. klasse, men de mener, at en afskaffelse ikke er løsningen. Efterskolesektoren holder vejret, mens de venter på den endelige beslutning om dette kontroversielle forslag.

Dramatisk ulykke på Sønderjyske Motorvej: 38-årig mand sigtet for spiritus- og narkokørsel

0

En hæsblæsende og farlig køretur på sønderjyske motorvej endte lørdag i en dramatisk ulykke, hvor en narkotika- og spirituspåvirket 38-årig mand og far mistede herredømmet over bilen og bragte to børn og to voksne samt ham selv i fare.

Ifølge Sydøstjyllands Politi skete ulykken ved kilometermærke 69,9, hvor manden først kørte ind i højre rabat, før han mistede kontrol og fortsatte ind i midterrabatten. Bilen endte med at ligge på siden i græsrabatten, efter at have forårsaget kaos på motorvejen.

Politiet modtog anmeldelsen om hændelsen klokken 16.24 og rykkede hurtigt ud til ulykkesstedet. Alle passagerer og føreren af bilen blev omgående sendt til skadestuen, hvor de blev tjekket for skader og hjernerystelse. Alle involverede var sluppet uskadt fra episoden.

KIF sikret sidstepladsen i slutspilspulje efter endnu et nederlag

0

Skjern Håndbold var kampen igennem i teten og endte med at vinde 32-26 mod KIF Kolding, hvilket betyder, at KIF Kolding nu er sikret sidstepladsen i slutspilspuljen. Skjern kom godt fra start og fik hurtigt en komfortabel føring i kampen.

Efter bare seks minutter var Skjern foran med 6-1, og allerede efter fem minutter havde KIF brugt deres første timeout. Skjerns dominans fortsatte, og efter 12 minutter var stillingen 9-2 i deres favør. Dette førte til, at KIF Kolding forlangte en anden timeout for at forsøge at finde en løsning på deres modstanders effektive angreb.

Efte 17 minutters spil var stillingen 11-7 til Skjern, og det var nu Skjerns tur til at tage en timeout. Ved pausen var Skjern fortsat i teten med en føring på 18-13.

I anden halvleg forsøgte KIF Kolding at hente ind på Skjerns føring, men Skjern holdt stand og udbyggede deres forspring. Efter 46 minutters spil var stillingen 27-21 til Skjern.

Da slutfløjtet lød, havde Skjern sejret med 32-26, og KIF Kolding måtte tage til takke med endnu et nederlag. Med dette resultat er KIF Kolding nu sikret sidstepladsen i slutspilspuljen.

KIF Kolding møder i deres sidste slutspilskamp Ribe-Esbjerg hjemme i Sydbank Arena. Uanset udfaldet af dette opgør vil KIF Kolding ende sidst i slutspilspuljen. Selvom slutspilspuljen ikke er gået som håbet for KIF Kolding, er der stadig mulighed for at afslutte sæsonen med en sejr i den sidste kamp og dermed få et positivt punktum på en ellers skuffende slutspilskampagne.

Værtshus udsat for indbrud

0

Ølkælderen på Nørregade i Christiansfeld blev ramt af indbrud fredag morgen mellem klokken 08:00 og 09:00.

Vagtchef Jørn Bystrup fra Sydøstjyllands Politi betegner tidspunktet for indbruddet som udsædvanligt. Der er endnu ikke overblik over, hvad der er stjålet fra Ølkælderen, og politiet efterforsker sagen.

Europaparlamentet er en kompleks arbejdsplads, men det er her, vi gør...

1
Niels Flemming Hansen (C) har nu arbejdet lidt over et halvt år i Europaparlamentet siden valget i 2024. I denne periode har han gjort...

Karen Grøn kåret som Årets Koldingborger 2024

0
Karen Grøn, museumsdirektør på Trapholt, er blevet hædret som Årets Koldingborger 2024. Prisen blev traditionen tro overrakt ved Business Koldings nytårskur, der i år...

Danskerne satte strømrekord i 2024

0
I 2024 slog Danmark rekord i strømforbrug med et samlet forbrug på 38,4 terawatt-timer (TWh). Ifølge data fra Energinet oversteg dette det tidligere rekordår...
Foto: Salling Group.

Netto, Bilka og føtex lancerer nyt blandingskød med kylling og okse

2
Fra næste uge vil et nyt kødprodukt kunne findes på hylderne i Netto, Bilka og føtex. Det drejer sig om en blanding af hakket...

Søn afværger svindler under forsøg på kontaktbedrageri

0
Torsdag eftermiddag klokken 14.00 blev et ældre par på en adresse i Søgade i Kolding mål for et forsøg på kontaktbedrageri. En mand udgav...

Lørdag stemmer DBU Jylland om kønsidentitet i breddefodbold

0
Lørdag skal DBU Jylland tage stilling til et forslag, der potentielt kan ændre rammerne for breddefodbolden i Danmark. Afstemningen, som foregår på lokalunionens delegeretmøde,...