4.2 C
Copenhagen
torsdag 16. januar 2025

Analyse: Erhvervsuddannelser og HF løfter unge, der har dårlige odds for at få en uddannelse

0
Foto: AVISEN

Mange unge med kognitive eller psykiske diagnoser og lave karakterer fra grundskolen har valgt en erhvervsuddannelse, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. De unge med dårlige uddannelsesodds er også overrepræsenterede på HF og HF-enkeltfag. Det er vigtigt, at vi politisk prioriterer de uddannelsesretninger, der løfter udsatte unge, mener tænketanken. Det er blandt andet vigtigt, at udsatte unge kan tage uddannelser på nedsat tid.

Det er primært erhvervsuddannelserne og HF, der løfter unge med dårlige uddannelsesodds.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

I analysen undersøger tænketanken, hvilke ungdomsuddannelser der er de mest brugte for unge med dårlige odds for at få en uddannelse.

Konkret undersøger analysen unge med enten kognitive eller psykiske diagnoser, for eksempel autisme eller ADHD, og unge med lave karakterer i dansk og matematik ved afslutningen af 9. klasse. Nogle har begge typer af risikofaktorer, som er kendt fra tidligere undersøgelser for at være de største barrierer for at få en uddannelse.

Analysen viser, at 53 procent af de unge mænd, der enten har en kognitiv/psykisk diagnose eller ikke har opnået mindst 02 i dansk og matematik ved afslutningen af grundskolen, er i gang med eller har fuldført en erhvervsuddannelse. Det er en overrepræsentation. Til sammenligning er det nemlig kun 22 procent af alle unge mænd, der er i gang med eller har fuldført en erhvervsuddannelse.

For de unge kvinder med dårlige uddannelsesodds er det 30 procent, der er i gang med eller har gennemført en erhvervsuddannelse, mens det kun gælder for 8 procent af alle unge kvinder.

– Vi har en kæmpe udfordring med at hjælpe de 43.000 unge uden job og uddannelse godt videre, så de får en uddannelse. Mange af de unge har problemer, som det ordinære uddannelsessystem har svært ved at rumme, men det er helt tydeligt, at erhvervsuddannelserne tager et kæmpeansvar for at løfte udsatte unge mænd og kvinder, siger Emilie Agner Damm, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Også HF og HF-enkeltfag er langt mere udbredt blandt unge med dårlige uddannelsesodds end blandt andre unge. Der er fire gange så mange unge med diagnoser og/eller lave grundskolekarakterer, som vælger HF-enkeltfag, og dobbelt så mange, som vælger HF.

– Det er vigtigt, at politikerne har for øje, hvor i uddannelsessystemet udsatte unge søger hen, og hvor de lykkes. Vores analyse viser, at det er ekstravigtigt at understøtte erhvervsskolerne og i øvrigt HF og HF-enkeltfag, som har en overrepræsentation af udsatte unge, siger Emilie Agner Damm.

Tilbyd udsatte unge at uddanne sig på nedsat tid

Analysechefen peger på, at der er brug for mere fleksible rammer for de udsatte unge.

– Unge med risikofaktorer kan have sværere ved at uddanne sig på almindelige vilkår, og derfor bør det være en politisk topprioritet at sikre gode rammer for, at vores uddannelsessystem også kan rumme unge med udfordringer, siger Emilie Agner Damm.

– Noget af det, der bliver efterspurgt fra uddannelsesinstitutionerne, er at tilbyde de unge at tage uddannelserne på nedsat tid. Men det kan de ikke på grund af lovgivningen, der siger, at de skal være under uddannelse og i praktik på fuldtid. Christiansborg bør ændre de rammer, siger Emile Agner Damm.

– Vi ved, at mange af de unge, som ikke får en uddannelse, har udsigt til en løsere arbejdsmarkedstilknytning i deres voksne liv. Det er også et samfundsøkonomisk problem, og derfor bør der fra politisk side investeres i, at der findes uddannelsesmuligheder for alle unge, også dem med udfordringer, siger Emilie Agner Damm.

Emma Norsgaard og Kasper Asgreen vinder DM i enkeltstart

0

Emma Norsgaard og Kasper Asgreen cementerer endnu engang deres dominans som ultra stærke enkeltstartsryttere.

Der var kamp til stregen, da nogle af landets bedste kvindelige og mandlige cykelryttere under DM-ugen i Aalborg dystede om retten til at bære den eftertragtede dannebrogstrikot.

Rytterne rullede ned af rampen på Vesterbro ud for Aalborg Kongres og Kulturcenter, hvor en fantastisk kulisse af glade og hujende cykelfans sendte dem ud på en tur igennem den nordjyske hovedstad for igen at komme i mål samme sted.

På kvindesiden leverede Emma Norsgaard den hurtigste tid på 34 minutter og 23 sekunder og kan for tredje år i træk kalde sig Danmarks tempodronning nummer et på den 26,3 kilometerlange rute.

– Det er altid en helt speciel følelse at komme hjem med en sejr og stå med guldet igen, udtaler guldvinderen og fortsætter:

– Og så var det skønt at køre igennem Aalborg på en sommerdag som denne. Jeg har lige været på højdetræningslejr i tre uger, og det var helt forfærdeligt vejr. Så det er helt vildt dejligt at komme hjem til den danske sommer.

Cecilie Uttrup Ludvig var på forhånd udråbt som den helt store konkurrent, men hun måtte tage til takke med en tid, der var 47 sekunder langsommere. 

På herrernes 39,6 kilometerlange strækning vandt Kasper Asgreen for fjerde gang i karrieren DM i enkeltstart med en tid på 45 minutter og 42 sekunder. 28 sekunder hurtigere end Mathias Skjelmose på andenpladsen.

– Jeg er super glad for at stå i dannebrogstrikoten endnu en gang – også selvom det er for fjerde gang.

– På sådan en sommeraften var det superfedt at køre i Aalborg. Jeg havde fornøjelsen af at bo i Aalborg et enkelt år for nogle år siden, så jeg har trænet mange gange på vejene her.

Fakta om DM-ugen

•DM-ugen er en stor sportsbegivenhed, som viser og hylder det bedste fra dansk eliteidræt.

•Over 200 DM-medaljesæt skal uddeles, når DM-ugen afvikles i Aalborg den 21.-25. juni 2023.

•DM-ugen samler de officielle danmarksmesterskaber for 40 sportsgrene, hvilket dækker over flere end 100 forskellige discipliner til lands, til vands og i luften – fx beachvolley, cykling, faldskærm, SUP, rally, golf, wakeboard og meget andet.

 •Begivenheden arrangeres af Danmarks Idrætsforbund (DIF) i tæt samarbejde med de mange forbund og værtsbyen Aalborg

Rekordhøj beskæftigelse og efterspørgsel på arbejdsmarkedet i Danmark

0

Arbejdsmarkedet i Danmark fortsætter sin positive udvikling med stigende beskæftigelse og en imponerende rekord i antallet af jobopslag i maj.

Ifølge økonomiske eksperter er der kun sket noget lignende to gange tidligere i historien. Selvom der har været udfordringer som coronakrisen, forsyningsproblemer, europæisk krig og høj inflation, har det danske arbejdsmarked oplevet en kontinuerlig fremgang i næsten to et halvt år. Cheføkonomen i Arbejdernes Landsbank, Jeppe Juul Borre, kalder det for “dybt imponerende.”

Jeppe Juul Borre påpeger, at selvom der er blevet slået mange rekorder, er denne mindre i sammenligning. Beskæftigelsen er steget betydeligt i de seneste tre måneder, hvilket har bidraget til dette lidt mindre tempo. Ifølge Palle Sørensen, cheføkonom i Nykredit, kan den fortsatte stigning i beskæftigelsen muligvis tilskrives en høj efterspørgsel efter danske varer. Især medicinalindustrien oplever succesfulde dage, hvilket resulterer i behovet for flere ansatte.

Antallet af jobopslag understøtter også behovet for flere medarbejdere. I maj blev der annonceret næsten 33.000 stillinger, hvilket kun er sket to gange før i historien for en maj måned. Ifølge Jeppe Juul Borre er efterspørgslen stadig til stede, selvom antallet af stillingsopslag ikke når samme niveau som sidste år, da arbejdsmarkedet var særligt aktivt.

Økonomer er uenige om, hvordan fremtiden vil se ud. Selvom beskæftigelsen fortsætter med at sætte rekorder, har eksperterne i lang tid forudsagt, at den snart vil begynde at falde. Jeppe Juul Borre forventer, at beskæftigelsen vil begynde at falde i løbet af 2023, da økonomisk vækst allerede er aftaget. På den anden side er Palle Sørensen fra Nykredit lidt mere optimistisk og mener, at beskæftigelsen vil forblive stabil resten af året, med mulige små stigninger i de kommende måneder og mindre fald mod slutningen af året.

30.000 unge danskere ender på skadestuen med alkoholrelaterede skader

0

Nye tal viser en udvikling blandt unge danskere: Over det sidste år har ikke færre end 30.000 unge mellem 15 og 24 år besøgt skadestuen med skader relateret til alkohol.

Dette fremgår af en analyse foretaget af Statens Institut for Folkesundhed på opdrag fra Kræftens Bekæmpelse.

“Det er chokerende tal,” udtaler Mette Lolk Hanak, forebyggelseschef hos Kræftens Bekæmpelse, “Jeg er rystet over, at tallene er så høje.” Hun peger på en tendens blandt de unge til at begynde at drikke alkohol i en tidlig alder som en væsentlig årsag til det høje antal alkoholrelaterede skader.

Sidste år foreslog den daværende S-regering at hæve aldersgrænsen for køb af alkohol til 18 år, en foranstaltning der snart skal diskuteres yderligere i politiske drøftelser om forebyggelse. Ifølge Kræftens Bekæmpelse vil en sådan ændring i lovgivningen kunne reducere antallet af drukrelaterede ulykker markant.

Mette Lolk Hanak pointerer vigtigheden af at adressere dette problem: “Vi skal tage dette meget seriøst og arbejde hårdt på at implementere effektive forebyggende foranstaltninger for at beskytte vores unge.”

Forbrugerprisstigning i Danmark aftog i maj

0

I maj måned blev forbrugerpriserne i Danmark kun 2,9 procent højere sammenlignet med samme måned året før, ifølge et EU-harmoniseret forbrugerprisindeks fra Danmarks Statistik.

Væksten er på dets laveste niveau siden efteråret 2021 og indikerer en betydelig nedgang i forbrugerprisstigningerne.

En af årsagerne til denne aftagende stigning er et prisfald på elektricitet og brændstof, som er blevet påpeget af Kristian Skriver, seniorøkonom hos Dansk Erhverv til DR. Han påpeger, at dette faktum understreger, at de værste måneder med markante prisstigninger er overstået.

I april lå den årlige stigning i forbrugerpriserne på 5,6 procent, hvilket gør den mere moderate stigning i maj endnu mere bemærkelsesværdig. Denne udvikling kan bringe en vis lettelse for forbrugere, der har oplevet en periode med hurtigt stigende priser på forskellige varer og tjenester.

Den nylige nedgang i forbrugerprisstigningerne kan være resultatet af flere faktorer. Øget konkurrence på el- og brændstofmarkedet kan have presset priserne nedad. Desuden kan indførelsen af foranstaltninger fra regeringen eller andre økonomiske aktører have bidraget til at stabilisere priserne.

Grønland og Danmark er enige om kommissorium

0

I juni 2022 blev Naalakkersuisut og regeringen enige om, at det historiske forhold mellem de to lande skal afdækkes. Kommissoriet for en historisk udredning af forholdet mellem Grønland og Danmark siden 1945 er nu godkendt af begge lande og offentliggjort.

Kommissoriet er blevet til i tæt samarbejde mellem Grønland og Danmark og beskriver den samlede ramme for det kommende forskningsprojekt, som forankres på Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet).

Udredningen skal omhandle de væsentligste politiske beslutninger og begivenheder, som var med til at præge udviklingen af Grønland, forholdet mellem Grønland og Danmark, eller som fik konsekvenser for den grønlandske befolkning. Det sker ved, at udredningen skal omfatte særlige sager og forløb, der især fandt sted under moderniseringen af Grønland i tiden efter Anden Verdenskrig.

Udredningen skal skabe en øget forståelse af forholdet mellem Grønland og Danmark. Det skal være et bidrag til en fælles proces om at afdække og forstå historien samt erkende konsekvenserne af tidligere beslutninger og handlinger. Og udredningen skal bidrage til at skabe forudsætninger for forsoning med fortiden.

Borgerinddragelse i både Grønland og Danmark står centralt i kommissoriet. Inddragelsen af befolkningerne under hele forskningsprojektets varighed skal bidrage til dialog, samarbejde og overførsel af viden mellem forskningsprojektet og den bredere offentlighed.

Det forventes, at forskningslederen er udpeget inden udgangen af 2023. Forskningslederen sammensætter en samlet gruppe af fagpersoner fra Grønland og Danmark, som skal stå for den historiske udredning.

– Alle grønlændere lever med omkostningerne af relationen mellem Grønland og Danmark, som har haft omfattende konsekvenser for Grønlands udvikling. Nogen lever med dybe personlige ar, mens andre er berørt gennem nære relationer. En ting er dog sikkert: alle grønlændere lever med konsekvenserne. Det glæder mig derfor, at Naalakkersuisut og regeringen er blevet enige om kommissoriet, som afspejler i høj grad de grønlandske ønsker med hensyn til den grønlandske forankring på Ilisimatusarfik, den økonomiske ramme, tidsrammen på de 5 år og at nulevende personer kan bevidne historiske begivenheder og de konsekvenser, de måtte have haft, siger formand for Naalakkersuisut Múte B. Egede.

– Med det kommissorium, vi præsenterer i dag, tager vi et meget vigtigt skridt i forholdet mellem Grønland og Danmark. Vi skal have kortlagt historien, så vi har et fælles kort at navigere efter. Og det får vi nu igennem et omfattende forskningsprojekt, der skal beskrive det forbundne forhold mellem Grønland og Danmark fra 2. Verdenskrig frem til i dag. Det er vigtigt, at vi får et fælles fagligt grundlag for vores forbundne historie, som vi kan pejle efter i fremtiden. Jeg glæder mig meget til at følge forskningsprojektet og se, hvilke resultater og konklusioner forskerne kommer frem tid, siger Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund.

Fakta

  • Udredningen skal omhandle de væsentligste politiske beslutninger, begivenheder og øvrige forhold, handlinger og forløb, som medvirkede til at præge udviklingen af Grønland, forholdet mellem Grønland og Danmark, eller som fik konsekvenser for den grønlandske befolkning.
  • Udredningen skal omfatte særlige sager og forløb, der især fandt sted i perioden under moderniseringen af Grønland i tiden efter Anden Verdenskrig og frem til nutiden eller til, at Grønland har overtaget ansvaret på de pågældende sagsområder. Det kan f.eks. være sager og forløb som fødestedskriteriet, nedlæggelsen af grønlandske bosteder, sager om praksis for adoption af grønlandske børn 1950-1980, grønlandske børn sendt til Danmark, tilkaldt arbejdskraft fra Danmark mv.
  • Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke og uddannelses- og forskningsministeren udpeger i fællesskab en forskningsleder efter forudgående fælles indstilling fra Nunatsinni Ilisimatusarnermik Siunnersuisoqatigiit (Grønlands Forskningsråd) og Danmarks Frie Forsknings Fond.
  • Forskningsprojektet gennemføres så vidt muligt inden for en tidsperiode på 5 år, fra der er indgået en aftale mellem Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet) og forskningslederen. Den samlede udredning afleveres på både grønlandsk og dansk.
  • Danmark giver en samlet finansiering på 45 mio. kr. til den historiske udredning af forholdet mellem Grønland og Danmark. Bevillingen tilgår Grønlands Selvstyre, som udmønter projektet på Ilisimatusarfik.

Motorvejstilkørsel i nordgående retning ved Horsens spærres i aften- og nattetimerne

0

Fra mandag den 26. juni til fredag den 30. juni lukker Vejdirektoratet Horsens Nord <55> for tilkørsel i nordgående retning langs E45 Østjyske Motorvej. Lukningen sker som en del af det afsluttende arbejde med afstribning.

Vejdirektoratet er i gang med at udskifte asfalt på E45 Østjyske Motorvej mellem Horsens Nord <55> og Ejer Bavnehøj <54>. I den forbindelse gennemføres der arbejde med afstribning på strækningen.

Arbejdet medfører, at tilkørselsrampen til motorvejen ved Horsens N <55> i nordgående retning spærres i aften- og nattetimerne mandag til fredag.

Trafikale konsekvenser

Vejdirektoratet lukker for tilkørselsrampen Horsens N <55> i følgende tidsrum:

  • Mandag den 26. juni kl. 19.00 til tirsdag morgen kl. 06.00
  • Tirsdag den 27. juni kl. 19.00 til onsdag morgen kl. 06.00
  • Onsdag den 28. juni kl. 19.00 til torsdag morgen kl. 06.00
  • Torsdag den 29. juni kl. 19.00 til fredag morgen kl. 06.00

Arbejdet er afhængigt af vejret, og tidsplanen vil derfor kunne rykkes med en dag.

Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanterne og de nærmest beboere til arbejdet.

Vælgerne: 100 kr. for en pakke cigaretter

0

En pakke cigaretter skal koste 100 kr. Det mener seks ud af ti vælgere ifølge ny meningsmåling. Kræftens Bekæmpelse opfordrer til, at prisen på tobak kommer på dagsordenen, når sundhedsminister og sundhedsordførere i dag drøfter forebyggelse.

Det er ikke ofte, vælgerne ønsker højere priser. Men når det kommer til cigaretter, forholder det sig anderledes. Hele 62 pct. synes, at en pakke skal koste 100 kr. mod de 55-60 kr., der er prisen i dag. Kun 26 pct. er imod.

Tallene kommer fra en ny meningsmåling foretaget af Epinion for Kræftens Bekæmpelse blandt godt 2000 repræsentativt udvalgte svarpersoner.

– Prisen er afgørende for, hvor mange, der ryger. Derfor håber jeg, at man inde på Christiansborg vil lytte til vælgerne og hurtigst muligt skrue tobaksafgifterne op. Hvis man virkelig ønsker at gøre noget ved rygning, og det ikke bare skal være gode hensigter, så skal prisen hæves, siger Jesper Fisker.

Torsdag 22. juni har sundhedsminister Sophie Løhde (V) indkaldt sundhedsordførere fra alle partier til drøftelser om forebyggelse af tobak, nikotin og alkohol. Kræftens Bekæmpelse opfordrer til, at prisen på tobak og nikotin bliver et punkt på dagsordenen.

Bred opbakning blandt vælgere
Blandt et flertal af vælgere fra alle Folketingets partier, på nær Nye Borgerlige og Danmarks Demokraterne, er der ønske om en pris på 100 kr. for en pakke cigaretter. Blandt regeringspartiernes vælgere er opbakningen hos Socialdemokratiet på 64 pct., Venstre 58 pct. og Moderaterne 71 pct.

– Der er ingen tvivl om, at der i befolkningen er bred opbakning til at hæve prisen på cigaretter markant. Tallene viser, at holdningen på området rykker sig enormt hurtigt. For få år siden diskuterede man, om prisen skulle være 60 kr. – nu taler vi 100 kr., siger Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse.

Kræftens Bekæmpelse ser gerne, at prisen på cigaretter kommer over 100 kr.

Højere pris giver færre rygere
Blandt eksperter og forskere i tobaksforebyggelse er der enighed om, at markante prishop er et af de mest effektive værktøjer til at forebygge rygning blandt børn og unge og til at motivere til rygestop blandt dem, der allerede er begyndt at ryge.

I 2020 steg prisen på en pakke cigaretter fra 40 kr. til 55 kr. i gennemsnit. Samme år faldt andelen af rygere – især blandt yngre. I 2022 steg prisen med 5 kr., hvilket ikke var nok til at påvirke rygevanerne.

Højere pris kan dog ikke stå alene, understreger Jesper Fisker:

– Prisen skal kombineres med andre tiltag, hvis man ønsker effektiv og ambitiøs rygeforebyggelse. Der er brug for færre butikker med tobakssalg og flere røgfri miljøer, så det bliver sværere at ryge. Og så er der brug for bedre hjælp til rygestop til de tre ud af fire rygere, som ønsker at kvitte tobakken.

Rygning øger risikoen for mere end 15 forskellige kræftsygdomme herunder lungekræft. Årligt dør næsten 16.000 mennesker i Danmark af rygning.

Kræftens Bekæmpelse: Fem ønsker til tobaksforebyggelse

  • Højere pris på tobak – mindst 100 kr. for en pakke cigaretter
  • Flere røgfri miljøer
  • Færre steder, der sælger tobak og nikotin
  • Bedre hjælp til rygestop
  • Samme afgifter og lovgivning for alle tobaks- og nikotinprodukter

365discount: Melder om stort underskud

0

Årsregnskabet for 2022 afslører fortsat en nedadgående tendens for 365discount, efterfølgeren til Fakta-kæden. Den betydelige nettoindtægt på -651 millioner kroner markerer et “meget utilfredsstillende” resultat ifølge virksomhedens ledelse.

Trods en ansigtsløftning, hvor det gamle Fakta-logo er erstattet med en mere moderne grøn version, ser bundlinjen stadig rød ud. Dette er tydeligt i årsregnskabet for 2022, hvor Fakta A/S, som for nylig har ændret navn til 365discount A/S, rapporterer et betydeligt underskud.

På trods af en stigning i nettoomsætningen til 8,356 milliarder kroner, har virksomheden ikke formået at vende underskuddet til overskud. Høj inflation og stigende energipriser har drevet kunderne mod discountbutikker, men disse forhold har ikke formået at løfte 365discounts indtjening tilstrækkeligt.

Ledelsen peger på en række udfordringer, der har haft indflydelse på indtjeningen. Disse inkluderer ændret kundeopførsel, øgede indkøbspriser fra leverandører og et hårdt konkurrencedygtigt marked.

Økonomiske spøgelser fra Fakta-kæden er også stadig synlige i regnskabet. Afslutningen af Fakta-kæden og etableringen af 250 nye 365discount-butikker i 2022 har medført betydelige udgifter.

Ledelsen er dog optimistisk omkring fremtiden. Forventningerne til 2023 er at se en forbedring i de finansielle resultater, selvom de forventer et negativt driftsresultat på mellem 500 og 600 millioner kroner. Dette anses som et realistisk udsigter, givet de udfordringer 365discount står over for i det nuværende marked.

Sundhedsstyrelsen har fundet afløseren for Søren Brostrøm

0

Det er en stærk profil med indgående kendskab til sundhedsvæsenet, der stiller sig i spidsen for Sundhedsstyrelsen den 1. oktober 2023.

Jonas Egebart bliver ny direktør for Sundhedsstyrelsen.

Det er en stærk profil med indgående kendskab til sundhedsvæsenet, der stiller sig i spidsen for Sundhedsstyrelsen den 1. oktober 2023.

Jonas Egebart er uddannet læge fra Københavns Universitet og har en bredt funderet og tværgående ledelseserfaring fra det regionale sundhedsvæsen. Han kommer aktuelt fra en stilling som direktør for Akutberedskabet i Region Hovedstaden, hvor han har haft det overordnede ledelsesmæssige ansvar for 1813, 1-1-2, ambulancetjenesten og sundhedsberedskabet. Han har blandt andet været vicedirektør på både Bornholms Hospital og Nordsjællands Hospital og siddet som formand for en række sundhedsfaglige råd og komiteer. Under COVID-pandemien var han ansvarlig for planlægning og gennemførelse af regionens vaccinationsindsats. Aktuelt er Jonas Egebart formand for Region Hovedstadens arbejdsgruppe, der skal løfte den kliniske kvalitet på tværs af alle specialer.

– Jonas Egebart kender sundhedsvæsnet indefra og har beskæftiget sig med mange forskellige områder gennem årene. Han er kendt for at have en åben og kommunikerende ledelsesstil og vil som direktør stå i spidsen for den fortsatte udvikling af Sundhedsstyrelsen i retning af en endnu stærkere kernefaglighed, mere digitalisering og endnu større inddragelse af nøgleinteressenter. Derudover skal han definere Sundhedsstyrelsens rolle i de kommende års omstilling af sundhedsvæsenet, hvor fokus i høj grad bliver på det nære sundhedsvæsen. Der er masser af opgaver at tage fat på, og jeg ser meget frem til samarbejdet, siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde.

Jonas Egebart tiltræder stillingen som direktør for Sundhedsstyrelsen den 1. oktober 2023.

– Jeg glæder mig meget til arbejdet i Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen står som det faglige fyrtårn i sundhedsvæsenet og har en væsentlig rolle i den nødvendige udvikling, der skal ske på tværs af alle sektorer. Sammen med styrelsens dedikerede ledere og medarbejdere ser jeg frem til at sætte endnu mere fokus på at gribe de digitaliseringsmuligheder, der tegner sig og til den gensidige dialog der skal være med alle aktører. Jeg har været glad for mine over 10 år i forskellige ledelsesposter i Region Hovedstaden og for at kunne se sundhedsvæsenets muligheder og perspektiver fra så forskellige sider som den specialiserede hospitalsafdeling, samarbejdet med almen praksis og det nære sundhedsvæsen i de akutte patientforløb, udtaler Jonas Egebart.

Kort om Jonas Egebart

Jonas Egebart er 45 år og uddannet læge fra Københavns Universitet i 2006.

Fra 2008 henholdsvis risikomanager, team- og sektionsleder i Region Hovedstaden og Region Hovedstadens Center for It, Medico og Telefoni kun afbrudt af en kort ansættelse som programleder i Dansk Selskab for Patientsikkerhed, fra 2016 vicedirektør på Bornholms Hospital, fra 2018 vicedirektør på Nordsjællands Hospital og siden 2022 direktør for Akutberedskabet i Region Hovedstaden.

Jonas Egebart bor i Gentofte med sin kone og 2 børn.

Mette Frederiksen i samtale med Donald Trump om Arktis og globalt...

0
Statsminister Mette Frederiksen havde onsdag en 45 minutter lang telefonsamtale med USA’s tiltrædende præsident Donald Trump.  Samtalen berørte en række forskellige emner, herunder sikkerheden i...

Danmark åbnede VM med overbevisende storsejr

0
Spændingen forsvandt hurtigt, og Danmark gjorde kort proces i deres åbningskamp ved VM i herrehåndbold. I en propfyldt Jyske Bank Boxen i Herning, hvor...

Live: Danmark møder undertippede afrikanere

0
Danmarks herrelandshold tager kl. 20:30 hul på VM, når de møder Algeriet i Jyske Bank Boxen. AVISEN er til stede og vil fra liveopdatere...

To mænd anholdt for svindel mod ældre borgere i Jylland og på Fyn

0
To mænd på henholdsvis 36 og 32 år er blevet anholdt og varetægtsfængslet i fire uger, efter de blev sigtet for en række svindelsager...

Mand varetægtsfængslet efter fund af 4,7 kg narkotika

0
En 38-årig mand fra Kolding blev tirsdag formiddag fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Kolding og varetægtsfængslet i foreløbig fire uger. Det oplyser Sydøstjyllands Politi...

Havnaturfonden sætter første projekter i søen

0
Danmarkshistoriens største indsats for at genoprette havnatur er nu sat i gang. Over de næste fem år skal Havnaturfonden forbedre det danske havmiljø med...